Eksistentielle problemer: Når udfordringerne stikker dybt (Symptomer, behandling)

Eksistentielle problemer

(Når udfordringerne stykker dybt)

Symptomer på eksistentielle problemer

Ved eksistentielle problemer forstås en række dybe mentale udfordringer, her inddelt i fire kategorier:

(1) Problemer, der berører livet og døden:

• Dybdegående manglende livstilfredshed.

• Manglende følelse af givende indhold i livet.

• Følelsen af ikke at være lykkelig, glad eller tilfreds.

• Manglende følelse af at have værdi (jf. lavt selvværd).

• Følelsen af at "mangle" noget essentielt.

• Oplevelse af glædestab og manglende motivation.

• Utilfredshed med egen identitetsfølelse.

• Manglende autenticitet i hverdagen.

• Indre spørgsmål i stil med: "Hvem er jeg?"

• Tendens til at smelte sammen med sine samfundsroller.

• Manglende evne til at mærke (eller reagere på) egne behov og følelser.

• Dødsangst og tanker om døden.

• Livskriser, tilpasningsreaktioner og identitetsproblemer.

• Overforsigtig eller dumdristig adfærd.

• Imposter-syndrom = frygt for at blive afsløret som en bedrager.

(2) Problemer, der berører frihed og grundløshed:

• → Følelsen af, ikke at være fri i sit liv og handlinger.

• → Følelsen af, at man ikke bruger sin frihed rigtigt.

• → Følelsen af ikke at bekræfte de rigtige værdier.

• → Tendens til ydrestyring eller indrestyring.

• → Tendens til enten at tage for meget eller for lidt ansvar.

• (2a) Specielle problemer med at tage ansvar:

• Problemer med at tage ansvar (jf. ansvarsundvigelse).

• Tendens til at træffe passive valg.

• Tendens til at uddelegere egne beslutninger.

• Tendens til "lade tingene ske", i stedet for at være aktiv.

• Manglende handlekraft eller alt for impulsiv aktivitet.

• Tendens til at komme med undskyldninger for egen adfærd.

• Manglende kontrol over livet og svag selvbestemmelse.

• Fraværende, nedsat eller overaktiv skyldfølelse.

• Manglende overensstemmelse mellem ønske og vilje.

• Motivationsproblemer, fastfrysning og inaktivitet.

(2b) Problemer med overansvarlighed:

• Tendens til at tage ansvar for andres problemer.

• Tendens til at slide for at løse alle andres problemer.

• Kraftigt kontrolbehov og stærk selvbestemmelse.

• Markant hjemsøgende skyldfølelse (overaktiv samvittighed).

(3) Problemer, der berører nærhed og isolation:

• Interpersonel ensomhed (uanset om man er alene eller ej).

• Utilfredsstillende relationer med manglende dybde eller nærhed.

• Manglende fornemmelse af samhørighed med andre.

• Tendens til at isolere sig fra andre.

• Følelsen af fremmedgjorthed fra andre mennesker.

• Overdrevet fokus på samvær med andre (frygt for at være alene).

• Tendens til at smelte sammen med andre (jf. dependens, separationsangst).

• Eventuel oplevelse af intens hjertesorg og fortvivlelse.

• Parasitisk tendens til at prøve at suge "værdier" fra andre.

• (4) Problemer, der berører mening og meningsløshed:

• Oplevelse af meningsløshed, absurditet eller tilfældighed.

• Manglende sammenhængsfornemmelse i livet.

• Manglende mål i livet (for eksempel karriere, uddannelse).

• Følelsen af, at alt kan være lige meget, at valg er ligegyldige.

• Benægtelse af eksistensen af værdi og mening.

• Tendens til at antage et "kosmisk" perspektiv og se tingene udefra.

• Følelsen af fremmedgjorthed fra omverdenen og samfundet.

• Forekomst af anomisk symptom.

• Eventuel tendens til at vælge en konstant strøm af overfladiske "mærkesager".

Eksistentielle problemer har at gøre med vores "væren i verden". De er derfor ekstremt dybe og meget fundamentale. Derfor har de også potentiale til at skabe en speciel form for smerte. For hvert af de fire punkter findes der et hav af betragtninger og muligheder, der ikke har været plads til i dette blogindlæg.

I den eksistentielle psykoterapi mener følgere af Irvin Yalom, at alle andre former for psykiske problemer udspringer i relation til de fire kategorier: (1) livet/døden, (2) friheden/grundløsheden, (3) isolation/samvær og (4) mening/meningsløshed. Selvom det naturligvis er groft forsimplet, er der noget om snakken. Det er meget ofte, at eksistentielle problemer overlapper. [Se f.eks. Yalom (1980): Kap. 1, s. 16-17] De fire eksistentielle grundvilkår kan opstilles som overlappende cirkler:

Når et problem er eksistentiel karakter, er der næsten altid depressive træk til stede. Hvis ikke personen er nedtrykt, er personen ofte tom eller død indeni.

