søndag den 4. august 2024

Arbejdsalliancen: Terapeut-klient-forholdet

Hvad er arbejdsalliancen?

Ved arbejdsalliancen (eller den terapeutiske alliance) forstås en tematisering af terapeut-klient-relationen som en slags uudtalt "pagt" eller "kontrakt" mellem parterne. Kontakten skal ifølge alliancen være rationel, ikke-neurotisk, ikke-seksuel og ikke-aggressiv. Alliancen kræver overordnet et emotionelt bånd af gensidig sympati.

Alliancen kan vises at hænge sammen med såkaldte "bidrag" hvor terapeuten bidrager med autenticitet, varme, accept, ubetingethed, empati, ekspertise og engagement, mens klienten bidrager med tillid, venlighed, imødekommenhed, modtagelighed, arbejdskapacitet, motivation, samarbejdslyst og positive forventninger. Fællesbidraget er enigheden om mål og opgaver. Klientens type kan give forskellige stærke alliancer på basis af terapeutens egenskaber: nogle vægter terapeutens respekt og forståelse, nogle vægter terapeutens afklarende tolkninger, dygtighed og direktive aktivitet, mens andre vægter det opgavefokuserede fælles arbejde med problemerne. 

Alliancen varierer og der forekommer fluktuationer i den hvis der opstår spændinger, problemer eller brud på alliancen. Problemer forekommer hvis klienten finder terapeuten inkompetent, uengageret, for direktiv, for lidt direktiv, kold eller uforstående eller ikke finder opgaverne meningsfulde. Omvendt kan der forekomme problemer hvis klienten ikke vil samarbejde. Et brud markeres ved at klienten udtrykker negative følelser for terapeuten, er usamarbejdsvillig eller defensivt indgår i en magtkamp. [Hougaard (1998): Kap. 1, s. 27, 32-33; Hougaard (1996): Kap. 10, s. 312-316, 320, 332-333; jf. Tähkä (1983/1991): Kap. 2.7.3.2, s. 216-223]

Arbejdsalliancen forudsætter også kontakt. Det er vigtigt at terapeuten kan etablere kontakten med klienten. Kontakt kan anses som den første opgave i psykoterapien. Kontakt er den mellemmenneskelige forudsætning for at terapeuten kan forstå hvad klienten formidler på en præcis og nuanceret måde. Det er også en nødvendighed for at kunne spørge ind på en ikke-truende måde. Det væsentligste træk ved kontakt er naturligvis at den er gensidig og aldrig bare forekommer for den ene part. Hovedreglen er: hvis terapeuten føler god kontakt, så gør klienten det også. [Hougaard (1998): Kap. 2, s. 82, 85-87] 

Ved kontaktgrænsen forstås det præcise "sted" hvor det terapeutiske arbejde foregår og relationen manifesterer sig. Det er i kontaktgrænsen at terapeuten kan registrere klientens problemer. [Hougaard (1998): Kap. 2, s. 79] Ved kontaktfluktuering forstås svingninger i kontakten mellem terapeut og klient. Når kontakten svinger negativt ser man at klienten bliver mere lukket og når kontakten svinger positivt ser man at klienten åbner sig mere. Det er vigtigt at terapeuten har evnen til at opdage fluktueringen og at denne er i stand til at genetablere kontakten. Generelt strækkes klientens rummelighed fx af terapeutens fejl eller misforståelser. Her skal det repareres og gøres godt igen. [Hougaard (1998): Kap. 2, s. 88-89]

Den emotionelle kontakt beskrives nogle gange med et andet ord: Ved rapport (udtales forfransket med stumt 't') forstås den følelsesmæssige kontakt eller forhold mellem klient og terapeut. Begrebet er hentet fra hypnosens fagsprog. Det er, ihvertfald ifølge Malan, et af de vigtigste træk ved en terapeut at denne er i stand til at fornemme den grad af rapport der er tilstede på et givent tidspunkt i en terapitime. Evnen til at mærke det betyder at man kan tage temperaturen på forholdet til klienten. Det kan bruges til at vurdere hvorvidt det terapeuten lige har sagt er rigtigt eller ej. [Malan (1979/1992): Kap. 3, s. 40]

Kommentar

Arbejdsalliancen er en central del af det terapeutiske arbejde. Der er ikke tale om en egentlig kontrakt, men om en forudsætning for terapiens succes som dannes naturligt og spontant. Den omfatter bidrag fra hver part og centrerer sig omkring kontakt eller rapport. Det er ét af de principper som ironisk nok oftest dannes så længe terapeuten sidder rigtigt i stolen og udfører sit arbejde fornuftigt.

