Fødselsdepression
Ved fødselsdepression forstås en særlig slags depression, som er forbundet med en fødsel. Symptomerne er værre end normal "baby blues" (nedtrykthed i forbindelse med fødsel) og præget af:
→ Stærk tristhed, nedtrykthed og kraftig gråd.
→ Markant tab af energi og glæde.
→ Stærke humørsvingninger.
→ Alvorlig angst og kraftig bekymring.
→ Intens irritabilitet og vrede.
→ Tendens til at føle sig overvældet.
→ Overvældende træthed.
→ Besvær med at tænke klart og træffe beslutninger.
→ Appetitproblemer og spiseproblemer.
→ Søvnforstyrrelser, tit for meget eller lidt søvn.
→ Glemsomhed og koncentrationsbesvær.
→ Seksuelle forstyrrelser, især nedsat sexlyst.
→ Følelser af håbløshed, lavt selvværd, utilstrækkelighed, skam, skyld.
→ Rastløshed og indre uro.
→ Eventuelle panikanfald.
→ Reduceret evne til at håndtere daglige opgaver.
→ Nedsat lyst eller evne til at tage sig af babyen.
→ Besvær med at knytte sig til babyen.
→ Frygt for ikke at være en god mor.
→ Tilbagetrækning fra familie og venner.
→ Tanker om selvskade eller om at skade barnet.
→ Tanker om død eller selvmord.
→ Symptomer udvikles op til et år efter fødslen.
→ Eventuelt kan symptomerne have udviklet sig før fødslen.
Fædre kan også opleve fænomenet; her er symptomerne de samme.
Det kan blive værre endnu. Ved fødselspsykose forstås en værre og sjældnere tilstand, hvor moderen føler forvirring eller fortabthed, har tvangstanker om barnet, oplever hallucinationer og vrangforestillinger, har søvnproblemer, føler sig overenergisk og oprevet, føler sig paranoid og evt. forsøger at skade sig selv eller barnet. [Kilde: Mayoclinic]
Fødselsdepression er ofte en tilpasningsreaktion og er i realiteten koblet til oplevelsen af stress. Selve overgangen til at blive forælder er for mange også en anledning til en livskrise. Læs også mere om depression i almindelighed.
At blive mor eller far kan påvirke vores følelse af identitet. Den nye rolle er meget kraftfuld og kan give anledning til identitetsproblemer.
Depressive lidelser indikerer affektiv dysregulering (besvær med at regulere tristhed "opad") og i de slemme perioder ses tit en lav frustrationstolerance.
Vi skal heller ikke glemme, at fødsler kan være voldsomme, og at fødslen i sig selv kan anses som et traume. Det gælder især for ekstremt korte/intense fødsler eller meget langvarige, smertefulde eller livstruende fødsler, at moderen (og faderen) kan opleve det som en særligt "skadelig" begivenhed. Faderen kan blive lammet af en frygtelig følelse af magtesløshed, og moderne kan opleve fødslen som torturlignende.
Men livet med barnet i de første perioder kan også være ret grusomt. For ingen forbereder de nybagte forældre på, hvordan livet bliver efter fødslen. Ikke alle babyer sover hele tiden. Amning kan være et fuldtidsjob. Nogle børn har øreproblemer, for korte tungebånd, mavesmerter, forstoppelse osv. Har babyen ondt? Er babyen træt? Er han/hun ved at blive kvalt? I realiteten er der mange ting, der kan kaste grus i glæden. Manglen på søvn, forstyrret døgnrytme, praktiske problemstillinger og et radikalt ændret parforhold er alle faktorer, der ikke ligefrem skaber livsglæde. Derfor burde fødselsforberedelse nok i højere grad adressere livsskiftet, der følger fødsel.
Behandling af fødselsdepression
Psykoterapi er meget virksom ved fødselsdepression. Det hjælper enormt meget at tale om det. For en stor del af problemet ligger ofte i de tabubelagte mørke tanker, der ikke kommer til udtryk. At blive forælder er en voldsom begivenhed. Og vi hører overalt, hvor dejligt det skal være. Vi kan hurtigt komme til at føle os forkerte og hjerteløse, når vi slås med modsatrettethed og længsel efter ro. Disse ting er naturlige; vi har brug for et nyt perspektiv og redskaber til at håndtere situationerne. Alt bliver nemlig bedre med tiden. Men vi kan alle have brug for vejledning og en samtale med en livserfaren person med speciel faglig indsigt.
Gå til mentale problemer.
Gå til blogforside.
