Narcissistisk personlighedsstruktur
Ved narcissistisk personlighedsstruktur forstås en personlighedsforstyrrelse, præget af:
→ Overdreven sans for egen vigtighed.
→ Tendens til selvforherligelse.
→ Overdrivelse af egne bedrifter og talenter.
→ Ønske om at blive anerkendt som overlegen.
→ Overbevisning om at have mange beundringsværdige kvaliteter.
→ Overbevisning om at kunne komme med enestående præstationer.
→ Oplevelsen af at være skæbnebestemt til store ting.
→ Optagethed af fantasier om succes, magt, evner, skønhed, kærlighed og egen unicitet.
→ En opfattelse af at have særstatus og berettigelse.
→ Forventning om andres beundring.
→ Følelsen af at have åbenlys fortrinsret.
→ Overudviklet konkurrencelyst og konkurrencementalitet.
→ Opmærksomhedssøgende adfærd og tendens til at blive centrum for fokus.
→ Optagethed af egne behov, ønsker og velbefindende.
→ Tendens til at søge bekræftelse via ydre fremgang og succes.
→ Nedgørelse af andre ved manglende beundring og opmærksomhed.
→ Et gennemgående mønster af grandiøsitet både i fantasi og adfærd.
→ Tendens til arrogance og hovmodig adfærd.
→ Eventuelt begavelse, talent, karisma, charme, ambition og succes.
→ Urimelige forventninger om favorabel behandling eller andres enighed og lydighed.
→ Tendens til at udnytte og manipulere andre for at opnå mål.
→ Mangel på empati og tendens til misundelse.
→ Dobbelt selvbillede, hvor det ene er grandiøst, mens det andet forkasteligt og skamfuldt.
→ Tendens til sårbar selvagtelse og overfølsomhed for kritik og nederlag.
→ Kraftige følelser af ydmygelse, hulhed og tomhed ved oplevelse af kritik.
→ Kraftig vrede, foragt eller modangreb ved konfrontation.
→ Tendens til at påtage sig en maskerende ydmyg "maske", når personen føler sig besejret.
→ Tendens til depressivitet eller dysthymi ved nederlag.
→ Manglende evne til at føle skyld og skam.
→ Tendens til ikke at undskylde, når personen tydeligvis har gjort andre uret.
→ Tendens til at opdele ting i devaluering og idealisering (sort/hvid-tænkning).
→ Fleksibel samvittighed og privat (dobbelt)moral.
→ En følelse af indre tomhed.
→ Tendens til adfærd, der er psykisk voldelig eller fysisk voldelig.
→ Tendens til at bruge andre som en forlængelse af personen selv.
→ Tendens til at kontrollere andre, især nærtstående.
Narcissisme er helt grundlæggende borderline-struktureret (hører til klynge B), men er ofte mere tilpasset og kontrolleret end de øvrige i den gruppe. Narcissisme deler "organisation" med emotionelt ustabil personlighedsstruktur og dyssocial personlighedsstruktur. Narcissisten kan dog tit minde mere om den histrioniske personlighedsstruktur, som personen også deler en række træk med. Dog er narcissister mindre "hysteriske" end histrionikere.
Narcissisten har normalt kun impulsgennembrud under pres.
Narcissisten deler træk som egoisme og hensynsløshed med den dyssociale (psykopaten), men kan være præget af den samme tomhed og dramatiske adfærd som den emotionelt ustabile af borderlinetypen. Til gengæld er narcissisten normalt bedre til at skjule sine interpersonelle problemer for offentligheden.
Narcissisten reagerer typisk meget kraftigt på nederlagsfølelser og har et skrøbeligt "ego". Narcissisten modarbejder konstant et truende lavt selvværd, der kan aktiveres, når personen oplever modgang og anfægtelse. Ved oplevelse af nederlag kan personen blive aggressiv eller føjelig på overfladen. Hvis sidstnævnte strategi bruges, vil personen ofte trække sig væk efterfølgende. Narcissisten frygter at skuffe sine egne forventninger og kan vise undgåelsesadfærd i tilfælde af, at personen ved, at han eller hun kommer til kort.
Narcissisten manipulerer for at bruge andre til at fremhæve sit eget storladne selvbillede. Hvis en person ikke yder tilskud til det grandiose selvbillede, vil personen ofte blive skåret ud af narcissistens liv. Narcissisten er ofte parasitisk og har brug for andres bidrag for at højne sin skrøbelige selvbillede.