Gå til blogforside.


Anvendt litteratur:
  • Hougaard, Esben: Psykoterapi – Teori og forskning. Dansk Psykologisk Forlag A/S, 1996. 3. udgave, 1. oplag, 2019. ISBN: 978-87-7158-685-5.
  • Hougaard, Esben etc. (red.): Psykoterapiens hovedtraditioner – En indføring i psykoanalytisk, oplevelsesorienteret, kognitiv, systemorienteret og integrativ psykoterapi. Dansk Psykologisk Forlag, 1998. 1. udgave, 6. oplag, 2008. ISBN: 978-87-7706-228-5.
  • Malan, David H.: Individuel psykoterapi og den psykodynamiske videnskab ("Individual Psychotherapy and the Science of Psychodynamics"). Originalt udgivet 1979. København: Hans Reitzels Forlag A/S, 1992. ISBN: 87-412-3231-3.
  • Tähkä, Veikko: Psykoanalytisk psykoterapi - Teori og teknik ("Psykoterapian perusteet"). Oversat af Henning Paikin. Originalt udgivet 1983. Forlaget Centrum, 1991. 2. udgave, 1. oplag. ISBN: 87-583-0669-2.

https://www.dialogos-psykoterapi.dk

fredag den 2. august 2024

Integrativ psykoterapi: Effektivitet og alsidighed

Hvad er integrativ psykoterapi?

Ved integrativ psykoterapi (eller differentiel psykoterapi) forstås en terapeutisk tilgang som hævder at en kombination af forskellige teorier og metoder fører til en mere tilfredsstillende samlet teoretisk forståelse og psykoterapeutisk praksis.

Integrativ terapi kan enten kaldes "teoretisk" eller "teknisk" ekleticisme, alt efter om den enten bygger en større teoretisk struktur der integrerer elementerne eller blot teknisk inddrager metoder fra alle positionerne uden en teoretisk godtgørelse af forholdet. Det er også muligt at den er begge dele på samme tid.

Alle integrative terapiformer er reelt teknisk-eklektiske, mens kun nogle også er teoretisk-eklektiske og bestræber sig på at redegøre for hvordan forholdet mellem de forskellige retninger fungerer. 

Fremgangsmåder, terapiform og metoder vælges ifølge kongruensprincippet ud fra klientens problematik og den ønskede ændring. [Se fx Hougaard (1996): Kap. 15, s. 599-600; Hougaard (1998): Kap. 5, s. 250, 273]

Integrativ psykoterapi anerkender at forskellige psykologiske teoridannelser og metoder har en værdi og er effektive til at behandle bestemte forstyrrelser og tilfælde. Omvendt indrømmes det også at der ikke findes én psykologisk teoridannelse som kan behandle alt lige effektivt. Efter min personlige mening er det den eneste rationelle tilgang til praktisk psykoterapi. At være "pragmatisk" er ikke altid en dårlig ting.

En kæmpe fordel ved at arbejde integrativt er at vi kan tilpasse terapien til klienten (og ikke omvendt forsøger at proppe klientens problemer i en bestemt form som egner sig til terapiformen). Integrativ terapi er pragmatisk, tilpasningsdygtig, fleksibel og alsidig. Den er også velegnet som modgift mod teoretisk overbestemthed: fx at vi som kognitive terapeuter prøver at omskrive alt til tanker eller at vi, som psykodynamiske terapeuter, prøver at føre alt tilbage til barndommen.

Menneskelige problemer udspiller sig normalt ét sted, men kan sagtens udspringe et andet sted. En fordel ved integrativ psykoterapi er at den både giver mulighed for at bearbejde i dybden (udspringet) såvel som skabte praktiske problemløsninger i nutiden, på overfladen, dér hvor problemerne udspiller sig.

Integrativ psykoterapi har alle styrkepunkterne ved de retninger som den integrative terapeut vælger at indarbejde, men kan undgå svagederne ved at tilpasse sig.

Et potentielt problem ved integrativ psykoterapi er at den kan blive for overfladisk ift. de forskellige retninger. Hvis terapeuten ikke sætter sig dybt ind i de forskellige tilgange, så ender vi med at kunne for lidt af det hele, men være eksperter i ingenting. Det er den enkelte psykoterapeuts samvittighedsspørgsmål. (Klienter er generelt intelligente nok til at gennemskue hvornår der ikke er substans.)

