Skyld og skyldbetonede lidelser: Når vi hjemsøges af samvittigheden

Skyld og skyldbetonede lidelser

(Når vi hjemsøges af samvittigheden)

Ved skyld forstås psykodynamisk set en tilstand, præget af:

→ Kognitiv og emotionel ubehag, som opstår, når vi afviger fra vores idealer eller normer.

→ Tilstanden produceres af samvittigheden, som et produkt af dialogisk tænkning.

→ Tilstanden skyldes en "straffende" instans, som selv skyldes overtrædelser af moralske idealer.

→ Tilstanden hænger sammen med overskridelse af internaliserede værdier.

→ Tilstanden er essentielt en kognitiv og mental ubalance, en disharmoni i den indre dialog.

→ Tilstanden følger samvittigheden og er afhængig af dens strenghed eller lempelighed.

Ved skyldbetonede lidelser forstås her en reaktiv angstform, der kan opdeles i forskellige typer. Her udmønter det sig i tre slags, som jeg gennemgår nedenfor:

(1) Ved reel skyld forstås en forstyrrelse, præget af:

→ En virkelig, retmæssig, forståelig og begribelig skyld, som peger mod en faktisk overtrædelse.

→ Aktiveres især, når man krænker eller skader andre, eller går mod deres interesser.

→ Skyldes en veludviklet og velfungerende samvittighed.

→ Hænger sammen med normer og værdier, som de fleste anerkender og forstår.

→ Eksempler: Ubehag ifm. bedrag, svigt, forsømmelse, misbrug, udnyttelse, sårende adfærd.

→ Kan sones ved at gøre skaden god igen, kompensere, undskylde, søge tilgivelse.

→ Kan sones både reelt/virkeligt og symbolsk (hvis den anden part ikke vil/kan tilgive).

(2) Ved neurotisk skyld forstås en forstyrrelse, præget af:

→ En neurotisk, selvbebrejdende, selvfordømmende og urimelig form for skyld. 

→ Skyldes det, at samvittigheden er for stærk, følsom, overaktiv, streng, straffelysten.

→ Aktiveres af indbildte eller små forsyndelser, som personen reagerer voldsomt på.

→ Skyldes internaliserede strenge værdier, urealistiske normer og idealer eller tabuer.

→ Skylden er her "sygelig", fordi den opstår ifm. ekstremt strenge og afvigende krav.

→ Forårsager tit et negativt selvbillede og lavt selvværd, eventuelt masochisme.

→ Kan give anledning til depression og angst.

→ Hænger sammen med følelsen af at fortjene straf eller ubevidst aggression.

→ Kan sones ved at bearbejde følelsen af at være et dårligt menneske.

 (3) Ved eksistentiel skyld forstås en dybere problematik, præget af:

→ En dyb, gennemtrængende, nagende og intenst ubehagelig dysforisk form for skyld.

→ Aktiveres, når vi ikke lever op til vores potentiale, eller ikke lever vores ønskede liv.

→ Skyldes det, at vi ikke er autentiske, ikke er som vi gerne vil være, ikke følger vores intuition.

→ Udløses, når vi forsynder os mod os selv, vores identitet eller karakter.

→ Skyldes også det, at vi svigter vores personlige principper og værdier.

→ Tilstanden opstår som ansvarets mørke skygge og hænger sammen med vores frihed og vores valg.

→ Essentielt en positiv og konstruktiv kraft, der som et kompas, peger tilbage mod os selv.

→ Tilstanden viser vores inderste og peger mod vigtigheden af personlig udfoldelse og individualitet. 

→ Kan sones ved at være sig selv og opføre sig som man faktisk ønsker.

[Cullberg (1999): Kap. 4, s. 53-59; Yalom (1980): Del 2, Kap. 6, s. 292]

Den første slags skyld, den "reelle" skyld, er normalt uproblematisk. Den fungerer som den skal. Den tredje slags skyld, den "eksistentielle" skyld, er en katalysator, som motiverer forandring og en mere ægte levemåde. Der er tale om en eksistentiel problematik. Derfor er den også velfungerende nok. (Men der skal ofte gøres noget ved den.)

Ud af disse tre former for skyld er det især den anden slags, den "neurotiske" skyld, som er genstand for psykoterapiens opmærksomhed. Denne meget udbredte form for skyld kan dukke op i os alle og præger mange mennesker på ekstremt destruktiv vis. Nogle mennesker kæmper dybt med en følelse af at være et ondt og skyldigt menneske, som ikke fortjener at have det godt.

