Traume: Når vores psykiske forsvar gennemtrænges

Traume

(Når vores psykiske forsvar gennemtrænges)

Ved traume forstås en negativ påvirkning, præget af:

→ En voldsom og "uforberedt" hændelse eller periode, som belaster en person.

→ Påvirkningen gennembryder personens psykiske forsvar eller "barriere".

→ Gennembruddet gør personen hjælpeløs overfor ophobning af spænding (indre og ydre).

→ Ordet "trauma" betyder "sår". Traumer er således psykiske sår (som også bor i kroppen).

→ I traumeøjeblikket kunne personen ikke reagere fyldestgørende.

→ Personen kunne ved påvirkningen ikke klare situationen tilstrækkeligt.

→ Traumets intensitet bestemmes dels af begivenheden selv og personens egen styrke.

[Fhanér (1991): s. 181-182; Hougaard (1998): Kap. 1, s. 40-41]

Traumer behøver ikke at være enkeltstående voldsomme begivenheder: over tid kan en serie af tilsyneladende mindre uheld eller negative påvirkninger have en ødelæggende virkning på et menneske. Traumer behøver ikke at stamme fra én stor katastrofe. Mennesker reagerer også forskelligt på begivenheder, og selv et fald på en cykel kan være traumatisk for nogle mennesker. [Levine (2005/2024): Kap. 1, s. 16]

Overdeterminering

To mennesker kan opleve det samme uden at reagere lige voldsomt. Nogle mennesker har forudgående problemer, som forværrer traumer betydeligt. I disse tilfælde kalder man reaktionen overdetermineret. Ved overdeterminerede krisereaktioner ses der ofte voldsommere symptomer og længere perioder med psykisk utilpashed og nedsat funktionalitet.

Traumetyper

Ved traumetyper forstås opdelingen af traumer i forskellige slags. Traumer kan først inddeles i to grundlægggende typer:

(1) Ved enkeltstående traume forstås et enkelt tilfælde af overbelastning, for eksempel biluheld, overfald, voldtægt, alvorlig ulykke, naturkatastrofe etc.

(2) Ved længerevarende traume forstås en periode med overbelastning, for eksempel en periode med seksuelt misbrug, indespærring, fysisk eller psykisk vold, manipulation, intens frygt etc.

Man ser også tilfælde, hvor der er tale om begge dele, for eksempel hvis man i længere perioder har plejet en syg pårørende, som dør uventet. Ved længerevarende traumer ses flere undertyper alt efter, om især personens opvækst har været stabil, om traumerne kan holdes adskilte, og om der er modstandskraft og en stærk forsvarsorganisation.

Traumeopdeling

Systemisk opdeler man også traumer i fire typer:

(a) Ved et eksistentielt traume forstås en livstruende begivenhed, hvor man har været truet på sin eksistens eller oplevet (frygt for) krænkelser af sin kropslige integritet. Resultatet kan være angst, uro, panik, katastrofetanker, konstant alarmberedskab eller problemer med at give slip.

(b) Ved et tabstraume forstås, at man har mistet en person (eller været tæt på at miste en person), man har knyttet sig til ved for eksempel dødsfald, selvmord eller bortadoption. Resultatet kan være depression, opgivelse, håbløshed, tilbagetrækning eller et svagt immunsystem. Læs eventuelt mere om sorg.

(c) Ved et tilknytningstraume forstås en afvisning fra en person, man har brug for tilknytning til for overlevelse, altså en nærtstående omsorgsperson. Resultatet kan være lidelser på borderline-spektret eller spiseforstyrrelser, hudproblemer, alvorlige sygdomme, organproblemer eller stærk opdeling mellem krop og sjæl.

(d) Ved et systemisk traume forstås, at en sund eksistens i familiesystemet beskadiges (for eksempel løgnagtighed, bedrag, incest, forvirring, mistillid, usikkerhed etc.). Der forekommer en særlig dobbeltbinding, når det er ens nærmeste, der skaber traumerne. Det inkluderer også psykisk vold, mobning, manipulation eller stalking i familiesystemet. Resultatet kan være paranoia, skizofreni, mani eller substansbrug.

Primær- og sekundær traumatisering

Der skelnes mellem to yderligere slags traumatiseringer.

Ved primær traumatisering forstås et traume oplevet på egen krop. Her har personen selv været ude for begivenheden, som skaber traumet.

Ved sekundær traumatisering forstås et traume, som kan finde sted alene ved at høre om eller bevidne chokerende begivenheder, for eksempel at en anden blev truet på deres eksistens eller mistede en nærtstående. Udløsende faktorer kan for eksempel være, at man identificerer sig med offeret, føler hjælpeløshed, skyld og skam, frygter det ukendte, og at der aktiveres fysiologiske reaktioner.

Nervesystem og arousal

Der er fire reaktioner på traumer (og genaktivering af traumer), Der alle aktiveres i det autonome nervesystem (ANS), som er uden for viljens kontrol:

Vi starter med de to første: (i) kamp-reaktionen og (ii) flugt-reaktionen aktiveres i det sympatiske nervesystem (SNS), som regulerer almindelig aktivitet.

Dertil kommer to yderligere mulige reaktioner: (iii) fastfrysnings-reaktionen og (iv) flyve-reaktionen aktiveres i det parasympatiske nervesystem (PNS), som normalt regulerer afslapnings- og hvilesystemet og tit hænger sammen med dissociation, for eksempel dissociativ amnesi eller fugue eller uvirkelighedsfølelser.

Arousal-niveauet er gradueret og kører fra afslappet til let, moderat, alvorlig og faretruende. Når arousal bliver højere, bliver huden kold og klam, ansigtet blegner, puls og vejrtrækning bliver højere.

Traumer er ophobet energi

Traumer er ophobet energi: Når man oplever et traume, frembringer kroppen (nervesystemet) en masse energi, der skal forsvare os mod truslen. Ved traumesymptomer vækkes den energi, man engang oplevede under en oprindelig overvældende begivenhed. Der er en masse ubrugt energi, som kan "fryse fast" i kroppen og skabe problemer op til mange år efter. [Levine (2005/2024): Kap. 2, s. 21-22]

Traumeofre kan blive skræmte over intensiteten af deres egen energi og latente aggression: De forsvarer sig derfor ofte mod fornemmelsernes kraft. Forsvaret blokerer udladningen af energi, som er nødvendig for at normalisere tilstanden. Ikke-udladet energi oplagres i nervesystemet og udgør en platform, hvorfra traumesymptomer skabes. [Levine (2005/2024): Kap. 3, s. 37-38]

Mennesker reagerer ligesom dyr når vi bliver traumatiserede: et byttedyr har dog en indbygget evne til at ryste virkningen af livstruende begivenheder af sig. De kan vende tilbage til normaltilstanden via en rysten, dirren, løbebevægelser etc. Dyret fuldender sin flugt og ryster den frosne energi af sig og heler spontant. Det kan mennesket normalt ikke gøre spontant. [Levine (2005/2024): Kap. 3, s. 33-34]

Traumer indebærer tab af kontakt, fx til os selv, til kroppen, til familien, til andre og verden omkring os. Traumer påvirker også selvværd, selvtillid, følelsen af velvære. Traumer indskrænker også vores frihed og valgmuligheder. [Levine (2005/2024): Kap. 1, s. 17]

Kroppen er den grænse, der adskiller os fra omgivelserne og fra andre. Grænsen ødelægges under mange slags traumer, så vi ofte føler os "hudløse", sårbare og ubeskyttede. Visse traumer afbryder kontakten til kroppen og ødelægger vores jordforbindelse og centrering. Traumer afskærer os meget ofte også fra vores instinktive ressourcer til selvbeskyttelse og -forsvar. Når vi er blevet traumatiserede, føles kroppen ikke som et sikkert sted, men som et farligt sted. [Levine (2005/2024): Kap. 3, s.45- 57]

Traumatiserede mennesker er tilbøjelige til at "sidde fast" i traumerne, og nye situationer kædes sammen med begivenhederne i fortiden og begrænser dem. [Levine (2005/2024): Kap. 3, s. 61]

Traumer gør, at mennesker sidder fast i lammelse og i ubevægelighed eller i pludselige raserieksplosioner. Traumatiserede mennesker mangler den sunde aggression, der er nødvendig for at håndtere tilværelsen effektivt. Uanset hvordan de håndterer aggression, bliver de bange for at engagere sig i livet igen. [Levine (2005/2024): Kap. 3, s. 64]

Traumesymptomer er budskaber fra kroppen. Formålet med budskaberne er at informere os om, at noget ikke føles rigtigt og har brug for opmærksomhed. Hvis man ikke reagerer på dem, kan de blive til værre symptomer. [Levine (2005/2024): Kap. 2, s. 22]

Vi skal have tillid til de budskaber, som kroppen giver os, og lytte til de signaler, så vi kan begynde at helbrede vores traumer. Symptomer er indre signaler til at vågne op. Symptomer kan opleves uanset hvilken type begivenhed der var årsag til traumet. Men de vil forsvinde, når traumet helbredes. [Levine (2005/2024): Kap. 2, s. 31]

Ved traumatisering mobiliseres en stor energimængde, der fx får os til at kæmpe eller flygte. Når udladningen er forbi, informeres hjernen om, at stresshormonerne skal reduceres. Hvis hjernen aldrig modtager budskabet, vil den fortsætte i sin ophidsede tilstand. Man kan også stivne eller fastfryse med den gevinst, at man ikke mærker den smerte eller rædsel, der forekommer. Hvis man ikke kan udlade overskudsenergien, bliver kroppen ved med at reagere.

Normalisering efter stivnen er den primære faktor, når man skal undgå traumatisering. Ude i naturen dør dyrene, hvis de ikke normaliseres via udladning. [Levine (2005/2024): Kap. 3, s. 34-37]

Gentagelsestvang

Traumer kan hænge sammen med ufrivillig gentagelse af dem. Ved gentagelsestvang forstås tendensen til at blive trukket ind i situationer, der gentager det originale traume på både indlysende og mindre indlysende måder; ligeledes dækker begrebet over tendensen til at gentage de handlinger, der til at begynde med var årsagen til problemet. Vi genudspiller ofte traumer i nære forhold, i hyppigt forekommende situationer eller små "tilfældige" begivenheder. Desuden kan gentagelsen ske i form af kropslige symptomer. [Levine (2005/2024): Kap. 2, s. 26-27]

For eksempel: En kvinde kan vokse op i traumatiske familieforhold med en alkoholisk og psykisk voldelig far. Som voksen kan hun "genudspille" traumet ved ubevidst at vælge partnere, som udvikler samme eller en lignende adfærd.