Hvordan virker det i praksis?

Personligt er jeg trænet officielt i fire store retninger: kognitiv adfærdsterapi, systemisk terapi, psykodynamisk terapi og eksistentiel psykoterapi. Jeg har igennem egne studier og kurser også sat mig ind i narrativ terapi, affektiv terapi og gestaltterapi. Jeg kan finde på at bruge metoder fra alle disse retninger, men de forankres i et princip: klientens materiale dikterer tilgangen. Skiftet mellem teoridannelser skal fungere flydende og naturligt og forme sig efter hvad der viser sig i lokalet.

Det væsentlige ved at arbejde integrativt er at man ikke er "rodløs", men på respektfuld vis lader klientens materiale naturligt præge tilgangen. Det stiller krav til terapeutens evner til at omstille sig. Nedenfor har jeg lavet en meget forsimplet fremstilling...

(1) Hvis materialet afslører problemer fra barndommen eller fortiden (fx omsorgssvigt, uhensigtsmæssige idealer, utryg tilknytning) eller rummer skjulte og dybe indre konflikter, så er der stor chance for at vi ender med at arbejde psykodynamisk. Ihvertfald delvist.

(2) Hvis materialet afslører personens identitetsproblemer eller flugt fra universelle menneskelige grundvilkår, fx flugt fra døden/livet, frihed/ansvar, isolation eller meningsløshed/engagement, så kan vi sagtens ende med at arbejde eksistentielt.

Begge retninger, psykodynamisk og eksistentiel psykoterapi, er typisk dybdegående. De er tit indsigtsbetonede og stiller krav til klientens styrke og ressourcer.

(3) Hvis materialet afslører at personens uhensigtsmæssige adfærd bygger på uhensigtsmæssig indlæring eller at deres tankemønstre er præget af negative tankemønstre; skemaer, leveregler eller forvrængninger, så er der rig chance for at vi arbejder med kognitiv adfærdsterapi. Som et specialtilfælde kan jeg finde på at inddrage narrativ terapi hvis personens fortællinger er præget af urealistisk negative opfattelser af sig selv og dennes historie.

(4) Hvis materialet afslører at personen har problemer i sine relationer, fx med deres roller eller kommunikationsmønstre, så er der god mulighed for at vi ender med at arbejde systemisk.

Disse to sidstnævnte skoledannelser fungerer mest på "overfladen" på den måde at de tager udgangspunkt i hvad der klart manifesterer sig "direkte" uden så mange skjulte aspekter, men er heller ikke helt uden deres egen form for dybde.

Klientarbejdet forløber altid som en kombination af forskellige retninger. Jeg har aldrig prøvet kun at arbejde med én skoledannelse med en klient, og det kommer jeg nok heller aldrig til. For vores menneskelige problemer har det med at udfolde sig på mere end ét niveau. De forskellige tilgange kan kobles naturligt på mange måder. Det vigtigste er at det er naturligt og spontant.

Kunsten ved integrativ psykoterapi er at arbejde flydende, spontant og naturligt. Retningerne skal og må ikke føles som en serie af platforme man springer på. Klienten skal ikke mærke overgangene. Det skal være flydende og organisk.

Og hvorfor snakker han om Bruce Lee nu?

Man kan sammenligne integrativ psykoterapi med Bruce Lees kampmetode, Jeet Kun Do. Bruce Lee fandt ud af at formelle kampformer var for rigide og upraktiske i virkeligheden. Han inkorporerede de effektive teknikker fra hver enkelt i hans egen kampstil og brugte dem flydende. Integrationen af de forskellige teknikker og skoledannelser kunne ikke opfanges af den utrænede tilskuer. På nogle områder minder det om den integrative psykoterapi som netop inkorporerer de virksomme elementer ved forskellige psykologiske skoledannelser og samler dem i en flydende, fri og effektiv tilgang.

Gå til blogforside.

Anvendt litteratur:

  • Hougaard, Esben: Psykoterapi – Teori og forskning. Dansk Psykologisk Forlag A/S, 1996. 3. udgave, 1. oplag, 2019. ISBN: 978-87-7158-685-5.
  • Hougaard, Esben etc. (red.): Psykoterapiens hovedtraditioner – En indføring i psykoanalytisk, oplevelsesorienteret, kognitiv, systemorienteret og integrativ psykoterapi. Dansk Psykologisk Forlag, 1998. 1. udgave, 6. oplag, 2008. ISBN: 978-87-7706-228-5.

