Cyklothymi: Når humøret svinger for meget

Cyklothymi

(Når humøret svinger for meget)

Ved cyklothymi forstås en affektiv sindslidelse, præget af:

→ Vedvarende stemningsuligevægt og -svingninger.

→ Hyppige depressive og hypomane perioder af relativ let karakter og kort varighed.

→ Svingningerne sker i begge retninger i mindst to år, før diagnosen er relevant.

I subdepressive faser ses:

→ Nedsat energi og aktivitet.

→ Søvnbesvær.

→ Nedsat selvtillid og utilstrækkelighedsfølelse.

→ Koncentrationsbesvær

→ Indesluttethed og fåmælthed.

→ Interessesvækkelse og glædesløshed.

→ Nedsat sexlyst og andre seksuelle forstyrrelser.

→ Negative tanker, deriblandt pessimisme og rugen over fortiden.

I hypomane faser ses:

→ Øget energi eller aktivitet.

→ Nedsat søvbehov og andre søvnforstyrrelser.

→ Øget selvfølelse.

→ Skærpet eller kreativ tænkeevne.

→ Øget selskabelighed og taletrang.

→ Vittig munterhed og optimisme.

→ Øget livsglæde og interesse.

Nogle mennesker udvikler afhængighed eller misbrug i forsøg på at selvmedicinere mod problemet, især i de depressive faser.

Depressive lidelser indikerer affektiv dysregulering (besvær med at regulere tristhed "opad"), og i de slemme perioder ses tit en lav frustrationstolerance.

Man skelner mellem om tilstanden begynder i ungdommen eller i voksenalder. Tilstanden har en sammenhæng med bipolaritet, idet den ofte betragtes som en mildere version og ofte ses hos efterkommere af mennesker, der har bipolar affektiv sindslidelse. [WHO (1994/2018): F34.0, s. 93-94; APA (2013): Sec. 2, 301.13, pp. 139-140]

Læs eventuelt mere om bipolar affektiv sindslidelse, depression eller hypomani.

Behandling af cyklothymi

Cyklothymi er ofte mulig at påvirke ved brug af psykoterapi. Modsat bipolaritet er medicinering ofte ikke nødvendig for at stabilisere personen. Til gengæld har personen brug for stabile strategier og en skærpet evne til at mærke sine egne tilstande, før de tager overhånd.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Anvendt litteratur

• Amerian Psychiatric Association (APA): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders - Fifth Edition (DSM-5). New School Library. American Psychiatric Publishing: Washington, DC / London, England, 2013. ISBN: ISBN 978-0-89042-554-1.
• World Health Organization (WHO): ICD-10 - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser - Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard, 1994. 1. udgave, 24. rev. oplag 2019. ISBN: 978-87-628-0042-7.

Emotionelt ustabil personlighedsstruktur / borderline

Emotionelt ustabil personlighedsstruktur / borderline

(Når vi er emotionelt hudløse)

Ved emotionelt ustabil personlighedsstruktur forstås en personlighedsforstyrrelse, præget af:

→ Udtalt tendens til at handle impulsivt uden at tænke over konsekvenserne.

→ Ustabilt og lunefuldt humør; humørsvingninger.

→ Stridbarhed og agressivitet, især ved impulsfrustration.

→ Tendens til eksplosivitet og pludselige udbrud (jf. affektiv dysregulering).

→ Modstand mod at være alene (jf. dependens, separationsangst).

→ Tendens til at føle sig forladt.

→ Manglende udholdenhed eller lav frustrationstolerance.

Borderlinetypen inkluderer:

→ Ustabile, rodede og intense interpersonelle forhold.

→ Relationer præget af vekslen mellem ekstremer af idealisering og devaluering.

→ Tendens til anklagende adfærd overfor omgivelserne.

→ Tendens til at være manipulerende i sociale relationer.

→ Hyppig mistolkning af sociale signaler.

→ Længsel efter (og frygt for) nærhed og intimitet.

→ Anspændthed i sociale relationer, uhensigtsmæssig kommunikation.

→ Underudviklet tillid, fleksibilitet, empati og refleksion.

→ Hypersensitivitet for afvisning.

