Alzheimers sygdom: Når vores hjerne er i forfald

Alzheimers sygdom

(Når vores hjerne er i forfald)

Symptomer på Alzheimers sygdom

Ved alzheimers sygdom forstås en speciel slags demens, præget af:

• Hukommelsesproblemer, der er forstyrrende for det daglige liv.

• Tendens til at fejlplacere eller miste genstande.

• Tendens til at stille de samme spørgsmål ofte.

• Tendens til at glemme ny information.

• Tendens til at glemme datoer.

• Manglende forståelse for egen fysiske lokalitet.

• Forkortet koncentrationsevne.

• Påvirket korttidshukommelse i senere faser.

• Lejlighedsvise problemer med at genkende familie og venner.

• Tendens til at glemme egen personlige historie (tit senfase).

• Tendens til at blive forvirret.

• Ringe dømmekraft og tendens til at træffe dårlige beslutninger.

• Tab af spontanitet og initiativ.

• Tilbagetrækning fra sociale aktiviteter.

• Problemer med planlægning og problemløsning.

• Besvær med at udføre normale daglige opgaver.

• Problemer med at håndtere pengesager (for eksempel betale regninger).

• Besvær med at gå i bad.

• Problemer med at klæde sig på.

• Tendens til at fare vild eller vandre omkring.

• Ændringer i humør og personlighed.

• Øget angst eller aggression.

• Problemer med sprog og tal.

• Problemer med at læse og skrive.

• Besvær med at tænke logisk og organisere tanker.

• Besvær med at omstille sig til nye situationer.

• Ændrede søvnmønstre, eksempelvis hvileløshed om natten, men søvn om dagen.

• Psykotiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, paranoia.

• Impulsiv adfærd, for eksempel upassende afklædning eller vulgært sprog.

• Upassende emotionelle udbrud.

• Rastløshed, irritabilitet.

• Gentagne bevægelser eller muskel-tics.

• Besvær med at kommunikere.

• Problemer med at "finde ord".

• Vægttab med lavt interesse for at spise.

• Forøget søvn.

• Fysisk forfald (især senfase).

• Problemer med at synke (især senfase).

• Stønnen, grynten og andre lyde (især senfase).

• Tab af tarm- og blærekontrol (især senfase).

Symptomerne kan variere meget fra person til person. Alzheimers kan manifestere sig på mange forskellige måder, men hukommelsesproblemer indgår de fleste varianter.

Tidligt vs. sent udviklet Alzeheimers

Man taler om tidligt udviklet Alzheimers, når personen udvikler symptomerne inden personen er 65 år gammel. Udviklingen af tidlig Alzheimers ses undertiden hos mennesker helt ned i 30erne, selvom det er sjældent. Man taler omvendt om sent udviklet Alzheimers, når symptomerne manifesterer sig når personen er 65 eller senere.

Stadier af Alzheimers

Alzheimers deles også ofte i faser eller stadier, alt efter hvor fremskreden sygdomme er: (0) førklinisk, (1) mild, (2) moderat og (3) alvorlig (sen-stadie).

[Kilde: nia, alzheimers.org, mayoclinic]

Hvad gør man ved det?

Det er ikke muligt at behandle Alzheimers ved brug af psykoterapi. Det handler i højere grad om, at etablere trygge rammer for personen. Det er snarere personens pårørende, der ofte ender med at tale med en terapeut. Læs eventuelt mit blogindlæg om demens for at se mulige konstruktive tiltag, der kan forbedre livet for en person med Alzheimers.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Demens: Når hjernen begynder at svigte os

Demens

(Når hjernen begynder at svigte os)

Symptomer på demens

Ved demens forstås en gruppe forstyrrelser, præget af:

• Hukommelsproblemer, som normalt opdages af andre.

• Problemer med at lagre ny information.

• Problemer med at huske navne.

• Tendens til at glemme og fejlplacere ting.

• Tendens til at gentage sig ofte.

• Forvirring og desorientering.

• Problemer med at kommunikere eller "finde ord".

• Besvær med at følge med i samtaler.

• Problemer med at læse og skrive.

• Problemer med at orientere sig i det fysiske miljø.

• Problemer med at orientere sig i tid.

• Problemer med at tænke logisk og løse problemer.

• Besvær med at løse komplekse opgaver.

• Problemer med at planlægge og organisere.

• Dårlig koordination og kontrol over bevægelser.

• Personlighedsændringer.

• Tab af glæde i aktiviteter, personen normalt nyder.

• Tavshed og tilbagetrækning.

• Ensomhed og social isolation.

• Rastløshed og uro.

• Depression, angst og humørsvingninger (affektiv dysregulering).

• Irritabilitet og upassende adfærd.

• Færden udenfor hjemmet, der ikke "giver mening".

• Psykotiske symptomer; paranoia og hallucinationer.

Der findes over 200 forskellige slags demens. Hver type forhindrer hjernecellernes funktionalitet i bestemte regioner af hjernen. Normalt er hukommelsesproblemerne det tidligste tegn på begyndende demens. [Kilder: Mayoclinic, DementiaUK]

Du kan også læse om Alzheimers sygdom her på bloggen.

Det er hverken rart at være dement eller at være pårørende til en dement person. Det kan være uhyggeligt for alle parter. Den demente kan i glimt mærke forfaldet; de pårørende ser det ske dag for dag.

De ovennævnte psykotiske episoder kan tage alle former: den demente kan klage over, at folk ringer på døren om natten, at der står mennesker udenfor deres vinduer, at de kan lugte røg eller lignende fænomener. Ofte er fænomenerne truende, men de kan også være mere neutrale.

Heldigis er der meget, man kan gøre for at forbedre oplevelsen for alle parter.

Hvis du har en pårørende med demens, er miljøet enormt vigtigt. Hvis personen bor hjemme hos sig selv, er det vigtigt at nogen ser til dem hyppigt. Hvis personen bor på et center eller plejehjem, så er det vigtigt at miljøet er trygt, velkendt, rart og simpelt. Indret rummet på en måde, der ligner indretningen derhjemme. Omgiv personen med velkendte genstande, billeder, musik og ting, som han eller hun kender. Brug simpel og effektiv kommunikation. Miljøet skal også være simpelt at orientere sig i. Giv personen simple redskaber til opgaveløsning: en kaldeknap, en enkel telefon, en enkel fjernbetjening etc.

Man behandler ikke demente mennesker med psykoterapi, idet de ikke får valuta for pengene. I nogle tilfælde kan palliativ psykoterapi være en fordel, når personen "synger på sidste vers". Dog kan dette arbejde ofte udføres bedre af en præst eller lignende sjælesorgsfigur. Pårørende til demente kommer ofte til en serie af samtaler. Her giver det fuld mening og kan hjælpe en hel del.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.