Kriseforløb

Ved kriseforløb forstås de typiske faser, som en kriseramt person naturligt gennemløber efter en mere akut belastningen:

(1) Ved chokfase forstås den indledende krisereaktion, hvor personen orienterer sig i tilværelsen og føler kaos, uforståelighed og meningsløshed. Der ses ofte handlingslammelse. Der kan forekomme afvisning af realiteten, følelser der holdes nede, eller der kan indtræde en forvirringstilstand, hvor man er mere eller mindre ude af sig selv. Tilstanden varer normalt fra en time til en dag.

(2) Ved reaktionsfase forstås den egentlige reaktion, der forekommer, når smerten bryder helt frem. Der ses ofte udadrettet aktivitet. Her ser man for eksempel gråd, skrigen etc. Der forekommer også kropslige reaktioner. Her slippes følelserne fri, og personen vil føle sorg, vrede, frustration og angst. De stærke følelser vil vække forskellige forsvarsmekanismer, som tjener til at beskytte personen mod at blive overvældet. Her tages informationen om forandringen ind, og man reagerer med forskelligartet forsvar. Fasen varer normalt fra nogle uger til måneder.

(3) Ved bearbejdningsfase forstås en mere processerende fase, hvor personen kan udvise konstruktivt arbejde og foretagsomhed periodisk. Der ses ofte indadrettet aktivitet. Her begynder personen at forholde sig realistisk til mulighederne nu og i fremtiden. De emotionelle reaktioner kan bearbejdes i tanke og tale, og forsvarsmekanismernes magt aftager. Dette er en mere nuanceret informationsbearbejdning. Tilstanden varer normalt fra et halvt til et helt år.

(4) Ved nyorienteringsfase forstås sidste del af et kriseforløb, hvor personens smerte er under kontrol eller forsvinder. Der forekommer accept. Forsoningsarbejdet forløber. Forandringen integreres, fortiden "glemmes", og personen har i bedste fald opdaget nye sider af livet. Fasen varer potentielt resten af livet. Faserne kan også beskrives som nægtelse, selvforsvar, opdagelse og afklaring. [Cullberg (1999): Kap. 3, s. 42; Fjordbak (2016): Kap. 7, s. 208-209; Friström (2001/2009): Kap. 2, s. 64-69]]

Traumer er forskelligartede

Traumer klassificeres som belastningsreaktioner (reaktiv stress) og ses i formerne akut belastningsreaktion, tilpasningsreaktion og posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD, CPTSD). [Krohn (2023): Internt CIP-materiale]

Disse ovenstående diagnostiske kategorier er utilstrækkelige til at indfange, hvad traumer egentlig er.

Betragt forskelligheden i følgende eksempler på traumatiske situationer:

→ At lide et traumatisk tab (dødsdald, abort) eller truslen om tab.

→ At have været udsat for fysisk vold eller trussel om vold.

→ At have været udsat for vanrøgt i barndommen.

→ At have været udsat for psykisk vold (fx mobning i skolen eller hjemmet).

→ At have været udsat for overgreb eller trusler om overgreb.

→ At leve med at signaler, behov og følelser ikke bliver set eller opfyldt.

→ At leve sammen med folk med alvorlig psykisk sygdom eller personlighedsforstyrrelse.

→ At blive systematisk behandlet uretfærdigt, ignoreret, manipuleret etc.

→ At nærtstående har været passive og tilladt, at man lider overlast.

→ At have været i krigszoner som soldat, lægepersonale, journalist etc.

→ At have et job, hvor man hele tiden kan kaldes på arbejde etc.

Det er kun nogle af disse, der vil falde under diagnostiske traumekategorier, men de kan alle sammen være traumatiske.

Læs mere

Læs eventuelt mere om stress, udbrændthed, tilpasningsreaktion, posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD). Du kan også læse mere om øvrige bestanddele i traumereaktionerne: fx angst, socialfobi, agorafobi, enkelfobier (fx enoklofobi, hafefobi, skopofobi), generaliseret angst. Typisk ses lavt selvværd udviklet hos mennesker, der aldrig har haft problemet før, men også kraftig forværring af selvværdet hos mennesker, der allerede led af problemer med det. På grund af tendenser til at holde sig meget for sig selv ses tit ensomhed hos mennesker der er traumatiserede. Derudover kan mine blogindlæg om depression og neurasteni være relevante i denne sammenhæng. Der ses også hyppigt søvnforstyrrelser, seksuelle forstyrrelser og hukommelsesproblemer.

Der ses tit affektiv dysregulering, for eksempel i form af vredesudbrud eller angstanfald. Ved traumatisering ses også ofte en lav frustrationstolerance.

Behandling af traumer (traumeinformeret terapi)

Det er en skrøne, at psykoterapeuter ikke behandler traumer. Traumer er faktisk i top fem af lidelser, jeg behandler. Jeg har oplevet ekstremt gode resultater i traumearbejdet. Ofte er kvalificerede psykoterapeuter faktisk det bedste valg til traumebehandling. Når man arbejder med traumer i psykoterapeutisk regi, skal man bruge en traumeinformeret tilgang. Det er vigtigt, at terapeuten er bevidst om, hvad traumer er, hvad de gør, og hvordan de påvirker nervesystemet. Desuden skal terapeuten kunne undgå at reaktivere traumet og altid have teknikker klar til at bringe klienten i normaltilstand igen (hvis uheldet uforvarende er ude).

Jeg selv bruger en række teknikker, der er har dokumenteret effekt. Forløbet ser forskelligt ud for alle, men vi kommer ofte igennem de samme trin. Det er en kombination af kognitiv adfærdsterapi, affektiv terapi, narrativ terapi, kropsøvelser og dybdegående terapi, der direkte omkoder nervesystemet. I mit arbejde respekterer jeg altid klientens grænser og presser aldrig over dem.

Hvis du lider af traumer, og leder efter den bedste behandling, så mærk godt efter, når du snakker med behandleren. Mærk efter, om de virker reelle. Der er ekstremt meget fupbehandling i Danmark. Vælg den slags behandling, der lyder bedst for dig. Og hvis du ikke mærker en bedring efter et halvt år, skal du nok overveje at skifte behandler.

(Det blogindlæg, du lige læste, beskriver traumer mere generelt. Jeg har en separat blogpost om den diagnostiske kategori, PTSD.)

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Anvendt litteratur

• Cullberg, Johan: Dynamisk psykiatri – i teori og praksis. Oversat af Andreas Bonnevie. København: Hans Reitzels Forlag, 1984. 5. reviderede udgave, 1999. ISBN: 978-87-412-3092-4.
• Cullberg, Johan: Krise og udvikling. Oversat af Nina Lautrup-Larsen. København: Hans Reitzels Forlag, 1975-1993. 4. udgave, 6. oplag, 1999. ISBN: 87-412-3244-5.
• Fhanér, Stig: Politikens Psykoanalytiske Leksikon. Oversættelse af Hans Christian Fink. Originalt udgivet 1989. Politikens Forlag, 1991. ISBN: 87-567-4883-3.
• Fjordbak, Jan: Psykologi og kommunikation. COK - Center for Offentlig Kompetenceudvikling / Kommuneforlaget A/S, 2016. 3. udgave, 1. oplag. ISBN: 978-87-7424-861-3.
• Friström, Lena Nevander: Vejen til bedre samarbejde ("Kränkte människor samarbetar inte"). Oversat af Maren Pust. Originalt udgivet 2001. Århus: Forlaget Klim, 2009. 1. udgave. ISBN: 978-87-7955-544-0.
• Hougaard, Esben et al (red.): Psykoterapiens hovedtraditioner - En indføring i psykoanalytisk, oplevelsesorienteret, kognitiv, systemorienteret og integrativ psykoterapi. Dansk Psykologisk Forlag A/S, 1998. 1. udgave, 6. oplag 2008. ISBN: 978-87-7706-228-5.
• Levine, Peter A.: Helbredelse af traumer: En banebrydende metode til at gendanne kroppens visdom ("Healing Trauma"). Oversat af Klaus Gormsen. Udgivet 2005. Forlaget Borgen: 1. udgave, 11. oplag, 2024. ISBN: 978-87-21-02759-9.

Trikotillomani: Når vi får impulsen til at plukke hår

Trikotillomani

(Når vi får impulsen til at plukke hår)

Ved trikotillomani forstås en forstyrrelse, præget af:

→ Udtrækning af personens eget hår, for eksempel i ansigt, på arme, ben etc.

→ Tit med betydeligt hårtab på de berørte områder.

→ Besvær med at modstå de tilbagevendende tilskyndelser til at plukke hårene ud.

→ Plukningen forudgås normalt af stigende spændingsfølelse.

→ Plukningen ledsages af en følelse af lettelse og tilfredsstillelse.

→ Plukningen hænger tit sammen med tilstande af angst, anspændthed (jf. stress).

→ Plukningen udføres nogle gange automatisk eller af kedsomhed.

→ Hårplukningen skaber frustration.

Lidelsen er associeret med kropsfokuserede repetitive adfærdsformer (fx hudplukning, neglebidning, læbetygning). Trikotillomani kan i visse tilfælde forveksles sammen med kropsdysmorfi (hvor problemet mere skyldes, at personen forsøger at forbedre sit udseende ved plukningen). [WHO (1994/2018): F63.3, s. 146-147; APA (2013): Sec. 2, 312.39, pp. 251-252]

Lidelsen klassificeres som en impulshandling og hører under det obsessiv-kompulsive spektrum. Læs eventuelt også mere om den tvangsprægede personlighedsstruktur, som også hører til førnævnte spektrum.

