Selvskade
Trigger warning: Denne artikel beskriver akter hvor folk skader sig selv. Sensitive sjæle kan måske finde det ubehageligt.
Ved selvskade forstås en forstyrrelse, præget af:
→ Skadelig adfærd, som en person igangsætter mod sig selv.
→ Adfærden er oftest bevidst og intentionel.
(1) Opdeling efter intentioner:
→ Suicidal selvskade er selvskade med hensigt om at forårsage sin egen død.
→ Non-suicidal selvskade er selvskade uden ønsket om at dø (med håb om bedring).
(2) Opdeling efter umiddelbarhed:
→ Selvskade "by proxy" er, når personen får en anden person til at udføre skaden.
→ Direkte selvskade er, når skaden er selvpåført.
(3) Opdeling efter det sociale aspekt:
→ Selvskade med kulturel accept er, når samfundet accepterer den (fx tatoveringer).
→ Selvskade uden kulturel accept er, når samfundet ikke accepterer den.
(4) Opdeling efter fysikalitet:
→ Digital selvskade er destruktiv onlineadfærd med psykisk skade til følge.
→ Fysisk selvskade er skadende adfærd på kroppen.
Udbredte former for selvskade:
→ Cutting: Der påføres sår med en skarp genstand.
→ Scratching: Der kradses sår i huden med negle eller en genstand.
→ Flaming: Der brændes i huden med en lighter eller anden ildkilde.
→ Burning: Der brændes i huden med en varmekilde, for eksempel varm lighter eller kogeplade.
→ Dunking: Der dunkes lemmer ind i vægge eller genstande.
→ Slapping: Personen slår sig selv.
Selvskade er en adfærdsmæssig manifestation af bestemte neurologiske og psykologiske problemer, for eksempel emotionel ustabilitet (borderline), bipolaritet, hjerneskade eller neurodivergens, lavt selvværd eller svær depression. [Bach/Simonsen (2023): Kap. 3, s. 82-83]
Et eksempel på en ikke-suicidal, fysisk, direkte, kulturelt ikke-accepteret form for selvskade er cutting. Her påføres sår med et skarpt instrument. Den dynamiske forklaring er at personen ofte konverterer psykisk overvældelse til fysisk smerte. Det gør smerten håndgribelig og giver en midlertidig lindring. I andre tilfælde ses en sekundærgevinst i form af speciel opmærksomhed, omsorg, kontrol over omgivelserne som motivatoren. Cutting indebærer ofte permanente ar og sår på arme eller lår.
Selvskade er ikke en egentlig diagnose, men et symptom.
Selvskade ses ikke kun hos mennesker med alvorlige psykiske forstyrrelser: Den ses hyppigt hos teenagere i forbindelse med kaotiske omvæltninger i deres liv (jf. tilpasningsreaktion), mistrivsel eller øvrige gener. Det er også oftest teenagere, der har selvmordstanker.
I forbindelse med selvdestruktiv adfærd kan man bruge følgende skema til at beskrive niveauet af indadvendt aggression: (1) pille eller ridse overfladisk i huden, (2) slå eller nive sig selv, (3) rive sit eget hår ud, (4) slå hovedet eller andre kropsdele ind i væggen, (5) slå hårdt på vægge eller genstande, (6) kaste sig på gulvet eller kaste sig mod forskellige genstande, (7) skære sig, (8) brænde sig, (9) hænge sig, (10) drukne sig, (11) kvæle sig, (12) andet. Adfærden kan have forskellige hensigter. Den kan give opmærksomhed og omsorg, den kan give en trøstende følelser, der i takt med den fysiske smertes afklingen også giver oplevelsen af, at den psykiske smerte klinger af. [Oestrich (2019): Kap. 15.2, s. 255-256]
Selvskade er en udpræget form for masochisme. Igennem smerten opnås en samtidig lystfølelse, som "renser" personen og indrammer den psykiske lidelse konkret.
Der ses ved selvskade altid problemer med affektiv dysregulering og lav frustrationstolerance.