Eksistentielle problematikker kan tit hænge sammen med en række øvrige problemer, der nævnes her på bloggen. Det gælder blandt andet stress, udbrændthed, tankemylder, tendens til søvnforstyrrelser og eventuelt lavt selværd. Der ses også kraftigere tendens til angstprægede lidelser (såsom generaliseret angst, helbredsangst, socialfobi etc.). Der er også forhøjet risiko for misbrug og afhængighed. Men reelt ville man kunne nævne samtlige psykiske problemer og symptomer, der findes på bloggen i denne sammenhæng.

Vi konfronteres med de eksistentielle grundvilkår i såkaldte grænsesituationer. En grænsesituation udgør en "uafrystelig" situation eller hændelse, hvori mennesket konfronteres med tilværelsens grundvilkår og står ansigt til ansigt med dem. Vi konfronteres her med vores eksistentielle situation i verden, og i disse "møder" påvirkes og rystes individet meget dybt. Det stærkeste eksempel er, når mennesket for eksempel konfronteres med dets egen død. Et andet eksempel er, når de meningsgivende strukturer bryder sammen, og verdens essentielle meningsløshed opleves. [Yalom (1980): Kap. 1, s. 16; Del 1, Kap. 5, s. 173; jf. Yalom (2002): Kap. 42, s. 155]

Vi er særligt udsatte for eksistentielle kriser i perioder, hvor vi ikke kan orientere os. Når vi er trætte af vores karrieresti, når vi er blevet skilt fra vores udkårne, når vi har opdaget, at vi ikke kan få børn, når vi er flyttet til en ny by etc. Vi udvikler os hele tiden. Men opdager vi det? Og kan vi følge med?

Erik Erikson beskrev også en række specielle identitets- og eksistensmæssige kriser, vi mennesker gennemgår. I denne teoridannelse foreslår Erikson, at vi i bestemte udviklingsmæssige perioder skal løse konflikter, der kan stilles op som en kamp mellem poler: (1) grundlæggende tillid vs. grundlæggende mistillid, (2) selvtillid vs. skam/tvivl, (3) initiativ vs. skyld, (4) driftighed vs. mindreværd, (5) identitet vs. identitetsforvirring, (6) intimitet vs. isolation, (7) generativitet vs. stagnation og (8) integritet vs. fortvivlelse/afsky. [Jerlang (2008): Kap. 3, s. 76-115]

Det er værd at nævne, at anomi, der er beskrevet her på bloggen, er en særlig eksistentiel mangeltilstand, hvor personen føler sig fremmedgjort fra samfundet, koblet med en massiv ensomhed og mangel på vejledning og mål. Denne tilstand berører samtlige fire nævnte grundvilkår.

Spekulationer af eksistentiel karakter kan også præge særligt sensitive mennesker.

Og apropos anomi og meningsløshed: Hos Viktor Frankl er "viljen til mening" den primære drivkraft i menneskelivet. [Frankl (1959/1973): Del 2, s. 102-103] Frankl og Abraham Maslow snakker begge om, at mennesket dybest set stræber efter selvrealisering.

Eksistenspsykologi og eksistentiel psykoterapi hænger nært sammen med kontinentalfilosofiske strømninger, især fænomenologi, hermeneutik og eksistentialisme.

Eksistentialismen beskyldes ofte for at være deprimerende. Men den indvending er uforståelig. Eksistentialismen er netop med til at give kontrollen tilbage til mennesket. For eksempel minder Jean-Paul Sartre os om, at vi skaber os selv: "Mennesket er ikke andet, end hvad det gør sig selv. Dette er eksistentialismens første princip." [Sartre (1946): s. 15] Alt er faktisk aktualitet, og der findes ikke noget skjult potentiale gemt inde i os. [Sartre (1943): Intro, s. 11] Hermed ikke ment, at vi bare må acceptere en mangeltilstand, men tværtimod: hvis vi vil være store romantikere, så må vi opføre os romantisk. Hvis vi vil være kunstneriske, så må vi producere kunst.

I nutidens samfund kan det være svært at mærke sig selv. Mange er så fortravlede, at de ikke kan mærke deres basale følelser og behov. Hvis vi ikke kan det, bliver det svært at mærke sine egne sande værdier. Vi bliver også bombarderet fra venstre og højre med "livets mening" i forskellige falske pakkeløsninger.

Her på bloggen har jeg indlæg om traumer og PTSD. Der ses faktisk også sammenhænge mellem såkaldte eksistentielle traumer (situationer, hvor vi er truet) og oplevelsen af efterfølgende eksistentielle problemer.

Det er i øvrigt ikke sjældent, at passive selvmordstanker ses i forbindelse med eksistentielle følelser af identitetstab. I alle disse tanker om døden ser man undertiden fantasien tage over. Læs eventuelt om forskellen på aktive og passive selvmordstanker her på bloggen.

Nogle tror, at det kun er "intellektuelle" mennesker, der oplever eksistentielle problemer. Det er ikke sandt. Det er ikke kun tyskere med sorte rullekraver, der kan falde ned i et eksistentielt hul. Jeg har set mange eksempler på helt "normale" mennesker, der ender i en eksistentiel krise. Det er faktisk helt almindeligt. Og tilstanden behøver ikke at være permanent. Nogle eksistentielle kriser bliver løst hen ad vejen, når tingene falder på plads. Andre kræver professionel hjælp.