Lidelsen hænger ofte sammen med pica, hvor personen indtager sit eget hår efter plukningen. Den variant kan være skadelig, idet indtagelse af hår kan føre til problemer med tarmsystemet. Man ser også hyppigt, at folk, der lider af trikotillomani, også har tendens til hudplukning, især omkring neglene.

Der ses tendens til affektiv dysregulering (besvær med at regulere angst nedad) og tit en lav frustrationstolerance (besvær med at modstå impulser).

Jeg har set en del eksempler på trikotillomani på min klinik, men det har aldrig været hovedgrunden til forløbets opstart. Alle tilfældene var stress-reaktive og aktiviteten faldt, når personen ikke var udsat for stress og ophobning af ubehag.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Anvendt litteratur

• Amerian Psychiatric Association (APA): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders - Fifth Edition (DSM-5). New School Library. American Psychiatric Publishing: Washington, DC / London, England, 2013. ISBN: ISBN 978-0-89042-554-1.
• World Health Organization (WHO): ICD-10 - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser - Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard, 1994. 1. udgave, 24. rev. oplag 2019. ISBN: 978-87-628-0042-7.

Tvangshandlinger: Når tvangen er indvendig

Tvangshandlinger

(Når vi tvangen er indvendig)

Ved tvangshandlinger (eller kompulsioner) forstås et symptom, præget af:

→ Generende stereotyp adfærd, som gentages igen og igen.

→ Handlingerne er ikke som sådan behagelige eller nyttige.

→ Markant følelse af ufuldendthed, hvis handlingen ikke udføres.

→ Handlingerne tjener tit til at forhindre en usandsynlig begivenhed, som frygtes.

→ Den frygtede begivenhed indebærer tit risiko for skade af personen selv.

→ Den frygtede begivenhed kan også indebære risiko for, at personen bliver årsag til lidelse.

→ Personen vedkender tit adfærden som meningsløs/ineffektiv og modarbejder den delvist.

→ Handlinger kan omhandle rengøring eller fjerne bakterier i hjemmet.

→ Handlinger kan omhandle at fjerne bakterier på hænderne eller kroppen (håndvask).

→ Handinger kan omhandle orden og symmetri (organisation, tællen, stillen-på-linje).

→ Handlinger kan omhandle holden-opsyn (lys slukket, ovn slukket, døren låst).

Tvangshandlinger ses hos mennesker, der lider af obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD), folk med tvangspræget personlighedsstruktur og mennesker, der er under kraftig stress (for eksempel som led i en tilpasningsreaktion) eller som bestanddel i et forsvar mod psykotiske episoder.

Angst er næsten altid til stede i forbindelse med kompulsioner, men ikke altid bevidst. Når tvangshandlinger modarbejdes, forværres angsten. Kompulsionernes formål er at neutralisere angsten forbundet med obsessioner eller andre kompulsioner, men har ingen direkte forbindelse til dem.

Udførelse af kompulsioner hænger sammen med en følelse af ufuldendthed. Nogle gange ses udløsende begivenheder eller steder. Adfærden er nogle gange forbundet med undgåelse af panikanfald.

Undladelse af tvangshandlingerne udløser angst. Som forsvar er tvangsneurose en distraktion, i grelle tilfælde mod psykotiske gennembrud. Fobiske træk udtrykker en organisering af tvangstankerne. Den magiske tankegang karakteriserer 2-3-årige og udtrykker en fiksering på grund af tryk fra ubevidste angstfremkaldende forestillinger. [WHO (1994/2018): F42, s. 104-105; Cullberg (1999): Kap. 12, s. 145-146]

Mennesker, der lider af angstlidelser, er plaget af affektiv dysregulering (besvær med at regulere nedad) og tit en lav frustrationstolerance.

Læs også om tvangstanker.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Anvendt litteratur

• Cullberg, Johan: Dynamisk psykiatri – i teori og praksis. Oversat af Andreas Bonnevie. København: Hans Reitzels Forlag, 1984. 5. reviderede udgave, 1999. ISBN: 978-87-412-3092-4.
• World Health Organization (WHO): ICD-10 - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser - Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard, 1994. 1. udgave, 24. rev. oplag 2019. ISBN: 978-87-628-0042-7.

Tvangspræget personlighedsstruktur: Når kontrollen tager overhånd

Tvangspræget personlighedsstruktur

(Når kontrollen tager overhånd)

Ved tvangspræget personlighedsstruktur forstås en personlighedsforstyrrelse, præget af:

→ Perfektionisme, som rækker langt ud over samfundet standarder.

→ Pedantisk ordentlighed og overdrevet ordenssans.

→ Besvær med at løsrive sig fra opgaver, der ikke er gennemført perfekt.

→ Overdrevet fokus på arbejde og produktivitet.

→ Overdrevet opmærksomhed på detaljer.

→ Overdrevet konventionalitet.

→ Stærkt og udtalt kontrolbehov.

→ Overansvarlighed og overdrevet samvittighedsfuldhed.

→ Overdreven præstationstrang.

→ Intens omhu for at undgå at begå fejl; stærkt ubehag ved at begå fejl.

→ Problemer med at færdiggøre projekter på grund af høje indre krav.

→ Overbevisning om, at alle bør følge regler til punkt og prikke.

→ Optagethed af regler, lister, orden, organisation, skemaer og planer.

→ Kraftig tendens til planlægning og organisering.

→ Insistens på at følge fastsatte tidsskemaer uden ekstern grund.

→ Rigiditet, stivsindethed og manglende fleksibilitet.

→ Optagethed af sociale regler, pligter og normer for rigtigt og forkert.

→ Tendens til at være nøjeregnende.

→ Udpræget vedholdenhed og stædighed.

→ Forkærlighed for daglige rutiner.

→ Nølende forsigtighed og undgåelse af risikable aktiviteter.

→ Ekstrem velovervejethed.

→ Tendens til at spekulere vedvarende om fordele, ulemper og alternativer.

→ En følelse af indre usikkerhed og tvivl.

→ Ubeslutsomhed med eventuelt pinefulde beslutningsprocesser.

→ Idiosynkratiske forestillinger om, hvad der er godt eller rigtigt.

→ Emotionel stivhed såvel som en formel og alvorlig væremåde.

→ Stærk kontrol over egne emotionelle udtryk.

→ Tendens til gennemgående fokus på logik og intellekt.

→ Tendens til at blive ukomfortabel med emotionelt varme mennesker.

→ Misbilligelse af andres emotionelle udtryk.

→ Frygt for snavs, rod og andre slags "uorden".

→ Manglende spontanitet og gnist.

→ Påtrængende og uvelkomne tvangstanker (obsessioner).

→ Påtrængende tilskyndelser i form af tvangshandlinger (kompulsioner).

→ Tendens til at ville kontrollere andre mennesker.

→ Indirekte aggression, når personen ikke kan kontrollere sit miljø.

→ Aggression udtrykt via regler og paragraffer.

→ Tendens til at henvise til foretrukne autoriteter.

→ Tendens til nærighed og opsparing til nødstilfælde.

→ Problemer med at skille sig af med ting (samlermani).

→ Tendens til at anse sig selv som kræsen og beregnende.

→ Problemer med at uddelere opgaver til andre, som ikke udfører dem under samme regelsæt.

→ Tendens til at anse andre som uansvarlige, inkompetente og skødesløse.

→ Tendens til at starte forfra med andres arbejde, hvis det ikke opfylder krav.

Bemærk at ICD vægter ubeslutsomhed, mens DSM vægter perfektionisme som hovedtræk. Begge dele er korrekte. Personligt foretrækker jeg perfektionisme og kontrolbehov som mest gennemgående markører.

I alle tilfælde er obsessioner og kompulsioner normalt ikke lige så udtalte som ved regulær obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD). [WHO (1994/2018): F60.5, s. 140; APA (2013): Sec. 2, 301.4, pp. 678-681; Bach/Simonsen (2023): Kap. 5, s. 103, 112-113; Oestrich (1996): Kap. 7, s. 157, 158; Cullberg (1999): Kap. 12, s. 144-148]

Tvangsprægning er indlejret i personligheden og præger hele personens måde at være i verden på. Folk med tvangsprægning er normalt ekstremt svære at være uenige med: De er meget stædige og ufleksible og insisterer meget ofte på, at deres perspektiv er det eneste rigtige. De har det med at stå fast på mærkesager og principielle ting, som andre har svært ved at forstå. De har det også med at have et kraftigt behov for orden og korrekthed, som de også forventer, at andre skal leve op til.

Personen er ofte opvokset med sen emotionel udvikling, men tidlig intellektuel udvikling. Ofte har omsorgspersoner rost barnet, når det ikke udtrykker negative følelser, men har rost det, når det har udvist tendens til at bruge logisk problemløsning.

Personens stivhed og grad af selvindsigt i egne problemer er meget vigtig for prognosen. Værst er det, hvis personen lider af slem alexitymi og har dårlig adgang til sine egne følelser.

Tvangsprægning adskiller sig, som nævnt, fra obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) ved at personerne har mildere tvangstanker og -handlinger (hvis de overhovedet har dem). Men ligesom ved OCD ses et højt niveau af angst nedenunder symptomerne. Man ser tit tankemylder, bekymringer og indre uro som delsymptomer.

Associerede lidelser er fx samlermani, pica, hudplukning og trikotillomani, som er indenfor det obsessiv-kompulsive spektrum.

Mennesker der lider af angstlidelser er plaget af affektiv dysregulering (besvær med at regulere især angst nedad) og tit en lav frustrationstolerance.