→ Identitetsforstyrrelse eller identitetsdiffusion (udflydende identitet).

→ Ustabilt selvbillede og selvforståelse, usikker identitetsfølelse.

→ Kronisk indre tomhedsfornemmelse.

→ Følelse af gennemgribende ensomhed og fremmedgjorthed.

→ Tendens til selvdestruktivitet (fx indkøb, misbrug, kørsel, spisning, selvskade).

→ Tendens til lavt selvværd, skyld, skam, selvhad.

→ Eventuelt stor emotionel tilknytning til ting og dyr.

→ Forbigående paranoide forestillinger eller psykotiske episoder.

→ Forbigående dissociative symptomer (for eksempel uvirkelighedsfølelse, amnesi).

→ Tendens til at underminere sig selv, når et mål er ved at blive opnået.

→ Tendens til at droppe ud af uddannelser og opgive projekter.

→ Emotionel hudløshed og intense reaktioner på oplevet uretfærdighed.

→ Tendens til at råbe, skrige, kaste med ting etc.

→ Betydelig stemningsreaktivitet.

→ Udpræget projiceringstendens af negative følelser.

→ Tendens til pseudoneurotiske symptomer (for eksempel fobier, angst).

→ Tendens til impulsvanehandlinger (for eksempel kleptomani, pica, pyromani).

→ Eventuel tendens til afvigende seksuelle fantasier og perversioner.

Barndommen er tit præget af omsorgssvigt; fysisk misbrug, forsømmelse, konflikter eller tidligt tab (jf. traume). Der ses tit utryg tilknytning.

Eventuelle behandlere skal holde særligt øje med depressive tendenser og misbrug (fordi det kan indebære selvmordsrisiko). Der er meget høj risiko for selvskade. Personen kan være manipulativ i sociale relationer, også i behandlingssituationer.

Tilstanden er i klynge B, præget af jegsvaghed (svigtende angsttolerance, impulsgennembrud, primitivt forsvar, men generelt god realitetstestning, med mindre det omhandler nærtstående). [WHO (1994/2018): F60.3x, s. 138-139; APA (2013): Sec. 2, 301.83, pp. 663-665; Oestrich (1996): Kap. 7, s. 157, 160; Cullberg (1999): Kap. 22, s. 207-223; Bach/Simonsen (2023): Kap. 5, s. 113-115]

Angst udtrykker sig anderledes hos emotionelt ustabile af borderline-typen ved at være "flimrende".

Den emotionelt ustabile personlighed kan på visse punkter ligne histrionisk personlighedsstruktur. Begge kan være meget dramatiske og have tendens til at blive midtpunkt for begivenhederne. Begge forstyrrelser er også i den manipulerende ende.

Nogle emotionelt ustabile mennesker får også diagnosen narcissisme eller dyssocialitet. Der er strukturelle ligheder med begge disse, men folk med emotionel ustabilitet er ofte langt mere velfungerende i relationer. Emotionel ustabilitet medfører emotionel umodenhed, men samvittigheden er ikke ligeså defekt som psykopatens eller narcissistens.

Det kan forventes, at folk med emotionel ustabil personlighedsstruktur har problemer med affektiv dysregulering og kan blive vrede, ekstremt triste eller angste på meget kort tid. Der ses meget tit en udpræget lav frustrationstolerance og tendens til at give op, når der mødes modstand.

Der kan ses psykotiske træk under pres.

Borderline i ICD-11

I ICD-11 beholdes "borderline" som begreb, selvom mange satte sig imod i strømliningens tegn. Ved borderlinemønster forstås en tillægskode, som ikke fungerer som en diagnose, men som kan påhæftes kodning af sværhedsgrad og trækdomæner.

Behandling af EUP og borderline

Jeg anser mennesker med lidelsen som værende egnet til psykoterapi, også selvom mange råder terapeuter til at overlade problemet til psykiatrien. Det kræver dog, at terapeuten har særlige kundskaber: Terapeuten skal kunne spotte selvmordstrusler og forhøjet risiko for selvskade, såvel som kunne opfange og bearbejde brug af skadelige forsvarsmekanismer, manipulation og lignende. Desuden skal personen være samarbejdsvillig. Men hvis disse kriterier er opfyldt, kan der forventes gode resultater i arbejdet.

