Atypisk intelligens
(Når vores intelligensprofil er anderledes)
Ved atypisk intelligens forstås her en problematik, præget af:
→ En atypisk fordeling af personlige evner og styrker (intelligenser).
→ En intelligensprofil, der ikke falder inden for den statistiske "normal".
→ En kraftigere intelligens på særlige punkter, der ofte ikke måles effektivt i tests.
→ Tendens til lav intelligenskvotient i standardtests.
→ Eventuelle færdighedsforstyrrelser, f.eks. ordblindhed eller talblindhed.
→ Problemer med hukommelsen og koncentrationen på de svage områder.
→ Problemer med motivation indenfor de bestemte besværlige områder.
(1) Udfordringer med sproglig intelligens:
→ Manglende sans for sprogets opbygning, struktur og komposition.
→ Mangelfuld forståelse for syntaks og grammatiske regler, f.eks. ordstilling eller kommatering.
→ Manglende evne til at bruge sprog og formulere sig.
→ Indskrænket eller forarmet ordforråd.
→ Mangelfuld evne til at stave, skrive og skabe forståelig tekst.
→ Problemer med at indlære via lytten eller ved at tage notater.
→ Problemer med at læse og forstå tekst, især kompliceret tekst.
→ Problemer med sproglige fag i skolen, f.eks. dansk og engelsk.
(2) Udfordringer med logisk-matematisk intelligens:
→ Mangelfuld evne til at arbejde med logiske strukturer.
→ Manglende evne til at forstå talforhold og -proportioner.
→ Problemer med at huske tal, cifre og numre.
→ Problemer med at anvende komplekse (og nogle gange simple) logiske operationer.
→ Problemer med at løse regnestykker og bruge formler.
→ Mangelfuld evne til at arbejde med computere og maskiner.
→ Problemer med at skabe logisk overblik.
→ Problemer med at finde mønstre.
→ Problemer med at kategorisere, systematisere og organisere.
→ Problemer med logiske fag i skolen, f.eks. matematik, fysik eller kemi.
(3) Udfordringer med visuelt-rumlig intelligens:
→ Mangelfuld visuelt-rumlig (spatial) intelligens.
→ Problemer med at visualisere og se billeder for det indre øje.
→ Mangelfuld evne til at tænke i proportionale forhold.
→ Manglende evne til at kunne bruge billeder til læring.
→ Problemer med at orientere sig geografisk, f.eks. via kort.
→ Mangelfuld "stedsans" og forståelse for geografisk placering.
→ Problemer med at aflæse trafik.
→ Problemer med at kunne vurdere plads (f.eks. når man pakker).
→ Manglende evne til at danne forestillinger i fantasien.
→ I skolen problemer med især geometri og orienteringsløb.
(4) Udfordringer med kropslig-kinæstetisk intelligens:
→ Mangelfuld evne til at bruge kroppen og udfolde sig fysisk.
→ Problemer med at fornemme med kroppen.
→ Problemer med at bruge kroppen til læring.
→ Problemer med at gentage bevægelser og spejle kropssprog.
→ Problemer med fysiske aktiviteter: sport, dans, gymnastik etc.
→ I skolen især problemer med idræt.
(5) Udfordringer med musisk-rytmisk intelligens:
→ Mangelfuld evne til at fungere rytmisk og musikalsk.
→ Problemer med at genkende og huske melodier og rytmer.
→ Manglende evne til at udøve musik og rytmik.
→ Problemer med at følge rytmer eller gengive melodier.
→ Problemer med danse i takt til en rytme.
→ Problemer med at gengive toner, så de kan genkendes af andre.
→ Tendens til at være "tonedøv".
→ I skolen problemer med fag såsom musik og dans.
(6) Udfordringer med social intelligens:
→ Manglende evne til at fungere socialt og interpersonelt.
→ Mangelfuld evne til at forstå andre mennesker.
→ Mangelfuld mentaliseringsevne og empati.
→ Problemer med at forstå andres behov, følelser og tænkemåde.
→ Problemer med at læse andres mimik, kropssprog og tonefald.
→ Problemer med at kunne samarbejde og indgå i gruppearbejde.
→ Problemer med at lære i gruppesammenhænge.
→ Problemer med at trives i grupper og sociale kontekster.
→ Problemer med at småsnakke på en tilfredsstillende måde.
→ Tendens til indadvendthed eller mangel på opsøgende adfærd.
→ Tendens til at have svært ved at etablere positiv kontakt.
→ Problemer med at regulere følelser.
→ Tendens til motivationsforstyrrelser.
→ I skolen især sociale problemer (for eksempel med venskaber).
→ I skolen også problemer med tekstfortolkning, psykologi etc.
(7) Udfordringer med indadvendt-filosofisk intelligens:
→ Manglende evne til introspektion, dvs. indadskuende aktivitet.
→ Besvær med at at bruge ensomhed og ro til refleksion.
