Paranoid personlighedsstruktur: Når vagtsomhed er en grundindstilling

Paranoid personlighedsstruktur

(Når vagtsomhed er en grundindstilling)

Symptomer på paranoid personlighedsstruktur

Ved paranoid personlighedsstruktur forstås en personlighedsforstyrrelse, præget af følgende træk:

• Udtalt selvhenføringstendens (tendens til at sætte sig selv i centrum).

• Mistroiskhed, mistillid og mistænksomhed.

• Mistanke om, at andre vil udnytte, skade og bedrage.

• Uberettiget tvivl om andres loyalitet og troværdighed.

• Sygelig og ubegrundet jalousi, eksempelvis om partneres troskab.

• Modvillighed mod at betro sig på grund af frygt for ondsindet misbrug af information.

• Hypervigilans (agtpågivenhed), afskærmende adfærd og hemmelighedsfuldhed.

• Udtalt overfølsomhed for nederlag og afvisning.

• Rugen over mulige fornærmelser.

• Mistydning af neutrale eller venlige handlinger som værende fjendtlige eller nedgørende.

• Tendens til at bære nag eller være utilgivende.

• Aggressiv og vedholdende sans for egne rettigheder, tendens til konfrontationer.

• Tendens til at være stædig, stridbar, rethaverisk og argumentativt indstillet.

• Tendens til at opfatte sin karakter som under angreb, selvom andre ikke kan se det.

• Overdreven følelse af eget selvværd og tendens til selvretfærdighed.

• Tendens til at være svær at komme overens med.

• Tendens til problemer i nære relationer.

• Tendens til overbeklagende adfærd og bebrejdelse af andre.

• Emotionel kulde og fokus på objektivitet og rationalitet.

• Besvær med at samarbejde med andre.

• Tendens til at være optaget af magt og rang.

• Optagethed af konspirationsteorier.

• Tiltrækning af simple verdensformuleringer, undgåelse af flertydighed.

• Kan indgå i kultiske sammenhænge med andre, der deler et særligt trossystem.

Der kan eventuelt forekomme mikropsykotiske træk. Personen, der er blevet paranoid, kan eventuelt komme med anklager af personlig art og blive meget konfronterende.

Paranoia indgår også i for eksempel skizofreni og kan også indgå i skizo-affektiv forstyrrelse.

Kognitivt ser man hos paranoide mennesker overudviklede områder angående vagtsomhed, mistillid og mistænksomhed; man ser omvendt underudviklede områder angående sindsro, tillid og accept. [WHO (1994/2018): F60.0, s. 136-137; APA (2013): Sec. 2, 301.0, pp. 649-651; Oestrich (1996): Kap. 7, s. 157, 158]

Når vi taler om en paranoid personlighedsstruktur, så er der tale om en ekstremt udtalt egenskab, som præger hele personens måde at være i verden på. Personen er ofte præget fra barndommen og er utrygt tilknyttet. Lidelsen placeres på det præpsykotiske spektrum. Paranoiaen er normalt mindre udtalt end ved fuldblæst psykose.

Der er altid mening i "galskaben". Paranoia kommer altid et sted fra. Og selvom mistankerne kan virke komplet virkelighedsfjerne og absurde, så er der gode grunde til, at mennesker udvikler denne form for mistillid.

Paranoia ses også hos mennesker, der lider af angst, for eksempel mennesker, der er præget af traumer, og eksempelvis lider af posttraumatisk belastningsreaktion.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Anvendt litteratur

• Amerian Psychiatric Association (APA): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders - Fifth Edition (DSM-5). New School Library. American Psychiatric Publishing: Washington, DC / London, England, 2013. ISBN: ISBN 978-0-89042-554-1.
• Oestrich, Irene Henriette: Tankens kraft - Kognitiv terapi i klinisk praksis. Dansk Psykologisk Forlag A/S / Munksgaard Bogklubber, 1996. 1. bogklubudgave, 1. oplag 2001. ISBN: 87-7936-175-7.
• World Health Organization (WHO): ICD-10 - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser - Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard, 1994. 1. udgave, 24. rev. oplag 2019. ISBN: 978-87-628-0042-7.