Skizoid personlighedsstruktur
Ved skizoid personlighedsstruktur forstås en personlighedsforstyrrelse, præget af:
→ Tilbagetrækning fra kontakt med andre mennesker (emotionel, social, anden).
→ Forkærlighed for eget indre fantasiliv.
→ Søgen efter enlig beskæftigelse og præference for soloaktiviteter.
→ Tendens til megen introspektion.
→ Nedsat evne til at udtrykke følelser.
→ Emotionel kølighed og fjernhed.
→ Et begrænset emotionelt spektrum og affektaffladning.
→ Indifferens over for ros og kritik.
→ Tendens til ikke at komme meget ud.
→ Tendens til ikke at indgå i parforhold.
→ Tendens til få eller ingen venskaber.
→ Hæmmet erhvervsmæssig aktivitet.
→ Ringe seksuel interesse.
→ Manglende interesse for venskab, familie og fortrolighed.
→ Underudviklet sans for intimitet og fællesskab.
→ Overudviklet sans for autonomi og selvtilstrækkelighed.
→ Manglende situationsfornemmelse.
→ Nedsat evne til at opleve glæde og fornøjelse og almen ulystbetoning.
→ Tendens til at få eller ingen aktiviteter i personens liv vækker glæde.
→ Besvær med at udtrykke vrede, selv i forbindelse med direkte provokation.
→ Retningsløshed i livet (jf. motivationsproblemer).
→ Besvær med at reagere aktivt på negative omstændigheder.
→ Eventuelt korte psykotiske episoder under stress.
→ Tendens til at anse andre som påtrængende, uinteressante og besværlige.
[WHO (1994/2018): F60.1, s. 137; APA (2013): Sec. 2, 301.20, pp. 652-654; Oestrich (1996): Kap. 7, s. 157, 159]
Personen kan trods den manglende interesse for samvær med andre ende med at opleve ensomhed og udvikle depression.
Der er uenighed omkring, hvilken strukturering af personligheden skizoide mennesker har. Nogle mener, at der er tale om en borderline-struktur, hvilket grupperer problemet sammen med emotionel ustabilitet, narcissisme eller dyssocialitet, mens andre mener, at den er præpsykotisk og skal grupperes sammen med for eksempel paranoid personlighedsstruktur.
Den skizoide personlighedsstruktur blandes ofte sammen med skizotypisk sindslidelse, skizo-affektiv forstyrrelse og skizofreni.
Gå til mentale problemer.
Gå til blogforside.
Anvendt litteratur
- Amerian Psychiatric Association (APA): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders - Fifth Edition (DSM-5). New School Library. American Psychiatric Publishing: Washington, DC / London, England, 2013. ISBN: ISBN 978-0-89042-554-1.
- Oestrich, Irene Henriette: Tankens kraft - Kognitiv terapi i klinisk praksis. Dansk Psykologisk Forlag A/S / Munksgaard Bogklubber, 1996. 1. bogklubudgave, 1. oplag 2001. ISBN: 87-7936-175-7.
- World Health Organization (WHO): ICD-10 - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser - Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard, 1994. 1. udgave, 24. rev. oplag 2019. ISBN: 978-87-628-0042-7.