Psykose
(Når vores virkelighedsfornemmelse bryder sammen)
Ved psykose forstås en symptomklynge, præget af:
→ Manglende evne til at skelne det virkelige fra det uvirkelige.
→ Frakobling fra realiteten eller virkeligheden.
→ Alvorlige forvrængninger af virkelighedsopfattelsen.
→ Hallucinationer, dvs. sanseoplevelser uden eksternt grundlag.
→ Vrangforestillinger, dvs. falske formodninger uden tilstrækkelig basis i virkeligheden.
Symptomer, der knytter sig til hallucinationer:
→ Visuelle oplevelser: at se syner.
→ Auditive oplevelser: at høre noget (f.eks stemmer).
→ Taktile oplevelser: at mærke/føle noget.
→ Olfaktoriske oplevelser: at dufte noget.
→ Gustatoriske oplevelser: at smage noget.
Symptomer, der knytter sig til kognitive vrangforestillinger:
→ At tro, at nogen styrer ens tanker eller handlinger.
→ At tro, at andre kan høre ens tanker.
→ At tro, at man kan høre andres tanker.
→ At tro, at nogen stjæler ens tanker.
→ At tro, at nogen styrer ens vilje.
→ At udvise tegn på magisk og privat tænkning.
→ At udvise tegn på en brudt logik.
→ Tendens til associationer, der ikke kan følges.
Symptomer, der knytter sig til paranoide vrangforestillinger:
→ Paranoide og selvcentrerede overbevisninger.
→ At tro, at andre er besatte af personen.
→ At tro, at andre forsøger at overvåge personen.
→ At tro, at andre forsøger at skade personen.
→ At tro, at andre forsøger at snyde personen.
→ At tro, at andre forsøger at kidnappe personen.
→ At tro, at der er sammensværgelser mod personen.
Symptomer, der knytter sig til megalomaniske vrangforestillinger:
→ Selvforherligende og selvcentrerede overbevisninger.
→ At tro, at personen selv har fantastiske egenskaber.
→ At tro, at personen selv kan noget urealistisk.
→ At tro, at andre ønsker at være ligesom personen.
→ At tro, at andre vil overtage personens identitet.
→ At tro, at andre ønsker at være kærester med personen.
→ At tro, at andre er jaloux på personen.
Særlige træk ved paranoide/megalomaniske delusioner:
→ At man er særligt tiltrækkende.
→ At man besidder et særligt intellekt.
→ At man besidder en overnaturlig sanseevne.
→ At man har overnaturlige kræfter.
Psykose er et symptom og ikke en selvstændig diagnostisk kategori. Problemet opleves oftest hos mennesker, der for eksempel lider af skizofreni eller skizo-affektiv forstyrrelse eller andre lidelser på det præpsykotiske spektrum: skizotypisk sindslidelse, paranoid personlighedsstruktur eller skizoid personlighedsstruktur.
Problemet ses også hos mennesker, der svært maniske eller depressive, og for eksempel lider af bipolar affektiv sindslidelse.
Man ser mikropsykotiske episoder hos mennesker, der lider af emotionelt ustabil personlighedsstruktur, narcissistisk personlighedsstruktur eller dyssocial personlighedsstruktur. Dette ses især, når disse mennesker er udsat for ekstrem stress eller søvnunderskud.
Når en person er dybt traumatiseret, ser man også nogle gange forekomst af psykotiske træk.
Slutteligt ses psykotiske træk hos mennesker, der lider af følger af misbrug, demens eller Alzheimers. [Kilde: Clevelandclinic]
Jeg har også defineret psykotiske træk i min blogpost om skizofreni.
Psykose: et tættere blik
Mange ville kalde psykotiske symptomer for "sindssyge", "ravende vanvittige", "skingrende skøre" osv. Men selv psykoser er ikke uden deres interne logik. Og vi forstår dem faktisk alle bedre, end vi lige går og tror.
I tilfælde af psykoser skal man, som ved alle andre mentale problemer, aldrig spørge "i hvilken grad er det her sygeligt eller afvigende?" men snarere: "under hvilke betingelser giver det her mening?"
Psykotiske træk er aldrig komplette vanvittige. Der er altid en logik, et rationale, en tavs begrundelse, som giver mening. Selv de mest absurde hallucinationer giver ofte en idiosynkratisk mening for personen, som har dem. Selve denne mening forvanskes helt og aldeles i samtalerne, men kan spottes senere.
Man plejer at sige, at forskellen på komplekse tvangstanker og vrangforestillinger er, at personen med tvangstanker er i stand til at indse, at de er urealistiske og absurde, mens psykotikeren ikke kan dette med sine forestillinger. Det samme gælder for de fleste psykotiske symptomer, som vi alle har oplevet i glimt.
Selvhenføring, at sætte sig selv i centrum af forestillinger på urealistisk vis, er noget, vi alle kender til en vis grad. Når vi ikke har en god dag, kan vi nogle gange tro, at en gruppe mennesker i et lokale griner af os, selvom de griner af noget helt andet. Dette er en almindelig kognitiv forvrængning, der ofte kaldes personalisering. Hos den psykotiske person er den skruet op og bliver hængende og spillet ud imod øvrige overbevisninger.
Mange kender fornemmelsen af at have en "melodi på hjernen". Denne kan være så kraftig, at man næsten kan "høre" den rigtigt. Dette er i familie med auditive hallucinationer, som er langt de mest udbredte.
Når vi er ekstremt trætte, kan mange af os opleve små auditive episoder med stemmer, der siger lyde, måske siger vores navn. Dette føles virkeligt og plejer at vække os. Dette er også auditive hallucinationer, men med forekomst på grænsen mellem søvn og vågen tilstand. Ligeledes foregår en psykose på samme grænse, bare i vågen tilstand.
Vi har nok også alle prøvet at vågne efter en livlig drøm og agere som om den faktisk var virkelig. Måske taler vi vrøvlende og selvfølgelig med vores partner om indholdet eller rækker ud efter den røde spand, som vi skulle bruge i drømmen. Vi indser hurtigt, at det ikke er virkeligt, men hvis vi var psykotiske, ville følelsen blive hængende.
Hvis en person holder sig vågen i over to døgn, vil personen ofte begynde at hallucinere.
Vi kender altså alle til små doser af "psykose", men de fleste af os har en velfungerende evne til at "springe tilbage" i en realistisk modus.
Man arbejder som behandler normalt ikke indsigtsbetonet og dybdegående med psykotiske mennesker. Men ironisk nok er det den indsigtsbetonede psykologi, der faktisk kan komme med den bedste teoridannelse om emnet.
Min tilgang til psykotiske symptomer er at anse dem som sammenknyttede affektive, kognitive og sansemæssige elementer, hvor en meget kraftig følelse er blevet koblet til bestemte sansninger, som ikke erindres, men holdes ubevidst (fortrængning) og projiceres ud i verden og opleves som om den "strømmer ind" udefra. Når de intense og utålelige følelser aktiveres, så går mekanismen i gang og skyder ubevidst indhold "ud i verden", så de opleves som virkelige.
Hovedistinktionen er mellem to former for psykose: mikropsykose og fuldblæst psykose. Behandlingen er meget forskellig. Den reelt psykotiske person er ikke terapiegnet, men personen, der har psykotiske episoder, når personen er underlagt pres, er faktisk egnet til psykoterapi.
Gå til mentale problemer.
Gå til blogforside.
