Tourettes syndrom
(Når vi har vokale eller motoriske "tics")
Ved tourettes syndrom forstås en neurodivergent forstyrrelse, præget af:
→ Ufrivillige lyde eller bevægelser (tics).
Symptomer, der knytter sig til fysiske tics:
→ Blinken, øjenrullen, grimasser.
→ Skuldertrækken, håndvriden.
→ "Kasten" eller rykken med hovede eller lemmer.
→ Springen og hoppen.
→ Tendens til at røre genstande eller mennesker.
Symptomer der knytter sig til vokale tics:
→ Rømmen, stønnen, fløjten, hosten, tungeklik, dyrelyde.
→ Ytring af tilfældige ord og fraser.
→ Gentagelse af lyde, ord eller fraser.
→ Bandeord og voldsomt sprog.
Der er tendens til sameksistens med obsessiv-kompulsiv tilstand, ADHD eller indlæringsbesvær. Tilstanden starter normalt i barndommen, men symptomerne bliver normalt bedre igennem årene og kan forsvinde helt. Ved blivende symptomer kan behandling hjælpe med at håndtere symptomerne.
Tics dukker normalt op ved 2-14-års-alderen, mest normalt når barnet er 6 år gammelt. Tics er ikke generelt skadelige for en persons helbred. Selvom man typisk tænker på obsessivt banderi som en del af tourettes, så er det faktisk kun ca. 10 procent der gør det.
Tics varierer fra dag til dag. Tics forværres især, når personen er påvirket af stress, angst eller træthed. Der kan også ses affektive eller adfærdsmæssige forstyrrelser, for eksempel depression.
Inden personen oplever en tic, føles normalt en stærk trang, som kan sammenlignes med følelsen, vi får lige inden, vi skal nyse. Denne følelse kaldes for præmonitoriske sensationer. Disse oplevelser lindres kun, efter tic'en er blevet udført. Det kan opleves som en brændende fornemmelse i øjnene, hvis man ikke blinker, en tør eller øm hals, hvis man ikke rømmer sig, en kløen, hvis man ikke bevæger lemmerne etc.
Nogle mennesker kan styre deres tics i kort tid i bestemte sociale situationer (symptommaskering). Det kræver koncentration, men kan blive bedre med øvelse. Det er trættende at styre sine tics. Nogle mennesker kompenserer, når de kommer hjem.
Når en person med tics er tæt på en anden person med tics, ser man ofte, at begges tics forværres. Det gælder også, hvis den ene for eksempel har vokale tics og møder en anden person, der stammer.
Typisk er der færre tics, når personen koncentrerer sig om noget, han eller hun finder spændende. [Kilde: NHS]
Tourettes syndrom er en form for neurodivergens. Den kan sameksistere med andre neurodivergente problemstillinger, som antydet ovenfor, for eksempel AD(H)D eller autisme.
I nogle tilfælde dukker tics op i forbindelse med øvrige problemer, deriblandt traumer eller sorg.
Behandling af syndromet foregår normalt indirekte, men kan også inkludere direkte behandling af symptomerne. Psykoterapi er en ekstremt god behandlingsform. Og især integrativ terapi er god, fordi den kan adressere både udspringet og måden, problemet udspiller sig på. Fordi lidelsen er så reaktiv på andre faktorer, er det givende at fjerne det pres, der forværrer problemerne. Det indebærer, at terapeuten hjælper med at finde "nøglerne", der skaber symptomerne. Når disse er fundet og bearbejdet konstruktivt, vil langt de fleste opleve stor effekt. Med tiden kan behandlingen fokusere på direkte symptombehandling. Der er ekstremt god sandsynlighed for helbredelse.
Gå til mentale problemer.
Gå til blogforside.
