Angst: Når halen logrer med vagthunden

 Angst

(Når halen logrer med vagthunden)

Ved angst forstås psykisk ubehag eller uro, som kan variere i styrke. Angst er et menneskeligt grundvilkår og kan ses som en vigtig beskyttelsesfunktion, der er afgørende for overlevelse. I sig selv er angst altså ikke sygelig, men kan sammenlignes med kroppens smertefornemmelse og dermed anskues som en sund advarselsfunktion. Angst er som en indre "vagthund", der belyser bestemte situationer som værende "noget vi skal være nervøse for", fordi der er noget på spil.

Milde grader af angst kan omfatte ulyst, ængstelse, fysisk ubehag med hjertebanken eller "sommerfugle i maven". Den milde grad hæmmer ikke funktionsevnen og kan være positivt stimulerende. Man ser også ved sværere angst irritabilitet, træthed, søvnbesvær, moderat nedtrykthed, fysiske spændinger og diffuse kropslige fornemmelser, som giver rastløshed og anspændthed.

Når ængstelsen vokser til forpinthed med mærkbare legemlige reaktioner, kan livsfunktioner som koncentration, arbejdsevne, søvn, appetit og seksualitet hæmmes. Den patologiske angst vækkes lettere og tager for meget energi. Udtrykket eller virkningen bliver her smertefuld og uoverkommelig for individet eller omgivelserne og er her et symptom på en dybere problematik. [Cullberg (1999): Kap. 4, s. 48; Fhanér (1991): s. 18-19; jf. Riemann (1961/1985): Indledning, s. 8-9; jf. Tähkä (1983/1991): Kap. 1.2.2.5, s. 45-48]

I psykopatologien opererer man med en række begreber, der beskriver forskellige former for angst. En del af dem figurerer også her på min blog.

Udbredte angstlidelser er for eksempel:

→ Generaliseret angst.

→ Socialfobi.

→ Agorafobi.

→ Enkelfobi.

→ Separationsangst.

→ Panikangst.

→ Helbredsangst.

→ Dødsangst.

→ Skopofobi.

→ Hafefobi. 

→ Enoklofobi. 

→ Dependent personlighedsstruktur. 

→ Evasiv/ængstelig personlighedsstruktur.

→ Obsessive-kompulsive tilstande og tvangsprægning.

→ Traumer (for eksempel PTSD) og stress.

Alle disse former for angst kan behandles ved brug af psykoterapi.

Man ser meget ofte lavt selvværd hos folk, der lider af angst. Angst forhøjer risikoen for depression og varianter af depression, for eksempel cyklothymi, dysthymi eller neurasteni. Desuden forhøjer angst risikoen for ensomhed. Man ser ofte tankemylder hos mennesker, der kæmper med angst. Angst ses også hos mennesker, der er præget af spiseforstyrrelser såsom bulimi eller anoreksi. Desuden indgår angst altid i kropsdysmorfi. Slutteligt ser man angst hos mennesker, der er præget af neurodivergens, for eksempel autisme eller AD(H)D.

Nogle mennesker udvikler afhængighed eller misbrug i forsøg på at selvmedicinere mod problemet.

Mennesker, der lider af angstlidelser, er plaget af affektiv dysregulering (besvær med at regulere nedad) og tit en lav frustrationstolerance. Der er også en særlig tendens til angst og nervøsitet hos den særligt sensitive person.

For at vende tilbage til angstens mere generelle natur kan vi passende undersøge flere psykodynamiske aspekter.