Tvangsprægning i ICD-11 = anankasme

I ICD-11 kaldes tvangsprægning for anankasme og ses mere udtalt som et spektrum. Den sunde personlighed præget af anankasme er ordentlig, velorganiseret, kompetent og ambitiøs, men forstår også at fleksibelt reagere på andres idéer og give sig sig selv pauser. Ved anankastisk prægning i den usunde variant ses en række problemer, som indfanges af ovenstående træk.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Anvendt litteratur

• Amerian Psychiatric Association (APA): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders - Fifth Edition (DSM-5). New School Library. American Psychiatric Publishing: Washington, DC / London, England, 2013. ISBN: ISBN 978-0-89042-554-1.
• Bach, Bo / Simonsen, Sebastian: ICD-11: Personlighedsforstyrrelser - En klinisk vejledning. Hogrefe Psykologisk Forlag, 2023. 1. udgave, 1. oplag. ISBN: 978-87-7135-112-5.
• Cullberg, Johan: Dynamisk psykiatri – i teori og praksis. Oversat af Andreas Bonnevie. København: Hans Reitzels Forlag, 1984. 5. reviderede udgave, 1999. ISBN: 978-87-412-3092-4.
• Oestrich, Irene Henriette: Tankens kraft - Kognitiv terapi i klinisk praksis. Dansk Psykologisk Forlag A/S / Munksgaard Bogklubber, 1996. 1. bogklubudgave, 1. oplag 2001. ISBN: 87-7936-175-7.
• World Health Organization (WHO): ICD-10 - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser - Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard, 1994. 1. udgave, 24. rev. oplag 2019. ISBN: 978-87-628-0042-7.

Tvangstanker: Når tankerne trænger sig på

Tvangstanker

(Når tankerne trænger sig på)

Ved tvangstanker (eller obsessioner) forstås et symptom, præget af:

→ Ufrivillige tanker: idéer, tankebilleder eller indskydelser.

→ Tanker, som dukker op igen og igen i bevidstheden på en gentagen og stereotyp måde.

→ Tankerne er tit pinagtigt generende for personen.

→ Forsøg på at afvise tankerne er uden held.

→ Tankerne vækker meget ofte angst.

→ Tankerne kan have frygtbetonet katastrofekarakter.

→ Tankerne kan rumme pinefuldt aggressivt indhold.

→ Tankerne kan rumme frygt for ydmygelse.

→ Der kan eventuelt forekomme panikangst.

→ Tankerne kan også bestå af relativt meningsløst tankemylder.

→ Tankerne kan være lettere irriterende (som når man får en melodi "på hjernen").

→ Personen erkender selv tankerne som sine egne, selvom de strider imod følelserne.

[WHO (1994/2018): F42, s. 104-105; Cullberg (1999): Kap. 12, s. 145-146]

Tvangstanker er ofte et symptom ved tvangspræget personlighedsstruktur, i slemmere form ved obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) eller ved trusler om psykotiske sammenbrud hos både "normale" og personlighedsforstyrrede mennesker, der er udsat for akut stress, akut søvnmangel eller umådelige mængder ubehag.

Tvangstanker er ikke en diagnostisk kategori, men indgår som symptom i nogle diagnostiske kategorier. Tvangstanker er den ene halvdel af hovedsymptomerne ved OCD; den anden halvdel er tvangshandlinger eller kompulsioner. Sammenhængen imellem de to er, at tvangstanker tilskynder til bestemte handlinger, som kan neutralisere angsten, der forbindes med situationen. Nogle gange ser man tvangshandlinger være "automatiske", men de vil blive ledsaget af kraftige tvangstanker, hvis personen undlader at udføre dem. Derfor er der belæg for at hævde, at tvangshandlinger altid er forbundet med tvangstanker.

Tit tager tvangstanker form af katastrofetanker om overhængende katastrofer: at begå alvorlige fejl eller glemme vitale ting, at gå fallit, at blive bestjålet, at blive forrådt, at ægtefællen er utro, at man vil forårsage uheld, skade eller lidelse for en anden. Men de kan også handle om, at børnene eller andre elskede vil blive kørt ned, kidnappet, dræbt eller lignende. I disse sidste tilfælde minder bekymringerne meget om den slags bekymring, som typisk indgår i generaliseret angst.

Et eksempel på en underliggende fornemmelse, konstrueret som en tanke, kunne være: "Hvis jeg ikke låser min cykel mindst fire gange, vil der ske noget frygteligt med min familie." Eller: "Hvis ikke jeg bliver ved med at undersøge, om komfuret er slukket, vil hele lejlighedsbygningen brænde ned."

Mennesker der lider af angstlidelser er plaget af affektiv dysregulering (besvær med at regulere ængstelighed nedad) og tit en lav frustrationstolerance (overfor angst).

Det føles ofte ganske enkelt som om, at tankerne kan forårsage negative begivenheder. Ofte vil personen forsøge at "annullere" de forbudte tanker ved en handling, for eksempel ryste på hovedet eller komme med et verbalt udbrud.

Tvangstanker kan også omhandle forbudte eller dybt upassende handlinger: for eksempel at sige obskøne ting i situationer, der bestemt ikke tillader det. Det er velkendt, at mange præster eksempelvis har tvangstanker om at råbe profaniteter fra prædikestolen.

Læs eventuelt også om tvangshandlinger.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Anvendt litteratur

• Cullberg, Johan: Dynamisk psykiatri – i teori og praksis. Oversat af Andreas Bonnevie. København: Hans Reitzels Forlag, 1984. 5. reviderede udgave, 1999. ISBN: 978-87-412-3092-4.
• World Health Organization (WHO): ICD-10 - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser - Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard, 1994. 1. udgave, 24. rev. oplag 2019. ISBN: 978-87-628-0042-7.

Udbrændthed: Når gnisten slukkes for alvor

Udbrændthed

(Når gnisten slukkes for alvor)

Ved udbrændthed forstås en særlig slem reaktion på kronisk daglig stress, præget af:

→ Kraftig følelsesmæssig, mental og fysisk udmattelse.

→ Kronisk træthedsfornemmelse.

→ Mangel på energi ("fladt batteri").

→ Tab af engagement, gnist og glæde.

→ Apati, kynisme og indre dødhed.

→ En følelse af at være totalt overvældet.

→ Problemer med at håndtere dagligt ansvar.

→ Manglende lyst til at stå op om morgenen.

→ Mangel på motivation og initiativ.

→ Følelsen af ikke at have noget at give.

→ Gru forbundet med tanken om at skulle fungere.

→ Håbløshed, pessimisme, meningsløshed og depressivitet.

→ Negativ selvvurdering og lavt selvværd.

→ Social tilbagetrækning og ensomhed.

→ Søvnforstyrrelser, især besvær med at sove.

→ Svingende appetit og forstyrret spisning.

→ Irritabilitet og frustration (affektiv dysregulering).

→ Angst, bekymring, indre tvivl og nervøsitet.

→ Hukommelsesproblemer og tankemylder.

Udbrændthed skyldes ofte arbejde, men kan ligeledes opstå i andre livsområder, for eksempel som forælder, som passer af en syg person eller i et drænende romantisk forhold. [Kilder: Healthline1, Healthline2, Webmd, Mayoclinic, Clevelandclinic]

Ved udbrændthed er "batteriet fladt" og personen er blevet demotiveret og kynisk i tilgangen til sit daglige liv. Udbrændthed er en sammensat følelsesmæssig tilstand, der viser sig som følelsesmæssig udmattelse, manglende engagement og et oplevet tab af emotionelle ressourcer.

Der forekommer ved udbrændthed oftest kyniske og negative holdninger. Der vil også forekomme personlig fallit med ringere præstation og negativ selvvurdering. Den udbrændte går igennem en række faser: tvivl, ambivalens, frustration, meningsløshed og tilbagetrækning, apati og kynisme.

Tit ses udbrændthed som reaktion på emotionelle oplevelser såsom bekymring, nedtrykthed, tilbagetrækning og isolation. Personen har risiko for at udvikle alvorlig depression og kan få oplevelser af angst, som kan minde om for eksempel generaliseret angst, og personen kan komme i farezonen for at få panikanfald. Tit kan udbrændthed give hukommelsesproblemer. Angsten kan ofte blive til helbredsangst. Derudover ses ofte en følelse af ensomhed i situationen, også selvom personen er omgivet af nærtstående. Udbrændthed bevirker ofte at personen får tankemylder, søvnproblemer eller seksuelle udfordringer.

Følelserne forbundet med udbrændtheden er svære at håndtere. Der ses også ofte momenter med affektiv dysregulering, deriblandt vredesudbrud eller gråd. Der ses i perioden ofte en påvirket frustrationstolerance.

Personen der brænder ud er typisk meget engageret, passioneret og går op i sit daglige virke med liv og sjæl.

Man kan sige, at udbrændthed er bagsiden af højt engagement, og dét at man giver mere af sig selv, end opgaven kræver. Det kan have en høj pris. Et af de tydeligste tegn er total udmattelse og manglende overskud, både kropsligt og psykisk. Man føler sig tappet, drænet og har ingen gnist, gejst eller evne til at motivere sig selv. Udbrændthed hænger sammen med overansvarlighed, og tilstanden er ikke kronisk, men kan bedres ved at finde årsagerne og nedsætte dem. Den udbrændte person kan få det godt igen. [Fjordbak (2016): Kap. 8, s. 251-253]

Mange erhverv, som har at gøre med at hjælpe mennesker, og hvor der er tale om overbelastende omstændigheder, har tendens til at kunne stresse folk så meget, at de brænder ud. Det gælder for eksempel pædagoger, sygeplejersker, læger, lærere, psykoterapeuter, psykologer, socialrådgivere, kontaktpersoner osv. Desuden ser man, som nævnt ovenfor, udbrændthed hos forældre og plejere af syge slægtninge.

Det interessante er: vi brænder kun ud, når vi faktisk går op i det, vi gør. Dødhedsfølelsen og ugideligheden er en reaktion på overengagementet.

Men udbrændthed præger også mennesker, der befinder sig på særlige karrieretrin, hvor de pukler på livet løs for at avancere eller vedligeholde deres position. Især selvstændige kan også blive ramt af stress, som fører til udbrændthed.

Nogle mennesker udvikler afhængighed eller misbrug i et desperat forsøg på at medicinere sig selv mod problemet. I bedste fald udsættes udbrændthedsreaktionen, mens risikoen for alkoholisme eller stofmisbrug stiger.

På mange måder er udbrændthed i familie med den mindre velkendte kategori ved navn neurasteni. Desuden har visse aspekter af udbrændthed noget til fælles med bestemte reaktioner på PTSD og øvrige traumer, for eksempel en følelse af indre dødhed eller følelsesløshed.

