Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD): Når indre kaos fører til ydre kontrol

OCD: Obsessiv-kompulsiv tilstand

(Når indre kaos fører til ydre kontrol)

Ved obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) forstås en lidelse, præget af:

→ Vedvarende tvangstanker og/eller tvangshandlinger.

→ Tankerne og handlingerne er ufrivillige, tidskrævende og tilbagevendende.

→ Tankerne og handlingerne medfører ingen glæde eller nydelse.

→ Personen forsøger ofte at bekæmpe indskydelserne uden held.

Symptomer, der knytter sig til tvangstanker:

→ Idéer, tankebilleder eller indskydelser, som gentager sig på stereotyp vis.

→ Tankerne kan være pinagtigt generende.

→ Tankerne er tit aggressive, seksuelle eller handler om selvskade.

→ Forsøg på at afvise tankerne er ikke succesfulde.

→ Personen erkender tankerne som sine egne, selvom de er ufrivillige.

→ Personen anser tankerne som sygelige.

Symptomer, der knytter sig til tvangshandlinger:

→ Stereotyp adfærd, som gentages igen og igen.

→ Handlingerne er ikke behagelige og tit ikke nyttige.

→ Handlingerne er tit knyttet til at forhindre en usandsynlig frygtet begivenhed.

→ Den frygtede begivenhed indebærer tit risiko for skade af personen eller andre.

→ Personen anser selv adfærden som meningsløs og ineffektiv.

→ Handlingerne neutraliserer tvangstankerne.

→ Modarbejdelse af tilskyndelserne forværrer angsten.

→ Handlingerne omhandler ofte bestemte temaer:

→ Obsessiv rengøring eller håndvasken.

→ Obsessiv organisation eller tællen.

→ Obsessiv tjekken om døre er låst, lyset er slukket, ovnen er slukket etc.

→ En følelse af ufuldendthed, hvis handlingen ikke udføres.

Personens grad af indsigt og erkendelse er vigtig i forhold til prognoser. Nogle gange ses udløsende begivenheder eller steder. Adfærden er nogle gange forbundet med undgåelse af panikanfald.

Dynamisk spekuleres der i, at lidelsen nogle gange skyldes begrænset udfoldelse pga. stærk forældrekontrol. Der foreligger tit sekundærgevinst. Desuden forekommer der tit rituel (magisk) adfærd. Tilstanden kan udvikles via fiksering (regression til et tidligere udviklingspunkt) eller fra tvangspræget personlighedsstruktur.

Træk fra den tvangsprægede personlighedsstruktur kan være fremherskende (for eksempel perfektionisme, overdrevet ansvar, overvurdering af trusler, intolerance for usikkerhed etc.). Den tvangsprægede struktur karakteriseres af bestemte træk: Hos personen er intellektet fremherskende i forhold til det emotionelle; personen er præget af ordentlighed og stædighed. Der forekommer tit angst for uorden og kaos. Personen foretrækker regelmæssigheder og rubricering. Nogle tvangsprægede mennesker skjuler evt. snavs og ragelse bestemte steder. Personen, som lider af problemet, er ofte plaget af pinefuld ubeslutsomhed. Uordentlighed og overskridelse af grænser vækker typisk angst. Personen er præget af frygt for at miste kontrollen og blive oversvømmet af ustrukturerede elementer.

Barndomsmæssigt ses ofte, at stærke behov for udfoldelse er blevet bremset i tidlige leveår via ros og trusler. Personen har ikke lært egne grænser at kende; derfor opleves sådanne fænomener som afskyelige. Der er i udviklingen af OCD tit både tale om arv og miljø; grundfaktorerne inkluderer tidlig intellektuel udvikling koblet med emotionel udvikling, der sakker bagud.

Obsessionerne er pinefulde, når de har aggressivt indhold: de repræsenterer forbudte behov og opleves uden mening for personen; hos psykotikere og borderline er ønskerne tættere på overfladen. Obsessioner bliver, modsat vrangforestillinger, opfattet som sygelige af personen selv.