I klassisk psykodynamik findes der tre slags angst: (1) Realangst for omverdenens og andre menneskers krav. (2) Angst for vores egne impulser og drifter (id'et). (3) Neurotisk angst for overjeg'et, for eksempel at føle skyld og skam, når vi afviger fra vores egne internaliserede normer og idealer. [Fhanér (1991): s. 61-62; Krohn (2020): Internt CIP-materiale]

Angsten har et dobbelt aspekt: (a) Den kan motivere os til at blive aktive og tilskynde os til at handle i faresituationer. Her kan accept og overvindelse lade os modne. (b) Den kan lamme os og få os til at vige udenom, hvilket vil få os til at stagnere og forblive på et umodent plan. [Riemann (1961/1985): Indledning, s. 10]

Riemann nævner fire former for krav, som hver korrelerer med en bestemt form for angst:

(a) Hengivelse til livet: Omverdenen kræver at vi i tillid skal åbne os for verden og andre og indoptage det nye, fremmede. Kravet skaber angsten for at miste sig selv, tabe sit jeg, blive afhængig og blive slugt af verden.

(b) Selvtilstrækkelighed og afgrænsning: Omverdenen kræver, at mennesket skal være selvtilstrækkeligt, selvstændigt, enestående, unikt, afgrænset og uforveksleligt. Kravet skaber angsten for at miste tryghed ved at høre til fællesskabet, angst for ensomhed og isolation. På den anden side er angsten for at blive kollektivistisk og miste sin individualitet.

(c) Omstilling og det ukendte: Omverdenen kræver, at vi skal være parate til at ændre os, forandre os, udvikle os, opgive det velkendte og vove os ud i det ukendte. Kravet skaber angsten for forgængelighed og usikkerhed.

(d) Nødvendighed og varighed: Omverdenen kræver, at vi skal stræbe efter varighed, slå os ned, planlægge fremtiden og være målrettede. Kravet skaber angst for ufrihed, afhængighed og endegyldighed. [Riemann (1961/1985): Indledning, s. 15-18]

Indisgtsbetonet psykoterapi kræver, ifølge klassisk psykodynamisk terapi, en vis mængde ubunden angst for at være en fremadskridende proces. En angstfri klient mangler motivation for at arbejde mod de terapeutiske mål. Intensiteten af angsten som driver behandlingen må heller ikke være for høj. Så vil den lamme jegfunktionerne der er nødvendige for terapien. Fortolkningernes dosering bestemmer om angsten kan holdes inden for de optimale grænser. [Tähkä (1983/1991): Kap. 2.7.2.7, s. 206-212]

Angst kan anses som en gave idet angsten højner vores overlevelseschancer og informerer os om truende situationer. Angst kan anses som en forbandelse når den tager overhånd. Når angsten tager overhånd er det halen der logrer med hunden, eller mere præcist: halen der logrer med vagthunden. Det er som et alarmsystem der overtager kommandoen og ender med at styre huset som det skulle sikre.

Behandling af angst

Psykoterapi er en fantastisk behandlingsform til næsten alle slags angst. Resultaterne taler normalt for sig selv. At vælge at arbejde direkte med både problemernes udfoldelse og udspring giver det bedste og mest varige resultat, sammenlignet med ren medicinering. Der er altid grunde til, at vi bliver angste. Og når den grund er fundet, og terapeut og klient samarbejder for at gøre noget ved det, kan der være tale om komplet remission.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Anvendt litteratur

• Cullberg, Johan: Dynamisk psykiatri – i teori og praksis. Oversat af Andreas Bonnevie. København: Hans Reitzels Forlag, 1984. 5. reviderede udgave, 1999. ISBN: 978-87-412-3092-4.
• Fhanér, Stig: Politikens Psykoanalytiske Leksikon. Oversættelse af Hans Christian Fink. Originalt udgivet 1989. Politikens Forlag, 1991. ISBN: 87-567-4883-3.
• Riemann, Fritz: Angstens grundformer ("Grundformen der Angst"). Oversat af Kirsten Moar. Originalt udgivet 1961. Forlaget Klitrose, 1987. ISBN: 8787702886.
• Tähkä, Veikko: Psykoanalytisk psykoterapi - Teori og teknik ("Psykoterapian perusteet"). Oversat af Henning Paikin. Originalt udgivet 1983. Forlaget Centrum, 1991. 2. udgave, 1. oplag. ISBN: 87-583-0669-2.