Affektiv dysregulering: Når vi ikke kan styre vores følelser effektivt

Affektiv dysregulering

(Når vi ikke kan styre vores følelser effektivt)

Ved affektiv dysregulering (eller ineffektiv følelsregulering) forstås et problem, præget af:

→ En manglende evne til at håndtere intense følelser.

→ En manglende evne til at reagere hensigtsmæssigt på intense følelsestilstande.

→ En tendens til at følelser bliver overvældende.

→ Problemer med at regulere følelser "nedad" eller "opad".

Symptomer på såkaldt underregulering:

→ Problemer med at regulere følelser "nedad".

→ Følelserne hæmmes ikke tilstrækkeligt.

→ Eksplosioner af negative følelser: vrede, tristhed, frygt, angst, skam etc..

Symptomer på såkaldt overregulering:

→ Problemer med at regulere følelser "opad" eller med at udtrykke dem.

→ Følelserne indelukkes, indkapsles og begrænses.

→ Tilstande af depression, passivitet, dissociation eller lammelse etc.

→ Eventuelt mobilisering af ringe forsvarsstrategier eller copingstrategier, f.eks. misbrug.

Symptomer på kombineret under- og overregulering:

→ Manglende balance mellem "for lidt" og "for meget".

→ Tendens til at indkapsle følelser for længe, indtil de udtrykkes på voldsom vis.

[Kilder: Traumaandbeyondcenter, Manhattancbt; Bach/Simonsen (2023): Kap. 3, s. 74]

Affekter er grundfølelser såsom glæde, overraskelse, vrede, tristhed, frygt, skam eller afsky. Problemet omhandler ikke kun disse, men alle følelser, deriblandt også dem, som åbenlyst er en blanding af de øvrige, for eksempel jalousi, skuffelse, frustration, irritation etc. Affektregulering (overregulering) hænger sammen med frustrationstolerance.

Følelsesregulering figurerer også i ICD-11 som en af "selvets kapaciteter". Her beskrives de tre tilstande, som er nævnt ovenfor. Ingen af de ovennævnte tre problemer er eksempler på effektiv følelsesregulering. I effektiv følelsesregulering indgår både evnen til at give plads til følelserne og at kunne kontrollere udbruddene ved at regulere dem ned igen.

Affektiv underregulering

Dysregulering i form af underregulering giver anledning til raseriananfald og vredesudbrud, grådlabilitet, angstanfald, kraftig skamfuldhed etc. Sådanne reaktioner ses mest hos mennesker, der lider af angst (for eksempel generaliseret angst), depression (inklusiv cyklothymi, neurasteni og dysthymi), stress, udbrændthed, traumer (for eksempel PTSD) og sorg; dertil også folk med neurodivergens, for eksempel ADD eller ADHD eller varianter af autisme-spektrum-forstyrrelse, men især hos folk der er præget af emotionel ustabilitet, narcissisme, histrionisk personlighedsstruktur eller dyssocial personlighedsstruktur (når personen presses). Derudover ses problemerne for eksempel hos mennesker med bipolaritet og kan ses hos mennesker der lider af paranoid personlighedsstruktur eller skizofreni eller skizo-affektiv forstyrrelse, men kun når de presses på uhensigtsmæssig vis.

Folk med problemer med underregulering har en lav frustrationstolerance.

Affektiv overregulering

Dysregulering i form af overregulering giver anledning til at personen hæmmer sine egne emotionelle udtryk og hverken viser eller handler på sine følelser. Dette sker i et omfang, der er uhensigtsmæssigt, dvs. personen bliver en "træmand" eller "trækvinde". Her ser vi de "stoiske" ansigtstræk, hvor personen ikke reagerer "normalt" eller udviser et nuanceret spektrum af følelser. Relevante problemer, der kan ligge under, er for eksempel tvangspræget personlighedsstruktur, dyssocial personlighedsstruktur (når personen ikke er under pres), skizoid personlighedsstruktur, skizotypisk sindslidelse eller skizofreni (ved forekomst af stærke negative symptomer). Det kan også være, at personen befinder sig på autisme-spektrummet, og for eksempel har Aspergers syndrom, hvor det tit kun er de nære relationer, der ser emotionelle udbrud, mens andre kan opfatte personen som kluntet og kølig. Slutteligt skal det siges, at depression, stress, udbrændthed, traumer og sorg kan føre til emotionel dødhed.

Lang historie kort: mange af de samme lidelser og problemer, som kan forårsage underregulering, kan også forårsage overregulering. Ikke alting kan puttes i nemme kasser.

Kombineret dysregulering

Ved kombineret dysregulering ses, at personen typisk overregulerer det meste af tiden (og holder følelsesudtryk tilbage), imens han eller hun i perioder underregulerer og bliver eksplosiv i sit emotionelle udtryk, dvs. eksploderer i for eksempel hulken eller raseri. Alle de ovennævnte underliggende problemklynger, der kan underligge dysregulering, kan ende med en kombineret dysregulering. En person med evasiv/ængstelig personlighedsstruktur vil for eksempel finde sig i meget, før personen endelig eksploderer i et raserianfald. Trykkogeren kører for længe, og den ellers så stille, milde, rare og nemme person skriger pludselig af børnene eller hustruen. Det samme kan gøre sig gældende ved mange andre problemer. Folk med alexitymi (problemer med at mærke og sætte ord på følelser) kan også have tendens til både at over- og underregulere følelser.

At arbejde med dysregulering

Der er en del, der opsøger psykoterapeuter, fordi de har tendens til at underregulere, meget ofte på grund af vredesudbrud. At arbejde med følelsesregulering via psykoterapi handler om at hjælpe klienten med at skrue op og ned for følelser, alt efter om der er tale om over- eller underregulering. Det er faktisk ikke så vanskeligt, som man skulle tro. Når man har fundet de dybere årsager til den manglende regulering, kan man få krammet på de uhensigtsmæssige reaktionsformer. En effektiv tilgang til emnet gør det til et af de mere tilgængelige punkter, man kan arbejde på. Derfor er prognosen også meget tit ekstremt god.

Gå til index over mentale problemer.

Gå til klinikkens blogforside.

Gå til hjemmesiden.

Anvendt litteratur

• Bach, Bo / Simonsen, Sebastian: ICD-11: Personlighedsforstyrrelser - En klinisk vejledning. Hogrefe Psykologisk Forlag, 2023. 1. udgave, 1. oplag. ISBN: 978-87-7135-112-5.