Lav frustrationstolerance
(Når vi ikke kan tåle modgang og stress)
Symptomer på lav frustrationstolerance
Ved lav frustrationstolerance forstås et problem, præget af:
- Besvær med at håndtere frustration, stress og modgang i praktiske situationer.
- Problemer med at tåle følelser, der vækkes af forhindringer for personens mål.
- → Problemer med at tåle og tackle ubehagelige følelser.
- Svigtende evne til at håndtere livets uventede, negative begivenheder.
- Besvær med at overvinde udfordringer, der skal klares for at løse en opgave.
- Tendens til at blive let irritabel eller hurtigt vred.
- Besvær med at acceptere tingene, som de er.
- Overdrivelse af midlertidigt ubehag.
- Insistens på at forfølge umiddelbar tilfredsstillelse.
- Udsættelse af svære eller kedelige opgaver på grund af frustrationsforventning.
- Undgåelse af opgaver, som kan skabe mismod.
- Øjeblikkelig opgivelse, når der mødes en udfordring eller forhindring.
- Impulsive forsøg på at "fikse" situationer på overfladen på grund af utålmodighed.
- Negative tanker omkring egne evner til at påtage sig svære opgaver.
- Tendens til at føle sig overvældet ved opgaver, der ikke er nemme.
- Eksplosivitet ved ting, der "driller".
Mennesker med lav frustrationstolerance kan blive meget frustrerede over mindre hverdagsagtige ubelejligheder såsom trafikpropper og larmende børn. Den blotte tanke om at være nødt til at stå i kø eller arbejde på en opgave, som de ikke forstår, kan føles utålelig.
Lav frustrationstolerance viser sig ofte i personens succes i livet, idet personen ofte ikke kan opnå samme akademiske og professionelle succes som folk med høj frustrationstolerance. I relationer kan personer med lav frustrationstolerance have højere tendens til at blive aggressive, når de er frustrerede. De kan have lav tålmodighed med partneres adfærd og intolerance over for hverdagssituationer. Det kan føre til forøget spænding i forhold.
Årsagerne til problemet kan blandt andet være mentale problemer såsom depression (og depressive lidelser såsom cyklothymi, neurasteni, dysthymi). Det kan også skyldes angst (fx evasiv personlighedsstruktur, socialfobi, agorafobi). De kan også, i høj grad, skyldes neurodivergente problemer såsom AD(H)D eller autisme-spektrum-forstyrrelse. Udfordringerne kan også ses hos folk med kroniske smerter.
Personlighed kan også spille en rolle. Nogle mennesker har naturligt en evne til at tolerere frustration bedre end andre. Personens grundlæggende livsfilosofi kan også være relevant.
Frustrationstolerance er en komponent ved resiliens. Resiliens kan anse som personens evne til at være fleksibel og til at tackle udfordringer og belastning. Frustrationstolerance handler om varigheden af perioden før man reagerer emotionelt på udfordringer. De to begreber kan bruges i en elastikmetafor: Resiliens er ligesom elasticitet, dvs. evnen til at strække sig, og frustrationstolerance er slidstyrken, dvs. hvor langsomt eller hurtigt elastikken knækker, når følelser udløses.
Frustrationstolerance er et spektrum og er ikke noget, man enten har eller ikke har; der er gradbøjninger og nuancer. Frustrationstolerance er en kernekomponent i det mentale helbred. Individer, som kan håndtere vanskeligheder, kan mere sandsynligt forfølge deres mål. [Kilde: Verywellmind, Psychcentral]
Frustrationstolerance kan veksle: nogle har en gennemgående lav tolerance, mens andre har det inden for bestemte områder. Nogle har lav udholdenhed fysisk og hader for eksempel at cykle op ad bakke. Andre har det i relationer og afslutter romantiske forhold og venskaber ved den første antydning af en konflikt. Andre har det professionelt og skifter studie og job ofte, fordi de ikke kan tackle modgangen.
Kilderne nævnte ikke, at især folk med emotionelt ustabil personlighedsstruktur/borderline har tendens til at have en markant lav frustrationstolerance, både på lang og kort sigt. De har tendens til at droppe uddannelsen, sige op fra jobbet, slå op med kæresten såvel som opgive svære computerspil hurtigt.
Kilderne nævnte heller ikke, at folk, der er udsatte for stress og udbrændthed, eller er præget af traumer, for eksempel PTSD, også typisk har en lav tolerance for frustrationer. Her ses ofte opgivelse eller eksplosivitet, når frustrationen sætter ind.
Læs eventuelt mere om det beslægtede begreb om affektiv dysregulering. I visse tilfælde er lav tolerance for stress, hvor man er nødt til at bruge lang tid på at komme sig, et tegn på at man er særligt sensitiv.
