Passiv-aggressiv personlighedsstruktur
Ved passiv-aggressiv personlighedsstruktur forstås en mindre udbredt personlighedsforstyrrelse, som ikke findes i de udbredte diagnostiske systemer, men ses i andre systemer. Forstyrrelsen er præget af:
→ Udvisning af passiv modstand uden direkte konfrontation.
→ Udvisning af overfladisk underdanighed, men med indirekte modstand.
→ Modsatrettet kommunikation bestående af undgåelse og aggression.
→ Systematisk sabotage af regler og aftaler uden at der forekommer et åbent opgør.
→ Tendens til at nægte at snakke direkte om konfliktpunkter.
→ Tendens til at give "den kolde skulder", ignorere eller udfryse.
→ Stærk modstand mod krav, kontrol, indblanding og dominans.
→ Emotionel umodenhed.
[Oestrich (1996): Kap. 7, s. 157, 158]
Man ser tit masochistiske tendenser og altid en umoden tendens til at manipulere. Der kan ses tendenser til omrids af øvrige problemer såsom dependens eller separationsangst, eventuelt evasiv/ængstelig personlighedsstruktur.
Det ville ikke være utænkeligt, men snarere sandsynligt, at se passiv-aggressiv adfærd hos mennesker, der er emotionelt ustabile, præget af narcissisme eller dyssocialitet.
Der indgår en umoden forsvarsstrategi, som implicerer affektiv dysregulering og tit en lav frustrationstolerance.
Jeg er personligt ikke stor fan af at omtale passiv-aggressiv adfærd som en "personlighedsstruktur". Det er i langt højere grad en (ineffektiv) konflikthåndteringsstrategi. Nøgleordet i adfærden er "indirekte". Personen straffer modparten ved at udvise tilsyneladende harmoni, men ved samtidig at udtrykke modstand og modvillighed.
Passiv-aggressiv kommunikation består ofte i double-bind: to logiske niveauer modsiger hinanden, og modparten fastfryses i en ubehagelig situation. Hvis man konfronterer den passiv-aggressive part, vil personen forventes at benægte problemet og henvise til "jeg sagde jo, at der ikke er noget galt". Det kræver sin mand eller kvinde at turde konfrontere i dybden og italesætte den tilsyneladende modstrid.
Gå til mentale problemer.
Gå til blogforside.
Anvendt litteratur
- Oestrich, Irene Henriette: Tankens kraft - Kognitiv terapi i klinisk praksis. Dansk Psykologisk Forlag A/S / Munksgaard Bogklubber, 1996. 1. bogklubudgave, 1. oplag 2001. ISBN: 87-7936-175-7.
