Evasiv/ængstelig personlighedsstruktur: Når aggression undertrykkes

Evasiv/ængstelig personlighedsstruktur

(Når aggression undertrykkes)

Ved evasiv personlighedsstruktur (også kaldet ængstelig, avoidant, aggressionshæmmet, eridofob personlighedsstruktur) forstås en personlighedsforstyrrelse, præget af:

→ Udbredt ængstelighed og sensitivitet.

→ Overfølsomhed for afvisning, kritik og negativ evaluering.

→ Tendens til at føle afvisning og kritik i sociale situationer.

→ Stor indsats for at undgå at modtage kritik.

→ Tendens til at afvisning, kritik og evaluering forstyrrer den indre balance.

→ Social hæmning og tilbageholdenhed.

→ Tendens til undgåelsesadfærd på grund af frygt for risikomomenter.

→ Anspændthed og usikkerhed i sociale situationer.

→ Lavt selvværd og utilstrækkelighedsfølelse.

→ Tendens til at føle sig socialt uduelig, uappellerende og underlegen.

→ Tilbageholdenhed ved usikkerhed om forhåndsaccept.

→ Begrænset livsudfoldelse på grund af bekymringer for sikkerhed.

→ Stærk søgen efter anerkendelse, accept og varme.

→ Undgåelse af jobs med stor interpersonel kontakt.

→ Tilbageholdenhed i intime forhold af frygt for udskamning eller latterliggørelse.

→ Frygt for at knytte sig til andre.

→ Modvillighed mod at tage personlige risici.

→ Modvillighed mod nye aktiviteter, der kan blive pinlige.

→ Frygt for egen reaktion på kritik (f.eks. rødme, gråd).

→ Tendens til at virke genert, sky, ensom og isoleret.

→ Tendens til ikke at have et stort netværk.

→ Tendens til fantasier om idealiserede forhold til andre.

→ Tendens til stærk opladning af vrede i forbindelse med krænkelser eller modgang.

→ Lav tolerance for ubehagelige stimuli og emotionel provokation.

→ Tendens til at undgå nære forhold og sårbare situationer.

→ Tendens til at anse andre som kritiske, overlegne og som havende onde hensigter.

→ Vrede. der får ikke sundt afløb, men kommer til udtryk i vredesudbrud (ketchupeffekten).

→ Ubehag ved bevidnelse af ubehagelige begivenheder i medier (fx bøger, fjernsyn).

→ Eventuelle angstfantasier om døden (indre straf, forsøg på at undslippe kontroltab).

→ Tendens til hypermentalisering og neurotisk skyld.

→ Problemer med at sætte grænser og sige fra.

Personen er typisk aggressionshæmmet. Aggression er indkapslet og får ikke et naturligt udtryk. Personen har svært ved at vise vrede og modvilje direkte, men holder det inde for længe.

Der ses, som nævnt, nogle gange følsomhed for ubehag og ildebefindende og panisk angst, når personen bevidner grusomhed, tortur, vold, død, begravelser (for eksempel i fjernsynet). Den dynamiske forklaring menes at være, at grusomheden udløser egne forbudte aggressionskonflikter (personen kan ikke skelne mellem aggressivitet og destruktivitet), og der opstår panisk angst for at miste kontrollen eller at der vil ske noget forfærdeligt.

Kognitivt ses overudviklede områder for sårbarhed og undvigelse, mens der er underudviklede områder for selskabelighed og hæmning. Andre mennesker anses af personen som kritiske, overlegne og som havende onde hensigter: Der er tendens til lav tolerance for ubehagelige stimuli og emotionel provokation, sådan at alt forbundet med noget sårbart undviges - deriblandt, i nogle tilfælde, nære forhold. [WHO (1994/2018): F60.6, s. 141; APA (2013): Sec. 2, 301.82, pp. 672-674; Oestrich (1996): Kap. 7, s. 157, 159; Cullberg (1999): Kap. 10, s. 115-116]

Der ses ofte problemer med affektiv dysregulering (vrede undertrykkes og kommer frem i udbrud) og lav frustrationstolerance (sensitivitet over for kritik).

Problemet er reelt en angstlidelse. Man kan bemærke store overlap med socialfobi og eventuelt dependent personlighedsstruktur. Desuden ses et stærkt overlap med den særligt sensitive.

I ICD-11 fjernes diagnosen, og ængsteligheden bliver kodet under trækdomænet "negativ affektivitet". Man kan diskutere, om det er en fordel.

Behandling af ængstelig/evasiv personlighedsstruktur

Denne slags strukturering af personligheden er i den "lette" ende. Der er meget god mulighed for bedring af tilstanden gennem psykoterapi. Især integrativ psykoterapi er velegnet, idet den både kan bearbejde årsagen i dybden og hjælpe med at skabe strategier på "overfladen", der udbedrer problemerne. Der er ofte brug for selvværdsarbejde, skærpelse af evnen til at mærke sine behov, følelser og lære at kommunikere dem hensigtsmæssigt. Den undertrykte vrede skal frem og bearbejdes. Angsten skal bringes under kontrol. Desuden skal personen ofte arbejde imod sin tendens til hypermentalisering og neurotisk skyld. Som sagt: Der er gode muligheder for bedring.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Anvendt litteratur

• Amerian Psychiatric Association (APA): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders - Fifth Edition (DSM-5). New School Library. American Psychiatric Publishing: Washington, DC / London, England, 2013. ISBN: ISBN 978-0-89042-554-1.
• Cullberg, Johan: Dynamisk psykiatri – i teori og praksis. Oversat af Andreas Bonnevie. København: Hans Reitzels Forlag, 1984. 5. reviderede udgave, 1999. ISBN: 978-87-412-3092-4.
• Oestrich, Irene Henriette: Tankens kraft - Kognitiv terapi i klinisk praksis. Dansk Psykologisk Forlag A/S / Munksgaard Bogklubber, 1996. 1. bogklubudgave, 1. oplag 2001. ISBN: 87-7936-175-7.
• World Health Organization (WHO): ICD-10 - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser - Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard, 1994. 1. udgave, 24. rev. oplag 2019. ISBN: 978-87-628-0042-7.

Fibromyalgi: Når smerterne er kroniske og generelle

Fibromyalgi

(Når smerterne er kroniske og generelle)

Ved fibromyalgi forstås en kronisk smertelidelse uden klart ophav, præget af:

→ Udbredte og generaliserede smerter i kroppen.

→ Diffuse smerter i muskler, led eller sener.

→ Varierende og springende smerter, der breder sig i kroppen.

→ Forstærkede smertesignaler og et ineffektivt fungerende smertesystem.

→ Smerteoplevelser ved udøvelse af tryk på størstedelen af kroppens præcise smertepunkter.

→ Smerterne skal vare i mindst tre måneder, før diagnosen er relevant.

→ Tendens til stor variation i smerterne (gode dage, dårlige dage).

Smertefornemmelser og føleforstyrrelser:

→ Svigende eller brændende smerter af "jagende" karakter.

→ Ubehagelige stikkende eller prikkende fornemmelser i kroppen.

→ Dybe, murrende smerter af mere "sløv" karakter.

→ Overfølsomhed for berøring (allodyni).

→ Følelsesløshed i kroppen.

Medfølgende problemer:

→ Nedsat fysisk udholdenhed.

→ Udmarvende træthed.

→ Søvnforstyrrelser.

→ Psykiske ændringer.

→ Hovedpine.

→ Tørre slimhinder.

→ Kolde og hvide fingre og tæer.

→ Tendens til irritabel tyktarm.

