Evasiv/ængstelig personlighedsstruktur: Når aggression undertrykkes

Evasiv/ængstelig personlighedsstruktur

(Når aggression undertrykkes)

Ved evasiv personlighedsstruktur (også kaldet ængstelig, avoidant, aggressionshæmmet, eridofob personlighedsstruktur) forstås en personlighedsforstyrrelse, præget af:

→ Udbredt ængstelighed og sensitivitet.

→ Overfølsomhed for afvisning, kritik og negativ evaluering.

→ Tendens til at føle afvisning og kritik i sociale situationer.

→ Stor indsats for at undgå at modtage kritik.

→ Tendens til at afvisning, kritik og evaluering forstyrrer den indre balance.

→ Social hæmning og tilbageholdenhed.

→ Tendens til undgåelsesadfærd på grund af frygt for risikomomenter.

→ Anspændthed og usikkerhed i sociale situationer.

→ Lavt selvværd og utilstrækkelighedsfølelse.

→ Tendens til at føle sig socialt uduelig, uappellerende og underlegen.

→ Tilbageholdenhed ved usikkerhed om forhåndsaccept.

→ Begrænset livsudfoldelse på grund af bekymringer for sikkerhed.

→ Stærk søgen efter anerkendelse, accept og varme.

→ Undgåelse af jobs med stor interpersonel kontakt.

→ Tilbageholdenhed i intime forhold af frygt for udskamning eller latterliggørelse.

→ Frygt for at knytte sig til andre.

→ Modvillighed mod at tage personlige risici.

→ Modvillighed mod nye aktiviteter, der kan blive pinlige.

→ Frygt for egen reaktion på kritik (f.eks. rødme, gråd).

→ Tendens til at virke genert, sky, ensom og isoleret.

→ Tendens til ikke at have et stort netværk.

→ Tendens til fantasier om idealiserede forhold til andre.

→ Tendens til stærk opladning af vrede i forbindelse med krænkelser eller modgang.

→ Lav tolerance for ubehagelige stimuli og emotionel provokation.

→ Tendens til at undgå nære forhold og sårbare situationer.

→ Tendens til at anse andre som kritiske, overlegne og som havende onde hensigter.

→ Vrede. der får ikke sundt afløb, men kommer til udtryk i vredesudbrud (ketchupeffekten).

→ Ubehag ved bevidnelse af ubehagelige begivenheder i medier (fx bøger, fjernsyn).

→ Eventuelle angstfantasier om døden (indre straf, forsøg på at undslippe kontroltab).

→ Tendens til hypermentalisering og neurotisk skyld.

→ Problemer med at sætte grænser og sige fra.

Personen er typisk aggressionshæmmet. Aggression er indkapslet og får ikke et naturligt udtryk. Personen har svært ved at vise vrede og modvilje direkte, men holder det inde for længe.

Der ses, som nævnt, nogle gange følsomhed for ubehag og ildebefindende og panisk angst, når personen bevidner grusomhed, tortur, vold, død, begravelser (for eksempel i fjernsynet). Den dynamiske forklaring menes at være, at grusomheden udløser egne forbudte aggressionskonflikter (personen kan ikke skelne mellem aggressivitet og destruktivitet), og der opstår panisk angst for at miste kontrollen eller at der vil ske noget forfærdeligt.

Kognitivt ses overudviklede områder for sårbarhed og undvigelse, mens der er underudviklede områder for selskabelighed og hæmning. Andre mennesker anses af personen som kritiske, overlegne og som havende onde hensigter: Der er tendens til lav tolerance for ubehagelige stimuli og emotionel provokation, sådan at alt forbundet med noget sårbart undviges - deriblandt, i nogle tilfælde, nære forhold. [WHO (1994/2018): F60.6, s. 141; APA (2013): Sec. 2, 301.82, pp. 672-674; Oestrich (1996): Kap. 7, s. 157, 159; Cullberg (1999): Kap. 10, s. 115-116]

Der ses ofte problemer med affektiv dysregulering (vrede undertrykkes og kommer frem i udbrud) og lav frustrationstolerance (sensitivitet over for kritik).

Problemet er reelt en angstlidelse. Man kan bemærke store overlap med socialfobi og eventuelt dependent personlighedsstruktur. Desuden ses et stærkt overlap med den særligt sensitive.

I ICD-11 fjernes diagnosen, og ængsteligheden bliver kodet under trækdomænet "negativ affektivitet". Man kan diskutere, om det er en fordel.

Behandling af ængstelig/evasiv personlighedsstruktur

Denne slags strukturering af personligheden er i den "lette" ende. Der er meget god mulighed for bedring af tilstanden gennem psykoterapi. Især integrativ psykoterapi er velegnet, idet den både kan bearbejde årsagen i dybden og hjælpe med at skabe strategier på "overfladen", der udbedrer problemerne. Der er ofte brug for selvværdsarbejde, skærpelse af evnen til at mærke sine behov, følelser og lære at kommunikere dem hensigtsmæssigt. Den undertrykte vrede skal frem og bearbejdes. Angsten skal bringes under kontrol. Desuden skal personen ofte arbejde imod sin tendens til hypermentalisering og neurotisk skyld. Som sagt: Der er gode muligheder for bedring.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Anvendt litteratur

• Amerian Psychiatric Association (APA): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders - Fifth Edition (DSM-5). New School Library. American Psychiatric Publishing: Washington, DC / London, England, 2013. ISBN: ISBN 978-0-89042-554-1.
• Cullberg, Johan: Dynamisk psykiatri – i teori og praksis. Oversat af Andreas Bonnevie. København: Hans Reitzels Forlag, 1984. 5. reviderede udgave, 1999. ISBN: 978-87-412-3092-4.
• Oestrich, Irene Henriette: Tankens kraft - Kognitiv terapi i klinisk praksis. Dansk Psykologisk Forlag A/S / Munksgaard Bogklubber, 1996. 1. bogklubudgave, 1. oplag 2001. ISBN: 87-7936-175-7.
• World Health Organization (WHO): ICD-10 - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser - Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard, 1994. 1. udgave, 24. rev. oplag 2019. ISBN: 978-87-628-0042-7.