Tvangstanker
→ Ufrivillige tanker: idéer, tankebilleder eller indskydelser.
→ Tanker, som dukker op igen og igen i bevidstheden på en gentagen og stereotyp måde.
→ Tankerne er tit pinagtigt generende for personen.
→ Forsøg på at afvise tankerne er uden held.
→ Tankerne vækker meget ofte angst.
→ Tankerne kan have frygtbetonet katastrofekarakter.
→ Tankerne kan rumme pinefuldt aggressivt indhold.
→ Tankerne kan rumme frygt for ydmygelse.
→ Der kan eventuelt forekomme panikangst.
→ Tankerne kan også bestå af relativt meningsløst tankemylder.
→ Tankerne kan være lettere irriterende (som når man får en melodi "på hjernen").
→ Personen erkender selv tankerne som sine egne, selvom de strider imod følelserne.
Tvangstanker er ofte et symptom ved tvangspræget personlighedsstruktur, i slemmere form ved obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) eller ved trusler om psykotiske sammenbrud hos både "normale" og personlighedsforstyrrede mennesker, der er udsat for akut stress, akut søvnmangel eller umådelige mængder ubehag.
Tvangstanker er ikke en diagnostisk kategori, men indgår som symptom i nogle diagnostiske kategorier. Tvangstanker er den ene halvdel af hovedsymptomerne ved OCD; den anden halvdel er tvangshandlinger eller kompulsioner. Sammenhængen imellem de to er, at tvangstanker tilskynder til bestemte handlinger, som kan neutralisere angsten, der forbindes med situationen. Nogle gange ser man tvangshandlinger være "automatiske", men de vil blive ledsaget af kraftige tvangstanker, hvis personen undlader at udføre dem. Derfor er der belæg for at hævde, at tvangshandlinger altid er forbundet med tvangstanker.
Tit tager tvangstanker form af katastrofetanker om overhængende katastrofer: at begå alvorlige fejl eller glemme vitale ting, at gå fallit, at blive bestjålet, at blive forrådt, at ægtefællen er utro, at man vil forårsage uheld, skade eller lidelse for en anden. Men de kan også handle om, at børnene eller andre elskede vil blive kørt ned, kidnappet, dræbt eller lignende. I disse sidste tilfælde minder bekymringerne meget om den slags bekymring, som typisk indgår i generaliseret angst.
Et eksempel på en underliggende fornemmelse, konstrueret som en tanke, kunne være: "Hvis jeg ikke låser min cykel mindst fire gange, vil der ske noget frygteligt med min familie." Eller: "Hvis ikke jeg bliver ved med at undersøge, om komfuret er slukket, vil hele lejlighedsbygningen brænde ned."
Mennesker der lider af angstlidelser er plaget af affektiv dysregulering (besvær med at regulere ængstelighed nedad) og tit en lav frustrationstolerance (overfor angst).
Det føles ofte ganske enkelt som om, at tankerne kan forårsage negative begivenheder. Ofte vil personen forsøge at "annullere" de forbudte tanker ved en handling, for eksempel ryste på hovedet eller komme med et verbalt udbrud.
Tvangstanker kan også omhandle forbudte eller dybt upassende handlinger: for eksempel at sige obskøne ting i situationer, der bestemt ikke tillader det. Det er velkendt, at mange præster eksempelvis har tvangstanker om at råbe profaniteter fra prædikestolen.
Læs eventuelt også om tvangshandlinger.
Gå til mentale problemer.
Gå til blogforside.
Anvendt litteratur
- Cullberg, Johan: Dynamisk psykiatri – i teori og praksis. Oversat af Andreas Bonnevie. København: Hans Reitzels Forlag, 1984. 5. reviderede udgave, 1999. ISBN: 978-87-412-3092-4.
- World Health Organization (WHO): ICD-10 - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser - Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard, 1994. 1. udgave, 24. rev. oplag 2019. ISBN: 978-87-628-0042-7.
Ingen kommentarer:
Nye kommentarer er ikke tilladt.