Grundforsvaret for en narcissist er splitting og projektiv identifikation. Der kan være risiko for grænsepsykotiske episoder under alvorlig stressbelastning (jf. psykose).
Typisk reagerer personen også dårligt på at blive ældre: selvbilledet kan kollapse. Personen ender eventuelt som bitter og hadsk.
Opvæksten er for en narcissist tit præget af fortrængte behov for en forælder, der har manglet fysisk eller mentalt, tidligt tab, mangel på påskønnelse, narcissistiske/syge forældre, fortrængt ønske om ubetinget omsorg, kærlighed og unicitet. [APA (2013): Sec. 2, 301.81, pp. 669-671; Bach/Simonsen (2023): Kap. 5, s. 103, 108-109; Oestrich (1996): Kap. 7, s. 157, 158-159; Cullberg (1999): Kap. 23, s. 224-227]
Narcissister har ofte problemer med hypomentalisering, affektiv dysregulering, identitetsproblemer og lav frustrationstolerance.
Denne diagnostiske kategori forekommer uafklaret i visse systemer, men er veletableret mange andre steder. I ICD-10 efterlades den med en overfladisk benævnelse, mens den figurerer prominent i DSM-5. I ICD-11 kodes narcissisme som en kobling mellem især tre trækdomæner: negativ affektivitet, dyssocialitet og disinhibition.
Narcissister kan være mere eller mindre intelligente og "gode" til at betjene sig af subtil manipulation. Der findes mindre intelligente og snedige narcissister, der oftest betjener sig af vold og fysiske trusler.
At bruge begrebet "narcissist" som skældsord er efterhånden alt for almindeligt. Der skal være tale om et markant mønster af ovenstående adfærd, for at diagnosen overhovedet er relevant.
Livet med en narcissist
At leve sammen med en person med narcissistisk personlighedsstruktur er dybt skadeligt og kan være årsag til bestemte traumer hos offeret. Årsagen ligger meget ofte ikke i direkte fysisk vold, men i subtil psykisk vold. Meget ofte ser man en tendens til, at narcissisten isolerer offeret, så personen bliver ensom. Man ser kontrol og manipulation, som finder sted via underminering af offerets selvværd. Det øger risikoen for angst og depression. Desuden ses der ofte en stærk indre tvivl og usikkerhed hos ofre for traumatisk samvær med narcissister.
Typisk skal et offer for en narcissist lære at mærke sig selv, stole på sin egen intuition, lære at hævde sig sundt og naturligt, såvel som opbygge tillid til sine egne grænsers sundhed. Desuden skal personen trænes i psykisk selvforsvar på en måde, så ingen narcissist kan få kløerne i ham eller hende igen.
Behandling af narcissisme
Åbenlyst er det oftest ofrene for narcissister, der sidder i klientstolen, men psykoterapi kan faktisk være virksomt i milde tilfælde af narcissisme. Narcissister, der har en evne til at føle skyld, er faktisk terapiegnede. Terapeuten skal dog være trænet i at håndtere de forsvarsmekanismer, som narcissister benytter sig af. Typisk bruger terapeuter en mere konfronterende og direkte strategi, når der sidder en narcissist i stolen.
Gå til mentale problemer.
Gå til blogforside.
Anvendt litteratur
- Amerian Psychiatric Association (APA): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders - Fifth Edition (DSM-5). New School Library. American Psychiatric Publishing: Washington, DC / London, England, 2013. ISBN: ISBN 978-0-89042-554-1.
- Bach, Bo / Simonsen, Sebastian: ICD-11: Personlighedsforstyrrelser - En klinisk vejledning. Hogrefe Psykologisk Forlag, 2023. 1. udgave, 1. oplag. ISBN: 978-87-7135-112-5.
- Cullberg, Johan: Dynamisk psykiatri – i teori og praksis. Oversat af Andreas Bonnevie. København: Hans Reitzels Forlag, 1984. 5. reviderede udgave, 1999. ISBN: 978-87-412-3092-4.
- Oestrich, Irene Henriette: Tankens kraft - Kognitiv terapi i klinisk praksis. Dansk Psykologisk Forlag A/S / Munksgaard Bogklubber, 1996. 1. bogklubudgave, 1. oplag 2001. ISBN: 87-7936-175-7.
- World Health Organization (WHO): ICD-10 - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser - Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard, 1994. 1. udgave, 24. rev. oplag 2019. ISBN: 978-87-628-0042-7.
