Mandela-effekten
(Når kollektiv erindring er fejlagtig)
Ved mandela-effekten forstås et psykologisk og socialt fænomen, præget af:
→ Kollektiv falsk erindring af historiske begivenheder og fakta.
→ Socialt induceret fejlhukommelse af en hændelse eller situation.
→ Dannelse af falske minder, der deles af et fællesskab.
→ Fejlagtig tro på overleveret viden eller overleverede narrativer.
→ Troen at noget, der skete, faktisk ikke skete.
→ Troen at noget, der ikke skete, faktisk skete.
→ Troen at noget skete på en anderledes måde, end det faktisk gjorde.
→ Navnet kommer af den udbredte fejlforestilling om, at Nelson Mandela døde i 1980erne.
Mange mennesker var overbeviste om, at Nelson Mandela faktisk var afgået ved døden i 1980erne. Derfor blev de meget overraskede, da han faktisk døde i 2013. Navnet på fænomenet er retmæssigt opkaldt efter denne fejlerindring, men kunne ligesåvel hedde noget andet.
Der er mange interessante eksempler på Mandela-effekten. Eksemplerne varierer fra den tro, at New Zealand faktisk ligger nordligt for Australien, at Tom Cruise havde solbriller på, da han dansede i filmen Risky Business (1983) etc.
Man ser også varianter af fænomenet, hvor folk lader til at huske produkter, der aldrig har eksisteret.
Men mest interessant for mig, der elsker film, er tendensen til at fejlhuske verdensberømte og tidløse replikker. Darth Vader sagde, i Star Wars: The Empire Strikes Back (1980), for eksempel aldrig "Luke, I am your father." Han sagde faktisk "No, I am your father." Og Hannibal Lecter sagde, I Silence of the Lambs (1991), aldrig "Hello, Clarice." Han sagde faktisk "Goodmorning." Slutteligt sagde Bogart aldrig replikken "Play it again, Sam" i Casablanca (1942), men tværtimod "Play it once more."
[Kilde: Verywellmind, Clevelandclinic, Goethe, Today]
Mange af disse eksempler er ret banale. For eksempel ses mange parodier af scenen fra Risky Business, hvor personen bærer solbriller. Og derfor kan det originale minde af scenen farves af det.
Men citaterne fra film viser, at vi kan overlevere fejlagtig information på en måde, så det faktisk virker som noget, vi kan huske. Alle disse citater virker bare, for mange, forkerte i deres originale form.
Mandela-effekten bliver dog interessant, fordi den viser at sociale fælleskaber kan påvirke individets hukommelse, således at personen ikke bare danner falske formodninger, men falske erindringer. Mange af os husker faktisk Darth Vader sige "Luke, I am your father." Vi husker tydeligt det punkt i scenen, hvor han netop siger det. Det er dannelsen af dette minde (eller tilsvarende), der er mest påfaldende.
Det mest interessante er, at disse falske forekomster af erindringer faktisk også kan findes mere "lokalt" i bestemte fælleskaber: familier, par, vennegrupper etc. Med tiden kan det danne hele falske narrativer, der kan give anledning til endnu flere narrativer.
Det må formodes, at Mandela-effekten til dels har noget at gøre med suggestibilitet og modtagelighed for manipulation af hukommelsen. Det er selvsamme form for modtagelighed, der gør sårbare for gaslighting og misinformation.
Gå til mentale problemer.
Gå til blogforside.