Hjemmeside: Dialogos Psykoterapi v/Christopher Schaffalitzky - Website

Dansk Psykoterapeutforening: Christopher Schaffalitzky hos Dansk Psykoterapeutforening

Google: Dialogos Psykoterapi v/Christopher Schaffalitzky på Google

Instagram: Dialogos Psykoterapi v/Christopher Schaffalitzky på Instagram

Facebook: Dialogos Psykoterapi v/Christopher Schaffalitzky på Facebook

LinkedIn: Christopher Schaffalitzky på LinkedIn

Finddinterapeut: Dialogos Psykoterapi v/Christopher Schaffalitzky på Finddinterapeut

Terapeutmatch: Dialogos psykoterapi v/Christopher Schaffalitzky på Terapeutmatch

Healthpilot: Dialogos Psykoterapi v/Christopher Schaffalitzky på Healthpilot

MineAlternativer: Dialogos Psykoterapi v/Christopher Schaffalitzky på MineAlternativer

Trustpilot: Dialogos Psykoterapi v/Christopher Schaffalitzky på Trustpilot


Hvad er psykoterapi?

Hvad er psykoterapi?

Dialogos Psykoterapi: Et billede af et dejligt grønt område, der symboliserer psykoterapiens befriende kraft

Ved psykoterapi forstås en samtalebaseret behandlingsmetode til personer (for eksempel individer, par, familier og grupper), der generes af psykiske problemer, -forstyrrelser eller -lidelser. Behandlingen består primært af psykologisk påvirkning og er bygget på terapeutens kendskab til relevant psykologisk teori. Brug af metoder og teknikker er i god psykoterapi evidensbaseret, videnskabeligt funderet, intentionel og målrettet. Det er ydermere vigtigt, at relationen mellem klient og terapeut er professionel og at terapeuten både er uddannet, kvalificeret og socialt sanktioneret. [Hougaard (1996): Kap. 1, s. 27-28; Cullberg (1999): Kap. 45, s. 414; Tähkä (1983/1991): Kap. 2.1, s. 97-98; Hostrup (1999): s. 13]. (Denne definition af psykoterapi kan betragtes som en syntese af en række forskellige acceptable definitioner.)

Etymologisk har begrebet "psykoterapi" rødder i det oldgræske og er sammensat af begreberne ψυχή (psyché) og θεραπεία (therapeia), med betydningen "psykisk behandling". Selvom begreberne er hentet fra oldgræsk var psykoterapi naturligvis ikke gængs i antikken. Originalt tænkes der begebsligt ikke på behandling af "psykiske problemer" (som fx også kan ske ved brug af fx nervemedicin eller psykokirurgi), men derimod på behandling ved hjælp af psykiske midler. Det betyder, at betegnelsen er ensbetydende med ren psykologisk behandling uden brug af fx medicinering eller øvrige indgreb, men kun ved brug af samtalens psykologiske påvirkning. [Hougaard (1996): Kap. 1, s. 25]

Det psykoterapeutiske forløb kan paradigmatisk for eksempel anses som ekspertbehandling af diagnosticérbar psykopatologi, som en opdragende social påvirkning, som en hensigtsmæssig pædagogisk indlæring, som et medmenneskeligt omsorgsarbejde og/eller som facilitering af personlig udvikling eller eksistentiel sjælesorg. [Hougaard (1996): Kap. 1, s. 32-41] (Ingen af disse opfattelser er universelt korrekte eller forkerte. De indfanger alle aspekter af arbejdet som terapeut og bør derfor ikke ekskludere hinanden.)

Psykoterapiens målsætning kan opdeles i tre grupper:

(1) Målsætningen kan inkludere at behandle, reducere, lindre eller helt helbrede eller fjerne psykiske symptomer, psykiske gener eller forstyrrelser og de lidelser, de forårsager. Det kan også indebære at hjælpe klienten til at acceptere og udholde dennes psykiske problemer.

(2) Målsætningen kan tit også inkludere, at klienten opnår tilpassede eller hensigtsmæssige holdninger og adfærd såvel som tillærer sociale færdigheder. Omvendt også at klienten aflærer uhensigtsmæssige emotionelle reaktioner og adfærd. Herudover at der faciliteres udvikling af selvstændig tænkning og handling, adfærdsmæssige ændringer og kompetencer, såvel som modifikation af karaktertræk og udvikling af kompetencer.