→ Tendens til irritabel blære.

→ Stivhed i kroppen.

→ Overfølsomhed for kulde og temperaturskift.

→ Uro i benene.

→ Overfølsomhed for sanseindtryk (lys, lyde, lugte etc.)

→ Susen for ørene.

→ Synsforstyrrelser.

→ Kognitive forstyrrelser, deriblandt tankemylder.

→ Hos kvinder forværring af præmenstruelle symptomer.

Kroppen har 18 præcist definerede smertepunkter. Ved fibromyalgi reagerer personen på let tryk på mindst 11 af dem. Smerten, der opleves, skal være mere end relativ ømhed.

Fibromyalgi deler symptomer med kronisk træthedssyndrom, men indebærer normalt ikke påvirket hukommelse og koncentration eller infektionssymptomer såsom feber, infektioner i svælg eller lymfeknuder. (Der er faktisk uenighed om, hvorvidt hukommelse og koncentrationen påvirkes i de kilder, jeg har anvendt.)

Lidelsen rammer i høj grad oftest kvinder. Men hvor det tidligere særligt var kvinder over 40 år, der blev ramt, ses i vor tid langt flere tilfælde under 40. Det vurderes, at mindst 2-3 procent af Danmarks befolkning lider af fibromyalgi.

Lidelsen er i familie med kronisk træthedssyndrom og piskesmæld. Der er konstateret klar sammenhæng mellem forudgående psykiske eller fysiske problemer og senere forekomst af fibromyalgi.

Det er meget velkendt, at stress forværrer fibromyalgi. Der er set overbevisende sammenhænge mellem affektive sindslidelser og fibromyalgi, især depression. Desuden også tendens til angst og personlighedsforstyrrelser, der involverer angst: deriblandt tvangsprægning, ængstelig personlighedsstruktur, emotionel ustabil personlighedsstruktur eller dependent personlighedsstruktur. Ikke mindst er fibromyalgi også påvist, at kunne hænge sammen med traumer, især PTSD. [Isager (2001): Kap. 1, s. 22, 27, fibromyalgi, gigtforeningen, sundhed]

Læs eventuelt mere om neurasteni her på bloggen.

Behandling af fibromyalgi

Fibromyalgi er en meget generende sygdom, der er svær at leve med. Den er optaget i globale diagnostiske systemer, men har desværre været udsat for en del skepsis, både i lægevidenskaben og i den almene befolkning.

Der findes nogle fysiske tiltag, man kan anvende, for at lindre symptomerne. Men udover disse tiltag mangler lægevidenskaben klare strategier til behandling. Dog er det bemærkelsesværdigt, at der er en klar statistisk sammenhæng mellem psykisk sårbarhed og fibromyalgi. Fibromyalgiens smerter kan heller ikke fjernes ved brug af psykoterapi. Det er ihvertfald kun i tilfælde af konversionssymptomer, hvor det kan gøre sig gældende.

I langt de fleste tilfælde vil psykoterapi i forbindelse med fibromyalgi handle om at komme frem accept af tilstanden og lære at tackle det på en hensigtsmæssig måde. Det er ikke en lille indsats. Én ting er at leve med smerter og træthed, en anden ting er at leve godt med sine smerter og træthed. Behandlingen vil ofte indebære kognitive teknikker.

Gå til oversigt over psykiske problemer.

Gå til forsiden af bloggen.

Gå til websitet for klinikken.

Anvendt litteratur

• Isager, Henrik: Stress og udstødelse: Fibromyalgi, kronisk træthedssyndrom og piskesmæld. Højbjerg: Forlaget Hovedland, 2001. 1. oplag. ISBN: 87-7739-524-7.

Forstyrret spisning: Når vores spisning bliver uhensigtsmæssig

Forstyrret spisning

(Når vores spisning bliver uhensigtsmæssig)

Ved forstyrret spisning forstås et problem, præget af:

→ Et mønster af spisning og næringsindtag, der påvirker helbredet negativt.

→ Strenge madregler eller -ritualer.

→ Undgåelse af madgrupper eller fødevarer med bestemt indhold, teksturer eller farver.

→ Kompensatorisk adfærd, der skal modgå indtaget næring.

→ At bruge teknikker for at snyde systemet til oplevelse af mæthed (f.eks. langsom spisning).

→ Følelsen af skyld, væmmelse eller angst før eller efter spisning.

→ Bevidst udeladelse af måltider og tendens til at springe dem over.

→ Tendens til kun at ville indtage "udrensende" næring.

→ Brug af afføringsmidler, vanddrivende eller selvinduceret opkastning.

→ Obsessiv tendens til at holde regnskab med mad eller kalorier.

→ Tendens til at veje sig eller tage sine mål ofte.

→ Uhensigtsmæssig fasten eller spiseanfald.

→ Brug af stereoider, kreatin eller afmagringspiller.

→ Tendens til at følge uhensigtsmæssige kostdiller, der skader helbredet.

Vigtig sidebemærkning:

→ Mønsteret lever ikke op til kriterier for spiseforstyrrelser.

Psykologiske følgevirkninger:

→ Negativt kropsbillede (jf. kropsdysmorfi).

→ Lavt selvværd og mindreværdsfølelser.

→ Tendens til depressivitet og angst.

→ Lav frustrationstolerance og affektiv dysregulering.

→ Søvnproblemer.

→ Tankemylder og indre uro.

Mulige fysiske ledsageproblemer:

→ Muskelkramper.

→ Underernæring.

→ Stofskifteproblemer.

→ Mave- og tarmproblemer.

→ Knogleskørhed.

Forstyrret spisning kan anses som et spektrum mellem normal spisning og spiseforstyrrelser. Problemet ligner spisesforstyrrelser, men har en lavere alvorsgrad. Lidelsen kan indebære restriktiv, kompulsiv, uregelmæssig eller ufleksibel spisning.

At forpligte sig på at leve med usunde, selvpålagte diæter er en almindelig form for forstyrret spisning. Ikke alle diæter er usunde, men mange af dem er.

Når madindtaget begrænses på uhensigtsmæssig vis, vil kroppen typisk reagere med at nedsætte stofskitet, således energien bevares mest muligt. Appetitten vil forøges og lysten til maden vil stige. Her bliver personen ofte irritabel og træt. 

Der er stærkt forhøjet risiko for udvikling af egentlig spiseforstyrrelse, for eksempel anoreksi eller bulimi. Disse kan blive langt mere skadelige og eventuelt livstruende. [Kilde: Nedc, Healthline]

Personen kan eventuelt være præget af identitetsforvirring eller øvrige eksistentielle problemer. Det er også en mulighed, at personen er præget af neurodivergens, for eksempel Aspergers syndrom eller andre forstyrrelse på autisme-spektrummet.

Behandling af forstyrret spisning

Jeg anser forstyrret spisning som en adfærdsmæssig modifikation af et forstyrret selvbillede, der ofte hænger sammen med personens relationer, omgivelser og øvrige levevis. Forstyrret spisning er velegnet at behandle med ren psykoterapi. Det er muligt at oprette et sundere forhold til kroppen, mad og til sig selv som helhed.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Færdighedsforstyrrelse: Ordblindhed, staveblindhed og talblindhed

Færdighedsforstyrrelse

(Ordblindhed, staveblindhed og talblindhed)

Ved færdighedsforstyrrelse forstås en samling af udfordringer, som særligt træder frem i skolealderen. Der findes en række forskellige. Her nævner jeg tre forskellige: ordblindhed (dyslexi), staveblindhed (dysgrafi) og talblindhed (dyskalkuli). Alle tre betragtes som en form for neurodivergens.

