Psykisk vold
(Når mishandling er mental og emotionel)
Definition af psykisk vold
Ved psykisk vold (eller emotionel mishandling) forstås et problem præget af:
- Udøvelse af psykisk og emotionel vold af en krænkende part mod et offer.
- Adfærden er udpræget manipulerende og har til formål at ændre offerets tanker og handlinger.
- Adfærden forsøger at kontrollere, styre, skræmme eller isolere offeret.
- Adfærden indebærer ikke fysisk vold, men kan indebære trusler om det.
- Volden foregår som et mønster af ord og adfærd, som gentages over en periode.
- Adfærden gør betydelig mental og psykologisk skade på den modtagende part.
- Adfærden indebærer ydmygelse, udskamning, kontrol, bebrejdelse af offeret.
- Adfærden benægter den krænkende parts egen andel i problemerne.
- Adfærden kan være bevidst eller ubevidst, direkte eller indirekte, tydelig eller skjult.
- Offeret præges af tvivl, usikkerhed, angst, skyld, depressivitet og lavt selvværd.
Psykisk vold kan ramme alle på tværs af alder og køn og ikke nødvendigvis i et romantisk forhold. Psykisk vold kan foregå mod partnere, søskende, små børn, ældre mennesker, i skoleklasser og på arbejdspladser.
En enkelt begivenhed er ikke nok til at kalde krænkeren "psykisk voldelig". Der skal være tale om et mønster.
I denne blogpost fokuserer jeg mest på psykisk vold i romantiske relationer.
Bemærk, at der her på bloggen også er blogindlæg om mobning, manipulation og stalking.
Eksempler på psykisk vold
- At kaste med ting, at slå på ting, at beskadige ejendom.
- At true med at skade den anden eller deres nærtstående.
- At true med at afslutte forholdet, hvis offeret ikke lader sig styre.
- At kalde den anden nedladende øgenavne (fx "idiot").
- At bruge nedladende tillægsord om den anden.
- At råbe og skrige ad den anden.
- At bruge voldsomme bandeord og voldsomt sprog.
- At komme med hyppige vrede udbrud.
- At tale ned til den anden.
- At bruge nedladende kropssprog (f.eks. rulle med øjnene).
- At latterliggøre den anden.
- At konstant kritisere den anden.
- At fornærme den andens udseende.
- At afpresse den anden emotionelt.
- At pålægge urimelig skyld (skyldtrip).
- At komme med konstant belæring.
- At konstant rette på, hvad den anden siger.
- At underkende den andens følelser og oplevelser (invalidering).
- At formindske den andens bedrifter.
- At minimere det, som er vigtigt for den anden.
- At latterligøre eller kritisere den andens interesser.
- At ydmyge den anden privat eller offentligt.
- At give ordrer til (og kommandere med) den anden.
- At kontrollere den andens aktiviteter.
- At være besidderisk overfor den anden.
- At træffe beslutninger for den anden.
- At kræve, at den anden beder om tilladelse til aktiviteter.
- At overvåge den andens aktiviteter.
- At udspionere den anden digitalt.
- At kontrollere den andens adgang til profiler på nettet, telefon eller bankkonto.
- At bevidst irritere den anden i det åbne og skjulte.
- At ignorere klare forespørgsler om, at adfærden skal stoppe.
- At tage æren for den andens bedrifter.
- At udvise ekstrem uberettiget jalousi (f.eks. anklage for flirten/utroskab).
- At afholde den anden fra at kunne være social.
- At komme imellem den anden og dennes familie.
- At forsøge at forhindre den anden i at arbejde.
- At nægte den anden kontakt med andre, som er af modsatte køn.
- At vende andre imod den anden eller inddrage en tredjepart som dommer (triangulering).
- At disrespektere den andens behov og grænser.
- At trivialisere legitime klagepunkter.
- At modbebrejde ved rimelig kritik (victim blaming, DARVO).
- At benægte mishandlingen.
- At benægte adfærd, begivenheder og bilde den anden ind at han/hun tager fejl.
