søndag den 2. marts 2025

ADHD og ADD: Opmærksomheds-underskuds-/hyperaktivitets-forstyrrelse

ADHD og ADD

(Opmærksomhedsunderskuds-/hyperaktivitetsforstyrrelse)

En kvinde står og ser lidt konfus ud på en togstation, indikerende at tankerne drøner og at indtrykkene er overvældende

Ved opmærksomheds-underskuds- og hyperaktivitets-forstyrrelse (også forkortet ADHD og ADD) forstås en kombineret neurodivergent spektrumlidelse, præget af:

→ Besvær med at fæstne opmærksomheden og koncentrationsbesvær.

→ Hukommelsesbesvær og glemsomhed.

→ Tendens til at blive let distraheret.

Problemer, der knytter sig til opgave- og problemløsning:

→ Problemer med at indlede eller påbegynde opgaver.

→ Lammelse eller fastfrysning ved opgaveindledning.

Motivationsproblemer og manglende initiativ.

→ Udtalt tendens til at udsætte opgaver.

→ Tendens til at skifte fra én aktivitet til en anden uden at færdiggøre den første.

→ Mangel på vedholdenhed i aktiviteter, som kræver kognitive funktioner.

→ Problemer med at følge instrukser til fuldførelse af opgaver.

→ Besvær med at tilrettelægge opgaver eller aktiviteter.

→ Undgåelse af opgaver, som kræver opmærksomhed.

→ Tendens til at miste vigtige genstande, som er påkrævet til opgaver.

→ Tendens til at begå skødesløse fejl.

→ Manglende sans for detaljer.

→ Problemer med at styre tid, overholde deadlines eller holde øje med tidsrammer.

→ Problemer med at prioritere og rangordne opgaver i et hierarki.

→ Tendens til at glemme aftaler og vigtig information.

→ En følelse af at være overvældet og mangle overblik.

→ Manglende omtanke og tendens til impulsivitet.

→ Tendens til at rode.

Affektive symptomer:

→ Oplevelse af stress på grund af manglende overblik og overskuelighed.

→ Humørsvingninger og nedsat følelsesregulering.

→ Eventuelle oplevelser af angst (f.eks. socialfobi) og depression.

→ Lav frustrationstolerance.

→ Lavt selvværd, mindreværd, følelsen af at være anderledes på en "dårlig måde".

→ Oplevelse af indre uro.

Øvrige kognitive symptomer:

→ Tab af tanketråde, mistede tankespor og tågetænkning.

→ Udtalt tendens til tankemylder.

→ Overtænkning og overanalyse ift. tilgangen til opgaver.

→ Udpræget tendens til besvær med at træffe beslutninger (ubeslutsomhed).

→ Selvkritiske tanker, indadvendt vrede, selvbebrejdelse og skyld.

Problemer med sanseinputs og forandring:

→ Problemer med at omstille sig til skift og overgange i miljø og situationer.

→ Tendens til at føle sig overvældet af for mange sanseindtryk (f.eks. lyde, bevægelse).

Sociale symptomer, særligt ved ADHD:

→ Tendens til at komme galt afsted pga. tankeløse brud på normer og regler.

→ Tendens til socialt uhæmmet adfærd ift. andre.

→ Mangel på normal forsigtighed og tilbageholdenhed.

→ Eventuel upopularitet hos andre mennesker.

→ Tendens til ikke at høre, hvad der bliver sagt.

→ Tendens til at svare før spørgsmål er afsluttet.

→ Problemer med at vente på ens tur.

→ Tendens til at afbryde eller mase sig på.

→ Tendens til at blande sig i aktiviteter.

→ Eventuelt tendens til at låne ting uden at spørge.

→ Tendens til at tale for meget.

→ Manglende situationsfornemmelse.

→ Symptommaskering af overtænkning (ADD) eller trang til at bevæge sig (ADHD).