(1) Dyslexi (ordblindhed) er præget af:

→ Væsentlig forstyrrelse af læseevnen.

→ Eventuelt påvirket læseforståelse.

→ Besvær med ordgenkendelse.

→ Problemer med højtlæsning.

→ Problemet skyldes ikke mental alder, synsproblemer eller manglende skoling.

→ Eventuelt forudgående problemer med sprogudvikling.

[WHO (1994/2018): F81.0, s. 160-161]

(2) Dysgrafi (staveblindhed) er præget af:

→ En specifik betydelig mangelfuld udvikling af stavefærdighed.

→ Problemet omfatter både skrift og højtstavning.

→ Der er ingen forstyrrelse af læseevnen (ordblindhed).

→ Problemet skyldes ikke retardering, synsproblemer eller manglende skoling.

[WHO (1994/2018): F81.1, s. 161]

(3) Dyskalkuli (talblindhed) er præget af:

→ En specifik regnevanskelighed med tilbagestående evner.

→ Nedsat evne til basale regnefærdigheder (addition, subtraktion, multiplikation, division).

→ Problemet skyldes ikke mental retardering eller mangelfuld skolegang.

[WHO (1994/2018): F81.2, s. 161]

Der følger ofte særlige problemer med hukommelse og koncentration med færdighedsforstyrrelser. Der ses også ved neurodivergens generelt en tendens til affektiv dysregulering, for eksempel i form af vredesudbrud og lav frustrationstolerance.

Det er en almindelig misforståelse, at mennesker, der for eksempel ikke er gode til at læse, skrive eller til matematik, er "dumme" eller ubegavede. Det er en kæmpe fejl. Færdighedsforstyrrelse indebærer atypisk intelligens. Mange intelligente mennesker er ordblinde eller kæmper med matematik. En IQ-test måler ikke størstedelen af de menneskelige intelligenser, men primært det sproglige og især logisk-matematiske. Dette er langtfra repræsentativt for en persons faktiske intelligens.

Behandling af færdighedsforstyrrelse

Det ville være ret uretfærdigt at kalde disse færdighedsforstyrrelser for "psykiske lidelser". Det er tværtimod tilstande, som sandsynligvis er neurologiske. Jeg anser det mere som ledsagesymptomerne, der skal behandles. Psykoterapi kan ikke fjerne ordblindheden eller problemerne med matematik, men terapi kan hjælpe med personens medfølgende lave selvværd og øvrige ledsagende problemer.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Anvendt litteratur

• Amerian Psychiatric Association (APA): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders - Fifth Edition (DSM-5). New School Library. American Psychiatric Publishing: Washington, DC / London, England, 2013. ISBN: ISBN 978-0-89042-554-1.
• World Health Organization (WHO): ICD-10 - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser - Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard, 1994. 1. udgave, 24. rev. oplag 2019. ISBN: 978-87-628-0042-7.

Fødselsdepression: Når det er mere end "baby blues"

Fødselsdepression

(Når det er mere end "baby blues")

Ved fødselsdepression forstås en særlig slags depression, som er forbundet med en fødsel. Symptomerne er værre end normal "baby blues" (nedtrykthed i forbindelse med fødsel) og præget af:

→ Stærk tristhed, nedtrykthed og kraftig gråd.

→ Markant tab af energi og glæde.

→ Stærke humørsvingninger.

→ Alvorlig angst og kraftig bekymring.

→ Intens irritabilitet og vrede.

→ Tendens til at føle sig overvældet.

→ Overvældende træthed.

→ Besvær med at tænke klart og træffe beslutninger.

→ Appetitproblemer og spiseproblemer.

→ Søvnforstyrrelser, tit for meget eller lidt søvn.

→ Glemsomhed og koncentrationsbesvær.

→ Seksuelle forstyrrelser, især nedsat sexlyst.

→ Følelser af håbløshed, lavt selvværd, utilstrækkelighed, skam, skyld.

→ Rastløshed og indre uro.

→ Eventuelle panikanfald.

→ Reduceret evne til at håndtere daglige opgaver.

→ Nedsat lyst eller evne til at tage sig af babyen.

→ Besvær med at knytte sig til babyen.

→ Frygt for ikke at være en god mor.

→ Tilbagetrækning fra familie og venner.

→ Tanker om selvskade eller om at skade barnet.

→ Tanker om død eller selvmord.

→ Symptomer udvikles op til et år efter fødslen.

→ Eventuelt kan symptomerne have udviklet sig før fødslen.

Fædre kan også opleve fænomenet; her er symptomerne de samme.

Det kan blive værre endnu. Ved fødselspsykose forstås en værre og sjældnere tilstand, hvor moderen føler forvirring eller fortabthed, har tvangstanker om barnet, oplever hallucinationer og vrangforestillinger, har søvnproblemer, føler sig overenergisk og oprevet, føler sig paranoid og evt. forsøger at skade sig selv eller barnet. [Kilde: Mayoclinic]

Fødselsdepression er ofte en tilpasningsreaktion og er i realiteten koblet til oplevelsen af stress. Selve overgangen til at blive forælder er for mange også en anledning til en livskrise. Læs også mere om depression i almindelighed.

At blive mor eller far kan påvirke vores følelse af identitet. Den nye rolle er meget kraftfuld og kan give anledning til identitetsproblemer.

Depressive lidelser indikerer affektiv dysregulering (besvær med at regulere tristhed "opad") og i de slemme perioder ses tit en lav frustrationstolerance.

Vi skal heller ikke glemme, at fødsler kan være voldsomme, og at fødslen i sig selv kan anses som et traume. Det gælder især for ekstremt korte/intense fødsler eller meget langvarige, smertefulde eller livstruende fødsler, at moderen (og faderen) kan opleve det som en særligt "skadelig" begivenhed. Faderen kan blive lammet af en frygtelig følelse af magtesløshed, og moderne kan opleve fødslen som torturlignende.

Men livet med barnet i de første perioder kan også være ret grusomt. For ingen forbereder de nybagte forældre på, hvordan livet bliver efter fødslen. Ikke alle babyer sover hele tiden. Amning kan være et fuldtidsjob. Nogle børn har øreproblemer, for korte tungebånd, mavesmerter, forstoppelse osv. Har babyen ondt? Er babyen træt? Er han/hun ved at blive kvalt? I realiteten er der mange ting, der kan kaste grus i glæden. Manglen på søvn, forstyrret døgnrytme, praktiske problemstillinger og et radikalt ændret parforhold er alle faktorer, der ikke ligefrem skaber livsglæde. Derfor burde fødselsforberedelse nok i højere grad adressere livsskiftet, der følger fødsel.

Behandling af fødselsdepression

Psykoterapi er meget virksom ved fødselsdepression. Det hjælper enormt meget at tale om det. For en stor del af problemet ligger ofte i de tabubelagte mørke tanker, der ikke kommer til udtryk. At blive forælder er en voldsom begivenhed. Og vi hører overalt, hvor dejligt det skal være. Vi kan hurtigt komme til at føle os forkerte og hjerteløse, når vi slås med modsatrettethed og længsel efter ro. Disse ting er naturlige; vi har brug for et nyt perspektiv og redskaber til at håndtere situationerne. Alt bliver nemlig bedre med tiden. Men vi kan alle have brug for vejledning og en samtale med en livserfaren person med speciel faglig indsigt.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Gaming-afhængighed/spilafhængighed: Når computerspil fylder det hele

Gaming-afhængighed / Spilafhængighed

(Når computerspil fylder det hele)

Ved gaming-afhængighed (eller mere fordansket spilafhængighed) forstås en forstyrrelse, præget af:

→ Intens og overvældende trang til at spille computerspil.

