Ludomani
(Når spillet bliver lidt for sjovt)
Ved ludomani (eller aleamani, patologisk spillelidenskab) forstås en forstyrrelse præget af:
→ Gentagne episoder af spillelidenskab.
→ Ukontrollabel trang til at spille og blive ved med at spille.
→ Prioritering af spil, selvom det skader ens liv.
→ Intens optagethed af spil.
→ Konstant planlægning af spilleaktiviteter.
→ Tanker om, hvordan man kan få flere penge til spil.
→ Behov for at spille med stigende mængder penge for at få samme glædesfølelse.
→ Besvær med at kontrollere eller skære ned på spil.
→ Rastløshed eller irritabilitet, når der skæres ned på spil.
→ Spilleaktivitet for at undslippe problemer (f.eks. skyld, angst, depression).
→ Forsøg på at vinde tabte penge tilbage.
→ Bedrag af familiemedlemmer for at skjule graden af spilleriet.
→ Tendens til at risikere relationer, jobmuligheder eller uddannelse på grund af spil.
→ Tendens til at bede andre hjælpe med at dække økonomisk over tab.
Alle slags relevante spil indebærer, at man er villig til at risikere noget af værdi i håbet om at vinde noget af endnu større værdi. Men ved ludomani tager det kraftigt overhånd. [WHO (1994/2018): F63.0, s. 146; Kilde: Mayoclinic]
Ludomani hænger nært sammen med hjernens belønningssystem og afhængighed og misbrug. Og som navnet antyder, er der tale om en konkret mani. Spilleaktivitet er ofte en flugt fra en underliggende negativ følelse. Hvis ikke årsagen bearbejdes, vil der ofte dukke en ny besættelse op som erstatning.
Problemet kan i visse tilfælde skyldes impulskontrolproblemer, som hænger sammen med frustrationstolerance og evnen til følelsesregulering. Problemet ses ofte hos mennesker, der er præget af neurodivergens (såsom AD(H)D).
Der er delte meninger om ludomanis forhold til gaming-afhængighed, dvs. afhængighed at computerspil. Der er både strukturelle ligheder og væsentlige forskelle.
Gå til mentale problemer.
Gå til blogforside.
Anvendt litteratur
- World Health Organization (WHO): ICD-10 - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser - Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard, 1994. 1. udgave, 24. rev. oplag 2019. ISBN: 978-87-628-0042-7.
Ingen kommentarer:
Nye kommentarer er ikke tilladt.