Behandling af eksistentielle problemer

Eksistentielle problemer kræver tit dybdegående psykoterapi, der kan tage højde for alvoren af de implicerede vilkår og de skjulte kræfter, der påvirker hinanden. Her kan mere "overfladiske" terapiformer, såsom adfærdsterapi, kognitiv adfærdsterapi, metakognitiv terapi (eller øvrige af den kaliber) ikke flytte på noget. Jeg anbefaler en integrativ kobling af psykodynamisk, eksistentiel og narrativ terapi i behandlingen. Resultaterne plejer at være gode.

Det er derfor, som potentiel klient, en god idé, at undersøge, om behandleren har noget ved sin uddannelse eller træning, der indikerer, at personen faktisk er i stand til at håndtere de tunge emner.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Anvendt litteratur

• Frankl, Victor E.: Psykologi og eksistens (“Ein Psycholog erlebt das Konzentrationslager” og “Man’s Search for Meaning”). Del 1 og 2 er fra to forskellige bøger. Originalt udgivet 1947(del 1) og 1959 (del 2). Oversat København: Nordisk Forlag A/S, 1973. 2. udgave 1993. ISBN: 87-00-14189-7.
• Jerlang, Espen (red.): Udviklingspsykologiske teorier. Hans Reitzels Forlag, 2008. 4. udgave. Trykt hos Livonia Print. ISBN: 978-87-412-5154-7.
• Sartre, Jean-Paul: Eksistentialisme er humanisme (Originaltitel: “L’Existentialisme est un humanisme”, 1946). Oversat fra fransk fra Les Editions Nagel (Paris) af Anders Thuborg. Vintens Forlag A/S, København 1979, Stjernebøgernes Kulturbibliotek. 2. udgave; 7. oplag. ISBN: 87-414-1658-9.
• Sartre, Jean-Paul: Væren og intet (Originaltitel: “L’être et le néant”, 1943). Oversat fra fransk af Mogens Chrom Jacobsen. Udgivelse ved Aarhus Universitet: Forlaget Philosophia, 2007. ISBN: 978-87-88663-31-0.
• Yalom, Irvin D.: Eksistentiel psykoterapi (Existential Psychotherapy). Oversat af Anders Johansen. Originalt udgivet 1980. København: Hans Reitzels Forlag, 1998. ISBN: 978-87-412-2838-9.
• Yalom, Irvin D.: Terapiens essens: Åbent brev til en ny generation af terapeuter og patienter (The Gift of Therapy). Oversat af Ole Thornye. København: Hans Reitzels Forlag, 2002. 2. udgave, 5. oplag, 2009. ISBN: 978-87-412-5322-0.

Hypomani: Når humøret går opad på en uhensigtsmæssig måde

Hypomani

(Når humøret går opad på en uhensigtsmæssig måde)

Symptomer på hypomani

Ved hypomani forstås en affektiv forstyrrelse, præget af:

• Lettere opstemthed, øget energi og aktivitet.

• Følelse af velvære, eufori og psykisk effektivitet.

• Øget udadvendthed og selskabelighed.

• Øget snakkesalighed og overdreven familiaritet.

• Øget selvfølelse og oppustet selvagtelse.

• Øget seksualdrift.

• Stigende købetrang.

• Overmodig adfærd (for eksempel investeringer, seksuelle indiskretioner).

• Enten stigning eller fald i formålspræget aktivitet.

• Koncentrationsbesvær og letafledelighed.

• Springende tanker eller tankemylder.

•  Rastløshed og irritabilitet.

• Brovtende adfærd.

[WHO (1994/2018): F30.0, s. 82; APA (2013): Sec. 2, pp. 124-125]

Hypomani ses nogle gange i sammenhæng med depression som en mulig part, især i forbindelse med bipolar affektiv sindslidelse, men også som en del af cyklothymi. Se eventuelt også blogindlægget om "storesøsteren", mani.

Hypomani ligner på nogle punkter tilstanden vi har, når vi er meget let berusede. Vi kender vel næsten alle den brusende og behagelige fornemmelse af en begyndende brandert. Og ligesom med denne tilstand er hypomani en tilstand, der ikke holder længe, men enten eskalerer til en mere ekstrem tilstand eller ruller tilbage til en mere nedsunket fornemmelse.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Anvendt litteratur

• Amerian Psychiatric Association (APA): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders - Fifth Edition (DSM-5). New School Library. American Psychiatric Publishing: Washington, DC / London, England, 2013. ISBN: ISBN 978-0-89042-554-1.
• World Health Organization (WHO): ICD-10 - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser - Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard, 1994. 1. udgave, 24. rev. oplag 2019. ISBN: 978-87-628-0042-7.

Motionsafhængighed: Når vi bliver besatte af motion og træning

Motionsafhængighed

(Når vi bliver besatte af motion og træning)

Symptomer på motionsafhængighed

Ved motionsafhængighed forstås en forstyrrelse, præget af:

• Vedvarende, intense og uhensigtsmæssige motions- eller træningsvaner.

