Velkommen til bloggen
Du har fundet vej til bloggen, der er tilknyttet Dialogos Psykoterapi v/Christopher Schaffalitzky, beliggende i Sundhedshuset i Sankt Klemens, 5260 Odense S. Klinikken drives af en praktiserende terapeut, der er uddannet og certificeret psykoterapeut MPF på Center for Integrativ Psykoterapi (CIP) og uddannet cand.mag i filosofi fra Syddansk Universitet (SDU).
Bliv klogere på psykiske problemer
Her på bloggen kan du blive klogere på psykopatologi og øvrige mentale og emotionelle problemer. Der er ikke kun tale om kondensering eller afskrift af indhold fra diagnostiske manualer, men en syntese af mange forskellige kilder, der har vidt forskellige perspektiver på mentale problemer. I mange tilfælde har jeg også tilføjet mine egne bemærkninger. Bloggen er beregnet til alle mennesker med interesse i psykiske problemer. Så hvad end du er behandler, klient, patient, pårørende eller blot interesseret, så er du mere end velkommen.
Systematiseringen af bloggen
Denne blog er arrangeret alfabetisk og gennemgår diverse psykiske problemer fra A-Å. Du kan vælge at scrolle igennem de forskellige indlæg, men du kan også finde en nem og overskuelig oversigt her. De enkelte indlæg har interne links til øvrige blogindlæg, der findes på min blog.
Bloggen er ikke lavet for profit
Denne blog er ikke lavet for profit og skal anses som et hjælpemiddel for dig, der er interesseret i mentale problemer. Den er ikke beregnet til mere, men heller ikke mindre.
Jeg håber, uanset hvad du søger, at du vil nyde besøget.
Mvh Christopher Schaffalitzky :)