→ Brug af overdrevne mængder tid på at spille computerspil.

→ Manglende kontrol over computerspilsvaner og skærmtid.

→ Problemer med at koncentrere sig om andet end computerspil.

→ Brug af overdrevne mængder af penge på computerspil.

→ Social tilbagetrækning på grund af computerspil.

→ Nedprioritering af andre aktiviteter på grund af computerspil.

→ Fortsættelse af computerspil, selvom man har erkendt problemet.

→ Tendens til at svigte pligter og undvige ansvar på grund af computerspil.

→ Irritabilitet, angst eller vrede, når spillet skal standses.

→ Behov for stigende grad af skærmtid for at nå samme nydelsesniveau.

→ Forsømmelse af udseende, fx mangel på personlig hygiejne eller pleje.

→ Forsømmelse af skole eller arbejde på grund af computerspil.

→ Forsømmelse af relationer på grund af computerspil.

→ Løgn og bedrag omkring omfanget af spilaktiviteten.

→ Overvægt på grund af manglende motion.

→ Søvnforstyrrelser, fx søvnløshed.

→ Tab af sociale evner, eventuel ensomhed.

→ Problemer med at styre følelser (affektiv dysregulering).

→ Voldelig optræden.

→ Øjenproblemer.

→ Spændingshovedpine.

→ Rygsmerter.

→ Hyperarousal (konstant alarmberedskab) og stress.

Det menes at op til 10 procent af mennesker lider af afhængighed af computerspil eller konsolspil. 

Der er uenighed om, hvorvidt gaming-afhængighed skal anses som en form for afhængighed eller en separat mental forstyrrelse. Mange sammenligner problemet med ludomani. Men der er ofte ikke økonomiske tab inkluderet i computerspil. Desuden indebærer computerspil højere betoning af personens evner og ikke ren statistisk chance for succes.

Nogle mennesker har nemmere ved at blive afhængige af "belønninger", som opnås ved at spille computerspil og forefindes i form af stigende mængder dopamin. Her kan man fremhæve folk, der lider af neurodivergens såsom AD(H)D, eller mennesker, der befinder sig inden for autisme-spektrummet, eksempelvis mennesker med Aspergers syndrom. Men der kan være andre grunde til disse problemer.

Mange bruger computerspil som en flugt fra virkeligheden (eskapisme). Det er vigtigt at udrede, om personen måske er depressiv, eller måske lider af øvrige mentale problemer, som der flygtes fra. Nogle bruger også computerspil som en midlertidig metode til at hæve en beskadiget selvtillid. [Kilder: Clevelandclinic, Mayoclinic]

De fleste fokuserer på afhængighed af populære onlinespil som for eksempel Grand Theft Auto, Counterstrike, DOTA, RuneScape, Minecraft, World of Warcraft etc. Disse spilles på PC og konsoller, men kræver også en vis mængde koncentration og præstation.

Efter min erfaring er gamingafhængighed en meget mere udbredt problematik i befolkningen, hvis man medregner mobilspil og øvrige former for spil. Også "afslappende" tabletspil og Android-spil er meget vanedannende og kan føre til afhængighed.

Kort sagt: problemet kan være mere omfattende, end vi går og tror. Og der er mange nuancer af gamingafhængighed. Dog skal vi heller ikke "male fanden på væggen". Et spil er også bare et spil. Og mange kan faktisk udvikle evner ved at spille spil, der sætter hjernen i gang og træner bestemte evner, såsom frustrationstolerancen.

Hvis du er bekymret for dit barns forbrug af computerspil, så kan du starte med at undersøge, om det skyldes mangel på inspiration, kedsomhed, kompensation for andre mangler, opsøgning af spænding, flugt fra virkeligheden eller en reaktion på øvrige problemer. Hvis du frygter, at dit barns forbrug skyldes dybere problemer, så kan psykoterapi være en god hjælp. Hvis du til gengæld tænker, at det skyldes manglende engagement i andre ting, så kan det være, de har brug for inspiration.

Dertil skal det nævnes, at mange mænd "afstresser" ved at spille computerspil, men at der faktisk er en hormonel begrundelse for det, som forklarer, hvorfor netop mænd har større tendens til det. Når mænd kæmper med vanskelige projekter eller har problemer i parforholdet eller på arbejdet, falder deres testosteronniveau. Faldende niveauer af testosteron øger risikoen for depression. Mænd kan øge deres testosteronproduktion ved at klare andre opgaver, for eksempel gennem computerspil. Det er velkendt, at succesfornemmelsen, som følger med at overvinde opgaver i computerspil, også er med til at hæve niveauet og faktisk modvirke depression. Derfor er det centralt at afgøre, om spilafhængigheden er en reaktion på depression, eller om det faktisk er en del af modgiften.

Computerspil kan altså være harmløse, men de kan også være skadelige. Det handler ikke om spillene, men om måden, "gameren" spiller dem på, og dennes mentale indstilling til det.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Generaliseret angst: Når angsten er "frit flotterende"

Generaliseret angst

(Når angsten er "frit flotterende")

Ved generaliseret angst (ofte forkortet GAD) forstås en forstyrrelse, præget af:

→ Overdrevet, vedvarende, generel og "frit flotterende" angst.

→ Angsten er ikke begrænset til særlige situationer eller omstændigheder.

→ Angsten knytter sig til to eller flere vigtige livsområder (f.eks. helbred, jobsituation).

→ Vedholdende nervøsitet, anspændthed og bekymring.

→ Overdrevet ængstelighed angående normale begivenheder og problemer.

→ Frygt for katastrofer og ulykker angående personen selv eller nærtstående.

→ Bekymringer, som er svære at styre, og giver anledning til voldsom uro.

→ Tankemylder, som grænser til tvangstanker.

→ Uvirkelighedsfornemmelse.

→ Tendens til sammenfaren.

→ Koncentrationsbesvær.

→ Irritabilitet (jf. affektiv dysregulering).

→ Indsovningsbesvær og dårlig søvn.

→ Dødsangst.

Kropslige symptomer inkluderer:

→ Rysten og sitren.

→ Muskelspændinger eller -smerter.

→ Sveden.

→ Svimmelhed og ørhed.

→ Hjertebanken.

→ Kvælningsfornemmelse.

→ Varme- eller kuldefølelse.

→ Følelsesløshed i kroppen.

→ Rastløshed.

→ Synkebesvær.

→ Udmattelse.

→ Muskeltrækninger.

→ Kvalme.

→ Diarré.

Generaliseret angst ses tit sammen med stress, irritabel tarm og hovedpine. Mange blander det sammen med depression, OCD, psykotiske lidelser eller andre angsttilstande (panikangst, socialfobi, separationsangst etc.), traumer (for eksempel PTSD), anoreksi, kropsdysmorfi og helbreds-/sygdomsangst. [WHO (1994/2018): F41.1, s. 102-103; APA (2013): Sec. 2, 300.02, pp. 222-223; Cullberg (1999): Kap. 10, s. 116-117]

Desuden ses der ved generaliseret angst ofte lavt selvværd, seksuelle forstyrrelser (i pressede perioder) og en høj reaktivitet over for stress. Der ses ofte problemer med affektiv dysregulering og lav frustrationstolerance.

Bemærk også, at særligt sensitive mennesker deler mange symptomer med personen med generaliseret angst.