På grund af udfordringernes tyngde, bliver problemet til en eksistentiel problematik, idet vi er inde på grundvilkår som identitet, livstilfredshed, overansvarlighed og meningsfornemmelse.

Hvordan behandler man udbrændthed? En konstruktiv vinkel!

Behandling af udbrændthed kræver ofte, at den udbrændte person får en tiltrængt pause fra det, der dræner. I visse tilfælde kan der være tale om sygemelding, i andre tilfælde må trykkogeren bremses på andre måder, fx ved diverse former for aflastning. Men hvis den udbrændte slet ikke bliver stærkere i pausen, så svarer det til at rehabilitere en kamphund og sende den i arenaen igen. Det betyder, at pauser kun er tilstrækkelige, hvis personen i fremtiden kan undgå, at samme situation opstår.

Altså: Er der bare brug for en pustepause eller for decideret behandling, der har til formål at undgå at "maskinen" brænder sammen igen?

Psykoterapi med mennesker, der er brændt ud, vil ofte bestå i træning i at mærke sin energi og sine ressourcer, såvel som øvelser, der nedsætter stress, men i høj grad også, som det vigtigste, dybere bearbejdning af årsagerne til, at personen overhovedet sætter sig selv i den tilstand, at han eller hun brænder ud. For selvom udbrændthed føles som noget, der "bare sker", så er der altid indre årsager til, at vi pacer os selv på den måde og ikke siger fra.

Efter min erfaring ligger der for eksempel ofte problemer eller øvrige grunde til at vi "tvinger" os selv til at overbebyrde os, såsom besvær med at mærke sig selv, problemer med at sige fra, lavt selvværd, uopdaget angst, tendens til masochisme, skyld. Ofte finder man et mønster af selvopofrende adfærd hos personen. Når det mønster opløses, får personen endelig mulighed for at opbygge et effektivt forsvarsværk mod udbrændthed i fremtiden.

Se en oversigt over psykiske problemer.

Tjek blogforsiden.

Hop til Dialogos' hjemmeside.

Anvendt litteratur

• Fjordbak, Jan: Psykologi og kommunikation. COK - Center for Offentlig Kompetenceudvikling / Kommuneforlaget A/S, 2016. 3. udgave, 1. oplag. ISBN: 978-87-7424-861-3.

Utryg tilknytning: Når mistilliden viser sig i relationer

Utryg tilknytning

(Når mistilliden viser sig i relationer)

Ved utryg tilknytning forstås et interpersonelt problem, præget af:

→ Et mønster af gennemgående mistillid og utryghed i nære relationer.

→ Problemer med at håndtere konflikter i nære relationer.

→ Problemer med at kommunikere klart og hensigtsmæssigt i nære relationer.

→ Problemer med at opnå tilfredsstillende intimitet i nære relationer.

→ Problemer med at opnå tilfredshed og ro i nære relationer.

→ Problemer med at håndtere konflikter i nære relationer.

→ Problemet stammer fra, at omsorgspersonerne (tit) ikke har virket som en "tryg base".

→ Problemet ses på tre grundlæggende måder: ambivalent, undvigende og desorganiseret.

Utryg tilknytning: ambivalent/ængstelig

Ved ambivalent utryg tilknytning forstås et tilknytningsmønster i nære relationer, præget af:

→ Modstrid, modsatrettethed og ambivalens.

→ Klæbende, omklamrende og klyngende adfærd.

→ Ængstelighed, usikkerhed og tvivl.

→ Uro, anspændthed, nervøsitet, bekymring og hvileløshed.

→ Tendens til "hyperaktivering" af tilknytningssystemet ved konflikter.

→ Tendens til at virke uforudsigelig og inkonsistent i kontakten.

→ Manglende selvstændighed og frygt for adskillelse.

→ Udpræget frygt for at miste nære relationer.

→ Lav tiltro til egne kompetencer og formåen.

→ Angst for det ukendte og uforudsigelige.

→ Hæmning i udforskning af omverdenen.

→ Pleasende adfærd og behagesyge.

→ Passivitet, hjælpeløshed og appel til, at andre skal hjælpe.

→ Lav frustrationstolerance og tendens til hurtigt at give op.

→ God episodisk hukommelse og tendens til at blive overvældet af minder.

→ Emotionalitet, tendens til at "drukne" i følelser eller "være ude af sig selv".

→ Tendens til at "skrue op" for følelserne.

→ Tendens til at kunne beskrive sine følelser, men ikke de primære.

→ Tendens til vredesudbrud og antagelse af en anklagende indstilling i konflikter.

→ Problemer med at falde til ro ved trøst.

→ Tendens til at tage offerollen og appellere til medlidenhed.

→ Udtryk af egne behov på en indirekte, underspillet og manipulativ måde.

→ Tendens til at bruge talestrøm for at holde afstand.

→ Tendens til at kontrollere samtaler, eventuelt styre udenom ubehagelige emner.

→ Tendens til at tale for meget og fortryde det sagte bagefter ("oversharing").

→ Lav selvtillid og lavt selvværd.

→ Søger nærhed uden at opleve tilfredshed eller tryghed, når den opnås.

→ Rækker ud og søger kontakt, men bliver vred og modvillig, når kontakten etableres.

→ Stort behov for bekræftelse og anerkendelse, men besvær med at "tage det ind".

→ Tendens til at opleve en insisterende længsel, som ikke kan mødes.

→ Tendens til hypermentalisering, separationsangst eller dependens.

→ Tendens til at fokusere på og forværre konflikter.

→ Tendens til at blive anklagende og fremstille andre som krænkere.

→ Kommunikation, der ofte er uden en klar rød tråd.

→ Tendens til at dramatisere begivenheder.

→ Kan have tendens til at føle skyld og overansvarlighed.

→ Tendens til at fortælle i brudstykker og springe i emner.

→ Tendens til at agere tankelæser og gisne om, hvad folk tænker.

→ Lethed ved at blive forelsket.

→ Kraftig tendens til jalousi.

→ Svingende følelser i parforhold.

→ Besvær med at bevare selvstændighed i parforhold.

Typiske opvækstvilkår for den ambivalente person:

→ Forældrene har været upålidelige, inkonsistente eller uforudsigelige.

→ Mangel på faste forventninger til omsorgsfigurens reaktioner (=usikkerhed).

→ Barnet fik ikke dækket sine behov og kunne ikke falde til ro.

→ Barnet har haft følehornene ude og har skullet læse forældrene.

→ Forældrene har virket afvisende og kontrollerende.

[Jerlang (2008): Kap. 5, s. 170; Krohn (2023): Internt CIP-materiale; Daniel (2012): Kap. 7, s. 144, 147; Broberg et al (2008): Kap. 9, s. 246-247]

Utryg tilknytning: undgående/undvigende

Ved undgående utryg tilknytning forstås et tilknytningsmønster i nære relationer, præget af:

→ Afvisning, undvigelse og undgåelse i relationer.

→ Mistillid, skepticisme og mistroiskhed.

→ Selvtilstrækkelighed og selvisolation.

→ Hypersensitivitet for afvisning og forhåndsforsvar mod afvisning.

→ Tendens til at afskære andre mennesker eller bygge en mur op.

→ Intimitetsproblemer og ubehag ved nærhed.

→ Deaktivering af tilknytningssystemet ved konflikter.

→ Mental, logisk-analytisk måde at være i verden på.

→ Udpræget pragmatisk og praktisk indstilling.

→ Tendens til at tænke følelserne væk og konvertere følelser til tanker.

→ Stærke indre kritiske og selvkritiske dialoger.

→ Svag kropsfornemmelse.

→ Tendens til at undgå øjenkontakt (jf. skopofobi).

→ Tendens til at deaktivere tilknytning, når de føler afvisning.

→ Nedlukning for følelser samt nedlukning af signaler om behov for beskyttelse og tryghed.

→ Tilbageholdelse med at dele tanker og følelser.

→ Minimering af andre menneskers betydning.

→ Tendens til at have svært ved at tilgive; tendens til at bære nag.

→ Lethed ved at blive skuffet.

→ Bebrejdelse og skylduddelelse.

→ Tendens til at blive træt af andre.

→ Tendens til overfladiske relationer.

→ Dæmpede eller begrænsede emotionelle udtryk.

→ Tendens til at skjule behov for kontakt.

→ Minimering og fortrængning af emotionel smerte.

→ Sårbarhed, når personen mærker behov, følelser og ønsker.

→ Tendens til at opleve manglende forståelse og anerkendelse.

→ Lethed til kedsomhed og rastløshed.

→ Høj selvtillid, men lavt selvværd.

→ Projicering af egne indre tilstande over på andre.

→ Søgen efter stilhed, ensomhed og ro, men tendens til at føle sig tom og utilfreds i stilheden.

→ Evne til rigid fokusering.

→ Selvovervurdering og nedvurdering af andre.

→ Vægten af hårdt arbejde og uafhængighed.

→ Eventuelt optaget af retfærdighed, beviser, magt, konkurrence og dominans.

→ Sparsomme minder fra barndommen.

→ Tendens til at søge nærhed med påskud om praktisk hjælp.

→ Begrænset empati og interpersonel kulde.

→ Udvisning af falsk positivitet.

→ Tendens til at ignorere konflikter.

→ Tendens til at lukke emner ned og skære samtalepartneren af i konflikter.

→ Organiseret fortællevne, men kort og med indre selvmodsigelser.

→ Besvær med at forhandle sig frem til intimitet i parforhold.

Typiske opvækstvilkår for den undvigende tilknyttede person:

→ Forældrene har været distancerede, fordømmende, ignorerende, apatiske og kritiske.

→ Mangel på intimitet og oplevelse af afvisning.

[Krohn (2023): Internt CIP-materiale om tilknytning; Jerlang (2008): Kap. 5, s. 169; Daniel (2012): Kap. 7, s. 144, 147; Broberg et al (2008): Kap. 9, s. 246-247]

Utryg tilknytning, desorganiseret

Ved desorganiseret utryg tilknytning forstås en uforudsigelig tilknytning i nære relationer, præget af:

→ Panik, angst, overvældelse, kaos, afmagt og destruktivitet.