Diagnosen er forbundet med uhensigtsmæssig stigmatisering. Der findes mange forskellige udtryk for lidelsen. Og nogle er bedre end andre.

Identitetsdiffusionen, den indre tomhed, virker ofte som en stor hindring. Men i realiteten er det ikke essensen af personen, der mangler. Det er forbindelsen til essensen. Denne kan også trænes. Mange mennesker føler ikke, at de ved, hvem de er. Men det er ikke ensbetydende med, at de ikke er noget. Vi skal gentilegne os det, der allerede er der. Og vi skal måske endda omdefinere vores forventninger til hvad identitet overhovedet er.

En person, der er præget af emotionel ustabilitet, kan få et ganske fint liv. Det kræver nogle gange en ekstra indsats fra personens side i typiske problemsituationer, men det er muligt at træne de områder, der svigter. Personlighedens styrke kan måles ret præcist, når man anvender de rette redskaber. Systematisk og konkret udvikling af de svækkede områder kan gøre meget. Typisk er denne tilgang meget redskabsorienteret og praktisk.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Anvendt litteratur

• Amerian Psychiatric Association (APA): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders - Fifth Edition (DSM-5). New School Library. American Psychiatric Publishing: Washington, DC / London, England, 2013. ISBN: ISBN 978-0-89042-554-1.
• Bach, Bo / Simonsen, Sebastian: ICD-11: Personlighedsforstyrrelser - En klinisk vejledning. Hogrefe Psykologisk Forlag, 2023. 1. udgave, 1. oplag. ISBN: 978-87-7135-112-5.
• Cullberg, Johan: Dynamisk psykiatri – i teori og praksis. Oversat af Andreas Bonnevie. København: Hans Reitzels Forlag, 1984. 5. reviderede udgave, 1999. ISBN: 978-87-412-3092-4.
• Oestrich, Irene Henriette: Tankens kraft - Kognitiv terapi i klinisk praksis. Dansk Psykologisk Forlag A/S / Munksgaard Bogklubber, 1996. 1. bogklubudgave, 1. oplag 2001. ISBN: 87-7936-175-7.
• World Health Organization (WHO): ICD-10 - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser - Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard, 1994. 1. udgave, 24. rev. oplag 2019. ISBN: 978-87-628-0042-7.

Histrionisk personlighedsstruktur: Når vi er nødt til at være i centrum

Histrionisk personlighedsstruktur

(Når vi er nødt til at være i centrum)

Ved histrionisk personlighedsstruktur forstås en personlighedsforstyrrelse, præget af:

→ Overfladisk og labil emotionalitet (humørsvingninger).

→ Overdrevne og hurtigt skiftende følelsesudtryk.

→ Tendens til at emotionalisere for at aflede fra de egentlige problemer.

→ Tendens til dramatisk og teatralsk optræden.

→ Opmærksomhedssøgende og selviscenesættende adfærd.

→ Ekshibitionistiske tendenser og behov for at virke betagende, fortryllende og charmerende.

→ Tendens til at være ukomfortabel, når personen selv ikke er i centrum.

→ Problemer med at dele spotlyset med andre.

→ Tendens til at spille ubevidste rolle (for eksempel offer, heltinde, prinsesse).

→ Barnligt selvbillede, som fritager personen fra ansvar.

→ Egocentricitet og manglende hensyntagen til andre.

→ Forfængelighed, optagethed af eget udseende og tiltrækningsevne.

→ Manipulerende adfærd.

→ Eventuelt kan personen "true" for at opnå omsorg og opmærksomhed.

→ Abnorm sårbarhed.

→ Udtalt letpåvirkelighed og suggestibilitet.

→ Søgen efter spænding og anerkendelse.

→ Hurtigt dalende interesse og tendens til at kede sig nemt.

→ Styring mod umiddelbar tilfredstillelse.

→ Tendens til pseudoseduktivitet (flirten uden mål).

→ Upassende forførende adfærd.

→ Brug af fysikalitet til at tiltrække opmærksomhed.

→ Tendens til at flirte med andres kærester uden at tage ansvar.