• Motionering eller træning med abnormt høj hyppighed eller intensitet.

• Besvær med at standse eller nedsætte motioneringen eller træningen.

• Hyppige påtrængende tanker, som drejer sig om motion og træning.

• Tendens til at lade motion eller træning gå ud over arbejde, skole eller andre pligter.

• Tendens til at lade motion eller træning skade personlige relationer.

• Skader eller muskelsmerter grundet for kraftig motion eller overtræning.

• Tendens til at motionere eller træne på "underlige" tidspunkter.

• Irritabilitet eller humørændringer, når motionering eller træning ikke er mulig.

• Brug af motion eller træning til at håndtere stress og andre emotionelle tilstande.

• Tendens til at skjule motions- eller træningsvaner for andre.

• Motionsvanerne skaber frustration eller mismod for personen eller andre.

Motionsafhængighed er ikke en egentlig diagnose. Den optræder ikke i officielle diagnostiske systemer.

Motionsglæde er naturligvis ikke et problem. Problemet indtræder først, når trangen til at motionere skaber betydelig frustration, skader kroppen eller hæmmer personens livsudfoldelse eller relationer.

Motionsafhængighed er nogle gange i realiteten en obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) på den måde, at tankerne om motion og træning faktisk er tvangstanker, og selve motionen faktisk er tvangshandlinger.

Man kan, selvom de to tilstande er meget forskellige, sammenligne det med den type OCD som ofte krydses med spiseforstyrrelser, såsom anoreksi eller bulimi. Her udmønter indre ubehag sig i et ydre kontrolbehov, i nogle tilfælde for eksempel overkontrolleret spisning (som ved anoreksi), i andre for eksempel intens motionering.

Præcis samme mekanik underligger faktisk også tit andre former for afhængighed: for eksempel gaming-afhængighed, ludomani eller alkoholisme. Det samme ses også ved øvrige vane- og impulshandlinger såsom hårplukning, hudplukning eller kleptomani. Der er i disse tilfælde et kraftigt pulserende ubehag, som personen suspenderer eller neutraliserer igennem handlingerne. Men i mange tilfælde mærker personen ikke dette. Det virker som en uforklarlig impuls. Der ligger altid noget dybere under.

Intens motionering kan også hænge sammen med kropsdysmorfi. Her ses et forvrænget selvbillede, som fremdriver trangen til at motionere. Her er motioneringen forankret i kropsbilledet og hænger ofte sammen med realisering af urealistiske mål. Denne tilstand kan ligeledes ses krydset med forstyrret spisning, især overkontrolleret spisning. [Kilde: Healthline, Mind.org.uk]

Tidsånd har også noget at sige. Motion og sundhed er "på mode". Det betragtes som ret kikset at være ligeglad med sit helbred og som et positivt tegn, hvis man dyrker motion hver dag. Motion er derfor blevet en socialt acceptabel måde at sublimere sine hengemte energier og flygte fra vores tanker og bekymringer. Et langt stykke hen ad vejen er dette ikke et problem. Problemet kommer, når motion bliver til en besættelse, som skader vores mentale helbred. Det kan sammenlignes med en kunstner, som producerer malerier, når han eller hun har det dårligt, men som med tiden ender med at gemme sig væk i sit atelier.

Vi lever heller ikke længere i en tidsalder, hvor professionelle sportsudøvere drikker øl i pausen. Moderne sportsudøvere forventes at have denne besættelse af motion og optimering. Mange sportsfolk har en livsstil, som kræver, at de er besatte af hyppig motion og kontrolleret kost. Disse mennesker kan fortælle om både belønningen og prisen for at kunne maksimere sit fysiske potentiale.

Selvfølgelig er motionsvaner ikke et problem i langt de fleste tilfælde, heller ikke hvis du dyrker motion meget ofte.

På min klinik har jeg dog set tilfælde af motionering, som er ubalanceret og fungerer som en flugt fra virkeligheden og en måde at feje ubearbejdede ydre eller indre konflikter under tæppet på. I disse tilfælde er motionen en ineffektiv udsættelse af større problemer. Her kan adfærden blive så altopslugende, at det til sidst bliver hårdt for både krop og sjæl. Når kroppen så en dag siger fra, så vil den mentale smerte for alvor træde frem. Psykoterapi er en god behandlingsform til problemet.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Narcissistisk personlighedsstruktur: Når storladenheden opsluger os

Narcissistisk personlighedsstruktur

(Når storladenheden opsluger os)

Symptomer på narcissistisk personlighedsforstyrrelse

Ved narcissistisk personlighedsstruktur forstås en personlighedsforstyrrelse, præget af:

• Overdreven sans for egen vigtighed.

• Tendens til selvforherligelse.

• Overdrivelse af egne bedrifter og talenter.

• Ønske om at blive anerkendt som overlegen.

• Overbevisning om at have mange beundringsværdige kvaliteter.

• Overbevisning om at kunne komme med enestående præstationer.