→ Problemer med tænke ting igennem alene.
→ Problemer med at kunne tænke abstrakt og filosofisk.
→ Problemer med at få nye tanker og idéer.
→ Mangel på selvstændig kreativ drivkraft.
Styrkeforholdene mellem vores evner inden for de forskellige intelligenser er vores intelligensprofil. Alle mennesker har en helt speciel intelligensprofil, der afslører vores styrker og svagheder.
Intelligens handler både om, hvad vi normalt er gode til, men også om måden, hvorpå vi lærer bedst. Det primære arbejde indenfor intelligensområdet er især udført af Howard Gardner og Goleman. [Starheim (2014): Kap. 1, s. 23-25; Brørup et al. (1999): Kap. 6, s. 116-118]
Ofte kan atypisk intelligens signalere en vis neurodivergens. I så fald kan der ofte være tale om bestemte udfordringer, deriblandt AD(H)D eller autisme-spektrum-forstyrrelse. Læs eventuelt også mine blogindlæg om færdighedsforstyrrelser for at lære mere om dyslexi og dysgrafi (problemer med sproglig intelligens) og dyskalkuli (problemer med logisk-matematisk intelligens).
En kombination af den sjette og syvende intelligens kaldes ofte for "emotionel intelligens".
De nævnte syv intelligenser overlapper ofte. For eksempel kræver en stærk evne til geometri både logisk-matematisk og visuelt-rumlig intelligens. Evnen til at tale et sprog flydende indebærer både sproglig intelligens, men også musikalsk intelligens (idet sproget tales i rytme og kræver at kunne bruge tonefaldet korrekt).
For at få et bedre overblik over intelligensbegrebet, kan læseren konsultere mit blogindlæg om hukommelsen. Her kan læseren bemærke, at en person kan lagre tre forskellige slags data: semantiske data (viden), episodiske data (erindring om specifikke hændelser) og procedurelle data (kropslig kunnen). De forskellige intelligenser fordeler sig på tværs af de tre slags data.
For eksempel er den kropsligt-kinæstetiske intelligens i høj grad procedural. Men sproglig intelligens indebærer ofte alle tre slags data: lagring af ord, specifik genkaldelse af sammenhænge, hvor de kan bruges, såvel som den verbale-procedurale evne til at udtale dem korrekt.
En nøglepointe med dette blogindlæg er: At have en atypisk intelligensprofil gør os ikke "dumme". Det er ikke det samme som at være ringere begavet. IQ-prøver måler kun bestemte intelligenser. En lav intelligenskvotient betyder ikke, at vi ikke er kloge, men at vores klogskab og dygtighed udfolder sig inden for de områder, testen ikke måler.
At være "intellektuel" er ikke det samme som at være "intelligent". Man kan være lynende klog, uden at interessere sig for den dybere mening i Herman Bangs forfatterskab.
Det er en selvfølge, hvis man følger denne opfattelse af intelligens, at pædagoger og lærere generelt skal have strategier, der kan adressere atypisk indlæring. Det kræver en stor evne til at omstille sig til elevens konkrete intelligensprofil. En elev, der ikke forstår matematikbogen, har oftest ikke brug for en gentagelse af indholdet, men har brug for en alternativ udlægning, der tager højde for elevens særlige indlæringsbehov.
Fordi sproget er en vigtig del af interpersonel kontakt, kan mennesker, der ikke er sprogligt stærke, have høj risiko for at føle sig ubegavede. Men også mennesker med problemer med den logisk-matematiske intelligens kan have det på samme måde.
Ofte har mennesker, der føler sig ringe begavet, en tendens til at have eventuelt uopdaget potentiale inden for andre intelligenser. Autister har for eksempel ofte en lav social intelligens, men har en forhøjet logisk-matematisk intelligens.
"Behandling" af atypisk intelligens
Akademiske problemer kræver oftest faglig specialundervisning, ikke terapi. Men der opstår normalt mentale følgeproblemer med en atypisk intelligensprofil. Psykiske problemer opstår i langt højere grad som følge af mangelfuld social eller indadvendt intelligens. Disse intelligenser kan man højne ved brug af psykoterapi. Mennesker med udfordringer på andre intelligensområder kæmper ofte med lavt selvværd og problemer med motivation. Ofte har de haft problemer i skolen og har en lang forhistorie med at føle sig ubegavede. Her kan psykoterapi også hjælpe.
Gå til mentale problemer.
Gå til blogforside.
Anvendt litteratur
- Brørup, Mogens / Hauge, Lene / Lyager Thomsen, Ulrik: Den nye psykologihåndbog. København: Nordisk Forlag A/S, 1999. 2. udgave, 1. oplag. ISBN: 87-00-39756-3.
- Starheim, Liv: Psykologi - På arbejdspladsen. COK - Center for Offentlig Kompetenceudvikling, Kommuneforlaget, 2014. 3. udgave, 4. oplag. ISBN: 978-87-7424-806-4.
