Gaming-afhængighed / Spilafhængighed
(Når computerspil fylder det hele)
Ved gaming-afhængighed (eller mere fordansket spilafhængighed) forstås en forstyrrelse, præget af:
→ Intens og overvældende trang til at spille computerspil.
→ Brug af overdrevne mængder tid på at spille computerspil.
→ Manglende kontrol over computerspilsvaner og skærmtid.
→ Problemer med at koncentrere sig om andet end computerspil.
→ Brug af overdrevne mængder af penge på computerspil.
→ Social tilbagetrækning på grund af computerspil.
→ Nedprioritering af andre aktiviteter på grund af computerspil.
→ Fortsættelse af computerspil, selvom man har erkendt problemet.
→ Tendens til at svigte pligter og undvige ansvar på grund af computerspil.
→ Irritabilitet, angst eller vrede, når spillet skal standses.
→ Behov for stigende grad af skærmtid for at nå samme nydelsesniveau.
→ Forsømmelse af udseende, fx mangel på personlig hygiejne eller pleje.
→ Forsømmelse af skole eller arbejde på grund af computerspil.
→ Forsømmelse af relationer på grund af computerspil.
→ Løgn og bedrag omkring omfanget af spilaktiviteten.
→ Overvægt på grund af manglende motion.
→ Søvnforstyrrelser, fx søvnløshed.
→ Tab af sociale evner, eventuel ensomhed.
→ Problemer med at styre følelser (affektiv dysregulering).
→ Voldelig optræden.
→ Øjenproblemer.
→ Spændingshovedpine.
→ Rygsmerter.
→ Hyperarousal (konstant alarmberedskab) og stress.
Det menes at op til 10 procent af mennesker lider af afhængighed af computerspil eller konsolspil.
Der er uenighed om, hvorvidt gaming-afhængighed skal anses som en form for afhængighed eller en separat mental forstyrrelse. Mange sammenligner problemet med ludomani. Men der er ofte ikke økonomiske tab inkluderet i computerspil. Desuden indebærer computerspil højere betoning af personens evner og ikke ren statistisk chance for succes.
Nogle mennesker har nemmere ved at blive afhængige af "belønninger", som opnås ved at spille computerspil og forefindes i form af stigende mængder dopamin. Her kan man fremhæve folk, der lider af neurodivergens såsom AD(H)D, eller mennesker, der befinder sig inden for autisme-spektrummet, eksempelvis mennesker med Aspergers syndrom. Men der kan være andre grunde til disse problemer.
Mange bruger computerspil som en flugt fra virkeligheden (eskapisme). Det er vigtigt at udrede, om personen måske er depressiv, eller måske lider af øvrige mentale problemer, som der flygtes fra. Nogle bruger også computerspil som en midlertidig metode til at hæve en beskadiget selvtillid. [Kilder: Clevelandclinic, Mayoclinic]
De fleste fokuserer på afhængighed af populære onlinespil som for eksempel Grand Theft Auto, Counterstrike, DOTA, RuneScape, Minecraft, World of Warcraft etc. Disse spilles på PC og konsoller, men kræver også en vis mængde koncentration og præstation.
Efter min erfaring er gamingafhængighed en meget mere udbredt problematik i befolkningen, hvis man medregner mobilspil og øvrige former for spil. Også "afslappende" tabletspil og Android-spil er meget vanedannende og kan føre til afhængighed.
Kort sagt: problemet kan være mere omfattende, end vi går og tror. Og der er mange nuancer af gamingafhængighed. Dog skal vi heller ikke "male fanden på væggen". Et spil er også bare et spil. Og mange kan faktisk udvikle evner ved at spille spil, der sætter hjernen i gang og træner bestemte evner, såsom frustrationstolerancen.
Hvis du er bekymret for dit barns forbrug af computerspil, så kan du starte med at undersøge, om det skyldes mangel på inspiration, kedsomhed, kompensation for andre mangler, opsøgning af spænding, flugt fra virkeligheden eller en reaktion på øvrige problemer. Hvis du frygter, at dit barns forbrug skyldes dybere problemer, så kan psykoterapi være en god hjælp. Hvis du til gengæld tænker, at det skyldes manglende engagement i andre ting, så kan det være, de har brug for inspiration.
Dertil skal det nævnes, at mange mænd "afstresser" ved at spille computerspil, men at der faktisk er en hormonel begrundelse for det, som forklarer, hvorfor netop mænd har større tendens til det. Når mænd kæmper med vanskelige projekter eller har problemer i parforholdet eller på arbejdet, falder deres testosteronniveau. Faldende niveauer af testosteron øger risikoen for depression. Mænd kan øge deres testosteronproduktion ved at klare andre opgaver, for eksempel gennem computerspil. Det er velkendt, at succesfornemmelsen, som følger med at overvinde opgaver i computerspil, også er med til at hæve niveauet og faktisk modvirke depression. Derfor er det centralt at afgøre, om spilafhængigheden er en reaktion på depression, eller om det faktisk er en del af modgiften.
Computerspil kan altså være harmløse, men de kan også være skadelige. Det handler ikke om spillene, men om måden, "gameren" spiller dem på, og dennes mentale indstilling til det.
Gå til mentale problemer.
Gå til blogforside.