Undladelse af tvangshandlingerne udløser angst; som forsvar er tvangsneurose en distraktion, men i grelle tilfælde mod psykotiske gennembrud. De fobiske træk udtrykker en organisering af tvangstankerne, og ved ægte fobi er der ingen forestillinger om, hvorfor angsten dukker op der.

Den magiske tankegang karakteriserer 2-3-årige og udtrykker en fiksering på grund af tryk fra ubevidste angstfremkaldende forestillinger.

De hyppigste forsvarsmekanismer ved OCD er affektisolering og intellektualisering; ved mildere tilfælde ses oftere reaktionsdannelse og forskydning.

Graden af emotionel hæmning og stivhed er vigtig, når man skal tænke i prognoser. Tilstanden udvikles ikke altid via tvangspræget karakter, men kan ses som regression til et tidligere stadium. Driften, som fortrænges ved mild tvangsneurose, er aggressivitet; personen har tit svært ved at føle og udtrykke varme eller kærlige følelser. Det er essentielt, om personen kan føle lidelse og smerte.

Mange blander OCD sammen med generaliseret angst, kropsdysmorfi, samlermani, trikotillomani, pica, hudplukning, spiseforstyrrelser (såsom anoreksi eller bulimi), impulsforstyrrelse, hypokondri, svær depressiv forstyrrelse, skizofrene vrangforestillinger, psykotiske forstyrrelser (for eksempel skizofreni) såvel som autisme. [WHO (1994/2018): F42, s. 104-105; APA (2013): Sec. 2, 300.3, pp. 237-239; Cullberg (1999): Kap. 12, s. 144-148]

Der indgår ofte enkelfobier i symptombilledet hos folk, der lider af OCD. Det kan for eksempel inkludere frygt for bakterier, snavs, rod, uorden etc. Derfor skal man altid undersøge enkelfobier i kontekst af personens øvrige problemer.

Man skal have tungen lige i munden, når man arbejder med klienter med OCD, især i de indledende samtaler. Fordi OCD-symptomer forekommer som forsvar mod psykotiske sammenbrud hos mennesker, der er svært depressive, traumatiserede, stressede, i kraftigt søvnunderskud etc. Problemet forekommer også især hos mennesker, der har øvrige lidelser, som påvirker personlighedsstrukturen, for eksempel emotionel ustabilitet/borderline, narcissisme eller dyssocialitet og skizotypi (selvom det ikke klassificeres som en personlighedsforstyrrelse i Danmark), så kræver det ekstrem grundighed i vurderingen, før man begynder at behandle de obsessiv-kompulsive symptomer. Hvis man fjerner disse hos en person, der har mikropsykotiske episoder, så forværrer man deres situation betydeligt.

Mennesker, der lider af angstlidelser, er plaget af affektiv dysregulering (besvær med at regulere nedad) og tit en lav frustrationstolerance.

Nogle mennesker udvikler afhængighed eller misbrug i forsøg på at selvmedicinere mod problemet. Misbruget eller afhængigheden kan på overfladen fremstå som hovedproblemet.

Behandling af OCD

OCD kan behandles ved brug af ren psykoterapi. 

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Anvendt litteratur

• Amerian Psychiatric Association (APA): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders - Fifth Edition (DSM-5). New School Library. American Psychiatric Publishing: Washington, DC / London, England, 2013. ISBN: ISBN 978-0-89042-554-1.
• Cullberg, Johan: Dynamisk psykiatri – i teori og praksis. Oversat af Andreas Bonnevie. København: Hans Reitzels Forlag, 1984. 5. reviderede udgave, 1999. ISBN: 978-87-412-3092-4.
• World Health Organization (WHO): ICD-10 - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser - Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard, 1994. 1. udgave, 24. rev. oplag 2019. ISBN: 978-87-628-0042-7.