- At få offeret til at føle, at han/hun opdigter sin virkelighed og tager fejl i instinkter, erindring og beslutninger (gaslighting). Medfører tvivl om egen mentale tilstand hos offeret.
- At bebrejde den anden for den krænkende parts egne problemer.
- At forlade en diskussion, at nægte at kommunikere eller svare.
- At tilbageholde kontakt og affektion (ignore den anden).
- At afskære al kommunikation (komplet udfrysning).
- At først udvise stærk kærlighed og derefter udfrysning (love bombing).
- At opstille urealistiske forventninger og høje krav.
- At kræve, at deres egne behov prioriteres højest.
- At forlade en begivenhed på en måde, så den anden ikke kan komme hjem.
- At sabotere ting eller smide dem væk og benægte det.
[Kilder: webmd, 1800respect, thehotline, healthline]
Psykisk vold er en adfærd, som overlapper med indholdet i blogposten om manipulation.
Forsvar imod psykisk vold
Det kan være traumatisk at være sammen med en person, der bruger psykisk vold. Hvis du bliver udsat for psykisk vold af mindre grad, er parterapi en meget god idé. Hvis den psykiske vold er meget skadelig, er det klogt at komme på afstand af personen og etablere en kraftig skillelinje.
Hvis kontakt med personen er nødvendig, måske på grund af fælles børn, og vedkommende ikke respekterer dine opstillede grænser, bør du dokumentere episoderne efter bedste evne. For at demotivere adfærden kan du bruge forskellige metoder. "Grey rock -metoden" er en effektiv måde at håndtere det på, fordi den afbøder krænkerens forventninger og ikke giver personen det, som han eller hun ønsker.
Manipulation lykkes kun, når vi hænger os i indhold og ord, men ikke når vi gennemskuer transaktionerne, der ligger under. Indsigt i rolledynamik og kommunikation kan være livsforandrende. Hvis vi udvikler det rigtige blik, kan vi undlade at tage de roller, som den anden ønsker, vi skal tage.
Hvem udfører psykisk vold?
Psykisk vold kan bruges af alle. Men hvis den skal være specielt ødelæggende og grusom, udføres den ofte af mennesker, der lider af en personlighedsforstyrrelse, deriblandt dyssocial personlighedsstruktur, emotionelt ustabil personlighedsstruktur/borderline eller narcissistisk personlighedsstruktur. Man ser også tit adfærden hos mennesker med histrionisk personlighedsstruktur. Alle disse strukturer kan være ekstremt manipulative. Mennesker med særlig tendens til masochisme eller passiv-aggressivitet kan også have meget umodne tendenser (der kan indebære psykisk vold). Desuden ser man ofte en tendens til affektiv dysregulering hos psykisk voldelige mennesker og en lav frustrationstolerance såvel som mentaliseringsproblemer (hypomentalisering). Man ser tit utryg tilknytning og gentagelse af adfærd, som personen selv har bevidnet eller oplevet i sin egen barndom. Den psykisk voldelige er ofte blevet udsat for omsorgssvigt eller er vant til manipulative relationer.
Offeret har normalt også tendens til mentaliseringsproblemer, men dennes problem er ofte hypermentalisering (at være for meget "ovre i" den anden part, altid scannende miljøet for trusler mod harmonien). Offeret udviser altid tegn på lavt selvværd, identitetsproblemer og indre tvivl eller usikkerhed. Personen er præget af selvkritiske tanker og en reaktion, der i ofte afspejler, at livsperioden har været traumatisk (ofte mindende om PTSD).
Formålet med begrebet
Formålet med information om psykisk vold er at beskytte offeret, hjælpe personen med at identificere problemet og styrke forsvaret mod yderligere skade. For nogle handler det også om eventuelt at give anledning til senere retsforfølgelse. Fordi offeret ofte er blevet manipuleret og bildt ting ind i lang tid, er offeret ofte meget usikkert og meget i tvivl om, hvorvidt han eller hun faktisk bliver udsat for psykisk vold, eller om han eller hun selv er krænkeren. Desuden kan mange mennesker, der faktisk er velfungerende og empatiske, opdage, at de måske selv bruger psykisk vold og blive inspireret til at gøre noget ved det.