Behandling af generaliseret angst

I mange tilfælde er der god udsigt til bedring ved hjælp af psykoterapi. En del af behandlingen vil være affektiv, og en del af behandlingen vil være kognitiv. Den dybtgående årsag til problemet skal findes, og der skal udvikles teknikker til at håndtere uroen og bekymringerne. Der skal normalt arbejdes med selvværd, følelsesregulering og især angsthåndtering.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Anvendt litteratur

• Amerian Psychiatric Association (APA): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders - Fifth Edition (DSM-5). New School Library. American Psychiatric Publishing: Washington, DC / London, England, 2013. ISBN: ISBN 978-0-89042-554-1.
• Cullberg, Johan: Dynamisk psykiatri – i teori og praksis. Oversat af Andreas Bonnevie. København: Hans Reitzels Forlag, 1984. 5. reviderede udgave, 1999. ISBN: 978-87-412-3092-4.
• World Health Organization (WHO): ICD-10 - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser - Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard, 1994. 1. udgave, 24. rev. oplag 2019. ISBN: 978-87-628-0042-7.

Hafefobi: Når vi frygter fysisk berøring

Hafefobi

(Når vi frygter fysisk berøring)

Ved hafefobi (eller haphephobia) forstås en enkelfobi, som er præget af:

→ Frygt for at blive berørt fysisk af andre.

→ Stærkt ubehag ved fysisk kontakt med andre mennesker.

→ Intens og irrationel frustration ved tanken om at blive berørt.

→ Undgåelse af menneskekontakt eller for eksempel håndtryk eller kram.

→ Eventuel svingning i frygten afhængigt af, hvor godt man kender personerne.

Ved "tvungen" berøring opleves kropslige symptomer:

→ Rysten.

→ Sveden.

→ Hjertebanken.

→ Hurtig vejrtrækning.

→ Gråd. 

→ Fastfrysning eller flugt (jf. traume-reaktion).

→ Eventuelle panikanfald.

Mennesker med fobien kan undgå kontakt og risikerer at blive socialt isolerede og opleve ensomhed. Der findes en variant, som handler om bestemt berøring af det modsatte køn. Denne type fobi er ikke typisk forbundet til andre angstrelaterede tilstande såsom socialfobi eller frygt for intimitet, idet mange med berøringsangst kan danne varme og nære bånd med andre. Det kan indebære undgåelse af håndtryk og kram, folk som har romantisk interesse i personen eller sociale situationer hvor der anticiperes en form for fysisk interaktion.

Tilstanden er forskellig fra allodyni, hvor personen er hypersensitiv over for berøring. Ligesom andre enkelfobier kan der være en genetisk eller miljømæssig faktor i fobien, mens traumatiske erfaringer også kan være en årsag. Behandlingen indebærer tit kognitiv adfærdsterapi med eksponering. [Kilde: Verywellmind]

Læs eventuelt også mere om enkelfobi, agorafobi eller evasiv/ængstelig personlighedsstruktur.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Helbredsangst/sygdomsangst: Når vi frygter at være syge

Helbredsangst/sygdomsangst

(Når vi frygter at være syge)

Ved helbredsangst (sygdomsangst, IAD, hypokondertilstand) forstås en lidelse, præget af:

→ Vedvarende optagethed af muligheden for at have en eller flere fysiske sygdomme.

→ Sygdommene som mistænkes er alvorlige og fremadskridende.

→ Sygdommene er navngivne og specifikke.

→ Vedvarende somatiske klager.

→ Tolkning af normale og almindelige fornemmelser som abnorme og ubehagelige.

→ Symptomerne er reelt ikke til stede eller kun i mild grad.

→ Optagethed af fysisk fremtoning og påstande om deformitet.

→ Krav om undersøgelser og behandling.

→ Hyppige undersøgelser med negative resultater (modbevis af sygdom).

→ Kun forbigående accept af undersøgelser, der ikke viser en fysisk forklaring.

→ Højt angstniveau, tendens til at blive nemt bange for helbredsstatus.

→ Tendens til kraftig dødsangst.

→ Utilfredshed med lægeundersøgelserne og behandling.

→ Tit koncentreres frygten om et eller to organsystemer.

→ Hvis der er genetisk disposition, er angsten ude af proportioner med truslen.

→ Eventuelt ses modsat ovenstående en undgåelse af lægeaftaler.

Mange blander det sammen med somatisering, generaliseret angst, kropsdysmorfi, OCD eller somatiske vrangforestillinger. [WHO (1994/2018): F45.2, s. 118; APA (2013): Sec. 2, 300.7, pp. 315-316]

Der er ofte tale om relativt fornuftige grunde til de kropslige bekymringer. Typisk er det udslæt, rødme, fedtknuder, hævelser, hævede blodårer, atypisk hjerterytme eller øvrige almindelige fysiske symptomer, der kan udløse helbredsangsten.

Den hyppige nævnte sammenblanding med generaliseret angst (GAD) skyldes, at generaliseret angst ofte har helbredsangst som et af de emner, angsten retter sig mod. Derfor skal man som behandler altid undersøge, om bekymringer er en mere generel tendens.

Lidelsen hænger også nogle gange sammen med dependens og separationsangst. Psykodynamisk foreligger der her en sekundærgevinst: Nogle mennesker har et socialt aspekt i symptomdannelsen, hvor de er vant til at blive belønnet med omsorg og opmærksomhed, når de oplever symptomer for helbredet. I dette tilfælde er det ofte en isolationsangst, der presser "nedefra" og forårsager helbredsangsten.

Personen med IAD er ofte rationel, men har momentane svigt, hvor irrationaliteten og følelserne tager komplet over. Følelsen af panik er meget intens og overvældende. Det kan give panikanfald i mange tilfælde. Der er tale om affektiv dysregulering.

Der opstår meget ofte en negativ spiral imellem helbredsangst og lægeundersøgelser. Personen opsøger ofte meget hyppigt lægeundersøgelser for de samme bekymringer. Undersøgelsen og de manglende fund giver kun midlertidig beroligelse. Spiralen flammer op igen senere, og det hele begynder forfra. Denne spiral skal brydes, hvis terapien skal kunne fungere.

Helbredsangst kan flyde sammen med specifikke fobier. I nogle tilfælde, hvor personen udvikler fobi for bakterier, for eksempel, kan det ende med at begrænse så meget, at det forårsager dyb ensomhed.

Behandling af helbredsangst

Sygdomsangst er ofte en genstridig størrelse. Der kan ofte være gode udsigter til behandling ved brug af psykoterapi. Man behandler de forskellige tilfælde forskelligt, alt efter symptomernes natur: hvornår, hvordan og hvorfor.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Anvendt litteratur

• Amerian Psychiatric Association (APA): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders - Fifth Edition (DSM-5). New School Library. American Psychiatric Publishing: Washington, DC / London, England, 2013. ISBN: ISBN 978-0-89042-554-1.
• World Health Organization (WHO): ICD-10 - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser - Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard, 1994. 1. udgave, 24. rev. oplag 2019. ISBN: 978-87-628-0042-7.

Histrionisk personlighedsstruktur: Når vi er nødt til at være i centrum

Histrionisk personlighedsstruktur

(Når vi er nødt til at være i centrum)

Ved histrionisk personlighedsstruktur forstås en personlighedsforstyrrelse, præget af:

→ Overfladisk og labil emotionalitet (humørsvingninger).

→ Overdrevne og hurtigt skiftende følelsesudtryk.

→ Tendens til at emotionalisere for at aflede fra de egentlige problemer.

