Ensomhed
Ved ensomhed forstås en negativ tilstand, præget af:
→ Mismod eller ubehag på grund af uopfyldt behov for social kontakt.
→ Skuffelse over niveauet af social kontakt eller oplevelsen af den.
→ En smertefuld mangel på sociale forbindelser eller på tilfredsstillende forbindelser.
→ Tristhed, nedtrykthed, dysfori og negative følelser omkring tilstanden.
Mennesker, der er særligt udsatte for ensomhed inkluderer:
→ Ældre mennesker i pensionistalderen, som bor alene.
→ Mennesker, som er flyttet til en ny by eller enanden landsdel.
→ Mennesker med psykiske forstyrrelser, der har tilbagetrækning som symptom.
→ Isolerede småbørnsforældre.
→ Udlændinge, som er flyttet til et nyt land.
Mismodet eller ubehaget opstår som resultat af en forskel mellem den ensomme persons ønske om social kontakt og den faktiske oplevelse af den. Ensomhed truer både personens velfærd og fysiske helbred på sigt.
Ensomhed kan være kvantitativ eller kvalitativ. Den kvantitative ensomhed er præget af mangel på relationer, i det hele taget. Den kvalitative handler om mangel på tilfredsstillende og dybe relationer. Den første er værre end den anden.
Kvalitativ ensomhed er ofte overset. Mange mennesker er omgivet af andre i løbet af dagen, men oplever stadig en dyb og gennemgribende ensomhed. Ensomhed af denne art er ensbetydende med, at personen oplever en smertefuld mangel på sociale forbindelser af passende dybde og kvalitet.
Ensomhedsskalen fortæller os, at ensomhed kan måles efter, hvor ofte personen føler, at han eller hun mangler selskab, føler sig udenfor, føler sig på forkert bølgelængde med andre, føler sig indadvendt og føler, at personen ikke har nogen at gå til.
For de mennesker, der faktisk har venner og familie, men som stadig er ensomme, skyldes ensomheden ofte en mangel på ægthed eller autenticitet i forholdene.
Det menes, at ensomme individer har et negativt bias, når de evaluerer sociale interaktioner. Personen kan for eksempel opfange signaler om afvisning hurtigere end andre, måske for hurtigere at kunne undgå det og beskytte sig selv. Folk, som føler ensomhed, har generelt brug for at afklare, om de har et sådant bias, idet det forhindrer dem i at opsøge selskab. [Kilde: Psychologytoday]
Ensomhed grunder meget ofte i en inkongruens imellem personens interesse for sociale relationer og manglende sociale færdigheder. I ICD-11 er social tilbagetrækning også et trækdomæne. Domænet er karakteriseret ved:
→ En tendens til at holde distance til andre.
→ Undgåelse af sociale interaktioner og sociale situationer.
→ Manglende deltagelse i småsnak.
→ Mangel på venskaber og løsere bekendtskaber.
→ Minimal og overfladisk interaktion med familiemedlemmer.
→ Nedsat interesse for intime forhold.
[Bach/Simonsen (2023): Kap. 5, s. 103, 106-108]
I disse tilfælde ser man betydelig psykisk lidelse på grund af ensomheden. Nogle mennesker ønsker faktisk at være sociale, men kæmper med, hvordan man "gør" det.
Ensomhed hænger ofte sammen med depression (eventuelt vinterdepression eller fødselsdepression) og angst, især socialfobi eller agorafobi. Ensomhed er også et problem, som opstår for mennesker, der lider af anomi. Ensomme mennesker lider næsten altid af lavt selvværd. Nogle gange skyldes problemerne også, at personen fungerer en smule anderledes end andre, for eksempel ved at være autistisk eller lide af anden neurodivergens, for eksempel ADD eller ADHD.
I meget sjældne tilfælde ses alvorligere forstyrrelser bag ensomheden. Nogle mennesker isolerer sig også på baggrund af kropsdysmorfi, samlermani eller øvrige ting, som de prøver på at skjule. Det skal også siges, at ensomhed kan præge mennesker med alvorligere forstyrrelser, eventuelt personlighedsforstyrrelser såsom skizoid personlighedsstruktur eller beslægtede problemer såsom skizotypisk sindslidelse eller skizofreni.
Ensomhed indbefatter nogle gange identitetsproblemer og kan hermed blive et eksistentielt problem. Identitetsproblemerne kan både være årsag og virkning i forhold til ensomheden. Ensomhed opstår ofte i kølvandet på livskriser eller øvrige omvæltninger. Ensomhed ses også hos mennesker, der har tabt tilliden til andre mennesker, måske fordi de har været udsat for manipulation eller psykisk vold, eller hos mennesker, der aldrig har haft tilliden, fordi de måske er præget af utryg tilknytning.
Nogle mennesker udvikler afhængighed eller misbrug i forsøg på at klare sig igennem ensomme perioder. Andre gange er det omvendt misbruget eller afhængigheden, der forårsager ensomheden.
Ensomhed er i øvrigt et universelt eksistentielt grundvilkår, der præger alle mennesker. Vi er alle bange for isolation og har tendens til at føle os helt alene en gang imellem.
Nogle mennesker er i øvrigt ikke ensomme, men er bare meget alene. Der er forskel på "alenehed" og "ensomhed". Det er tit et tegn på usund isolationsangst hos et menneske, når det ikke kan skelne mellem de to, både hvad angår personen selv og når de projicerer det over på andre.
Omvendt er nogle mennesker, som nævnt ovenfor, dybt ensomme, selvom de er omgivet af venner og familie. I så fald er der tale om langt mere end et utilstrækkeligt netværk. Der er tale om et problem med at vise, hvem man er, at blotte sin personlighed. I andre tilfælde er det ganske enkelt de forkerte mennesker, personen omgiver sig med.
Ensomhed bliver af nogle betragtet som et tabu. Især i nutidens bombardement af sociale medier får vi mulighed for at spejle os i andres måder at være sammen på. Det er ærgerligt. For ensomhed er ofte et tegn på, at der er andre ting på spil, som er årsagen til ensomheden.
Behandling af ensomhed
At behandle ensomhed ved brug af psykoterapi handler ikke om, at være en betalingsven, der erstatter nære eller tilfredsstillende relationer. Behandlingen går ud på at bearbejde årsagen til ensomheden og give personen redskaberne til at bryde den ensomme tilstand. Det kan både kræve arbejde med sociale færdigheder, kognitive redskaber, adfærdsterapi og bearbejdning af de dybere grunde til tilstanden. Ensomhed er en tilstand, der kan overvindes.
Den kvantitative ensomhed kræver mod og strategier til at komme ud af skallen. Det kræver, at personen effektivt lærer at modgå tendensen til at trække sig væk. Den kvalitative ensomhed kræver mod og strategier til at åbne sig mere og styre relationerne i den ønskede retning. Det kræver, at personen omkoder sine arbejdsmodeller systematisk.
Gå til mentale problemer.
Gå til blogforside.
- Bach, Bo / Simonsen, Sebastian: ICD-11: Personlighedsforstyrrelser - En klinisk vejledning. Hogrefe Psykologisk Forlag, 2023. 1. udgave, 1. oplag. ISBN: 978-87-7135-112-5.
