Dependent personlighedsstruktur
Ved dependent personlighedsstruktur (også bare kaldet dependens) forstås en personlighedsforstyrrelse, præget af:
→ Stærk passiv afhængighed af andre.
→ Klyngende og hjælpsøgende adfærd.
→ Overladelse af beslutninger og ansvar til andre.
→ Modstand mod og frygt for at være alene.
→ Frygt for at blive forladt.
→ En følelse af hjælpeløshed og utilstrækkelighed.
→ Passiv eftergivenhed og underkastelse over for hjælpere.
→ Kraftesløse reaktioner på krav fra omverdenen.
→ Uvillighed til at stille krav til personer, som personen er afhængig af.
→ Besvær med at udtrykke uenighed.
→ Frygt for at miste anerkendelse og støtte.
→ Besvær med at indlede projekter.
→ Tendens til at presse sig selv langt for at behage hjælpere.
→ Tendens til behagesyge.
→ Tendens til at opsøge nye forhold som kilde støtte, når et andet afsluttes.
→ Søgen efter overbeskyttelse og dominans.
→ Tendens til at overvurdere og idealisere hjælpere.
→ Pessisme og tvivl omkring egne evner.
→ Selvnedvurdering (at føle sig svag og dum).
→ Tendens til selvopfyldende profetier.
→ Underudviklet sans for autonomi og bevægelighed.
De interpersonelle problemer gælder tit kun nærtstående hjælpere. [WHO (1994/2018): F60.7, s. 141-142; APA (2013): Sec. 2, 301.6, pp. 675-677; Oestrich (1996): Kap. 7, s. 157, 158]
Dependens er reelt en angstlidelse. Man ser næsten altid, at lidelsen hænger sammen med manglende evne til at tage ansvar (jf. grundløshedsangst) og isolationsangst. Der ses altid lavt selvværd. Personen har en stor frygt for ensomhed.
Dependens er et tegn på en ufuldstændig individueringsproces, men kan også i nogle tilfælde markere bestemte uopdagede problemer, for eksempel agorafobi eller socialfobi. Lidelsen er nogle gange svær at skelne fra separationsangst.
Der er forhøjet risiko for depression og tilpasningsproblemer.
Mennesker, der lider af angstlidelser, er plaget af affektiv dysregulering (besvær med at regulere angst nedad) og tit en lav frustrationstolerance (giver let op). Nogle gange ser man, at personen er manipulativ og aktivt forsøger at få nærtstående til at tage ansvar for deres problemer.
Dependens er reaktiv på psykoterapi og er derfor velegnet til behandling på psykoterapiklinikker. Behandlingen vil ofte, for eksempel, indebære bearbejdning af en indbygget ambivalens i de afhængighedsprægede relationer, opbygning af ressourcer, ansvarsfornemmelse og selvstændighed, angsthåndtering, processering af frygt for at være alene og eventuelt gruppeterapi med de øvrige implicerede parter.
Gå til mentale problemer.
Gå til blogforside.
Anvendt litteratur
- Amerian Psychiatric Association (APA): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders - Fifth Edition (DSM-5). New School Library. American Psychiatric Publishing: Washington, DC / London, England, 2013. ISBN: ISBN 978-0-89042-554-1.
- Oestrich, Irene Henriette: Tankens kraft - Kognitiv terapi i klinisk praksis. Dansk Psykologisk Forlag A/S / Munksgaard Bogklubber, 1996. 1. bogklubudgave, 1. oplag 2001. ISBN: 87-7936-175-7.
- World Health Organization (WHO): ICD-10 - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser - Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard, 1994. 1. udgave, 24. rev. oplag 2019. ISBN: 978-87-628-0042-7.
