Depression
Ved depression forstås en affektiv sindslidelse, præget af:
→ Nedtrykthed og tristhed (jf. affektiv dysregulering).
→ Nedsat glæde, lyst og interesse.
→ Nedsat energi og øget trætbarhed.
→ Tankebesvær og koncentrationsbesvær.
→ Irritabilitet og lav frustrationstolerance.
→ Søvnforstyrrelser, tit øget søvntrang eller søvnbesvær.
→ Appetit- eller vægtændringer og forstyrret spisning.
→ Seksuelle problemer, deriblandt nedsat sexdrift.
→ Social tilbagetrækning og hæmning.
→ Tendens til at føle sig tom eller håbløs.
→ Ubeslutsomhed, tvivl og forvirring.
→ Nedsat selvtillid, selvfølelse og lavt selvværd.
→ Tendens til selvbebrejdelse og skyldfølelse.
→ Forvrænget og pessimistisk tænkning.
→ Negativt tankemylder og ruminationer.
→ En følelse af indre uro.
→ Mørke tanker om død eller selvmord.
→ Lyst til eller tanker om selvskade.
Melankolske depressioner er værre og inkluderer:
→ Svækket emotionel reaktivitet.
→ Tidlig opvågnen (mindst to timer før).
→ Betydelig morgenforværring.
→ Endnu kraftigere symptomer (alle ovenstående).
Depression deles i let, moderat og svær grad, og endvidere findes der en variant, hvor der forekommer psykotiske træk. Hvis personen kan fortsætte daglige aktiviteter uden større besvær, er depressionen let; hvis de kan klares med besvær, er den moderat. Hvis de slet ikke kan klares, er den svær. Behandleren skal holde øje med, om det er en tilbagevendende tilstand. [WHO (1994/2018): F32.0-2, s. 87-89; (APA) 2013: Sec. 2, 296.2x, pp. 160-162; Hougaard (1998): Kap. 3, s. 166, 171; Cullberg (1999): Kap. 33, s. 314-320]
Der findes to hovedtyper af depression: En non-reaktiv eller endogen depression er en strengt biokemisk depression. Den skyldes normalt manglende optagelse af signalstofferne serotonin og/eller dopamin og menes at være forårsaget af neurologiske afvigelser. Den anden type, som jeg har set mange af, er den reaktive eller exogene depression, som har en oprindelse i ydre begivenheder i personens liv. Den er "reaktiv", fordi den forekommer som reaktion på skift i personens liv eller miljø. For eksempel kan den skyldes, at man er blevet skilt, at man er flyttet, at man føler sig ensom, at man har mistet et kæledyr, at man føler sig utilstrækkelig, at selvværdet er lavt, at karrieren har lidt et knæk, at man er stresset osv.
Depression findes blandt andet i varianterne dysthymi, cyklothymi og neurasteni. Derudover ses også hyppigt fødselsdepression, både hos mænd og kvinder. Også nedtrykthed om vinteren, såkaldt vinterdepression, er meget udbredt i Skandinavien. Depression ses også meget tit som reaktion på eftervirkningerne af stress.
Depression forekommer også ofte, når en person lider af eksistentielle problemer.
Depression hænger næsten altid sammen med lavt selvværd og ses ofte i forbindelse med angstlidelser, såsom socialfobi, agorafobi, dependens, separationsangst eller evasiv personlighedsstruktur. Depression er også meget udbredt hos mennesker med neurodivergens, dvs AD(H)D eller autisme. Dertil ses også ofte ensomhed hos deprimerede mennesker.
Alle disse tilstande er sædvanligvis gode at behandle med psykoterapi.
Nogle mennesker udvikler afhængighed eller misbrug i forsøget på at selvmedicinere mod depression.
Depression er også et delelement i for eksempel bipolar affektiv sindslidelse og flere andre alvorlige problemer. Behandleren skal være i stand til at opsnappe om, der er tale om en alvorligere forstyrrelse.
Behandling af depression
Depression er den mest hyppige lidelse, jeg ser i min praksis. Psykoterapi er en god behandling til langt de fleste former for depression. Depression kommer ikke af sig selv. Den "angriber" ikke nogen, men er et resultat af mekanismer inde i personen. Behandlingen går ikke primært ud på at opmuntre eller trøste, men snarere på at bearbejde de dybere årsager, standse den uhensigtsmæssige fortolkning af verden og skabe et nyt perspektiv, som er konstruktivt og bæredygtigt.
Gå til mentale problemer.
Gå til blogforside.
Anvendt litteratur
- Amerian Psychiatric Association (APA): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders - Fifth Edition (DSM-5). New School Library. American Psychiatric Publishing: Washington, DC / London, England, 2013. ISBN: ISBN 978-0-89042-554-1.
- Cullberg, Johan: Dynamisk psykiatri – i teori og praksis. Oversat af Andreas Bonnevie. København: Hans Reitzels Forlag, 1984. 5. reviderede udgave, 1999. ISBN: 978-87-412-3092-4.
- Hougaard, Esben (red.): Psykoterapiens hovedtraditioner - En indføring i psykoanalytisk, oplevelsesorienteret, kognitiv, systemorienteret og integrativ psykoterapi. Dansk Psykologisk Forlag A/S, 1998. 1. udgave, 6. oplag 2008. ISBN: 978-87-7706-228-5.
- World Health Organization (WHO): ICD-10 - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser - Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard, 1994. 1. udgave, 24. rev. oplag 2019. ISBN: 978-87-628-0042-7.
