Helbredsangst/sygdomsangst: Når vi frygter at være syge

Helbredsangst/sygdomsangst

(Når vi frygter at være syge)

Ved helbredsangst (sygdomsangst, IAD, hypokondertilstand) forstås en lidelse, præget af:

→ Vedvarende optagethed af muligheden for at have en eller flere fysiske sygdomme.

→ Sygdommene som mistænkes er alvorlige og fremadskridende.

→ Sygdommene er navngivne og specifikke.

→ Vedvarende somatiske klager.

→ Tolkning af normale og almindelige fornemmelser som abnorme og ubehagelige.

→ Symptomerne er reelt ikke til stede eller kun i mild grad.

→ Optagethed af fysisk fremtoning og påstande om deformitet.

→ Krav om undersøgelser og behandling.

→ Hyppige undersøgelser med negative resultater (modbevis af sygdom).

→ Kun forbigående accept af undersøgelser, der ikke viser en fysisk forklaring.

→ Højt angstniveau, tendens til at blive nemt bange for helbredsstatus.

→ Tendens til kraftig dødsangst.

→ Utilfredshed med lægeundersøgelserne og behandling.

→ Tit koncentreres frygten om et eller to organsystemer.

→ Hvis der er genetisk disposition, er angsten ude af proportioner med truslen.

→ Eventuelt ses modsat ovenstående en undgåelse af lægeaftaler.

Mange blander det sammen med somatisering, generaliseret angst, kropsdysmorfi, OCD eller somatiske vrangforestillinger. [WHO (1994/2018): F45.2, s. 118; APA (2013): Sec. 2, 300.7, pp. 315-316]

Der er ofte tale om relativt fornuftige grunde til de kropslige bekymringer. Typisk er det udslæt, rødme, fedtknuder, hævelser, hævede blodårer, atypisk hjerterytme eller øvrige almindelige fysiske symptomer, der kan udløse helbredsangsten.

Den hyppige nævnte sammenblanding med generaliseret angst (GAD) skyldes, at generaliseret angst ofte har helbredsangst som et af de emner, angsten retter sig mod. Derfor skal man som behandler altid undersøge, om bekymringer er en mere generel tendens.

Lidelsen hænger også nogle gange sammen med dependens og separationsangst. Psykodynamisk foreligger der her en sekundærgevinst: Nogle mennesker har et socialt aspekt i symptomdannelsen, hvor de er vant til at blive belønnet med omsorg og opmærksomhed, når de oplever symptomer for helbredet. I dette tilfælde er det ofte en isolationsangst, der presser "nedefra" og forårsager helbredsangsten.

Personen med IAD er ofte rationel, men har momentane svigt, hvor irrationaliteten og følelserne tager komplet over. Følelsen af panik er meget intens og overvældende. Det kan give panikanfald i mange tilfælde. Der er tale om affektiv dysregulering.

Der opstår meget ofte en negativ spiral imellem helbredsangst og lægeundersøgelser. Personen opsøger ofte meget hyppigt lægeundersøgelser for de samme bekymringer. Undersøgelsen og de manglende fund giver kun midlertidig beroligelse. Spiralen flammer op igen senere, og det hele begynder forfra. Denne spiral skal brydes, hvis terapien skal kunne fungere.

Helbredsangst kan flyde sammen med specifikke fobier. I nogle tilfælde, hvor personen udvikler fobi for bakterier, for eksempel, kan det ende med at begrænse så meget, at det forårsager dyb ensomhed.

Behandling af helbredsangst

Sygdomsangst er ofte en genstridig størrelse. Der kan ofte være gode udsigter til behandling ved brug af psykoterapi. Man behandler de forskellige tilfælde forskelligt, alt efter symptomernes natur: hvornår, hvordan og hvorfor.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Anvendt litteratur

• Amerian Psychiatric Association (APA): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders - Fifth Edition (DSM-5). New School Library. American Psychiatric Publishing: Washington, DC / London, England, 2013. ISBN: ISBN 978-0-89042-554-1.
• World Health Organization (WHO): ICD-10 - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser - Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard, 1994. 1. udgave, 24. rev. oplag 2019. ISBN: 978-87-628-0042-7.