(3) Målsætningen kan også inkludere, at klienten skal kunne opnå selvirkeliggørelse, -aktualisering eller eksistentiel afklaring. Her skal terapeuten arbejde på at fjerne forhindringer for vækst, modning og positiv udvikling. Dette kan indebære, at klienten opnår øget autonomi og udvider sine personlige muligheder. Her er et delmål også, at klienten kan forholde sig autentisk til de psykiske problemer eller lidelsen. Desuden at lære klienten at bruge lidelsen som afsæt til vækst. [Hougaard (1996): Kap. 1, s. 27-41]

Terapiens mål var på min egen uddannelse for eksempel, at klienten opnår en eller flere af disse elementer: (1) indsigt, (2) bevidstgørelse, (3) holdningsændring, (4) ansvarserkendelse, (5) afbalancering, (6) ressourceopbygning, (7) kompetenceudvikling, (8) integration; som skaber ny viden til: (a) personlig udvikling, (b) forandring, (c) bedre handlemuligheder. Resultatet af terapiforløbet skulle gerne være en eller flere af følgende: (a) symptomlindring; (b) ændring af uhensigtsmæssige karaktertræk, reaktioner eller adfærd; (c) øget autonomi; (d) bedre psykisk, emotionel og social funktionsmåde; (e) personlig udvikling og (f) bedre handlemuligheder for klienten. [Krohn (2020): CIP-materiale]

Forholdet mellem klient og terapeut kan iøvrigt beskrive som en arbejdsalliance.

Terapiretninger
Der findes forskellige terapiretninger. De mest populære er for eksempel kognitiv adfærdsterapi, systemisk terapi, psykodynamisk terapi, eksistentiel psykoterapi, metakognitiv terapi, narrativ terapi, affektiv terapi etc. Jeg praktiserer selv integrativ psykoterapi og kombinerer de virksomme elementer ved øvrige eksisterende retninger i mit arbejde. Du kan læse mere om min tilgang på min hjemmeside.

Psykterapi og diagnostik
Psykoterapeuters job er ikke at stille diagnoser. Men det betyder ikke, at psykoterapeuter ikke skal vide noget om diagnoser. Det er efter min mening vigtigt at vide en hel masse om diagnostik. En god psykoterapeut har tjek på, hvilke behandlingsteknikker der normalt er virksomme til bestemte symptomer eller lidelser. En behandlingsplan eller et behandlingsforløb er afhængig af, at terapeuten kan identificere problemet. Desuden er det komplet uansvarligt at bedrive psykoterapi uden dyb forståelse af diagnostik - idet nogle lidelser har dårlige prognoser eller kan forværres ved brug af især indsigtsbetonede tilgange. Det er værdifuldt at kunne demarkere, hvilke problemer der kan behandles, og hvilke der spilder klientens tid og penge. Terapeuten kan komme til at anvende uvirksomme teknikker med lav sandsynlighed for succes. Desuden vil det se meget skidt ud, hvis psykoterapeuten kommer til at retraumatisere en klient ved at bore uhensigtsmæssigt i uforløste traumer. Det er grunden til, at man fx taler om traume-informeret psykoterapi, dvs. den grundtilgang, at man ved alle klienter går frem således, at man ikke retraumatiserer personer. Ligeledes mener jeg, at al psykoterapi i det hele taget bør være diagnose-informeret.

Opsummering
Psykoterapi er således en behandlingsform, som kun bruger psykologisk påvirkning. Den kræver, at behandleren er uddannet og kvalificeret til det. Behandlingen udføres på baggrund af solid psykologisk teori. Ydelsen retter sig imod opnåelsen af terapeutiske mål. Principielt skal en psykoterapeut klart kunne redegøre for brugen af teori og metoder. Med andre ord: I den psykoterapeutiske samtale finder vi dialogens seriøse transformative kraft. Igennem den blotte samtale (og de teknikker, som terapeuten implementerer) skaber vi forandringer, som faciliterer opnåelsen af målene. Og heri finder vi kernen: Psykoterapi er "forandring gennem dialog".

Se mine andre blogindlæg her. Du kan også besøge min hjemmeside.


