Panikangst: Når alarmsystemet overopheder

Panikangst

(Når alarmsystemet overopheder)

Ved panikangst forstås en forstyrrelse, præget af:

→ Tilbagevendende anfald af svær og panisk angst.

→ Anfaldene inkluderer en pludselig stigning af intens frygt eller ubehag.

→ Anfaldet når normalt et klimaks indenfor få minutter.

→ Anfaldene kan være forbundet med specifikke udløsende situationer.

→ Anfaldene er ofte ikke begrænsede til særlige situationer eller omstændigheder.

→ Anfaldene optræder ofte uforudsigeligt og uventet fra en rolig tilstand.

→ Anfaldene kan også opstå fra en ængstelig tilstand.

→ Uvirkelighedsfølelse i forbindelse med anfaldet.

→ Frygt for at miste kontrollen.

→ Frygt for at blive sindssyg.

→ Frygt for at besvime.

→ Eventuel dødsangst.

→ Bekymring for at få flere panikanfald.

→ Bekymringer omkring, hvad anfaldene betyder.

→ Katastrofetanker.

Hyppighed af anfaldene:

→ Moderat panikangst indebærer ét anfald om ugen.

→ Svær panikangst indebærer panikanfald de fleste dage.

→ Problemet skal have varet en måned.

Kropslige symptomer ved panikanfald:

→ Hjertebanken.

→ Trykken i brystet.

→ Kvælningsfornemmelse.

→ Rysten.

→ Svimmelhed.

→ Sveden.

→ Kvalme.

→ Uro i maven.

→ Kuldegysninger.

→ Hedeture.

→ Følelsesløshed i kroppen.

→ Prikkende fornemmelser.

Der opstår en ond cirkel, hvor de udløsende stimuli, den oplevede trussel, de ængstelige forventninger, de kropslige fornemmelser og katastrofetankerne om reaktionen sammen forværrer tilstanden. Typisk vil øget opmærksomhed på de kropslige reaktioner også forværre katastrofetankerne, som igen forværrer angsten.

Mange blander panikangst sammen med socialfobi, enkelfobi, generaliseret angst, dependens, evasiv personlighedsstruktur, traumer, PTSD, separationsangst og OCD. (Panikangst kan forekomme som delsymptom ved alle disse.) [WHO (1994/2018): F41.0, s. 100-101; APA (2013): Sec. 2, 300.01, pp. 208-210; Cullberg (1999): Kap. 10, s. 117; Hougaard (1998): Kap. 3, s. 174-177]

Panikangst er altid et symptom på noget andet, for eksempel, som nævnt ovenfor, delsymptom ved angst. Man ser også angstanfald som et muligt delsymptom ved svær stress.

Nogle mennesker udvikler afhængighed eller misbrug i forsøg på at selvmedicinere mod problemet. 

Mennesker, der lider af angstlidelser, er plaget af affektiv dysregulering (besvær med at regulere nedad). Det gælder især ved panisk angst. Der ses også tit en lav frustrationstolerance.

Behandling af panikangst

Psykoterapi er ofte effektiv som behandling af panikangst. Panikangst behandles typisk på overfladen ved brug af bestemte teknikker, der skaber afstand til og kontrol over symptomerne. I dybden kræver sand helbredelse, at man finder årsagen til anfaldene og får dem bearbejdet.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Anvendt litteratur

• Amerian Psychiatric Association (APA): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders - Fifth Edition (DSM-5). New School Library. American Psychiatric Publishing: Washington, DC / London, England, 2013. ISBN: ISBN 978-0-89042-554-1.
• Cullberg, Johan: Dynamisk psykiatri – i teori og praksis. Oversat af Andreas Bonnevie. København: Hans Reitzels Forlag, 1984. 5. reviderede udgave, 1999. ISBN: 978-87-412-3092-4.
• Hougaard, Esben et al (red.): Psykoterapiens hovedtraditioner - En indføring i psykoanalytisk, oplevelsesorienteret, kognitiv, systemorienteret og integrativ psykoterapi. Dansk Psykologisk Forlag A/S, 1998. 1. udgave, 6. oplag 2008. ISBN: 978-87-7706-228-5.
• World Health Organization (WHO): ICD-10 - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser - Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard, 1994. 1. udgave, 24. rev. oplag 2019. ISBN: 978-87-628-0042-7.