Enkelfobi
Ved enkelfobi forstås en angstpræget forstyrrelse, præget af:
→ Alvorlig fobisk angst i forbindelse med helt specifikke stimuli og/eller særlige situationer.
→ Undgåelse af de specifikke stimuli og/eller særlige situationer.
→ Udløses af situationer (fx menneskemængder), miljøet (fx havet) eller dyr (fx hunde).
→ Eksempler: angst for edderkopper, torden, mørke, flyvning, lukkede rum, synet af blod etc.
Kropslige symptomer ved konfrontation med det fobiske objekt inkluderer:
→ Hjertebanken.
→ Sveden.
→ Mundtørhed.
→ Vejrtrækningsbesvær.
→ Kvælningsfornemmelse.
→ Trykken i brystet.
→ Uro i maven.
→ Svimmelhed.
→ Hedeture.
→ Kuldegysninger.
→ Følelsesløshed i kroppen.
→ Frygt for at miste selvkontrollen eller dø.
Kontakt med det fobiske objekt kan udløse panikangst. Mange blander enkelfobi sammen med agorafobi, OCD, PTSD, separationsangst og socialfobi. [WHO (1994/2018): F40.2, s. 99-100; APA (2013): Sec. 2, 300.29, pp. 189-190]
Almindelige enkelfobier inkluderer for eksempel:
→ Akrofobi: Frygt for højder (højdeskræk).
→ Aerofobi: Frygt for at flyve (flyskræk).
→ Algofobi: Frygt for at føle smerte.
→ Androfobi: Frygt for mænd.
→ Anginofobi: Frygt for kvælning. Udbredt, når angst sætter sig i halsområdet.
(Ses tit ved generaliseret angst, panikangst og helbredsangst)
→ Araknofobi: Frygt for edderkopper.
→ Astrafobi: Frygt for torden/lyn
→ Ataxofobi: Frygt for uorden. Tit delsymptom ved OCD.
→ Atelofobi: Frygt for ikke at være perfekt. Tit delsymptom ved OCD.
→ Atykifobi: Frygt for at fejle.
(Tit delsymptom ved evasiv personlighedsstruktur eller socialfobi.)
→ Dentofobi: Frygt for tænder/tandlæger.
→ Elurofobi/felinofobi: Frygt for katte.
→ Enoklofobi: Frygt for menneskemængder.
(Indgår tit i agorafobi, evasiv personlighedsstruktur og socialfobi.)
→ Eridofobi: Frygt for konflikter eller strid. Se evt. evasiv personlighedsstruktur og socialfobi.
→ Gynofobi: Frygt for kvinder.
→ Hæmofobi: Frygt for blod eller synet af blod.
→ Hydrofobi/aquafobi: Frygt for vand, ofte åbent eller "sort" vand.
→ Katagelofobi: Frygt for at blive til grin.
(Indgår tit i evasiv personlighedsstruktur eller socialfobi.)
→ Klaustrofobi: Frygt for lukkede eller snævre rum.
→ Kynofobi: Frygt for hunde.
→ Lilapsofobi: Frygt for stormvejr.
→ Mikrofobi: Frygt for små ting.
→ Mysofobi: Frygt for skidt eller bakterier. Tit delsymptom ved OCD.
→ Nekrofobi: Frygt for død eller døde ting.
→ Nyktofobi: Frygt for mørke (at være mørkeræd). Signalerer angst.
→ Obesofobi: Frygt for at tage på.
(Symptom ved spiseforstyrrelser såsom anoreksi og bulimi.)
→ Ophidiofobi: Frygt for slanger.
→ Omitofobi: Frygt for fugle.
→ Patofobi: Frygt for sygdom. I slemme tilfælde det samme som helbredsangst.
→ Pædofobi: Frygt for børn.
→ Pyrofobi: Frygt for ild og flammer. Det modsatte af pyromani
→ Skopofobi/skoptofobi: Frygt for at blive begloet.
(Ses tit ved evasiv personlighedsstruktur og socialfobi.
→ Verminofobi: Frygt for bakterier. Ses tit ved OCD.
→ Xenofobi: Frygt for fremmede, udlændinge eller det ukendte. [kilde]
Bemærk at disse konkrete kategorier tit indgår i andre diagnoser: socialfobi inkluderer for eksempel tit atykifobi, catagelofobi, erytrofobi, skopofobi og sociofobi.
Mennesker der lider af angstlidelser er plaget af affektiv dysregulering (besvær med at regulere nedad) og tit en lav frustrationstolerance.
Kommentar: Der findes ikke en tilfredsstillende redegørelse for enkelfobiers opståen. De fleste forklaringer er ensidige og ekskluderer væsentlige tilfælde. I min optik kan enkelfobi opstå på mindst fire måder: (1) evolutionært (genetisk nedarvet), (2) via miljøpåvirkning eller modelindlæring, for eksempel ved at observere andres frygt, (3) erhvervet efter et traume eller en ubehagelig hændelse, hvori det fobiske objekt indgik eller (4) symbolsk/neurotisk som forskudt energi til et "tryggere" objekt med en symbolværdi eller som maskeret dødsangst.
Bemærk iøvrigt en interessant relation imellem fobier og filier. En fobi er en frygtbetonet undgåelse af bestemte objekter, men der findes ligeledes filier, som er nydelsesbetonede opsøgelse af de samme situationer eller objekter.
Behandling af enkelfobi
I alle tilfælde er behandlingen tit kognitiv adfærdsterapi (eksponering, udslukning og det, som kaldes negativ retroaktiv transfer). Men i bund og grund opstår de meget generende fobier ofte på grund af forhøjede niveauer af angst i personen, som også bør sænkes igennem mere dybdegående behandling.
Jeg behandler kun enkelfobier, når de er generende for personen. Det er for eksempel ikke hensigtsmæssigt at være bange for edderkopper, hvis man bor i et hus, hvor de ofter kommer ind. I så fald bruger jeg eksponeringsterapi med konkrete stimuli, der igangsætter angstreaktionen, hvorefter jeg hjælper personen med at kontrollere angsten. Med tiden fører eksponeringen til udslukning af angsten.
Gå til mentale problemer.
Gå til blogforside.
Anvendt litteratur
- Amerian Psychiatric Association (APA): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders - Fifth Edition (DSM-5). New School Library. American Psychiatric Publishing: Washington, DC / London, England, 2013. ISBN: ISBN 978-0-89042-554-1.
- World Health Organization (WHO): ICD-10 - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser - Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard, 1994. 1. udgave, 24. rev. oplag 2019. ISBN: 978-87-628-0042-7.
