Omsorgssvigt
Hvad er omsorg?
Ved omsorg forstås overordnet evnen til at "kunne tage vare på" eller "tage ansvar for" et andet menneske. Omsorg beskriver den situation, hvor en voksen føler tilknytning til barnet, en tilknytning som foranlediger, at personen søger at sikre barnets overlevelse, udvikling og tryghed. [Brørup et al (1999): Kap. 3, s. 61]
Omsorg er en særlig relation, hvori det ene menneske retter sin opmærksomhed mod det andet menneske og handler på en måde, som dette menneske har brug for. I omsorgen tjener det ene menneske det andets velbefindende. Det grundlæggende er omtanke, opmærksomhed, lydhørhed, indfølingsevne og imødekommenhed. Dertil kommer interessen for, og engagementet i, det andet menneske.
Ved omsorgsbehov forstås barnets behov for et voksent menneskes opmærksomhed, interesse og sensitivitet og lydhørhed over for barnets udtryk og signaler, og som vil handle ud fra omsorgen for at sikre dets velbefindende og udvikling. [Hansen et al (1971/1993): s. 279]
Heraf kan vi udlede, at omsorgssvigt, i relationen mellem voksne og børn indebærer omsorgspersonens manglende evne til at tage vare på barnet, manglende evne til at tage ansvar for barnet og en manglende tilknytningsfølelse hos omsorgspersonen, der ellers ville gøre barnets overlevelse, udvikling eller tryghed til højeste prioritet.
Tilstrækkelig omsorg: tre punkter
Vi kan zoome mere ind på begrebet om omsorg. Omsorg ses undertiden opdelt i tre væsentlige kategorier, som udgør begrebet tilstrækkelig omsorg. Vi har allerede berørt disse faktorer i ovenstående tekst. De tre punkter er:
(1) Pasning, pleje og tilsyn og overvågning
Omsorg indebærer kvalitativt tilstrækkelig pasning og pleje af barnet, hvor især tilsyn og overvågning indgår som bestanddele. Omvendt indebærer omsorgssvigt på dette punkt, at barnet ikke passes eller plejes, eller at barnet ikke overvåges tilstrækkeligt.
Eksempler på svigt: Barnet får ikke nok at spise, barnet fryser i hjemmet, barnet bliver ikke vasket tilstrækkeligt, barnet efterlades alene i for lang tid ad gangen.
(2) Stimulation og aktivering
Omsorg indebærer en kvalitativt tilstrækkelig stimulation af barnet, hvor især aktivitetsniveau, indhold og barnets intellektuelle udvikling er centrale. Omsorgssvigt indebærer, at barnet ikke stimuleres i passende grad. Det skal siges, at det både kan inkludere for lidt og for meget aktivitet omkring barnet.
Eksempler på svigt: Barnet interagerer ikke nok med de voksne, der bliver ikke talt nok til barnet, barnet undervises ikke i ord og fakter.
(3) Tilknytning
Omsorg indebærer tilstrækkelig tilknytning, hvor emotionel udvikling, tryghed og tillid er centrale. Omsorgssvigt indebærer, at tilknytningen ikke bliver tryg, men at den bliver utryg. Den kan være utryg på tre forskellige måder: undvigende, ambivalent eller desorganiseret.
Yderligere fire kategorier
Vi har nu udfoldet det basale i begrebet om omsorg og omsorgssvigt. Men der findes også en anden, og mere præcis, måde at anskue det på. Denne tilgang tager udgangspunkt i to begrebspar: Omsorgssvigtet kan både være fysisk og psykisk, og det kan være aktivt og passivt. Det giver anledning til fire øvrige kategorier af omsorgssvigt.
(a) Aktivt fysisk omsorgssvigt
Ved aktivt fysisk omsorgssvigt forstås, at omsorgspersonerne direkte skader barnet fysisk, for eksempel ved at slå, nive eller skubbe. Det kaldes også mishandling. Omsorg indebærer altså, at man ikke mishandler barnet.
(b) Passivt fysisk omsorgssvigt
Ved passivt fysisk omsorgssvigt forstås, at omsorgspersonerne ignorerer barnets tarv og behov i en sådan grad, at barnets helbred trues, or eksempel ved at sætte barnet på gaden, ikke give dem mad nok eller lade dem bo i sundhedsskadelige omgivelser. Det kaldes også for vanrøgt. Omsorg indebærer altså, at man forsyner barnet med et trygt miljø, tilstrækkelig nærende føde etc.
(c) Aktivt psykisk omsorgssvigt
Ved aktivt psykisk omsorgssvigt forstås, at omsorgspersonerne udsætter barnet for skadelige handlinger, der ikke er af fysisk karakter, for eksempel at barnet udsættes for psykisk vold eller manipulation, trues, nedgøres, bliver ignoreret eller passes af uansvarlige stedfortrædere, for eksempel psykisk voldelige bedsteforældre. Omsorg indebærer altså, at barnet ikke udsættes for den slags nedgørelse eller fanges i en giftig stemning.