• Oplevelsen af at være skæbnebestemt til store ting.

• Optagethed af fantasier om succes, magt, evner, skønhed, kærlighed og egen unicitet.

• En opfattelse af at have særstatus og berettigelse.

• Forventning om andres beundring.

• Følelsen af at have åbenlys fortrinsret.

• Overudviklet konkurrencelyst og konkurrencementalitet.

• Opmærksomhedssøgende adfærd og tendens til at blive centrum for fokus.

• Optagethed af egne behov, ønsker og velbefindende.

• Tendens til at søge bekræftelse via ydre fremgang og succes.

• Nedgørelse af andre ved manglende beundring og opmærksomhed.

• Et gennemgående mønster af grandiøsitet både i fantasi og adfærd.

• Tendens til arrogance og hovmodig adfærd.

• Eventuelt begavelse, talent, karisma, charme, ambition og succes.

• Urimelige forventninger om favorabel behandling eller andres enighed og lydighed.

• Tendens til at udnytte og manipulere andre for at opnå mål.

• Mangel på empati og tendens til misundelse.

• Dobbelt selvbillede, hvor det ene er grandiøst, mens det andet forkasteligt og skamfuldt.

• Tendens til sårbar selvagtelse og overfølsomhed for kritik og nederlag.

• Kraftige følelser af ydmygelse, hulhed og tomhed ved oplevelse af kritik.

• Kraftig vrede, foragt eller modangreb ved konfrontation.

• Tendens til at påtage sig en maskerende ydmyg "maske", når personen føler sig besejret.

• Tendens til depressivitet eller dysthymi ved nederlag.

• Manglende evne til at føle skyld og skam.

• Tendens til ikke at undskylde, når personen tydeligvis har gjort andre uret.

• Tendens til at opdele ting i devaluering og idealisering (sort/hvid-tænkning).

• Fleksibel samvittighed og privat (dobbelt)moral.

• En følelse af indre tomhed.

• Tendens til adfærd, der er psykisk voldelig eller fysisk voldelig.

• Tendens til at bruge andre som en forlængelse af personen selv.

• Tendens til at kontrollere andre, især nærtstående.

Narcissisme er helt grundlæggende borderline-struktureret (hører til klynge B), men er ofte mere tilpasset og kontrolleret end de øvrige i den gruppe. Narcissisme deler "organisation" med emotionelt ustabil personlighedsstruktur og dyssocial personlighedsstruktur. Narcissisten kan dog tit minde mere om den histrioniske personlighedsstruktur, som personen også deler en række træk med. Dog er narcissister mindre "hysteriske" end histrionikere.

Narcissisten har normalt kun impulsgennembrud under pres.

Narcissisten deler træk som egoisme og hensynsløshed med den dyssociale (psykopaten), men kan være præget af den samme tomhed og dramatiske adfærd som den emotionelt ustabile af borderlinetypen. Til gengæld er narcissisten normalt bedre til at skjule sine interpersonelle problemer for offentligheden.

Narcissisten reagerer typisk meget kraftigt på nederlagsfølelser og har et skrøbeligt "ego". Narcissisten modarbejder konstant et truende lavt selvværd, der kan aktiveres, når personen oplever modgang og anfægtelse. Ved oplevelse af nederlag kan personen blive aggressiv eller føjelig på overfladen. Hvis sidstnævnte strategi bruges, vil personen ofte trække sig væk efterfølgende. Narcissisten frygter at skuffe sine egne forventninger og kan vise undgåelsesadfærd i tilfælde af, at personen ved, at han eller hun kommer til kort.

Narcissisten manipulerer for at bruge andre til at fremhæve sit eget storladne selvbillede. Hvis en person ikke yder tilskud til det grandiose selvbillede, vil personen ofte blive skåret ud af narcissistens liv. Narcissisten er ofte parasitisk og har brug for andres bidrag for at højne sin skrøbelige selvbillede.

Grundforsvaret for en narcissist er splitting og projektiv identifikation. Der kan være risiko for grænsepsykotiske episoder under alvorlig stressbelastning (jf. psykose).

Typisk reagerer personen også dårligt på at blive ældre: selvbilledet kan kollapse. Personen ender eventuelt som bitter og hadsk.

Opvæksten er for en narcissist tit præget af fortrængte behov for en forælder, der har manglet fysisk eller mentalt, tidligt tab, mangel på påskønnelse, narcissistiske/syge forældre, fortrængt ønske om ubetinget omsorg, kærlighed og unicitet. [APA (2013): Sec. 2, 301.81, pp. 669-671; Bach/Simonsen (2023): Kap. 5, s. 103, 108-109; Oestrich (1996): Kap. 7, s. 157, 158-159; Cullberg (1999): Kap. 23, s. 224-227]

Narcissister har ofte problemer med hypomentalisering, affektiv dysregulering, identitetsproblemer og lav frustrationstolerance.

Denne diagnostiske kategori forekommer uafklaret i visse systemer, men er veletableret mange andre steder. I ICD-10 efterlades den med en overfladisk benævnelse, mens den figurerer prominent i DSM-5. I ICD-11 kodes narcissisme som en kobling mellem især tre trækdomæner: negativ affektivitet, dyssocialitet og disinhibition.

