Anoreksi: Når vi vægrer os mod at spise

Anoreksi

(Når vi vægrer os mod at spise)

Ved anoreksi forstås en spiseforstyrrelse, præget af:

→ Nervøs spisevægring og ubehag ved udsigt til spisning.

→ Tilsiget vægttab, som fremkaldes og vedligeholdes af personen selv.

→ Forvrænget legemsopfattelse (jf. kropsdysmorfi).

→ Vedholdende frygt for fedme og overvægt (obesofobi).

→ Tilstræbelse af lav idealvægt.

→ Underernæring af forskellig sværhedsgrad.

→ Undgåelse af fedende føde.

→ Følelse af at være for tyk.

→ Indskrænket diæt.

→ Overdrevet fysisk aktivitet.

→ Eventuel brug af afmagrings- og afføringsmidler eller diuretika.

→ Svækket sexdrift (jf. hyposeksualitet).

→ Depressionssymptomer (f.eks. nedtrykthed, tilbagetrækning, irritabilitet, søvnløshed).

→ Eventuelt manglende evne til at erkende alvoren af egen lave legemsvægt.

→ Eventuelle endokrine og metabolske forandringer.

(Opkast er også et muligt symptom i ICD-10, selvom det oftere karakteriserer bulimi.)

Derudover opleves tit obsessiv-kompusive træk, samlermani (for eksempel opskrifter), socialfobiske træk (deriblandt bekymring om at spise offentligt), overkontrol og misbrug. [WHO (1994/2018): F50.0, s. 125; APA (2013): Sec. 2, 307.59?, pp. 338-341]

Anoreksi blandes ofte sammen med bulimi. Forskellen er at anorektikeren ikke har spiseanfald. Der ses også overkontrolleret spisning hos mennesker uden anoreksi.

Man ser ofte et højt niveau af angst hos folk med anoreksi. Dertil kan der også meget tit forekomme depression (som nævnt ovenfor). Lidelsen hænger ofte sammen med lavt selvværd, søvnproblemer, stress og myldertanker. Nogle gange ses anoreksi som en reaktion på en ændring i tilværelsen og bliver dermed ofte til et delsymptom ved en tilpasningsreaktion.

Behandling af anoreksi

Anoreksi eller spisevægring generelt kan behandles ved brug af psykoterapi. Tit fokuserer behandleren ikke direkte på spisningen, men på behovet for kontrol og på det indre kaos og selvbillede, som er årsag til behovet for at styre spisningen. Ofte indebærer det et målrettet arbejde med selvværd, angstregulering og fokus på relationer. Hvis spisevægringen dog er livstruende, er det bedst at komme i en kommunal eller psykiatrisk behandling, som kan tilbyde døgnstøtte.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Anvendt litteratur

• Amerian Psychiatric Association (APA): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders - Fifth Edition (DSM-5). New School Library. American Psychiatric Publishing: Washington, DC / London, England, 2013. ISBN: ISBN 978-0-89042-554-1.
• World Health Organization (WHO): ICD-10 - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser - Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard, 1994. 1. udgave, 24. rev. oplag 2019. ISBN: 978-87-628-0042-7.