→ Tendens til dramatisk og teatralsk optræden.

→ Opmærksomhedssøgende og selviscenesættende adfærd.

→ Ekshibitionistiske tendenser og behov for at virke betagende, fortryllende og charmerende.

→ Tendens til at være ukomfortabel, når personen selv ikke er i centrum.

→ Problemer med at dele spotlyset med andre.

→ Tendens til at spille ubevidste rolle (for eksempel offer, heltinde, prinsesse).

→ Barnligt selvbillede, som fritager personen fra ansvar.

→ Egocentricitet og manglende hensyntagen til andre.

→ Forfængelighed, optagethed af eget udseende og tiltrækningsevne.

→ Manipulerende adfærd.

→ Eventuelt kan personen "true" for at opnå omsorg og opmærksomhed.

→ Abnorm sårbarhed.

→ Udtalt letpåvirkelighed og suggestibilitet.

→ Søgen efter spænding og anerkendelse.

→ Hurtigt dalende interesse og tendens til at kede sig nemt.

→ Styring mod umiddelbar tilfredstillelse.

→ Tendens til pseudoseduktivitet (flirten uden mål).

→ Upassende forførende adfærd.

→ Brug af fysikalitet til at tiltrække opmærksomhed.

→ Tendens til at flirte med andres kærester uden at tage ansvar.

→ Forsømmelse af ældre relationer til fordel for nye.

→ Tendens til at betragte forhold som tættere, end de er.

→ Svære venskaber med mennesker af samme køn eller rivaliseringstendens.

→ Tendens til provokerende adfærd.

→ Impressionistisk talemåde med mangelfulde detaljer.

→ Tendens til at glemme let (et særpræget hukommelsesproblem).

→ Markant forskel mellem udvist interesse og engagement.

→ Stor forskel mellem udvist entusiasme og den indre tilstand.

→ Hysteriske symptomer, deriblandt måske helbredsangst eller konversionssymptomer.

→ Besvær med at opnå emotionel intimitet.

→ Problemer med at opnå seksuel tilfredsstillelse (jf. seksuelle forstyrrelser).

→ Tendens til afhængighed i relationer.

→ Idolisering af trygge forbilleder "på afstand".

Opvæksten har tit været præget af drivhustendens og for stærk ambivalent tilknytning til forælder af modsatte køn. Bemærk at histrionikere reagerer irritabelt på sammenbrud af ubevidste roller.

Der ses eventuelt en øget selvmordsrisiko i visse tilfælde.

Hvis personen bliver vred kan der ses affektiv dysregulering i form af vredesudbrud eller grådudbrud. Der kan også typisk ses en lav frustrationstolerance.

Lidelsen findes på tværs af Kernbergs matrix (eller clusters) i den forstand, at langt de fleste histrionikere er neurotisk strukturerede eller blot har en hysteriform normalpersonlighed (har altså jegstyrke og er egnet til terapi; disse har normalt uddannelse, jobs og venskaber), mens infantile hysterikere har borderline-struktur og er præget af jegsvaghed og har et mere forkludret liv. Disse kan overlappe med emotionelt ustabil personlighedsstruktur i en sådan grad, at behandlingen bør pege i den retning. Depressive hysterikere er i risikozonen for farligt sammebrud og psykosomatiske symptomer (jf. konversionstilstand). [WHO (1994/2018): F60.4, s. 139-140; APA (2013): Sec. 2, 301.50, pp. 667-668; Oestrich (1996): Kap. 7, s. 157, 159-160; Cullberg (1999): Kap. 11, s. 131-137]

Lidelsen kan godt overlappe noget med narcissistisk personlighedsstruktur. Der er tydelige overlap mellem selviscenesættelsen, dramatiseringstendensen, egoismen og manipulationen. (Jeg er stødt på en del modsatrettede kilder omkring, hvordan de to diagnoser forholder sig til hinanden.) Der er ofte kraftigere angst, bekymring og mere velfungerende skyld hos histrionikere. Desuden har histronikere et større behov for varme fra andre, hvor narcissisten ofte vil søge en mere "overfladisk" beundring.

Bemærk at PDM (den psykodynamiske manual) skelner mellem hysterisk og histrionisk og tildeler førstnævnte neurotisk struktur og sidstnævnte borderlinestruktur. Denne distinktion bruges ikke udbredt. Cullberg skelner mellem histrioniske typer af neurotisk karakter og af borderline-karakter og kalder dem alle "hysterikere".

Behandling af histrionisk personlighedsstruktur

Det er muligt at behandle problemet ved brug af psykoterapi.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Anvendt litteratur

• Amerian Psychiatric Association (APA): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders - Fifth Edition (DSM-5). New School Library. American Psychiatric Publishing: Washington, DC / London, England, 2013. ISBN: ISBN 978-0-89042-554-1.
• Cullberg, Johan: Dynamisk psykiatri – i teori og praksis. Oversat af Andreas Bonnevie. København: Hans Reitzels Forlag, 1984. 5. reviderede udgave, 1999. ISBN: 978-87-412-3092-4.
• Oestrich, Irene Henriette: Tankens kraft - Kognitiv terapi i klinisk praksis. Dansk Psykologisk Forlag A/S / Munksgaard Bogklubber, 1996. 1. bogklubudgave, 1. oplag 2001. ISBN: 87-7936-175-7.
• World Health Organization (WHO): ICD-10 - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser - Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard, 1994. 1. udgave, 24. rev. oplag 2019. ISBN: 978-87-628-0042-7.

Hjertesorg: Når vores hjerte er blevet knust

Hjertesorg

(Når vores hjerte er blevet knust)

Ved hjertesorg (eller knust hjerte) forstås en nedtrykt tilstand, præget af:

→ Et ulykkeligt brud med en partner, ven eller familiemedlem.

→ Intens skuffelse over afvisning fra en ønsket part.

→ Bruddet kan være gensidigt eller ensidigt.

→ Bruddet kan være eksplicit eller implicit.

→ Ubearbejdede følelser i forbindelse med bruddet.

→ Sorg over tabet af relationen eller kontakten.

→ Manglende evne til at slippe relationen og fortiden.

→ Depressive symptomer: tristhed, glædestab, energitab.

→ En gennemgående følelse af tomhed og ensomhed.

→ Tvivl, usikkerhed og forvirring omkring bruddet.

→ Oplevelse af apati eller indre dødhed eller indre uro.

→ Problemer med at nyde tilværelsen efter bruddet.

→ Manglende lyst og motivation til at leve livet fuldt ud.

→ Tendens til at tænke på den mistede person/relation hele tiden.

→ Tendens til at tankerne kredser omkring fortiden hele tiden.

→ Tendens til at tænke på alle de dårlige eller gode ting i relationen.

→ Tendens til at føle skyld og have dårlig samvittighed over bruddet.

→ Tendens til tankemylder eller tvangstanker omkring bruddet.

→ Pinefulde minder om de gode stunder i relationen.

→ Problemer med at glemme relationen og komme videre.

→ Søvnforstyrrelser, for eksempel problemer med at falde i søvn.

→ Lavt selvværd og utilstrækkelighedsfølelse.

→ Problemer med at finde motivation til at være aktiv.

→ Nedsat funktionalitet i dagligdagen.

→ Intens vrede og bitterhed rettet mod den anden part i relationen.

→ Rugen over svigt fra den anden part i relationen.

Denne kategori er ikke en ægte diagnostisk kategori. Det er faktisk en reaktiv depression, der ligner sorg meget. Og sorg kan i visse tilfælde blive til et traume. Forskellen er, at forlænget sorg indebærer et definitivt og utvetydigt tab af en person, mens hjertesorg indebærer et brud, hvor begge parter lever.

