Alexitymi: Når vi ikke kan sætte ord på følelser

Alexitymi

(Når vi ikke kan sætte ord på følelser)

Ved alexitymi forstås et særligt symptom, præget af:

→ Manglende evne til at mærke følelser og behov kropsligt.

→ Manglende evne til at identificere følelser og behov.

→ Manglende evne til at sætte ord på følelser og behov.

→ Manglende interesse for følelseslivet og behovssystemet.

→ Tendens til at eksternalisere følelser og behov.

→ Tendens til at fokusere på det fysiske og konkrete.

→ Risiko for opladning af følelser og behov.

→ Tendens til øget alternativ kanalisering af følelser og behov via kroppen.

→ Udvikling af psykosomatiske symptomer.

→ Tendens til affektiv dysregulering.

→ Tendens til forstyrret frustrationstolerance.

→ Forhøjet tendens til misbrug.

[Bach/Simonsen (2023): Kap. 3, s. 75]

Lidelsen minder nogle gange om borderlinepræget eller præpsykotisk funktionsmåde og kan skyldes forstyrret hjerneudvikling eller svigt i de første leveår. Lidelsen er svær at arbejde med terapeutisk, men strategien består i at vække associationer mellem ord og følelser. [Cullberg (1999): Kap. 15, s. 163] 

Kategorien er synonym med affektblokering. Alexitymi er ikke en officiel diagnostisk kategori. Den forekommer i sammenhæng med andre lidelser som et separat symptom. Bemærk, at der er hævdet sammenhæng mellem alexitymi, dissociative træk, tidligt traume og alkoholisme.

I ICD-11 ses evnen til at genkende og vedkende sig følelser som en af "selvets kapaciteter". Det indebærer at kunne identificere, mærke og vedkende sig svære følelser (for eksempel tristhed og vrede). Det er en forudsætning for at læse andre og tænke, før man handler. [Bach/Simonsen (2023): Kap. 3, s. 74-75] Her indikerer alexitymi altså en forstyrrelse af kapaciteten.

Personer med alexitymi er udfordret i deres verbalisering. De har også en større mængde ubevidst indhold, der ikke kommer frem. Det er logisk nok, idet det ofte er vores indre modstridende følelser og behov, der afslører vores indre ubevidste konflikter.

Behandling af alexitymi

Alexitymikeren opsøger sjældent terapi selv, men anspores af nærtstående på grund af konflikter i relationer. Behandlingen vil bestå i gradvist at låse op for adgangen til følelser. Psykoterapi kan i visse tilfælde rykke personen tættere på at kunne mærke sig selv og beskrive sine tilstande. I sidste ende kan det i visse tilfælde lykkes at få personen til at øge sin mentaliseringsevne. Prognosen påvirkes af alder, potentiale for udvikling af empati og øvrige personlighedstræk.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Anvendt litteratur

• Bach, Bo / Simonsen, Sebastian: ICD-11: Personlighedsforstyrrelser - En klinisk vejledning. Hogrefe Psykologisk Forlag, 2023. 1. udgave, 1. oplag. ISBN: 978-87-7135-112-5.
• Cullberg, Johan: Dynamisk psykiatri – i teori og praksis. Oversat af Andreas Bonnevie. København: Hans Reitzels Forlag, 1984. 5. reviderede udgave, 1999. ISBN: 978-87-412-3092-4.