Neurotisk skyld indgår som et (tit maskeret) delsymptom i adskillige lidelser og problemer: især hos mennesker, der har tendens til angst, for eksempel socialfobi, generaliseret angst, evasiv/ængstelig personlighedsstruktur eller dependent personlighedsstruktur. I angstlidelser er den neurotiske skyld ofte "skjult" i bekymringer og frygt for at fornærme. Den ses også som ruminationer eller tankemylder over begivenheder der måske har kunnet fornærme andre ("jeg håber ikke, at x tog min tidlige afgang ilde op"). Jeg kalder skylden "skjult", fordi den ligger "bagved" mange af bekymringerne som et fænomen, vi prøver at undgå.

Iøvrigt ses skyld af den neurotiske slags endnu oftere hos mennesker, der lider af depression og depressive afarter, deriblandt dysthymi, cyklothymi eller neurasteni. Her er forbindelsen mindre skjult, idet den deprimerede person ofte bliver enormt selvkritisk og selvforagtende. Her føler personen sig ofte skyldig i kraft af sin blotte tilstand som nedtrykt person, måske også målt imod den skuffede familie eller vennekreds.

Skyld indgår som fænomen ved tvangspræget personlighedsstruktur og indgår i den karakteristiske ubeslutsomhed. Her er den igen lidt mere skjult, idet overvejelserne og overtænkningen ofte er tvangstanker, der virker perfektionistiske. (Perfektionisme rummer ofte frygt for neurotisk skyld.) Også visse former for neurodivergens, deriblandt AD(H)D, kan rumme samme form for ubeslutsomhed.

Skyld ses især meget prominent ved masochistisk karakterdannelse, ved forlænget sorg, men også generelt ofte hos folk med lavt selvværd (som ofte indgår i angst- og depressive lidelser) og tendens til hypermentalisering.

Neurotisk skyld opstår også hos mennesker, der lider af stress, udbrændthed, PTSD (og øvrige traumereaktioner). Desuden ses neurotisk skyld tit hos mennesker, der har været udsat for intens manipulation eller decideret psykisk vold. Neurotisk skyld kan ses som ruminationer og selvkritiske tanker, som drøner derudad, fortsættende en tidligere krænkende persons typiske bebrejdelser. Det kan for eksempel dreje sig om en afdød forælder eller en tidligere partner.

Det er faktisk, i min optik, lidt forkert at kalde skyld for en "følelse". Skyld er et kognitivt produkt, som knytter sig til adfærd, tanker eller følelser. Skam er det affektive korrelat. Man plejer at sige, at skyld er over noget, man har gjort, mens skam handler om, hvem man er.

Nogle lidelser er karakteriseret af en manglende evne til at føle skyld (og dermed en defekt samvittighed). Disse mennesker er præget af en nedsat mentaliseringsevne (hypomentalisering). Det gælder især personlighedsforstyrrelser såsom narcissistisk personlighedsstruktur og dyssocial personlighedsstruktur. De fleste har kendt eller kender en person, som aldrig siger undskyld eller indrømmer en fejl, uanset alvorsgraden. Men problemet kan også ses i visse neurodivergente tilstande, for eksempel autisme-spektrum-forstyrrelse, hvor den oftere udtrykker en social klodsethed og manglende emotionel intelligens.

Den emotionelt ustabile personlighedsstruktur kan på interessant vis både være karakteriseret af neurotisk skyld og manglende skyld. I så fald skifter det meget for personen.

Ved mennesker, der lider af anomi, ses et fravær af normer, hvilket også udfordrer evnen til at føle skyld af alle tre former.

Skyld dukker ofte op som emne i forbindelse med psykoterapeutisk behandling. Ved reel skyld handler det om at sone den på realistisk vis eller udvikle evnen til at opleve det. Ved neurotisk skyld handler det om at bearbejde udspringet og omstrukturere forekomsten. Ved eksistentiel skyld handler det om at begynde at leve sit liv, som man faktisk ønsker, om at være ægte og autentisk i sit liv.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Anvendt litteratur

• Cullberg, Johan: Dynamisk psykiatri – i teori og praksis. Oversat af Andreas Bonnevie. København: Hans Reitzels Forlag, 1984. 5. reviderede udgave, 1999. ISBN: 978-87-412-3092-4.
• Yalom, Irvin D.: Eksistentiel psykoterapi (Existential Psychotherapy). Oversat af Anders Johansen. Originalt udgivet 1980. København: Hans Reitzels Forlag, 1998. ISBN: 978-87-412-2838-9.