Man kan også anskue det som en eksistentiel problematik.

Det forekommer særligt i romantiske interesser og relationer. "Kærlighedens flamme" svarer meget fint, og næsten ironisk, til det "brændte hjerte".

Måske blev man afvist af sin udkårne, måske begyndte ens bedste ven at lægge en på is, måske slog kæresten op, måske vil ægtefællen skilles, måske afbrød en søskende forbindelsen. Uanset om tingene "glider ud i sandet" eller der forekommer et direkte brud, kan det resultere i intens hjertesorg.

Når vi bryder med en vigtig person, eller mister forbindelsen mod vores vilje, er det normalt at vi fortsætter med at reagere i omkring et halvt år efter. Hvis reaktionen fortsætter, kan det være at der er brug for professionel hjælp.

At hænge fast i sorgen over sit knuste hjerte kan skyldes oplevelse af svigt. Det kan skyldes modsatrettede følelser og ambivalens. Det kan skyldes intens ensomhed. Det kan også bare skyldes, at man faktisk virkelig elskede den mistede person.

Lige så dejlige relationer kan være, lige så smertefulde kan de blive, når der foreligger et brud. Hjertet kan knuses. Hjertet kan heles igen, ihvertfald i det mindste delvist.

Hvis vi fokuserer på sammenligningen med et traume, kan vi forvente at den sørgende skal gennemløbe de samme faser: chok, reaktion, bearbejdning og nyorientering. Her skal personen nogle gange hjælpes igennem faserne. Måske har personen ikke reageret nok? Måske har personen ikke grædt? Måsker sidder personen fast i uendelig hulken? Måske er der berettiget vrede, der ikke blev udtrykt tilstrækkeligt? Måske er det snarere bearbejdningen, der ikke forløber hensigtsmæssigt. Er tankerne ude af balance? Har personen lavt selvværd? Er der noget, der forhindrer processseringen?

Behandling af hjertesorg

Man siger, at "tiden læger alle sår". Men det er en ringe trøst, når man står midt i smerten. Det føles bare ikke sådan. Nogle gange er der brug for professionel hjælp. Hjertesorg og knuste hjerter kan behandles med psykoterapi. Terapeuten kan guide klienten igennem reaktionen og den emotionelle bearbejdning. Terapeuten kan også hjælpe med at skabe et mere konstruktivt perspektiv og narrativ over begivenhederne. Der er altid en dybere grund til, at vi ikke kan give slip. Disse grunde kan vi bringe frem og gøre noget ved. Og vi kan, selv om det ikke føles sådan i starten, komme meget stærkere ud af oplevelsen.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Hudplukning: Når vi ikke kan lade være med at pille i huden

Hudplukning

(Når vi ikke kan lade være med at pille i huden)

Ved hudplukning (engelsk: excoriation) forstås en forstyrrelse, præget af:

→ Vedvarende hudplukning resulterende i hudlæsioner (sår).

→ Ofte plukning af hud omkring negle, hagen eller i sårskorper.

→ Gentagne forsøg på at mindske eller holde op med hudplukningen.

→ Betydelig frustration eller hæmning på grund af tilstanden.

→ Lidelsen skyldes ikke indtagelse af substanser, helbred eller en anden mental forstyrrelse.

Man kan blande det sammen med for eksempel psykotiske forstyrrelser, kropdysmorfi, stereotypisk bevægelsesforstyrrelse eller forsøg på selvskade. [APA (2013): Sec. 2, 698.4, p. 254] Diagnosen forekommer ikke i ICD-10 som en mental forstyrrelse, men i DSM-5.

Lidelsen hænger tit sammen med det obsessiv-kompulsive spektrum og lidelser som trikotillomani, pica eller tvangsprægning. Der ses en kombination med pica, hvor personen plukker hud og spiser det.

Der ses tendens til affektiv dysregulering og tit en lav frustrationstolerance (besvær med at modstå impulser).

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Anvendt litteratur

• Amerian Psychiatric Association (APA): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders - Fifth Edition (DSM-5). New School Library. American Psychiatric Publishing: Washington, DC / London, England, 2013. ISBN: ISBN 978-0-89042-554-1.

Hukommelsesproblemer: Når genkaldelsen og koncentrationen svigter

Hukommelsesproblemer

(Når genkaldelsen og koncentrationen svigter)

Ved hukommelsesproblemer (eller -svigt eller -besvær) forstås en forstyrrelse, præget af:

→ Problemer med at lagre information i kort- eller langtidshukommelse.

→ Problemer med at genkalde information fra kort- eller langtidshukommelse.

→ Problemer med at koncentrere sig.

→ Problemer med at fæstne opmærksomheden.

→ Problemer med at vedholde fokus.

→ Letafledelighed og distraktibilitet.

→ Problemerne kan påvirke den aktive og bevidste lagring og genkaldelse.

→ Problemerne kan påvirke den passive, automatiske, ufrivillige og ubevidste lagring.

Datatyper og hukommelsesproblemer

Hukommelsesproblemer kan vise sig ved problemer med at lagre og genkalde tre forskellige slags data:

(1) Ved procedural data forstås motorisk hukommelse omkring fysiske operationer. Denne datatype svarer til "kunnen", taktil erindring eller "know-how". Det gælder for eksempel at cykle, indtaste en gammel pinkode eller udføre andre motoriske handlinger.

(2) Ved episodisk data forstås perceptuel hukommelse omkring ens egne oplevelser. Denne datatype svarer til minder og erindringer. Det gælder for eksempel at huske, hvordan man stod op om morgenen, sidste juleaften eller fjernere barndomsminder.

(3) Ved semantisk data forstås deklarativ hukommelse omkring navne og relationer. Denne datatype svarer til at huske fakta og ordlig viden. Det gælder for eksempel at huske, hvad hovedstaden i Sverige hedder, hvad ting hedder på andre sprog, eller hvor mange domskategorier Aristoteles opererede med.

Det er især de sidste to nævnte typer data (2 og 3), som påvirkes, når folk klager over hukommelsesproblemer.

Stadiemodellen og hukommelsesproblemer

Problemerne kan ifølge stadiemodellen påvirke alle tre af hukommelsens stadier:

(a) Ved sansehukommelse (eller ultrakorttidshukommelse) forstås det første hukommelsestrin, hvor data enten slettes efter ca. tyve sekunder, eller går videre til næste niveau.

(b) Ved korttidshukommelse forstås det mellemste trin for hukommelsen, hvor data slettes efter ca. tyve minutter eller kodes videre til det næste niveau.

(c) Ved langtidshukommelse forstås tredje trin, hvor data potentielt lagres permanent, men også kan fejlplaceres (glemmes). [Brørup et al (1999): Kap. 5, s. 103-106]

Opmærksomheden og hukommelsesproblemer

Hukommelsen afhænger også af opmærksomheden. Ved opmærksomhedsfunktioner forstås det helt centrale element for aktiv lagring af information. Funktionerne eller delfunktionerne kan både involvere hjernestammen og de frontale styringsfunktioner. De relevante funktioner gennemgås her:

(i) Ved udvælgelse forstås opmærksomhedens selektive funktion, som muliggør, at distraktive elementer kan udelukkes, mens opmærksomheden rettes mod det ønskede. Der er tit megen "støj", der skal skilles fra.

