Adfærdsforstyrrelse
→ Varigheden af adfærden skal mindst have stået på i et halvt år.
→ Adfærden indeholder klare brud på sociale forventninger og normer.
→ Adfærden overstiger almindelige barnestreger og oprørstrang.
Den problematiske adfærd kan inkludere:
→ Tendens til at krænke andres rettigheder.
→ Voldelig adfærd.
→ Tyranniseren af andre.
→ Stridslyst og konfliktsøgende adfærd.
→ Grusomhed overfor andre mennesker eller dyr.
→ Udtalt ødelæggelsestrang over for andres ejendom (hærværk).
→ Ildpåsættelse (jf. pyromani).
→ Tyveri, røveri eller indbrud.
→ Løgnagtighed, skulken eller vagabonderen.
→ Udtalt lydighedsnægtelse.
→ Hyppige og svære raserianfald og irritabilitet.
→ Trættelyst og provokerende adfærd.
→ Udadprojicerende holdning.
→ Tendens til hævngerrighed.
→ Slagsmålstilbøjelighed.
→ Brug af farlige våben.
→ Natlig udebliven (under 13 år).
→ Tendens til at mobbe, true eller intimidere andre.
→ Tendens til at bruge psykisk vold eller manipulation.
→ Tendens til seksuel tvang eller afpresning.
Der findes to mere konkrete varianter af adfærdsforstyrrelse i ICD-10; den ene er begrænset til familien (hvor adfærden ikke forekommer udenfor familien); den anden er begrænset til bestemte sociale sammenhænge (hvor adfærden ikke forekommer i familien. Det kaldes også "socialiseret adfærdsforstyrrelse"). Når barnet eller den unge udviser adfærden som en form for "Rasmus Modsat"-adfærd, så er der ofte tale om oppositionel adfærdsforstyrrelse.
Nogle unge med adfærdsproblemer kæmper med lavt selvværd, depressivitet, angst, ensomhed eller sorg. Det kan også være, at der kan være tale om lidelser såsom AD(H)D (som påvirker impulskontrollen). Mennesker med adfærdsforstyrrelse kan tit have problemer med affektiv dysregulering og have tendens til lav frustrationstolerance. Det kan også ses, at unge med denne slags forstyrrelse udviser stærk manipulerende adfærd. I så fald er de ofte svære at arbejde med.
Nogle, men slet ikke alle, unge mennesker med adfærdsforstyrrelser har været udsat for omsorgssvigt. Andre er i en livssituation, hvor de har udviklet anomi.
Til bekymrede forældre og andre pårørende
Det er bedst at anlægge et empatisk og ikke-katastrofiserende perspektiv på problemet. Adfærdsforstyrrelser er langtfra altid et tegn på, at barnet er alvorligt forstyrret, at familien er ved at falde sammen, eller at det unge menneske ikke kan få et godt liv. Man skal passe meget på med at stigmatisere og huske, at det er adfærden og ikke personen, der er dysfunktionel. Ofte opstår sådan en adfærd på basis af problemer i den unge persons liv.
Forældre og øvrige omsorgspersoner kan spørge sig selv: Er adfærden et råb om hjælp? Mangler den unge opmærksomhed i hverdagen? Er der kaotiske omvæltninger i livet, som kan stresse den unge person (for eksempel ændringer i vennegruppen, skilsmisse eller skoleskift)? I så fald kan der være tale om en tilpasningsreaktion. Lider den unge person socialt? Mangler den unge person vejledning og forbilleder? Opnår den unge person social status gennem adfærden? Er problemet snarere omhandlende manglende impulskontrol og følelsesregulering? Er den unge person i stand til at være empatisk i nogle sammenhænge?
Mange prøver forgæves at tale med den unge person, men bliver afvist, eller samtalen "støder på grund". Også her er det vigtigt at huske, at det ikke betyder, at barnet er tilfreds med situationen. Desuden kan der være visse blokader, som gør det svært for den unge. Hvis dit barn ikke kan beskrive sine følelser, er det ikke ensbetydende med, at dit barn er dyssocialt. Det kan være, at dit barn lider af alexitymi eller har andre problemer med at sætte ord på tingene. Sådanne "mangler" kan trænes op.
Behandlingsmuligheder
Man kan behandle adfærdsforstyrrelser med psykoterapi. Ofte er det en god idé at nøje udvælge en behandler, som barnet eventuelt kunne respondere positivt på, for eksempel i kraft af køn, alder og faglighed. De fleste unge med adfærdsforstyrrelser reagerer positivt på at blive hørt af en objektiv tredjepart og omfavner den faglige viden på en måde, der kan overraske forældrene.
Behandling af adfærdsforstyrrelser ses ofte i kommunale tilbud og inden for psykiatrien. Disse forløb er gratis. Psykologer og psykoterapeuter kan også behandle forstyrrelserne, eventuelt ved at inddrage hele familien eller i enesamtaler med den unge, alt efter omstændighederne.
Fordelen ved at vælge et forløb ved en psykoterapeut er, at tempoet kan følge den unge person, at forløbet ikke pludseligt afbrydes efter 10 gange, at forløbet fortsætter, indtil problemerne er løst, og at det unge menneske ikke får en offentlig journal, der kan tjene som hindring senere i livet.
Gå til oversigt over psykiske problemer.
Gå til forsiden af bloggen.
Anvendt litteratur
- Amerian Psychiatric Association (APA): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders - Fifth Edition (DSM-5). New School Library. American Psychiatric Publishing: Washington, DC / London, England, 2013. ISBN: ISBN 978-0-89042-554-1.
- World Health Organization (WHO): ICD-10 - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser - Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard, 1994. 1. udgave, 24. rev. oplag 2019. ISBN: 978-87-628-0042-7.