Anvendt litteratur:
  • Cullberg, Johan: Dynamisk psykiatri – i teori og praksis. Oversat af Andreas Bonnevie. København: Hans Reitzels Forlag, 1984. 5. reviderede udgave, 1999. ISBN: 978-87-412-3092-4.
  • Hostrup, Hanne: Gestaltterapi - Indføring i gestaltterapiens grundbegreber. Hans Reitzels Forlag, 1999. 2. udgave, 5. oplag, 2022. ISBN: 978-87-412-5303-9.
  • Hougaard, Esben: Psykoterapi – Teori og forskning. Dansk Psykologisk Forlag A/S, 1996. 3. udgave, 1. oplag, 2019. ISBN: 978-87-7158-685-5.
  • Hougaard, Esben etc. (red.): Psykoterapiens hovedtraditioner – En indføring i psykoanalytisk, oplevelsesorienteret, kognitiv, systemorienteret og integrativ psykoterapi. Dansk Psykologisk Forlag, 1998. 1. udgave, 6. oplag, 2008. ISBN: 978-87-7706-228-5.
  • Tähkä, Veikko: Psykoanalytisk psykoterapi - Teori og teknik ("Psykoterapian perusteet"). Oversat af Henning Paikin. Originalt udgivet 1983. Forlaget Centrum, 1991. 2. udgave, 1. oplag. ISBN: 87-583-0669-2.

torsdag den 1. august 2024

Dialogos Psykoterapi: Find klinikken på nettet

Dialogos Psykoterapi: Find klinikken på nettet

Dialogos Psykoterapi: En klinik i Sundhedshuset i Sankt Klemens, 5260 Odense S

Dialogos Psykoterapi ligger i Sundhedshuset i Sankt Klemens, Møllevej 1, 5260 Odense S. Sundhedshuset ligger på Torvet i Sankt Klemens, tæt på OK-tanken og Netto. Møllevej ligger ud til Stenløsevej.

Du kan finde klinikken og mig diverse steder på nettet. Nedenfor er et udsnit af links:

Hjemmeside: Dialogos Psykoterapi v/Christopher Schaffalitzky - Website

Dansk Psykoterapeutforening: Christopher Schaffalitzky hos Dansk Psykoterapeutforening

Google: Dialogos Psykoterapi v/Christopher Schaffalitzky på Google

Instagram: Dialogos Psykoterapi v/Christopher Schaffalitzky på Instagram

Facebook: Dialogos Psykoterapi v/Christopher Schaffalitzky på Facebook

LinkedIn: Christopher Schaffalitzky på LinkedIn

Twitter/X: Dialogos Psykoterapi v/Christopher Schaffalitzky på Twitter/X

Youtube: Dialogos Psykoterapi v/Christopher Schaffalitzky på Youtube

Pinterest: Dialogos Psykoterapi v/Christopher Schaffalitzky på Pinterest

TikTok: Dialogos Psykoterapi v/Christopher Schaffalitzky på TikTok

Finddinterapeut: Dialogos Psykoterapi v/Christopher Schaffalitzky på Finddinterapeut

Terapeutmatch: Dialogos psykoterapi v/Christopher Schaffalitzky på Terapeutmatch

Healthpilot: Dialogos Psykoterapi v/Christopher Schaffalitzky på Healthpilot

MineAlternativer: Dialogos Psykoterapi v/Christopher Schaffalitzky på MineAlternativer

Trustpilot: Dialogos Psykoterapi v/Christopher Schaffalitzky på Trustpilot

Gå til blogforside.

Om Dialogos Psykoterapi: En klinik for mentalt helbred i 5260 Odense S

Om Dialogos Psykoterapi

Psykoterapi i dejligt trygge rammer - centralt for hele Fyn

Dialogos Psykoterapi er navnet på min integrative terapiklinik, som ligger i Sundhedshuset i Sankt Klemens i 5260 Odense S. Klinikken befinder sig i "hjertet" af bydelen på Torvet. Jeg er specielt glad for beliggenheden, fordi jeg kan lide nærområdet, og fordi beliggenheden er med til at illustrere, at det mentale helbred også er en del af den menneskelige sundhed.

Klinikken er udrustet med et fint venteværelse, gratis parkering og indkøbsmuligheder lige i nærheden. Selvom der nogle gange er liv i gaden, er atmosfæren i klinikken behagelig og rolig. Klinikken ligger også tæt på motorvejsnettet, og der er gode muligheder for nem adgang med to forskellige busruter. Klik eventuelt her for at se klinikkens placering på et kort (Google).

Min psykoterapiklinik ligger iøvrigt tæt på steder som Bellinge, Blommenslyst, Dalum, Brændekilde, Dyrup, Nr. Lyndelse, Fangel, Hjallese og faktisk kun 11 km. fra hjertet af Odense. Fordi klinikken ligger tæt på den store rundkørsel syd for Odense, er der ekstremt nem adgang fra næsten hele Fyn. Turen fra byer som Svendborg, Nyborg, Kerteminde og Bogense er ikke så lang.