Adfærden skal være et mønster
Formuleringer af definitioner og eksempler på psykisk vold er ofte meget skarpe og unuancerede. Begrebet er meget flydende, og beskrivelserne er tit for generelle. Næsten alle har prøvet at opleve ovenstående adfærd på et eller flere tidspunkter i deres liv, og i de fleste tilfælde er det ikke psykisk vold, fordi der ikke er tale om et mønster. I så fald er der tale om manipulativ adfærd.
Der er generelt for lidt fokus på, at adfærden skal være systematisk (et mønster). Adfærden skal stå på i længere tid og udspille sig på tværs af situationer. Mange mennesker, der er præget af usikkerhed og utryg tilknytning, kan fx bruge psykisk voldelige taktikker, men uden at det bliver et mønster.
Der er også for lidt opmærksomhed på at adskille adfærden fra rimelig brug af den. Det er for eksempel rimeligt at true med at forlade en narkoman, hvis ikke personen holder op med at tage stoffer; det er rimeligt at begrænse partnerens brug af den fælles bankkonto, hvis personen tager penge til ludomaniske aktiviteter osv. Der er mange nuancer, som ikke er med i beskrivelserne. Motivationen for adfærden er altså vigtig.
Virkningen af adfærden burde medtages mere, dvs. den
emotionelle skade, som offeret lider: fx nedbrydning af selvværd, dannelse af usikkerhed, fjernelse af autonomi, afskæring fra ressourcer, kontrol og etablering af dependens. Manipulationsaspektet og skaden på den anden part bør indgå mere nært i vurderingen.
Vurdering af krænkerens og offerets mentale profil burde indgå i vurderingen. Det kræver en stor umodenhed/dyssocialitet at for alvor bruge systematisk psykisk vold; offeret udviser også klare eftervirkninger af skade. Det tager ikke lang tid i en oprigtig samtale at vurdere, om en person bliver udsat for psykisk vold. Men i situationer, hvor personen dukker op med punkter, der skal bevise, at de bliver udsat for det, dukker de tegn ikke ligeså klart op.
De fleste eksempler på psykisk vold er i giftige forhold, hvor begge parter er skyldige, og det er umuligt at finde et begyndelsespunkt. Offeret giver tit tilbage af samme skuffe. Krænkeren vinder her, fordi offeret nu faktisk bliver krænker (jf. DARVO-strategien).
Begrebet kan således nemt misbruges som et led i psykisk vold. Selve begrebet ender ofte med at blive selve våbnet, som krænkeren bruger til at anklage offeret.
Retssystemet og psykisk vold
Retssystemet har en del problemer med begrebet om psykisk vold, dels fordi der ikke er tilstrækkelig begrebsafklaring og perspektiv. Fokus ligger for meget på selve adfærden og for lidt på den mentale og emotionelle skade på offeret såvel som krænkerens karakter. Selv med beviser kræves der psykologisk indsigt for at tolke, om der er tale om psykisk vold. Har politi, advokater og dommere det? Inddrager de faglige eksperter? Og har de faglige eksperter brugt nok tid på vurderingen?
Det tager mere end et kvarter eller et spørgeskema at afgøre, om en person har været udsat for psykisk vold. Det kan ikke bare stå som påstand mod påstand. Så længe fokus primært ligger på adfærden og ikke på den emotionelle skade og hensigten med adfærden, vil der ikke altid kunne ske retfærdighed i sagerne.
Men fokus på krænkerens hensigt og motiver er også en glidebane. Man kan sige, at effekten jo er den samme, uanset hvad hensigten hos den krænkende part er. Men dog er der forskel på uagtsomt at ramme hustruen på kinden og gøre det med vilje. Det samme gør sig gældende ved psykisk vold. Der er forskel på, om den psykisk voldelige part gør det med kold mentalisering eller uvidende. Det burde i hvert fald påvirke straffen.