(ii) Ved fastholdelse forstås opmærksomhedens konsistente og konstante bliven ved emnet. Opmærksomheden skal kunne fastholdes uden at udtrættes, falde ud eller glemme, hvad man var igang med, indtil opgaven er løst.

(iii) Ved fleksibilitet forstås opmærksomhedens evne til at skifte mellem opgaver.

(iv) Ved deling forstås opmærksomhedens evne til at have flere funktioner i gang på samme tid, for eksempel at føre en samtale samtidig med at man laver mad. Den delte opmærksomhed kræver, at mindst én funktion er automatiseret. [Brørup et al (1999): Kap. 5, s. 97] 

Alle disse funktioner er normalt ilde tilberedt hos mennesker, der lider af hukommelsesbesvær. Logisk nok er det opmærksomhedsproblemer, der ofte er årsag til dårlig evne til at lagre information i korttidshukommelsen. For hvis opmærksomheden ikke når at udvælge dataene, så bliver den ikke lagret ordentligt.

Glemsel

Ved glemsel forstås, at vi ikke kan få fat i det, vi burde huske eller gerne ville kunne huske. Der er tre teorier om glemsel: (1) Ved brugsteorien forstås den hævdelse, at vi glemmer viden, erindringer og færdigheder, hvis de ikke bruges. De slettes automatisk eller overskrives, hvis det ikke bliver brugt. Denne teori er ikke understøttet. (2) Ved interferensteorien forstås, at vi glemmer, når der er en forstyrrelse, der skabes af andet materiale og andre oplevelse. (2a) Ved proaktiv interferens forstås, at der er en fremadrettet forstyrrende indflydelse, hvor tidligere lært stof hæmmer ny indlæring og perception af nyt materiale. Jo større lighed mellem materialet, desto større forstyrrende virkning og glemsel. (2b) Ved retroaktiv interferens forstås, at der er en tilbagevirkende forstyrrende indflydelse, hvor ny indlæring forstyrrer tidligere indlærte ting og erfaringer, således at de bliver vanskeligere tilgængelige. Der kan også være tale om aktiv modstand mod at lære nyt. (3) Ved dynamiske teorier forstås, at ubehageligt indhold bliver fortrængt. [Hessellund (1984): Kap. 6, s. 158-161] (En sidste faktor, der burde høre under sidste punkt er associationsteorien: glemsel skyldes overskæring af forbindelser.)

Problemer, som har hukommelsesproblem som symptom

Hukommelsesbesvær og problemer med at holde opmærksomheden er begge symptomer på øvrige problemer og kan ikke anses som en selvstændig diagnose. Det gælder blandt andet problemer med neurodivergens såsom ADD og ADHD, autisme-spektrum-forstyrrelse og færdighedsforstyrrelser.

Men problemet dukker også op hos mennesker der lider af svær depression, deriblandt bestemte varianter såsom fødselsdepression (og ved normal "ammehjerne), men også bipolar affektiv sindslidelse (i hver ende af ekstremerne) eller øvrige affektive problemer.

Der ses tit hukommelsesproblemer hos folk, der lider af stress eller udbrændthed, hvor problemet tit også er meget udtalt.

Desuden er problemet mere end velkendt hos mennesker, der har været udsat for traumer eller lider af PTSD. Her er problemet ekstremt udtalt og kan undertiden fremstå på samme måde som ved hjernens naturlige forfald, når man bliver gammel. Det skaber naturligvis alvorlige bekymringer hos personen, idet det føles som en permanent tilstand. Der er dog gode forklaringer på, hvorfor traumer påvirker hukommelsen.

Slutteligt ses naturligvis problemet hos folk, der lider af sygdomme, hvor hjernen degenererer, for eksempel demens eller Alzheimers sygdom, eller efter intenst misbrug af substanser. Det skal også nævnes, at bestemte former for epilepsi og postoperative tilstande efter epilepsi kan give samme virkning.

Eksempel: Traumer og hukommelse

Der er gode grunde til, at hukommelsen bliver dårlig. For folk der fx lider under traumer ses bl.a. en tendens til at "scanne" omgivelserne for trusler. Dette gør, at ultrakorttidshukommelsen eller sansehukommelsen bruger al energien og fikserer opmærksomheden ved alle de negative aspekter, som kan virke truende. Det giver mindre energi til lagring i korttidshukommelsen og påvirker langtidshukommelsens funktioner.

Det svarer lidt til, at al elektriciteten i et kredsløb skal bruges til at drive et apparat, mens lampernes lys begynder at svinge i styrke. (Ved at omdirigere kredsløbene eller skrue ned for apparatet kan vi få lamperne til at virke igen.)

Hvad kan man gøre ved problemerne?

Personer der lider af en hukommelse, der er påvirket negativt, vil ofte føle sig "ødelagte" og være meget frustrerede. Selvom det er forståeligt, at der er frustration til stede, så er der håb. Hvis du kæmper med hukommelsesproblemer, er der ingen grund til at antage, at det er en permanent tilstand. Der kan gøres meget ved det ved hjælp af psykoterapi. Man kan i tilfælde af neurodivergens lære at omdirigere lagringen til at blive mere effektiv, for eksempel ved brug af mnemoteknikker. Og man kan i tilfælde af traumepåvirkning løsne energien, der bruges på at "scanne" omgivelserne ved at bearbejde traumerne nænsomt. Desuden kan man ved depression, stress og udbrændthed også befri den bundne energi igen og få hukommelsen til at virke bedre.

Læs også eventuelt om intelligensbegrebet eller om Mandela-effekten.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Anvendt litteratur

• Brørup, Mogens / Hauge, Lene / Lyager Thomsen, Ulrik: Den nye psykologihåndbog. København: Nordisk Forlag A/S, 1999. 2. udgave, 1. oplag. ISBN: 87-00-39756-3.
• Hessellund, Hans: Psykologi: En grundlæggende indføring. Danmark: Forlaget Centrum, 1984. ISBN: 87-583-0085-6.

Hypomani: Når humøret går opad på en uhensigtsmæssig måde

Hypomani

(Når humøret går opad på en uhensigtsmæssig måde)

Ved hypomani forstås en affektiv forstyrrelse, præget af:

→ Lettere opstemthed, øget energi og aktivitet.

→ Følelse af velvære, eufori og psykisk effektivitet.

→ Øget udadvendthed og selskabelighed.

→ Øget snakkesalighed og overdreven familiaritet.

→ Øget selvfølelse og oppustet selvagtelse.

→ Øget seksualdrift.

→ Stigende købetrang.

→ Overmodig adfærd (for eksempel investeringer, seksuelle indiskretioner).

→ Enten stigning eller fald i formålspræget aktivitet.

→ Koncentrationsbesvær og letafledelighed.

→ Springende tanker eller tankemylder.

→ Rastløshed og irritabilitet.

→ Brovtende adfærd.

[WHO (1994/2018): F30.0, s. 82; APA (2013): Sec. 2, pp. 124-125]

Hypomani ses i sammenhæng med depression som en mulig part, især i bipolar affektiv sindslidelse, men også i cyklothymi. Se eventuelt også blogposten om "storesøsteren", mani.

Hypomani ligner på nogle punkter tilstanden vi har, når vi er meget let berusede.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Anvendt litteratur

• Amerian Psychiatric Association (APA): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders - Fifth Edition (DSM-5). New School Library. American Psychiatric Publishing: Washington, DC / London, England, 2013. ISBN: ISBN 978-0-89042-554-1.
• World Health Organization (WHO): ICD-10 - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser - Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard, 1994. 1. udgave, 24. rev. oplag 2019. ISBN: 978-87-628-0042-7.