Narcissister kan være mere eller mindre intelligente og "gode" til at betjene sig af subtil manipulation. Der findes mindre intelligente og snedige narcissister, der oftest betjener sig af vold og fysiske trusler.

At bruge begrebet "narcissist" som skældsord er efterhånden alt for almindeligt. Der skal være tale om et markant mønster af ovenstående adfærd, for at diagnosen overhovedet er relevant.

Livet med en narcissist

At leve sammen med en person med narcissistisk personlighedsstruktur er dybt skadeligt og kan være årsag til bestemte traumer hos offeret. Årsagen ligger meget ofte ikke i direkte fysisk vold, men i subtil psykisk vold. Meget ofte ser man en tendens til, at narcissisten isolerer offeret, så personen bliver ensom. Man ser kontrol og manipulation, som finder sted via underminering af offerets selvværd. Det øger risikoen for angst og depression. Desuden ses der ofte en stærk indre tvivl og usikkerhed hos ofre for traumatisk samvær med narcissister.

Typisk skal et offer for en narcissist lære at mærke sig selv, stole på sin egen intuition, lære at hævde sig sundt og naturligt, såvel som opbygge tillid til sine egne grænsers sundhed. Desuden skal personen trænes i psykisk selvforsvar på en måde, så ingen narcissist kan få kløerne i ham eller hende igen.

Behandling af narcissisme

Åbenlyst er det oftest ofrene for narcissister, der sidder i klientstolen, men psykoterapi kan faktisk være virksomt i milde tilfælde af narcissisme. Narcissister, der har en evne til at føle skyld, er faktisk terapiegnede. Terapeuten skal dog være trænet i at håndtere de forsvarsmekanismer, som narcissister benytter sig af. Typisk bruger terapeuter en mere konfronterende og direkte strategi, når der sidder en narcissist i stolen.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Anvendt litteratur

• Amerian Psychiatric Association (APA): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders - Fifth Edition (DSM-5). New School Library. American Psychiatric Publishing: Washington, DC / London, England, 2013. ISBN: ISBN 978-0-89042-554-1.
• Bach, Bo / Simonsen, Sebastian: ICD-11: Personlighedsforstyrrelser - En klinisk vejledning. Hogrefe Psykologisk Forlag, 2023. 1. udgave, 1. oplag. ISBN: 978-87-7135-112-5.
• Cullberg, Johan: Dynamisk psykiatri – i teori og praksis. Oversat af Andreas Bonnevie. København: Hans Reitzels Forlag, 1984. 5. reviderede udgave, 1999. ISBN: 978-87-412-3092-4.
• Oestrich, Irene Henriette: Tankens kraft - Kognitiv terapi i klinisk praksis. Dansk Psykologisk Forlag A/S / Munksgaard Bogklubber, 1996. 1. bogklubudgave, 1. oplag 2001. ISBN: 87-7936-175-7.
• World Health Organization (WHO): ICD-10 - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser - Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard, 1994. 1. udgave, 24. rev. oplag 2019. ISBN: 978-87-628-0042-7.

Patologisk sorg: Når smerten ikke kan slippes

Patologisk sorg / Forlænget sorg

(Når smerten ikke kan slippes)

Symptomer på almindelig sorg

Ved almindelig sorg forstås en udbredt og normal forstyrrelse, præget af:

• Oplevelsen af smerte efter tab af person (eller dyr).

• Intens tristhed, gråd, ulystbetoning, handlingslammelse.

• Ledsagende tomhedsfølelse.

• Følelsen af, at intet har værdi, og at alt er frastødende.

• Fiksering af opmærksomheden på tabet og håbløsheden.

• Opmærksomheden trækkes væk fra omgivelserne.

• Tendens til at al den psykiske energi rettes mod det mistede og smerten.

• Tendens til at opleve "jag" af smerte, når sorgen generindres.

• Tilpasningen tager typisk et halvt års tid.

• Eventuelt ses triste tanker i årevis.

Symptomer på forlænget eller patologisk sorg

Ved patologisk sorg forstås en lidelse, præget af:

• Alle ovenstående primære træk på almindelig sorg.

• Forværring af tilstanden på grund af overdeterminering.

• Stærkere og mere voldsom reaktion på tabet.

• En sorgreaktion, der ikke holder op igen.

• Sorgen bliver tilbage som en alvorlig hindring i livsforløbet.

• Tab af "grebet" om livet.

• Absorption af sorgen.

• Passiv eller bittert anklagende holdning.

• En følelse af skyld.

• Flyder sammen med depression på samme måde som frygt flyder sammen med angst.

Sorgen er vigtig for at kunne give slip på smerten senere. Depressionen er symptomatisk i familie med den senere fase af sorgreaktionen. [Cullberg (1999): Del 9, Kap. 32, s. 307-308]

Når vi mister, går vi ofte igennem fire faser: (1) Chokfase, (2) reaktionsfase, (3) bearbejdningsfase og (4) nyorienteringsfase. Ved patologisk sorg ses en "blokade" i gennemgangen af faserne. Måske mangel på reaktion, der besværliggør bearbejdning og umuliggør nyorientering.