→ Problemer med at læse intentioner.

→ Problemer med at forstå følelser.

→ Begrænset evne til at tale om mentale tilstande.

→ Besvær med at udholde egen og andres emotionelle smerte.

→ Få eller ingen empatiske evner (jf. mentaliseringsproblemer).

→ Voldsomme og skiftende humørtilstande.

→ Besvær med at vurdere, hvad der er sikkert og farligt.

→ Selvdestruktiv eller selvskadende adfærd.

→ Tendens til at opleve dissociation og uvirkelighed.

→ Følelsen af at være hjælpeløs og prisgivet.

→ Disposition til misbrug.

→ Oplevelse af kaos, indre såvel som ydre.

→ Konstant alarmberedskab og følsomhed for stress og panik.

Typiske opvækstvilkår for den desorganiserede tilknyttede:

→ Forældrene har været komplet uforudsigelige og har vækket stærk frygt.

→ Problemer med at fusionere behov for forældre og frygt for dem.

→ Tab, traumer, mishandling, misbrug, mistydning, double-bind, omsorgssvigt etc.

Mulige lidelser med denne slags tilknytning:

→ Skizofreni.

→ Paranoid personlighedsstruktur.

→ Skizoid personlighedsstruktur.

→ Dyssocial personlighedsstruktur.

→ Skizotypisk sindslidelse.

→ Emotionelt ustabil personlighedsstruktur.

[Krohn (2023): Internt CIP-materiale; Jerlang (2008): Kap. 5, s. 170]

For en god ordens skyld vil jeg opridse noget viden om tilknytningsteori generelt og gennemgå den trygge tilknytningsstil.

Om tilknytning, generelt

Ved tilknytning forstås en særlig gruppe af stærke følelsesmæssige bånd, som børn danner med deres omsorgspersoner, og fører videre ud i deres senere nære relationer, især de romantiske.

Fællestræk for disse tilknytningsbånd er følgende: (1) Båndene er konstante over tid. (2) Båndene rettes mod en specifik person, som ikke er udskiftelig. (3) Båndene har emotionel relevans for individet. (4) Båndene er kendetegnet ved, at personerne søger hinandens nærhed. (5) Båndene indebærer, at personerne oplever ubehag ved ufrivillig separation. (6) Den tilknyttede person søger tryghed, trøst og beskyttelse hos sin tilknytningsperson.

Man plejede at undersøge børns tilknytningsmønster i såkaldte standardsituationer: en omsorgsperson ledsager barnet ind i et legelokale og forlader det. Senere vender omsorgspersonen tilbage. Det er væsentligt, at man hos børn måler tilknytningen ved omsorgspersonens tilbagevenden og ikke ved adskillelsesøjeblikket.

Tryg vs. utryg tilknytning

Generelt siges følgende: Hvis personen får tryghed og beskyttelse, når den andens nærhed søges, er tilknytningen tryg. Omvendt er tilknytningen utryg, hvis kontaktadfærden ikke fører til en større fornemmelse af tryghed og beskyttelse.

Tilknytning kan gælde begge forældre, men kan også gælde én forælder og ikke den anden. Primært har barnet ét tilknytningsmønster, som aktiveres i samtlige relationer. [Krohn (2023): Internt CIP-materiale; Broberg et al (2008): Kap. 2, s. 49]

Tilknytning deles i fire overordnede slags: (1) tryg tilknytning, (2) utryg tilknytning af ambivalent art, (3) utryg tilknytning af undvigende art og (4) desorienteret tilknytning. (Sidstnævnte er teknisk set grupperet for sig selv, idet der slet ikke er tale om et mønster, men manglen på et mønster.)

Fælles for den utrygge tilknytning er, at omsorgspersonerne ikke har tjent som en tryg base.

Tryg tilknytning

Ved tryg tilknytning forstås en "sikker" organiseret form for tilknytning, hvor der er balance mellem udforskning og tryghedssøgen. Barnet er her i stand til at udforske omverdenen aktivt og tåler kort adskillelse fra tilknytningspersonen.

Tilknytningspersonen opleves her som emotionelt tilgængelig for barnet, som også fornemmer, at det kan dele oplevelser med denne. Efter adskillelse søger personen trøst ved genforening, hvis der har været tristhed under adskillelsen. Hvis barnet leger under adskillelsen, hilser det tilknytningspersonen velkommen ved tilbagekomst - og udtrykker, at have haft det godt, men at det er dejligt, at tilknytningspersonen er tilbage. Tilknytningspersonen opleves som sikker base.

Personen er tillidsfuld med en sund balance og tærskel for stress. Den trygt tilknyttede er kompetent, fri, aktivt udforskende og god til at udfolde sig. Ved adskillelse kan ses sorgreaktioner, men personen kan trøstes ved tilbagevending.

I voksenlivet har disse personer let ved at etablere kontakt med andre. Trygt tilknyttede har en balance mellem afhængighed og selvstændighed, hvor det lykkes at forhandle sig frem til intimitet, samtidig med at der opretholdes autonomi; her søges fysisk kontakt og emotionel støtte i situationer, der aktiverer tilknytningssystemet.

Tryg romantisk tilknytning er kendetegnet ved at positive følelser omkring nærhed og afhængighed af partneren (modsat den undgående) uden voldsom bekymring for at blive forladt (modsat ambivalent tilknytning). Denne tilknytning giver tilfredshed i forholdet, indføling, hjælpsomhed, nærhedssøgen i forhold til partneren ved stress og fysisk separation. [Krohn (2023): Internt CIP-materiale; Jerlang (2008): Kap. 5, s. 169-170]

Arbejdet med tilknytning

Det er bestemt muligt at arbejde med utrygge tilknytningsmønstre ved brug af psykoterapi. Lettest er det at lave terapi med de undvigende og ambivalente, fordi der er tale om et mønster, dvs. der er forudsigelighed i adfærden. Følelserne, som indgår i uhensigtsmæssig adfærd, der skyldes utryg tilknytning, er ofte meget voldsomme. Derfor tager det noget tid at få udarbejdet nye arbejdsmodeller og skabe et nyt mønster. Dog er det noget, der er muligt. Tillid kan udvikles, og tryghedsfornemmelsen kan opnås. Tit indebærer terapien med undvigende mennesker at få dem til at mærke deres følelser og behov mere klart. Det omvendte gælder for den ambivalente, som tit skal udvikle sin evne til at tage mental kontrol over sine følelser.

Jeg har set mange eksempler på utryg tilknytning på min klinik. Og jeg kan konstatere, at langt de fleste kan rykke sig ekstremt meget på ret kort tid med den rette indsats.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Anvendt litteratur

• Broberg, Anders et al: Tilknytningsteori - Betydningen af nære følelsesmæssige relationer. Oversat af Ole Thornye. København: Hans Reitzels Forlag, 2008. 1. udgave, 3. oplag. ISBN: 978-87-412-5067-0.
• Daniel, Sarah: Relation og fortælling – Tilknytningsmønstre i en behandlingskontekst. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur, 2012. 1. udgave. ISBN: 978-87-593-1490-6.
• Jerlang, Espen (red.): Udviklingspsykologiske teorier. Hans Reitzels Forlag, 2008. 4. udgave. Trykt hos Livonia Print. ISBN: 978-87-412-5154-7.

Vinterdepression: Når mørket ikke kun er udenfor

Vinterdepression

(Når mørket ikke kun er udenfor)

Ved vinterdepression forstås en årstidspræget affektiv lidelse (SAD), præget af:

→ En sæsonpræget form for depression, som nært følger skift i årstiderne.

→ Depressionen har tendens til at begynde på samme tidspunkt eller i samme periode hvert år.

→ Typisk begyndende symptomer i efteråret og fortsættende ind i vintermånederne.

Depressive symptomer ved vinterdepression:

→ Nedtrykhted, fortvivlelse, glædestab og interessesvækkelse.

→ Nedsat energi, problemer med at komme ud af sengen, tunge lemmer.

→ Irritabilitet og koncentrationsbesvær.

→ Angst, skyld og lavt selvværd.

→ Vægtforøgelse eller sukkertrang.

→ Søvnforstyrrelser og problemer med at komme ud af sengen.

→ Manglende sexlyst.

Det menes omkring 5 % af befolkningen lider af vinterdepression, og cirka 20 % i en mild grad. Vinterdepression rammer hyppigst kvinder. Lidelsen ses mest hos mennesker, der bor på nordlige breddegradder og steder med mange skydannelser.

Årsagerne til vinterdepression forstås ikke til fulde, men det menes at hænge sammen med manglen på sollys. Faktorer kan være: melatonin (hormonet der forårsager træthed) bliver overproduceret, serotonin (hormonet der påvirker bl.a. humør, appetit og søvn) produceres i for lav grad, mangel på vitamin D, det interne ur kommer ud af takt, fordi sollyset mindskes, og der kan være genetiske faktorer såsom forhistorie med depression, cyklothymi, bipolar affektiv sindslidelse, skizofreni etc. i familien.

Behandling kan inkludere alt fra lysterapi til psykoterapi og medicinering.

[Kilde: Mayoclinic, Kilde: NHS.uk, Kilde: Clevelandclinic]

Depressive lidelser indikerer affektiv dysregulering (besvær med at regulere tristhed "opad") og i de slemme perioder ses tit en lav frustrationstolerance.

Kilderne nævner ikke endnu en mulig årsag til vinterdepression: julen og nytåret. Vinteren rummer to mærkedage, som ofte får folk til at reflektere over deres livstilfredshed på en negativ måde. Folk, der ikke glæder sig til julen, bliver oftere depressive om vinteren. Og de fleste får det bedre, efter nytår er "overstået" - selvom lysniveauet ikke stiger markant. Det betyder, at der er mere på spil end ren reaktion på manglende lys.

Dertil får mørket og det kolde vejr folk til at søge indenfor, hvor man typisk vil være sammen med sine nærmeste foran pejsen. Desuden er der for mange højsæsoner for et hav af julefrokoster. Mange er ensomme, også selvom de har familie og venner. Nogle føler sig udenfor til julefrokosterne, føler sig anderledes. Andre har slet ikke nogen at være sammen med, og derfor er det naturligt at blive deprimeret.