Desuden kan to parter konstruere samme situation på en måde, hvor det fra ét perspektiv er tydelig psykisk vold, men fra det andet klart ikke er det. Er det psykisk voldeligt at bede partneren blive hjemme for at støtte en, når man er i dårligt humør? Er det psykisk vold at bede partneren ikke tage på telttur med en person, som gentagne gange har forsøgt at forføre partneren? Er det psykisk vold at råbe, når partneren har glemt at hente børnene?
Svaret er: nogle gange. For det handler ikke om adfærden, men om hensigt og effekt. Hvis hensigten er at skabe kontrol, udskamme, ydmyge osv., så er det nemlig klar psykisk vold.
En anden bekymring er, at eventuelle screeninger af fagfolk ofte er overfladiske og tidsbegrænsede (hvilket ofte ikke er fagpersonens fejl, men indlejret i systemet). En psykopat eller narcissist er ofte i stand til at lyve overbevisende i nogen tid. Personen besidder ofte en overfladisk charme, som tit kan få behandlere vundet over på deres side. Deres kølighed giver dem også en evne til at fremstille tingene ud fra et perspektiv, hvor det virker logisk, at den anden part er problemet. Offeret vil tværtimod ofte virke uligevægtigt og opfarende, fordi nervesystemet er påvirket. Derfor kan det hurtigt ende med et forkert indtryk. På sigt vil sandheden ofte vise sig, men på kort sigt er det ikke sikkert.
Behandling af ofre for psykisk vold
Folk, der har været udsat for psykisk vold, har normalt brug for hjælp til at etablere kontakt til sig selv igen. Psykisk vold indebærer ofte en form for manipulation, som får offeret til at tvivle på sin egen intuition, sin egen dømmekraft og sin egen vilje. Det skaber en indre usikkerhed. Derfor er det vigtigt at etablere kontakt til sine følelser, behov og holdninger, at etablere sine indre og ydre grænser og lære at både registrere, opfange og standse uønsket adfærd fra andre.
Den første del handler om at opbygge selvværd, men ikke ved at overfladisk elske sig selv (en floskel), men ved at få adgang til sit autentiske selv, de inderste behov, ønsker og følelser, som rumsterer i os. Typisk er tanker ikke vores ven, når vi har været udsat for psykisk vold. Psykisk vold medfører overtænkning og fortsættelse af samme "gaslighting", som krænkeren brugte. Derfor skal vi standse denne tendens og skabe en kanal, hvor offeret med sikkerhed kan mærke sig selv. Her er kvalificeret psykoterapi nødvendig.
En anden del af terapien kalder jeg for "psykisk selvforsvar". Her bruger behandlere ofte en række ekstremt effektive redskaber, transaktionsanalyse, assertionstræning, konflikthåndtering osv. til at lære offeret at lynhurtigt identificere og håndtere manipulative og psykisk voldelige mennesker på en hensigtsmæssig måde.
Behandling af brugere af psykisk vold
Hvis du oplever at udsætte dine nærtstående for psykisk vold, og opsøger terapi på grund af det, så er der håb for dig. For mange kan slet ikke se problemet. Langt de fleste, som opsøger mig eller andre behandlere, gør det, fordi de får vredesudbrud, eller fordi partneren truer med at afslutte forholdet. Det er muligt at arbejde med problemerne både dybdepsykologisk og på overfladen. Begge dele er nødvendige. Det kræver på overfladen ofte træning i mentalisering, affektregulering, vredeshåndtering, udvikling af en højere frustrationstærskel og udvikling af hensigtsmæssig konflikthåndtering. Dybest nede skal de grundlæggende indre problemer, som skaber ubalancen, bearbejdes. For nogles vedkommende handler det om et essentielt lavt selvværd og en stærk usikkerhed, mens det for andre handler om et overtaget mønster fra barndommen, fx utryg tilknytning eller personlighedsforstyrrelser.
(Der vil senere komme flere artikler om psykisk selvforsvar på bloggen.)
Gå til mentale problemer.
Gå til blogforside.