Patologisk sorg kan både udløses af tabet af en nærtstående og af hjertesorg.

Denne diagnose forekommer ikke i de ældre diagnostiske systemer og er relativt ny. Forlænget sorg kan skyldes en reaktion på et traume (tabstraume) og kan ende med udvikling af PTSD. Derfor kan der opstå de samme symptomer, for eksempel hukommelsesproblemer eller affektiv dysregulering, for eksempel i form af grådanfald. I slemme perioder ses lav frustrationstolerance.

Nogle mennesker udvikler afhængighed eller misbrug i forsøg på at selvmedicinere.

Det er vigtigt at fremhæve, at patologisk sorg kan skyldes en række forskellige faktorer.

Forlænget sorg kan for eksempel skyldes, at personen ikke formåede at reagere tilstrækkeligt i sorgforløbet. Manglende reaktion er en hyppig faktor i den patologiske sorg. Måske skyldtes det, at personen aldrig fik rum til at græde, aldrig fik udtrykt sin protest. Det sker ofte, når personen har ansvar for andre og tager sig af deres sorgproces i stedet for sin egen.

Patologisk sorg ved tab af en nærtstående kan fx også skyldes, at personen rummer indre modstridende (ambivalente) impulser og følelser omkring tabet. I dette tilfælde skyldes det ofte en fortrængt vrede mod den afdøde.

Det ses da ofte også, at tabet er så pludseligt eller voldsomt, at det sætter sig som en traumatisk reaktion og eventuelt kan udvikle sig til PTSD.

Behandling af forlænget sorg

Det er ideelt at behandle patologisk sorg ved brug af psykoterapi. En god psykoterapeut kan fremhjælpe bearbejdningen og hjælpe personen til at give så meget slip, som det er muligt.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Anvendt litteratur

• Cullberg, Johan: Dynamisk psykiatri – i teori og praksis. Oversat af Andreas Bonnevie. København: Hans Reitzels Forlag, 1984. 5. reviderede udgave, 1999. ISBN: 978-87-412-3092-4.

Personlighedsforstyrrelse: Når vores personlighed mangler fleksibilitet

Personlighedsforstyrrelse

(Når vores personlighed mangler fleksibilitet)

Symptomer på personlighedsforstyrrelse

Ved begrebet personlighedsforstyrrelse forstås en gruppe problemer, præget af:

• Ekstreme eller betydelige afvigelser i personligheden (målt mod "gennemsnittet").

• En personlighed præget af manglende fleksibilitet og tilpasningsdygtighed.

• Manglende evne til at reagere hensigtsmæssigt i tilpasning til omverden og forandring.

• Tilstanden er vedvarende med et tilhørende problematisk adfærdsmønster.

• Omfatter en atypisk måde at tænke, føle, opfatte og forholde sig til andre på.

• Forstyrrelsen udtrykker en karakteristisk livsstil og holdning til sig selv og til andre.

• Mønstrene i tilstanden og adfærden er stabile og påvirker funktionalitet på negativ vis.

• Sværhedsgraden vurderes ud fra selvforhold og interpersonelle forhold.

• Sværhedsgraden vurderes også ud fra kognitive, emotionelle og adfærdsmæssige udtryk.

• Sværhedsgraden vurderes også ud fra funktionsnedsættelse og lidelsesniveau.

(WHO (1994/2018): F60-69, s. 135; APA (2013): Sec. 2, pp. 645-647; Bach/Simonsen (2023): Kap. 3, s. 53-54; Kap. 3, s. 84-85)

Personlighed besvarer spørgsmålene om, "hvem man er" og "hvordan man vil dele livet med andre". (Bach/Simonsen (2023): Kap. 2, s. 24-25; Kap. 3, s. 53)

Der er i ICD-11 følgende kriterier for personlighedsforstyrrelse som diagnose:

1. Forstyrrelsen skal være vedvarende og præge aspekter af selvet (identitet, selvværd, forståelse af egne ressourcer og målrettethed) og/eller interpersonel dysfunktion (evne til at udvikle og fastholde nære og gensidigt tilfredsstillende relationer, forstå andres perspektiver og håndtere konflikter).
2. Forstyrrelsen skal have varet ved over en længere periode (f.eks. to år).
3. Forstyrrelsen viser sig i mønstre af tanker, følelser og adfærd, der er maladaptive (fx ufleksible eller dårligt regulerede).
4. Forstyrrelsen viser sig på tværs af personlige og sociale situationer.
5. Symptomerne kan ikke forklares på anden vis.
6. Forstyrrelsen skaber lidelse eller funktionel nedsættelse.
7. Forstyrrelsen må ikke kunne forklares af alder, sociale eller kulturelle faktorer. (Bach/Simonsen (2023): Kap. 2, s. 26-27; kf. APA (2013): Sec. 2, pp. 645-647)