Terapi - par, individer, familier og erhverv

Jeg udbyder på klinikken professionel integrativ psykoterapi til individer, par, familier, grupper og virksomheder. Jeg arbejder mest med enkeltpersoner, men har også stor erfaring med at arbejde med par og familier. Jeg har lært ufatteligt meget af arbejdet med hver enkelt klient.

Jeg har arbejdet med klienter siden 2022. Jeg har arbejdet med klienter i alle ender af aldersspektrummet og har næsten en lige fordeling af mænd og kvinder i mit kartotek.

Baggrund, uddannelse og kvalifikationer

Min baggrund er både teoretisk og praktisk. Jeg har en 4-årig uddannelse i Integrativ Psykoterapi fra Center for Integrativ Psykoterapi (CIP) i Odense C. Jeg er også uddannet Cand.mag i Filosofi fra Syddansk Universitet (SDU) med speciale i Etik. Jeg er Psykoterapeut MPF og har dermed opnået godkendelse af Dansk Psykoterapeutforening til den beskyttede titel.

Billig psykoterapi i Odense S

Jeg praktiserer ikke primært for at tjene store beløb, men fordi jeg nyder at arbejde med mentalt helbred. Jeg forsøger altid at holde prisen så lav som mulig. Lige nu udbyder jeg terapi til 500 kr. pr. session. Jeg udbyder ekstra rabat til studerende og andre på overførselsindkomst. 

Effektiv psykoterapi

Som integrativ terapeut er jeg trænet i en række forskellige tilgange og skoledannelser. I mit tilfælde er der primært tale om kognitiv adfærdsterapi, systemisk terapi, psykodynamisk terapi og eksistentiel terapi. Alle fire retninger er fantastiske og meget brugbare, men når de kombineres opstår der noget helt særligt. Her opstår der forbindelser og en terapeutisk kraft som kan være meget effektiv.

Jeg har på klinikken behandlet mange slags mentale gener og interpersonelle problemer. Jeg udbyder både klassisk samtaleterapi og målrettet behandling af psykiske problemer: fx angst, depression, stress, lavt selvværd, tvangsprægning, indre usikkerhed, bekymringer, myldertanker, traumer, spiseforstyrrelser, problemer med at sige fra, identitetskriser, eksistentielle kriser, ubearbejdede problemer fra barndom og fortid etc. Desuden hjælper jeg par og familier med knas i samlivet og relationelle konflikter. Alle de nævnte problemer ser jeg ofte på klinikken.

Jeg går meget op i at vise at psykoterapi kan være ekstremt effektiv og livsændrende. Jeg bruger ingen tricks eller indøvede rutiner, men tilpasser mig spontant til klienten eller klienterne der kommer ind ad døren. Jeg vægter åbenhed, ærlighed og behandler altid mine klienter som voksne (medmindre de ikke er voksne, selvfølgelig).

Individuel terapi

I individuel terapi kommer klienten alene. Målene er ofte at klienten skal komme af med sine symptomer eller i det mindste få dem reduceret. Derudover kan målene være at klienten opnår selvindsigt og selvforståelse, at personen kommer i en tilstand af indre ro og balance, at personen kommer i en tilstand hvor intet forhindrer deres udvikling. Målsætningen kan omhandle personlig udvikling og vækst og ikke mindst en generel bedring af deres mentale helbred.

Jeg arbejder i individuel terapi ofte "på overfladen" med at klæde klienten på med psykoeduaktive indsatser som sætter personen ind i hvad der foregår såvel som redskaber til at tackle problemerne. Desuden arbejder jeg "i dybden" med at hjælpe klienten med at identificere og bearbejde de grundlæggende problemer som "stråler op" til overfladen og skaber problemerne. Det er tit den sidstnævnte som er tidskrævende.

En stor del af den overfladiske indsats handler også om at lære klienter at identificere og analysere situationer som typisk skaber problemer - for derefter at udvikle redskaber til at håndtere dem.

Parterapi og familieterapi

I parterapi og familieterapi handler det ofte om at øge forståelsen imellem parterne og skabe en bedre og mere direkte kommunikation. En bedre forståelse og kommunikation giver bedre samspilsmønstre. Det handler i høj grad også om at ændre på struktur, roller og relationer. Nogle gange kræver dette at parterne kun kommer sammen, andre gange at de kommer separat. Nogle gange skal der bearbejdes dybere problemer som betinger mønstrene, men andre gange skal kommunikationen bare hjælpes på vej. Jeg bruger også praktiske redskaber i arbejdet med par og familier.

