Histrionisk personlighedsstruktur: Når vi er nødt til at være i centrum

Histrionisk personlighedsstruktur

(Når vi er nødt til at være i centrum)

Ved histrionisk personlighedsstruktur forstås en personlighedsforstyrrelse, præget af:

→ Overfladisk og labil emotionalitet (humørsvingninger).

→ Overdrevne og hurtigt skiftende følelsesudtryk.

→ Tendens til at emotionalisere for at aflede fra de egentlige problemer.

→ Tendens til dramatisk og teatralsk optræden.

→ Opmærksomhedssøgende og selviscenesættende adfærd.

→ Ekshibitionistiske tendenser og behov for at virke betagende, fortryllende og charmerende.

→ Tendens til at være ukomfortabel, når personen selv ikke er i centrum.

→ Problemer med at dele spotlyset med andre.

→ Tendens til at spille ubevidste rolle (for eksempel offer, heltinde, prinsesse).

→ Barnligt selvbillede, som fritager personen fra ansvar.

→ Egocentricitet og manglende hensyntagen til andre.

→ Forfængelighed, optagethed af eget udseende og tiltrækningsevne.

→ Manipulerende adfærd.

→ Eventuelt kan personen "true" for at opnå omsorg og opmærksomhed.

→ Abnorm sårbarhed.

→ Udtalt letpåvirkelighed og suggestibilitet.

→ Søgen efter spænding og anerkendelse.

→ Hurtigt dalende interesse og tendens til at kede sig nemt.

→ Styring mod umiddelbar tilfredstillelse.

→ Tendens til pseudoseduktivitet (flirten uden mål).

→ Upassende forførende adfærd.

→ Brug af fysikalitet til at tiltrække opmærksomhed.

→ Tendens til at flirte med andres kærester uden at tage ansvar.

→ Forsømmelse af ældre relationer til fordel for nye.

→ Tendens til at betragte forhold som tættere, end de er.

→ Svære venskaber med mennesker af samme køn eller rivaliseringstendens.

→ Tendens til provokerende adfærd.

→ Impressionistisk talemåde med mangelfulde detaljer.

→ Tendens til at glemme let (et særpræget hukommelsesproblem).

→ Markant forskel mellem udvist interesse og engagement.

→ Stor forskel mellem udvist entusiasme og den indre tilstand.

→ Hysteriske symptomer, deriblandt måske helbredsangst eller konversionssymptomer.

→ Besvær med at opnå emotionel intimitet.

→ Problemer med at opnå seksuel tilfredsstillelse (jf. seksuelle forstyrrelser).

→ Tendens til afhængighed i relationer.

→ Idolisering af trygge forbilleder "på afstand".

Opvæksten har tit været præget af drivhustendens og for stærk ambivalent tilknytning til forælder af modsatte køn. Bemærk at histrionikere reagerer irritabelt på sammenbrud af ubevidste roller.

Der ses eventuelt en øget selvmordsrisiko i visse tilfælde.

Hvis personen bliver vred kan der ses affektiv dysregulering i form af vredesudbrud eller grådudbrud. Der kan også typisk ses en lav frustrationstolerance.

Lidelsen findes på tværs af Kernbergs matrix (eller clusters) i den forstand, at langt de fleste histrionikere er neurotisk strukturerede eller blot har en hysteriform normalpersonlighed (har altså jegstyrke og er egnet til terapi; disse har normalt uddannelse, jobs og venskaber), mens infantile hysterikere har borderline-struktur og er præget af jegsvaghed og har et mere forkludret liv. Disse kan overlappe med emotionelt ustabil personlighedsstruktur i en sådan grad, at behandlingen bør pege i den retning. Depressive hysterikere er i risikozonen for farligt sammebrud og psykosomatiske symptomer (jf. konversionstilstand). [WHO (1994/2018): F60.4, s. 139-140; APA (2013): Sec. 2, 301.50, pp. 667-668; Oestrich (1996): Kap. 7, s. 157, 159-160; Cullberg (1999): Kap. 11, s. 131-137]

Lidelsen kan godt overlappe noget med narcissistisk personlighedsstruktur. Der er tydelige overlap mellem selviscenesættelsen, dramatiseringstendensen, egoismen og manipulationen. (Jeg er stødt på en del modsatrettede kilder omkring, hvordan de to diagnoser forholder sig til hinanden.) Der er ofte kraftigere angst, bekymring og mere velfungerende skyld hos histrionikere. Desuden har histronikere et større behov for varme fra andre, hvor narcissisten ofte vil søge en mere "overfladisk" beundring.

Bemærk at PDM (den psykodynamiske manual) skelner mellem hysterisk og histrionisk og tildeler førstnævnte neurotisk struktur og sidstnævnte borderlinestruktur. Denne distinktion bruges ikke udbredt. Cullberg skelner mellem histrioniske typer af neurotisk karakter og af borderline-karakter og kalder dem alle "hysterikere".

Behandling af histrionisk personlighedsstruktur

Det er muligt at behandle problemet ved brug af psykoterapi.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Anvendt litteratur

• Amerian Psychiatric Association (APA): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders - Fifth Edition (DSM-5). New School Library. American Psychiatric Publishing: Washington, DC / London, England, 2013. ISBN: ISBN 978-0-89042-554-1.
• Cullberg, Johan: Dynamisk psykiatri – i teori og praksis. Oversat af Andreas Bonnevie. København: Hans Reitzels Forlag, 1984. 5. reviderede udgave, 1999. ISBN: 978-87-412-3092-4.
• Oestrich, Irene Henriette: Tankens kraft - Kognitiv terapi i klinisk praksis. Dansk Psykologisk Forlag A/S / Munksgaard Bogklubber, 1996. 1. bogklubudgave, 1. oplag 2001. ISBN: 87-7936-175-7.
• World Health Organization (WHO): ICD-10 - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser - Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard, 1994. 1. udgave, 24. rev. oplag 2019. ISBN: 978-87-628-0042-7.