Hyperkinetiske symptomer (kun opfyldt ved ADHD):

→ Hyperaktivitet, problemer med at sidde stille eller forholde sig i ro.

→ Uorganiseret, overdrevet og ustyrlig aktivitet.

→ Motorisk rastløshed og uro.

→ Besvær med at sidde stille.

→ Tendens til at sidde uroligt.

→ Tendens til at forlade sin plads.

→ Tendens til støjende adfærd.

Der ses tit kognitive og motoriske forstyrrelser. Undertiden ses dyssocial adfærd (tit i form af tilsyneladende hensynsløshed).

Lidelserne menes at kunne diagnosticeres ved 7-års alderen.

Mange blander ADHD sammen med psykotiske forstyrrelser, humørforstyrrelser (for eksempel depression), angstlidelser (for eksempel socialfobi), dissociative forstyrrelser og personlighedsforstyrrelser. [WHO (1994/2018): F90, s. 171-173; APA (2013): Sec. 2, 314.01, pp. 59-61]

ADHD betyder, at personen er hyperaktiv, mens ADD betyder, at personen har opfylder en del af eller alle de andre kriterier, men uden hyperaktivitet.

Der ses ofte overlap mellem AD(H)D og autisme. Man ser nogle gange OCD-symptomer i forbindelse med overbelastning af personer med lidelsen. Der ses iøvrigt ofte søvnproblemer. Nogle mennesker udvikler afhængighed eller misbrug i forsøg på at selvmedicinere mod problemerne.

Der ses ofte tendens til atypisk intelligens. Der er også nogle gange en speciel diagnostisk relation til den særligt sensitive person.

Behandling af ADD og ADHD

Det er muligt at få et fantastisk liv, selvom man lider af ADD eller ADHD. Medicin er ikke den eneste mulighed. Og selvom man får medicin, er der stadigvæk mulighed for yderligere bedring. Via psykoterapi kan man komme ekstremt langt med at få bearbejdet de sekundære følgevirkninger (for eksempel det lave selvværd, angst, nedtrykthed, ineffektiv følelsesregulering, social utilpashed etc.) og udvikle effektive strategier til at bringe de primære virkninger (for eksempel manglende motivation eller koncentration) under kontrol.

I fremtiden vil jeg også skrive konstruktive blogposts, som kan hjælpe med at gøre livet med AD(H)D nemmere.

Overdiagnosticering

Mange har udiagnosticeret ADD eller ADHD. Men kendskabet er vokset enormt gennem de sidste par år. Netop fordi der har været mange sendiagnoser, som har været fremme i medierne, er det blevet til et "hot topic". Det har været en god ting. Men i snakken glemmes ofte differentialdiagnostiske betragtninger: mange tror også, at de har det - selvom de ikke har det, men lider af noget andet. Et "twist" er nemlig, at mange af de samme symptomer kan skyldes andre psykiske problemer: for eksempel stress, depression, angstlidelser eller traumer (deriblandt PTSD). Derfor skal disse problematikker bearbejdes, før man kan fastslå, om der er tale om AD(H)D.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Anvendt litteratur

  • Amerian Psychiatric Association (APA): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders - Fifth Edition (DSM-5). New School Library. American Psychiatric Publishing: Washington, DC / London, England, 2013. ISBN: ISBN 978-0-89042-554-1.
  • Cullberg, Johan: Dynamisk psykiatri – i teori og praksis. Oversat af Andreas Bonnevie. København: Hans Reitzels Forlag, 1984. 5. reviderede udgave, 1999. ISBN: 978-87-412-3092-4.
  • World Health Organization (WHO): ICD-10 - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser - Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard, 1994. 1. udgave, 24. rev. oplag 2019. ISBN: 978-87-628-0042-7.

Ingen kommentarer:

Mobning: Når det kun er sjovt for de andre

Mobning (Når det kun er sjovt for de andre) Ved mobning forstås en særligt problematisk adfærd, præget af: → Gentagen og bevidst aggressiv ...