Tvangshandlinger: Når tvangen er indvendig

Tvangshandlinger

(Når vi tvangen er indvendig)

Ved tvangshandlinger (eller kompulsioner) forstås et symptom, præget af:

→ Generende stereotyp adfærd, som gentages igen og igen.

→ Handlingerne er ikke som sådan behagelige eller nyttige.

→ Markant følelse af ufuldendthed, hvis handlingen ikke udføres.

→ Handlingerne tjener tit til at forhindre en usandsynlig begivenhed, som frygtes.

→ Den frygtede begivenhed indebærer tit risiko for skade af personen selv.

→ Den frygtede begivenhed kan også indebære risiko for, at personen bliver årsag til lidelse.

→ Personen vedkender tit adfærden som meningsløs/ineffektiv og modarbejder den delvist.

→ Handlinger kan omhandle rengøring eller fjerne bakterier i hjemmet.

→ Handlinger kan omhandle at fjerne bakterier på hænderne eller kroppen (håndvask).

→ Handinger kan omhandle orden og symmetri (organisation, tællen, stillen-på-linje).

→ Handlinger kan omhandle holden-opsyn (lys slukket, ovn slukket, døren låst).

Tvangshandlinger ses hos mennesker, der lider af obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD), folk med tvangspræget personlighedsstruktur og mennesker, der er under kraftig stress (for eksempel som led i en tilpasningsreaktion) eller som bestanddel i et forsvar mod psykotiske episoder.

Angst er næsten altid til stede i forbindelse med kompulsioner, men ikke altid bevidst. Når tvangshandlinger modarbejdes, forværres angsten. Kompulsionernes formål er at neutralisere angsten forbundet med obsessioner eller andre kompulsioner, men har ingen direkte forbindelse til dem.

Udførelse af kompulsioner hænger sammen med en følelse af ufuldendthed. Nogle gange ses udløsende begivenheder eller steder. Adfærden er nogle gange forbundet med undgåelse af panikanfald.

Undladelse af tvangshandlingerne udløser angst. Som forsvar er tvangsneurose en distraktion, i grelle tilfælde mod psykotiske gennembrud. Fobiske træk udtrykker en organisering af tvangstankerne. Den magiske tankegang karakteriserer 2-3-årige og udtrykker en fiksering på grund af tryk fra ubevidste angstfremkaldende forestillinger. [WHO (1994/2018): F42, s. 104-105; Cullberg (1999): Kap. 12, s. 145-146]

Mennesker, der lider af angstlidelser, er plaget af affektiv dysregulering (besvær med at regulere nedad) og tit en lav frustrationstolerance.

Læs også om tvangstanker.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Anvendt litteratur

• Cullberg, Johan: Dynamisk psykiatri – i teori og praksis. Oversat af Andreas Bonnevie. København: Hans Reitzels Forlag, 1984. 5. reviderede udgave, 1999. ISBN: 978-87-412-3092-4.
• World Health Organization (WHO): ICD-10 - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser - Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard, 1994. 1. udgave, 24. rev. oplag 2019. ISBN: 978-87-628-0042-7.