(d) Passivt psykisk omsorgssvigt
Ved passivt psykisk omsorgssvigt forstås, at omsorgspersonerne er ude af stand til at være psykisk nærværende, ikke er i stand til at aflæse barnets signaler eller ikke viser den fornødne kærlighed eller ømhed. Typisk er forældrene her psykisk syge eller misbrugere. Omsorg indebærer altså, at barnets behov og signaler bliver læst i en tilstrækkelig grad.
Konsekvenser af omsorgssvigt
Omsorgssvigt kan blandt andet resultere i, at barnet senere i livet får problemer med at udtrykke sine følelser, kommer til at lide af personlighedsforstyrrelser eller har en lav frustrationstærskel. Det kan være svært at behandle, når det følger med i voksenlivet. [Fjordbak (2016): Kap. 3, s. 63-64] Dertil kan også nævnes lavt selvværd, affektiv dysregulering, mentaliseringsproblemer eller identitetsproblemer.
Opsamling: Hvad er omsorgssvigt
Et "worst case scenario" indebærer altså følgende: at omsorgspersonen ikke har kunnet tage vare på eller ansvar for barnet, og at barnets overlevelse, udvikling og tryghed ikke blev sikret tilstrækkeligt. Barnet er ikke blevet passet og plejet; barnet er ikke blevet tilset og overvåget (1). Barnet er ikke blevet stimuleret og aktiveret (2). Barnet har ikke været tilknyttet på en tryg vis, blev hæmmet i sin emotionelle udvikling og udviklede mistillid (3). Barnet er blevet mishandlet fysisk (a). Barnet er blevet vanrøgtet (b). Barnet er blevet udsat for psykisk vold (c). Barnet er blevet passet af mennesker, der ikke kunne aflæse signaler, vise kærlighed eller omsorg, og som derfor ikke har kunnet opfylde dets behov. (Heldigvis ses sådanne ekstreme tilfælde ikke så ofte længere.)
Mildere omsorgssvigt kan føre til prædisponering for at udvikle problemer med angst, depression, OCD eller øvrige problemer. Meget alvorlige omsorgssvigt kan føre til alvorlige psykiske problemer, som påvirker personlighedens måde at fungere på, som nævnt ovenfor, deriblandt i den lettere ende, ængstelig/evasiv personlighedsstruktur, tvangspræget personlighedsstruktur, dependent personlighedsstruktur eller mildere tilfælde af histrionisk personlighedsstruktur. Dog ses også, i den slemmere ende, emotionelt ustabil personlighedsstruktur, dyssocial personlighedsstruktur, narcissistisk personlighedsstruktur, skizoid personlighedsstruktur eller paranoid personlighedsstruktur. Dertil ses også risiko for at udvikle skizotypisk sindslidelse, skizofreni, skizo-affektiv forstyrrelse, PTSD eller øvrige alvorlige problemer.
Præcisering
Man skal for en god ordens skyld nævne, at omsorgssvigt kræver et mønster af den upassende adfærd fra omsorgspersonerne. Det er ikke nok at udpege individuelle begivenheder, hvor barnet for eksempel blev svigtet på ét af punkterne. Et barn tager ikke permanent skade af ikke at få nok at spise en enkelt dag. Men hvis det varer ved, så kan der opstå et svigt, som resulterer i skade på barnets psyke (og krop).
Præcisering, igen
Der findes mange andre tegn på omsorgssvigt. Og det skal også siges, at man sagtens kan udvikle ovenstående problemer uden at have været udsat for omsorgssvigt.
Afslutning
Her på bloggen vil jeg i kommende tid skrive en serie af indlæg, der relaterer sig til begrebet om omsorgssvigt. Du kan også overveje at læse mit blogindlæg om utryg tilknytning.
Omsorgssvigt fra barndommen kan behandles ved brug af psykoterapi. Jeg har behandlet mange mennesker med sådanne prægninger. Prognoserne plejer at være gode.
Gå til mentale problemer.
Gå til blogforside.
Anvendt litteratur:
- Brørup, Mogens / Hauge, Lene / Lyager Thomsen, Ulrik: Den nye psykologihåndbog. København: Nordisk Forlag A/S, 1999. 2. udgave, 1. oplag. ISBN: 87-00-39756-3.
- Fjordbak, Jan: Psykologi og kommunikation. COK - Center for Offentlig Kompetenceudvikling / Kommuneforlaget A/S, 2016. 3. udgave, 1. oplag. ISBN: 978-87-7424-861-3.
- Hansen, Mogens / Thomsen Poul / Varming, Ole: Psykologisk-pædagogisk ordbog. Samlerens Bogklub. København: Nordisk Forlag A/S, 1971. 9. udgave, 1993. ISBN: 87-00-54217-2.
Ingen kommentarer:
Nye kommentarer er ikke tilladt.