En anden ting, som kilderne ikke nævner, er, at man også kan have en alt for høj frustrationstolerance. Selvom det kan lyde paradoksalt, så findes der altså mennesker, der er for tålmodige. Det gælder de mennesker, der kronisk bliver ved og ved med at finde sig i den ene fiasko og skuffelse efter den anden uden at søge væk fra opgaven. Nogle mennesker kæmper i årtier med at uddanne sig, fordi de konstant dumper deres eksamener og får dispensation til at prøve igen. Mange af disse egner sig faktisk ikke til studiet og har besvær med at mestre fagene og kunne nok få mere ud af de år. Nogle mennesker prøver hele livet at få en musikkarriere uden held. Når personen er 54, og det stadigvæk ikke er sket, så burde personen måske prøve noget andet. Omvendt er der også en charme i vedholdenhed, og det behøver ikke være et problem. Dog antyder det, at realismesansen kan være udfordret.
Impulskontrol og adfærdstilpasning indgår også i ICD-11 som en af faktorerne, man vurderer ved personlighedsforstyrrelser. Dette hænger nært sammen med begrebet om frustrationstolerance. Ved impulskontrol forstås evnen til at tage hensyn til konsekvenser, når man handler, at kunne handle spontant, men med kontrol over indskydelser. Ved forstyrrelse ses enten impulsivitet og uovervejede handlinger, som giver problemer; der ses også fx overkontrol, restriktion eller hæmning. [Bach/Simonsen (2023): Kap. 3, s. 81-82]
Terapi og lav frustrationstolerance
Man kan lære at udvikle og hæve sin frustrationstolerance ved brug af psykoterapi. Det kræver øvelse og engagement såvel som eksponering for de situationer, man plejer at undgå. Desuden kræver det ofte, at man arbejder mere med at finde en baselinje af motivation og lærer at analysere sig selv og sine egne indre modstridende kræfter frem for opgaven.
Frustrationstolerance: et teknisk aspekt
Som en mere teknisk note, nok mere møntet på behandlere, kan man nævne, at begrebet om tolerancepotentiale også psykodynamisk dækker over klienters udholdenhed i psykoterapeutiske forløb. Ved tolerancepotentiale forstås klientens evne til at udholde de forskellige spændinger, der mobiliseres i behandlingens forløb. Det er mere teknisk en specifikation, som hører til klientens jeg (ego). Det er blandt andet tolerancepotentialet, der er med til at bestemme, om klienten kan tåle indsigtsbetonet psykoterapi, eller om personen er bedre egnet til jegstøttende psykoterapi.
Der kan tales om forskellige slags tolerancepotentialer:
(1) Ved frustrationstolerance forstås (i denne kontekst) klientens evne til at tåle terapeutens abstinens (fra at tilfredsstille de infantile forventninger, som stilles i overføringen), de psykiske konflikters bevidstgørelse og frustrationen, som skabes, når man må afstå fra visse regressive objekter og de forventninger, der har været rettet mod dem. Jo mindre frustrationstolerance en person har, jo mindre kan personen indgå i indsigtsbetonet terapi.
(2) Ved angsttolerance forstås klientens evne til at udholde mobiliseret angst, der udspringer fra bevidstgørelsen, som stammer fra ubevidste konflikter. Hvis klienten reagerer på angst ved flugtreaktioner, impulsivitet, medicin, misbrug eller regressive defensive foranstaltninger, så er personen bedre egnet til jegstøttende terapi. Hvis klienten generelt har kunnet fungere i det daglige på trods af angsten, så tyder det på, at der kan bruges indsigtsbetonet psykoterapi.
(3) Ved regressionstolerance forstås klientens evne til at bruge regression i "jeg'ets tjeneste". I indsigtsbetonet terapi splittes klientens jeg i to dele: (a) En fornuftig og observerende del, som samarbejder med terapeuten. (b) En irrationel del, som manifesterer forskellige regressive oplevelsesformer. Hvis klienten har en veludviklet autonomi og rigeligt med egen energi, så er der god chance for konstruktiv regression. Men jo dårligere klienten kan bruge regression til at tjene personligheden, jo lavere er sandsynligheden for, at der kan bruges indsigtsbetonet psykoterapi. [Tähkä (1983/1991): Kap. 2.4.2.2.4, 2.4.2.2.4.1-3, s. 133-135]
Gå til mentale problemer.
Gå til blogforside.
Anvendt litteratur
- Bach, Bo / Simonsen, Sebastian: ICD-11: Personlighedsforstyrrelser - En klinisk vejledning. Hogrefe Psykologisk Forlag, 2023. 1. udgave, 1. oplag. ISBN: 978-87-7135-112-5.
- Tähkä, Veikko: Psykoanalytisk psykoterapi - Teori og teknik ("Psykoterapian perusteet"). Oversat af Henning Paikin. Originalt udgivet 1983. Forlaget Centrum, 1991. 2. udgave, 1. oplag. ISBN: 87-583-0669-2.