Fra en idé til en anden

Originalt var min idé i 2018-19 at åbne en virksomhedskonsultation baseret på min uddannelse i filosofi. Med tiden opdagede jeg at min interesse i høj grad også begyndte at kredse omkring behandling af psykopatologi og mentale problemer. Med tiden førte det til at jeg videreuddannede mig i integrativ psykoterapi. Det viste sig at være det helt rigtige. I psykoterapien har jeg fundet den perfekte overbygning til filosofien. Der er ikke noget bedre end at afslutte et forløb med en klient der har overvundet sine problemer og går optimistisk og stærk ud i verden.

Den sokratiske dialog er ikke død

Navnet "Dialogos" henviser til den sokratiske dialog som jeg var meget fascineret af da jeg studerede filosofi. Den er stadig mærkbar i min tilgang til psykoterapi; jeg bruger den samme naturlige nysgerrighed i min tilgang til begge felter. Både i filosofien og psykoterapien er kunsten at stille de rigtige spørgsmål. Og de rigtige spørgsmål kommer intuitivt og formes naturligt i personen som stiller dem. Det er vigtigt at terapeutens spørgsmål afspejler faglig skarphed og oprigtig interesse.

Fordelen ved det integrative

Integrativ psykoterapi egner sig lige godt til at arbejde med enkeltpersoner som med par, familier eller andre grupper. Jeg kan særligt lide at arbejde integrativt netop fordi skoledannelsen er alsidig, fleksibel og pragmatisk. Jeg ser værdien i at kunne tilpasse terapien til klienten og i at kunne adressere problemerne dér hvor de udspiller sig - og i dybden hvor de udspringer. Jeg ser en stor fordel i at kunne skifte perspektiv og bruge begreber, teknikker og metoder som passer direkte til problemstillingerne.

  • Jeg vægter, som klinikkens navn afslører, at terapien er dialogisk: at klienten ikke skal føre en monolog, men at der er tale om en egentlig aktiv samtale.
  • Jeg vægter, som terapeut, at udvise en klar faglig dygtighed og betragter det som vigtigt at forklare, perspektivere og uddanne klienter i deres egne problemstillinger og grundene herfor. Der skal helst være en klar forskel på at tale om sine problemer med sine venner eller med en psykoterapeut.
  • Jeg vægter at terapien tilfører energi istedet for at dræne den.
  • Jeg vægter i sidste ende også resultatet: er klienten i bedring eller ej? Det er ikke et ligegyldigt spørgsmål.
  • Jeg vægter at terapiforløbene får en rød tråd. Man skal ikke begynde forfra hver gang, men det er en fortløbende proces.
  • Jeg vægter at forløbene bliver forskellige. For mennesker er forskellige og hvis forløbene ender med at blive ens, så er der tale om en usund standardisering.

Hvis du selv eller en du kender kæmper med noget, og bor på Fyn eller omkring Odense, så har du ihvertfald chancen for at få effektiv, prisdygtig og professionel integrativ psykoterapi i Odense S. Jeg håber du eller I kan se den samme charme i klinikken som jeg selv kan.

Tak for din interesse :)

Hjemmeside: Dialogos Psykoterapi v/Christopher Schaffalitzky - Website

Dansk Psykoterapeutforening: Christopher Schaffalitzky hos Dansk Psykoterapeutforening

Google: Dialogos Psykoterapi v/Christopher Schaffalitzky på Google

Instagram: Dialogos Psykoterapi v/Christopher Schaffalitzky på Instagram

Facebook: Dialogos Psykoterapi v/Christopher Schaffalitzky på Facebook

LinkedIn: Christopher Schaffalitzky på LinkedIn

Finddinterapeut: Dialogos Psykoterapi v/Christopher Schaffalitzky på Finddinterapeut

Terapeutmatch: Dialogos psykoterapi v/Christopher Schaffalitzky på Terapeutmatch

Healthpilot: Dialogos Psykoterapi v/Christopher Schaffalitzky på Healthpilot

MineAlternativer: Dialogos Psykoterapi v/Christopher Schaffalitzky på MineAlternativer

Trustpilot: Dialogos Psykoterapi v/Christopher Schaffalitzky på Trustpilot


Mobning: Når det kun er sjovt for de andre

Mobning (Når det kun er sjovt for de andre) Ved mobning forstås en særligt problematisk adfærd, præget af: → Gentagen og bevidst aggressiv ...