Behandling af vinterdepression

Vinterdepression tolkes mest konstruktivt som en reaktiv eller exogen depression (hvor reaktionen skyldes årstiden, vejrskiftet, sollysniveauet eller højtiden). Nogle ville tolke det som en ren kemisk faktor (dvs. endogen depression), men det anser jeg i mange tilfælde som reduktionistisk og forsimplet. Nøglespørgsmålet er ofte: Handler det kun om niveauet af lys?

Efter min mening er det langt størstedelen af de reaktive depressioner, som behandles bedst ved brug af psykoterapi, men i dette tilfælde ofte i samspil med melatonin og vitamin D, såvel som bedre udnyttelse af sollyset.

Jeg anbefaler normalt ikke, at folk med det samme går til lægen for at få serotoninpiller (SSRI). Vinterdepression minder om fødselsdepression , idet der bestemt er nogle kemiske ændringer, men hvor personen oftest ville få mere ud af at sætte ord på sine oplevelser og få redskaber til at håndtere symptomerne, end de for eksempel kan få ud af ren medicinering. Medicinering roder med den kemiske balance på en måde, der skal tages seriøst. (Dermed ikke sagt, at der ikke findes tilfælde, hvor antidepressiva kan bruges fordelagtigt.)

Jeg har aldrig set et eksempel på vinterdepression, hvor der ikke var forudgående problemer: for eksempel angst, øvrig tendens til depressivitet eller lavt selvværd, relationsproblemer eller øvrige faktorer, der klart påvirkede og forværrede tilstanden. Hermed ikke sagt, at der ikke findes eksempler, der kun skyldes ændringer i lysniveau.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Mentale problemer og symptomer: En komplet indholdsfortegnelse

Mentale problemer og symptomer

(En komplet indholdsfortegnelse)

Denne blog har efterhånden en stor mængde blogindlæg, som handler om psykopatologi, diagnostiske kategorier, symptomer og problemer. I denne oversigt har jeg samlet links til dem alle, i alfabetisk rækkefølge, så der findes en slags "indholdsfortegnelse", som er let tilgængelig og nem at finde rundt i. Jeg har her i maj 2025 tilføjet ultrakorte beskrivelser af de forskellige problemer.

I denne blog er følgende former for psykopatologi og beslægtede symptomer beskrevet:

A

Adfærdsforstyrrelse: Når den unge gør oprør.

Beskrivelse: Rebelsk, hensynsløs og grænseoverskridende adfærd hos børn og unge.

ADHD og ADD: Opmærksomhedsunderskuds-/hyperaktivitets-forstyrrelse

Beskrivelse: Forstyrrelse af især koncentration, hukommelse og motivationssystemet.

Affektiv dysregulering: Når vi ikke kan styre vores følelser effektivt

Beskrivelse: Problemer med at kontrollere følelseslivet, både i opad- og nedadgående retning.

Affektiv sindslidelse: Når vores stemningsleje bestemmer (overkategori)

Beskrivelse: Påvirket stemningsleje eller humør enten i depressiv eller manisk retning.

Afhængighed og misbrug: Når vi ikke kender vores begrænsninger

Beskrivelse: Addiktiv eller overforbrugende adfærd af diverse midler eller substanser.

Agorafobi: Når vi frygter at gå udenfor hjemmet

Beskrivelse: Voldsom frygt for at færdes i verden (især uden hjælp).

Alexitymi: Når vi ikke kan sætte ord på følelser

Beskrivelse: Problemer med at mærke, identificere og beskrive følelser og behov.

Alzheimers sygdom: Når vores hjerne er i forfald

Beskrivelse: Degenerativ form for demens med særlige kendetegn.

Angst: Når halen logrer med vagthunden (overkategori)

Beskrivelse: Stærk nervøsitet, der ofte påvirker krop og sind negativt.

Anomi: Når vi bliver fremmedgjorte fra samfundet

Beskrivelse: Eksistentiel mangeltilstand, hvor vi føler os frakoblet samfundet.

Anoreksi: Når vi vægrer os mod at spise

Beskrivelse: Modvilje mod at spise og uhensigtsmæssig fasten.

Aspergers syndrom: Når vi fungerer anderledes end andre

Beskrivelse: Mildere autisme, der ofte medfører social kluntethed og behov for rutiner.

Atypisk intelligens: Når vores intelligensprofil er anderledes

Beskrivelse: Statistisk unormal fordeling af styrker og kompetencer.

Autisme-spektrum-forstyrrelse: Når hjernen stiller særlige krav

Beskrivelse: Neurodivergent forstyrrelse af forskellig grad, der påvirker mange faktorer.

B

Bipolar affektiv sindslidelse: Når vi pendulerer mellem ekstremer

Beskrivelse: Skift mellem humørtilstande, der enten forekommer stærkt sænket eller hævet.

Bulimi: Når vi overspiser og udrenser

Beskrivelse: Spiseforstyrrelse med eventuelle spiseanfald og selvinduceret udtømning.

C

Cyklothymi: Når humøret svinger for meget

Beskrivelse: Humørsvingninger af markant karakter med hypomane eller subdepressive perioder.

D

Demens: Når hjernen begynder at svigte os

Beskrivelse: Degenerativ lidelse, hvor især hukommelse og problemløsning påvirkes.

Dependent personlighedsstruktur: Når vi bliver afhængige af andre

Beskrivelse: Neurotisk afhængighed af andre mennesker i hverdagen.

Depersonalisations-derealisations-syndrom: Når uvirkeligheden melder sig

Beskrivelse: Uvirkelighedsfølelser, der knytter sig til oplevelsen af selvet eller omverdenen.

Depression: Når tristheden trækker os i kulkælderen

Beskrivelse: Affektiv sindslidelse, præget af især tristhed, nedtrykthed og energitab.

Dissociativ amnesi, fugue etc.: Når vi er "ude af os selv"

Beskrivelse: En række dissociative problemer: især fortrængte episoder med fraspaltning af bevidsthed.

Dissociativ identitetsforstyrrelse: Når personligheden spaltes

Beskrivelse: Multiple og distinkte personligheder i samme person.

Dyssocial personlighedsstruktur [psykopati]: Når vi ikke kan føle empati

Beskrivelse: Personlighedsforstyrrelse præget af manglende empati, egoisme, hensynsløshed.

Dysthymi: Når depressionen er kronisk, men mildere

Beskrivelse: Vedvarende og vedholdende, men lidt mildere variant af depression.

Dødsangst: Når vi frygter livets afslutning

Beskrivelse: Overdreven frygt for at dø og tanker om døden.

E

Eksamensangst: Når vi bliver bange for at klare os dårligt

Beskrivelse: Stærk frygt for at gå til mundtlig eller skriftlig eksamen (blive bedømt).

Eksistentielle problemer: Når udfordringerne stikker dybt (overkategori)

Beskrivelse: Uhensigtsmæssig flugt fra universelle menneskelige grundvilkår.

Elektiv mutisme: Når barnet er tavst

Beskrivelse: Valgfri stumhed hos børn, der nægter at tale i bestemte sammenhænge.

Emotionelt ustabil personlighedsstruktur/borderline: Når vores følelsesliv er uden på tøjet

Beskrivelse: Personlighedsforstyrrelse præget af pludselige humørskift, rodede relationer etc.

Encoprese: Når barnet "giver slip"

Beskrivelse: Udladning af afføring på upassende tidspunkter (hos børn).

Enkelfobi: Når vi frygter konkrete situationer og objekter

Beskrivelse: Intens frygt i forbindelse med særlige sammenhænge eller begivenheder.

Enoklofobi: Når vi frygter menneskemængder

Beskrivelse: Frygt for at befinde sig i menneskemængder.

Ensomhed: Når isolationsfølelsen trænger sig på

Beskrivelse: Forarmede eller manglende interpersonelle relationer, der udløser nedtrykthed.

Enuresis: Når barnet har "uheld"

Beskrivelse: Vandladning på upassende steder og tidspunkter hos børn.

Evasiv/ængstelig personlighedsstruktur: Når aggression undertrykkes

Beskrivelse: Aggressionshæmmet overfølsomhed for kritik, nederlag og skuffelse.

F

Fibromyalgi: Når smerterne er kroniske og generelle

Beskrivelse: En kronisk smertelidelse, der kobles til psykiske dispositioner.

Forstyrret spisning: Når vores spisning bliver uhensigtsmæssig

Beskrivelse: Spisning, der er problematisk, uhensigtsmæssig eller for indsnævret.

Færdighedsforstyrrelse: Ordblindhed, staveblindhed og talblindhed

Beskrivelse: Neurodivergente udfordringer med bestemt og vigtig indlæring.

Fødselsdepression: Når det er mere end "baby blues"

Beskrivelse: Nedtrykthed og tristhed hos en forælder i forbindelse med fødsel.

G

Gaming-afhængighed/spilafhængighed: Når computerspil fylder det hele

Beskrivelse: Uhensigtsmæssige vaner med addiktiv adfærd ifm. computerspil.

Generaliseret angst: Når angsten er "frit flotterende"

Beskrivelse: Multirettet nervøsitet, bekymring og indre uro.

H

Hafefobi: Når vi frygter fysisk berøring

Beskrivelse: Ubehag ved andre menneskers berøring.

Helbredsangst: Når vi frygter at være syge

Beskrivelse: Overdrevet fokus på risikoen for at være syg.

Histrionisk personlighedsstruktur: Når vi er nødt til at være i centrum

Beskrivelse: Personlighedsforstyrrelse, præget af egocentrisk, dramatisk og hysterisk adfærd.

Hjertesorg: Når vores hjerte er blevet knust

Beskrivelse: Smerte og sorg i forbindelse med tab af en relation eller flere relationer.

Hudplukning: Når vi ikke kan lade være med at pille i huden

Beskrivelse: Hudlæsioner, der skyldes neurotisk plukken og pillen.

Hukommelsesproblemer: Når genkaldelsen og koncentrationen svigter

Beskrivelse: En påvirket eller ikke optimal funktionalitet af erindring eller fokuseringsevne.