Man ser hyppigt en tendens til selvskade hos mennesker, der lider af neurodivergens, eventuelt befinder sig indenfor autisme-spektrummet, deriblandt lider af Aspergers syndrom eller har varianter af AD(H)D, som er særlig disponerede til at udvikle impulskontrolproblemer.
Lidelsen er fra et bestemt perspektiv (kontrol) i familie med for eksempel spiseforstyrrelser såsom anoreksi og bulimi. Nogle gange giver det også mening at anskue den mere som værende i familie med hudplukning, hårplukning eller pica (som faktisk er skadelig for huden, håret og fordøjelsen). Desuden er der, i samme tråd, aspekter af selvskade, som minder om pyromani eller kleptomani (idet en indre spænding konverteres til en ydre).
Nøgleordene i selvskaden er ofte kontrol og konversion. Et tilsyneladende kaos udtrykkes som en stringent og ordentlig form i omdannelsen af emotionel og psykologisk smerte til et simpelt fysisk symptom. Hermed opnås en kontrol og en lettelse.
Til pårørende til selvskadende
Forældre og pårørende bliver naturligvis skræmte og bange, når deres nærtstående skader sig selv. Man bliver naturligvis bekymret. Det virker så destruktivt og selvhadsk. Men bag det ligger altid motiver, som er mulige at forstå. Du kan være med til at vurdere tiltagene, som er nødvendige: Her bør man altid spørge sig selv, om selvskaden udtrykker noget indre, der gør ondt, eller om den snarere er et resultat af selvmordsønsker eller uoprettelige neurologiske faktorer. Hvis problemet skyldes et indre kaos, så er emnet ofte egnet til psykoterapeutisk behandling.
Behandling af selvskade
Behandling af selvskade hos mennesker med alvorlige lidelser foregår ofte i psykiatrien. Men mange tilfælde går under radaren, og mange bliver ikke hjulpet nok under deres psykiatriske forløb.
Psykoterapi er nødvendig i behandlingen.
Behandlingen foregår på klinikker ligesom min ved, at den selvskadende hjælpes til at ventilere og komme ud med alle de ting, som skaber det indre kaos og den indre smerte. Det træner personen i at kunne lindre presset selv og øver dem i at bruge ord i stedet for selvskade. Med tiden trænes personen til at mærke sine følelser mere præcist og selvregulere dem nedad. Der kan arbejdes direkte med at modstå impulserne til selvskade og med at mobilisere alternative strategier, men den gode del af arbejdet er ofte at finde de dybere motiver: Selvskade er ikke et selvindeholdt problem, men årsagen, som ligger dybt nede i personen, opstår i deres relationer og hverdag og skabes af øvrige problematikker. Undervejs får personen redskaber og metoder, som personen kan bruge aktivt og praktisk i sit liv. Disse vil afhjælpe presset og problemerne. I mange tilfælde med unge mennesker, der er selvskadende, inddrages familien.
Jeg har haft en række selvskadende klienter, som alle standsede aktiviteten undervejs i forløbet og kom i permanent bedring. Jeg kan nemt skelne, om tilfældet er egnet til behandling i mit regi eller ej. Samtaleterapi kan i mange tilfælde faktisk gøre ekstremt meget i forbindelse med arbejde med verbalisering, psykoedukation og følelsesregulering.
Det er vigtigt at finde eventuelle udløsere i det omgivende miljø. Der foreligger ofte en tidligere belastning, som ikke er blevet tilstrækkeligt bearbejdet. Dertil indebærer behandlingen ofte kognitiv omstrukturering, selvværdsarbejde, realitetstilpasning og i mange tilfælde familieterapi.
Gå til mentale problemer.
Gå til blogforside.
Anvendt litteratur
- Bach, Bo / Simonsen, Sebastian: ICD-11: Personlighedsforstyrrelser - En klinisk vejledning. Hogrefe Psykologisk Forlag, 2023. 1. udgave, 1. oplag. ISBN: 978-87-7135-112-5.
- Oestrich, Irene Henriette (red.): Grundbog i kognitive metoder. Dansk Psykologisk Forlag A/S, 2019. 1. udgave, 2. oplag, 2021. 978-87-7158-588-9
Ingen kommentarer:
Nye kommentarer er ikke tilladt.