→ Forsømmelse af ældre relationer til fordel for nye.

→ Tendens til at betragte forhold som tættere, end de er.

→ Svære venskaber med mennesker af samme køn eller rivaliseringstendens.

→ Tendens til provokerende adfærd.

→ Impressionistisk talemåde med mangelfulde detaljer.

→ Tendens til at glemme let (et særpræget hukommelsesproblem).

→ Markant forskel mellem udvist interesse og engagement.

→ Stor forskel mellem udvist entusiasme og den indre tilstand.

→ Hysteriske symptomer, deriblandt måske helbredsangst eller konversionssymptomer.

→ Besvær med at opnå emotionel intimitet.

→ Problemer med at opnå seksuel tilfredsstillelse (jf. seksuelle forstyrrelser).

→ Tendens til afhængighed i relationer.

→ Idolisering af trygge forbilleder "på afstand".

Opvæksten har tit været præget af drivhustendens og for stærk ambivalent tilknytning til forælder af modsatte køn. Bemærk at histrionikere reagerer irritabelt på sammenbrud af ubevidste roller.

Der ses eventuelt en øget selvmordsrisiko i visse tilfælde.

Hvis personen bliver vred kan der ses affektiv dysregulering i form af vredesudbrud eller grådudbrud. Der kan også typisk ses en lav frustrationstolerance.

Lidelsen findes på tværs af Kernbergs matrix (eller clusters) i den forstand, at langt de fleste histrionikere er neurotisk strukturerede eller blot har en hysteriform normalpersonlighed (har altså jegstyrke og er egnet til terapi; disse har normalt uddannelse, jobs og venskaber), mens infantile hysterikere har borderline-struktur og er præget af jegsvaghed og har et mere forkludret liv. Disse kan overlappe med emotionelt ustabil personlighedsstruktur i en sådan grad, at behandlingen bør pege i den retning. Depressive hysterikere er i risikozonen for farligt sammebrud og psykosomatiske symptomer (jf. konversionstilstand). [WHO (1994/2018): F60.4, s. 139-140; APA (2013): Sec. 2, 301.50, pp. 667-668; Oestrich (1996): Kap. 7, s. 157, 159-160; Cullberg (1999): Kap. 11, s. 131-137]

Lidelsen kan godt overlappe noget med narcissistisk personlighedsstruktur. Der er tydelige overlap mellem selviscenesættelsen, dramatiseringstendensen, egoismen og manipulationen. (Jeg er stødt på en del modsatrettede kilder omkring, hvordan de to diagnoser forholder sig til hinanden.) Der er ofte kraftigere angst, bekymring og mere velfungerende skyld hos histrionikere. Desuden har histronikere et større behov for varme fra andre, hvor narcissisten ofte vil søge en mere "overfladisk" beundring.

Bemærk at PDM (den psykodynamiske manual) skelner mellem hysterisk og histrionisk og tildeler førstnævnte neurotisk struktur og sidstnævnte borderlinestruktur. Denne distinktion bruges ikke udbredt. Cullberg skelner mellem histrioniske typer af neurotisk karakter og af borderline-karakter og kalder dem alle "hysterikere".

Behandling af histrionisk personlighedsstruktur

Det er muligt at behandle problemet ved brug af psykoterapi.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Anvendt litteratur

• Amerian Psychiatric Association (APA): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders - Fifth Edition (DSM-5). New School Library. American Psychiatric Publishing: Washington, DC / London, England, 2013. ISBN: ISBN 978-0-89042-554-1.
• Cullberg, Johan: Dynamisk psykiatri – i teori og praksis. Oversat af Andreas Bonnevie. København: Hans Reitzels Forlag, 1984. 5. reviderede udgave, 1999. ISBN: 978-87-412-3092-4.
• Oestrich, Irene Henriette: Tankens kraft - Kognitiv terapi i klinisk praksis. Dansk Psykologisk Forlag A/S / Munksgaard Bogklubber, 1996. 1. bogklubudgave, 1. oplag 2001. ISBN: 87-7936-175-7.
• World Health Organization (WHO): ICD-10 - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser - Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard, 1994. 1. udgave, 24. rev. oplag 2019. ISBN: 978-87-628-0042-7.