Hypomani: Når humøret går opad på en uhensigtsmæssig måde

Beskrivelse: Opstemthed og opløftethed, der udspiller sig på problematisk vis.

I

Identitetsproblemer: Når identiteten er for "løs" eller "fast"

Beskrivelse: Følelsen af at mangle en indre kerne, være tom eller for omskiftelig.

Indre uro: Når vi ikke kan hvile i os selv

Beskrivelse: Indre urolighed, manglende indre balance og problemer med at være i sig selv.

Imposter-syndrom: Når vi frygter afsløring af inkompetence

Beskrivelse: Frygt for at være ukvalificeret til sine roller.

K

Kleptomani: Når tingene ryger i tasken

Beskrivelse: Impuls til at stjæle ting i butikker eller fra mennesker.

Konversionstilstand: Når kroppen udtrykker psyken

Beskrivelse: Psykosomatisk dannelse af fysiske symptomer.

Kropsdysmorfi: Når spejlet forvrænger

Beskrivelse: Et urealistisk og negativt selvbillede, der fordrejes af personen.

Kønsdysfori: Når vores biologiske køn føles forkert

Beskrivelse: Dybdestikkende ubehag ved at være født som mand eller kvinde.

L

Lav frustrationstolerance: Når vi ikke kan tåle modgang og stress

Beskrivelse: Lav tolerancetærskel for modgang, frustration og modstand.

Lavt selvværd: Når vi ikke føler os "gode nok", som vi er

Beskrivelse: Indre selvkritik, usikkerhed og følelse af manglende værdi.

Livskrise: Når normale livsændringer skaber psykisk nedfald

Beskrivelse: Sammenbrud af eksisterende værdier og fordring om genfødsel.

Ludomani: Når spillet bliver lidt for sjovt

Beskrivelse: Afhængighed af hasardspil.

M

Mandela-effekten: Når kollektiv erindring er fejlagtig

Beskrivelse: Det fænomen, at vi i grupper nogle gange husker forkert.

Mani: Når det gode humør tager overhånd

Beskrivelse: Løftet humør og grundstemning, der kan medføre dårlige beslutninger.

Manipulation: Når vi spiller "skak" i vores relationer

Beskrivelse: Forsøg på at tage kontrol over en anden person og drage fordel.

Masochistisk karakter: Når skyld bliver til selvsabotage

Beskrivelse: Selvsaboterende og -udslettende adfærd, der soner skyld.

Mentaliseringsproblemer: Når vores sociale kognition er udfordret

Beskrivelse: Over- eller underdrejet evne til at forstå andre og sætte sig i andres sted.

Mobning: Når det kun er sjovt for de andre

Beskrivelse: Et mønster af bevidst krænkende og sårende adfærd udført mod et offer.

Motionsafhængighed: Når vi bliver besatte af motion og træning

Beskrivelse: Kompulsiv afhængighed af at dyrke motion og træne.

Motivationsforstyrrelse: Når vi ikke kan få "motoren i gang"

Beskrivelse: Problemer med at komme igang; indlede, planlægge og gennemføre opgaver.

N

Narcissistisk personlighedsstruktur: Når storladenheden opsluger os

Beskrivelse: Forstyrrelse, præget af oppustethed, egoisme, hensynsløshed og manipulation.

Neurasteni: Når depressivitet er somatopsykisk

Beskrivelse: Kronisk udmattelse og træthed med depressivitet som ledsager.

Neurodivergens: Når hjernen fungerer anderledes (overkategori)

Beskrivelse: Atypisk hjernefunktionalitet, der giver en række udfordringer.

O

Obsessiv-kompulsiv tilstand, OCD: Når indre kaos fører til ydre kontrol

Beskrivelse: Forstyrrende tvangstanker og tvangshandlinger.

Omsorgssvigt: Når omsorgspersonerne fejler

Beskrivelse: Grundlæggende svigt fra barndommen.

Oppositionel adfærdsforstyrrelse: Når trodsigheden taler

Beskrivelse: Modsatrettet og krigerisk reaktion på krav hos børn.

P

Panikangst: Når alarmsystemet overopheder

Beskrivelse: Anfald af voldsom angst, der sætter hele systemet i alarmberedskab.

Parafili: Når vores seksualitet afviger fra normen

Beskrivelse: Atypisk seksuelle tilbøjeligheder, på godt og ondt.

Paranoid personlighedsstruktur: Når vagtsomhed er en grundindstilling

Beskrivelse: Overdrevet årvågenhed, mistroiskhed og vagtsomhed.

Passiv-aggressiv personlighedsstruktur: Når kampen foregår indirekte

Beskrivelse: Indirekte oprør gennem skjult sabotage og modstand.

Patologisk sorg: Når smerten ikke kan slippes.

Beskrivelse: Forlænget sorgreaktion på tab eller knust hjerte.

Personlighedsforstyrrelse: Når vores personlighed mangler fleksibilitet (overkategori)

Beskrivelse: En række forstyrrelser af personlighedens normale fleksibilitet.

Pica: Når vi indtager det uspiselige

Beskrivelse: Kompulsiv indtagelse af skadelige eller uspiselige ting.

Posttraumatisk belastningsreaktion, PTSD: Når såret ikke kan hele

Beskrivelse: Forlænget reaktion på chok eller traumer, der påvirker nervesystemet.

Psykisk vold: Når mishandling er mental og emotionel

Beskrivelse: Adfærd, der udvirker skade på modtagerens sind, følelser og selvværd.

Psykose: Når vores virkelighedsfornemmelse bryder sammen

Beskrivelse: Vrangforestillinger og hallucinationer.

Pyromani: Når verden skal sættes i flammer

Beskrivelse: Fascination af ild og impulsiv lyst til at starte ildebrande.

S

Samlermani/hoarding: Når vi finder tryghed i tingene

Beskrivelse: Uhensigtsmæssig tendens til at gemme og opmagasinere ting.

Seksuel forstyrrelse: Når vi plages af de ting, vi ikke taler om

Beskrivelse: Problemer, der nedsætter seksuel nydelse eller præstation.

Selvmordstanker: Når tankerne kredser om en afslutning

Beskrivelse: Besættelse af tanker om at afslutte livet.

Selvskade: Når psykisk smerte omdannes til fysisk smerte

Beskrivelse: Adfærd, der intentionelt skader egen krop.

Separationsangst: Når ængstelighed bliver til omklamring

Beskrivelse: Frygt for at blive forladt og tendens til omklamring.

Skizo-affektiv forstyrrelse: Når skizofreni og affektive lidelser mødes

Beskrivelse: Samtidig eksistens af affektive og skizofreniforme symptomer.

Skizofreni: Når forstyrrelsen bliver fundamental

Beskrivelse: En klynge psykotiske, affektive, motoriske og adfærdsmæssige problemer.

Skizoid personlighedsstruktur: Når vi trækker os ind i vores eget univers

Beskrivelse: Tilbagetrækning, indre fantasiflugt, emotionel kølighed etc.

Skizotypisk sindslidelse: Når excentricitet begynder at ligne skizofreni

Beskrivelse: Ejendommelighed, excentricitet og mindre skizofrene træk.

Skopofobi: Når vi føler ubehag ved stirren

Beskrivelse: Frygt og ubehag i forbindelse med øjenkontakt og stirren.

Skyld og skyldbetonede lidelser: Når vi hjemsøges af samvittigheden

Beskrivelse: De tre former for skyld og de respektive trusler.

Socialfobi: Når vi bliver ængstelige for at "præstere" socialt

Beskrivelse: Frygt for at præstere i forskellige forbindelser (f.eks. eksamen, småsnak, indkøb).

Spiseforstyrrelse: Når problemer påvirker spisningen (overkategori)

Beskrivelse: En række problemer med spisning.

Stalking: Når vi udsættes for overvågning og uønsket kontakt

Beskrivelse: Overvågning, kontaktforsøg, chikane og den uro, der følger med.

Stress: Når der er for meget på tallerkenen

Beskrivelse: Overbelastning af systemet, når der er for meget at se til.

Særlig sensitivitet: Når vi er ekstra følsomme og reaktive

Beskrivelse: Særlig følsomhed over for påvirkninger med emotionelle og kognitive følger.

Søvnforstyrrelse: Når vi oplever problemer med søvnen

Beskrivelse: Forskellige problemer, vi kan have med søvnen.

T

Tankemylder: Når hjernen kører på højtryk

Beskrivelse: Tornadotanker, der drøner derudad.

Tilpasningsreaktion: Krisen, som følger forandringen

Beskrivelse: Omstillingskrise, der følger store forandringer i livet.

Tourettes syndrom: Når vi har vokale eller motoriske "tics"

Beskrivelse: Stresspåvirkelig form for neurodivergens, med ufrivillige bevægelser og udbrud.

Traume: Når vores psykiske forsvar gennemtrænges

Beskrivelse: Chok/traume-påvirkning af systemet på nuancerede måder.

Trikotillomani: Når vi får impulsen til at plukke hår

Beskrivelse: Tendens til at plukke hår på sig selv, når udsat for kedsomhed eller angst.

Tvangshandlinger: Når tvangen er indvendig

Beskrivelse: Kompulsive handlinger, der har til formål at neutralisere angst.

Tvangspræget personlighedsstruktur: Når kontrollen tager overhånd

Beskrivelse: Rigid, perfektionistisk, ubeslutsom og kontrolpræget personlighedsforstyrrelse.

Tvangstanker: Når tankerne trænger sig på

Beskrivelse: Angstvækkende, påtrængende og stærkt ubehagelige tanker, der kommer igen og igen.

U

Udbrændthed: Når gnisten slukkes for alvor

Beskrivelse: Indre dødhed og demotivation, der følger alvorlig stress.

Utryg tilknytning: Når mistilliden viser sig i relationer

Beskrivelse: Relationsproblemer, der særligt viser sig ved uenighed i nære relationer.

V

Vinterdepression: Når mørket ikke kun er udenfor

Beskrivelse: Depression, der aktiveres om vinteren.

Tusinde tak for besøget, i øvrigt.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.