Her på bloggen kan du læse mere om følgende personlighedsforstyrrelser og karakterproblemer:

De neurotisk strukturerede personlighedsstrukturer (klynge A):

• Evasiv/ængstelig personlighedsstruktur

• Tvangspræget personlighedsstruktur

• Passiv-aggressiv personlighedsstruktur

• Dependent personlighedsstruktur

• Masochistisk karakter

• Histrionisk personlighedsstruktur (omstridt placering)

De borderline-organiserede strukturer (klynge B):

• Emotionelt ustabil personlighedsstruktur (inkl. borderline)

• Narcissistisk personlighedsstruktur

• Dyssocial personlighedsstruktur

De såkaldte (præ)psykotiske strukturer (klynge C):

• Skizoid personlighedsstruktur (omstridt placering)

• Paranoid personlighedsstruktur

• Skizotypisk sindslidelse (medregnes kun i USA)

Personlighedsstruktur hænger blandt andet sammen med selvværd og med evnen til affektregulering (evnen til at styre og udtrykke vores følelser), frustrationstolerance (evnen til at tåle stress) og mentalisering (evne til at forstå andre mennesker).

De neurotiske strukturer (klynge A) er normalt præget af hæmning og ængstelighed. De borderline-organiserede strukturer (klynge B) er præget af impulskontrolproblemer, manipulative tendenser og en atypisk fungerende samvittighed. Eventuelt ses mikropsykotiske træk. De præpsykotiske strukturer (klynge C) er normalt præget af excentricitet og tilbagetrækning såvel som en svigtende virkelighedsopfattelse og risiko for psykose. (Hougaard (1998): Kap. 1, s. 52-54; Cullberg (1999): Kap. 2, s. 35)

Inddelingen i klynger eller grupper foregår efter en række strukturelle kendetegn, som kommer fra psykodynamikken.

Jeg har valgt at inkludere den masochistiske karakter som en personlighedsstruktur, selvom det er "kontroversielt". Den figurerer normalt ikke blandt personlighedsforstyrrelser. Der er dog gode argumenter for at inkludere den her. Hvis den skulle inkluderes, ville den uden tvivl høre til klynge A.

Skizotypisk sindslidelse anses nogle gange som en personlighedsforstyrrelse i klynge C, men ikke i det europæiske system.

Placeringen af histrionisk personlighedsstruktur varierer nogle gange. Nogle placerer den i klynge A (som jeg selv gør), mens andre placerer den i klynge B (jf. PDM-2). Den kan overlappe, og histrioniske mennesker kan blive infantile og overlappe med både den emotionelt ustabile og narcissisme. Derfor er det nogle gange korrekt at gruppere den i klynge B. Men begrebet "histrionisk" er en moderne betegnelse for det samme som "hysterisk", som er neurotisk.

Slutteligt er det omstridt om den skizoide personlighedsstruktur hører til under de psykotiske (klynge C) eller under borderline-organisation (klynge B).

For at kalde noget for "personlighedsstruktur" eller "-forstyrrelse" kræver det et gennemgående mønster af adfærd. Det er for eksempel ikke nok at være selvglad en gang imellem for at være narcissist.

Der er iøvrigt ved at ske store ændringer i synet på personlighedsforstyrrelser. I ICD-10, DSM-5 og PDM-2 ses personlighedsforstyrrelser som relativt afgrænsede størrelser, hvor undersøgelsen motiveres af en mere specifik mistanke om bestemte problematikker. I ICD-11 er personlighedsforstyrrelse en overordnet betegnelse, og den specifikke afgrænsning (trækdomænet) specificeres efter undersøgelsen, selvom den førhen var det mest prominente aspekt. (Der er kæmpe problemer med begge tilgange, men også enorme styrker.) Der er også en stor fordel i den nyere tilgang, idet man kan tale om personlighedsvanskeligheder, frem for at tale om alvorlige forstyrrelse hver gang.

Behandling af personlighedsforstyrrelser

Nogle personlighedsforstyrrelser kan behandles i psykoterapeutisk regi. Det drejer sig ofte om de klassisk neurotiske (klynge A) og nogle varianter af "karakterforstyrrelser" (klynge B). Det er ikke kun sværhedsgraden, men også symptomernes udformning og personens øvrige karaktertræk og indstilling, der bestemmer om lidelsen er egnet til ren psykoterapi. Frustrationstolerance, evne til at mærke følelser og følelsesregulering er her en væsentlig markør. Alle de nævnte problemer kan være svære at behandle. Men dog har jeg personligt oplevet store fremskridt med klienter, der både er i klynge A og B. Det hele afhænger af personens øvrige dispositioner og niveau af indsigt i sig selv og andre.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Anvendt litteratur

• Amerian Psychiatric Association (APA): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders - Fifth Edition (DSM-5). New School Library. American Psychiatric Publishing: Washington, DC / London, England, 2013. ISBN: ISBN 978-0-89042-554-1.
• Bach, Bo / Simonsen, Sebastian: ICD-11: Personlighedsforstyrrelser - En klinisk vejledning. Hogrefe Psykologisk Forlag, 2023. 1. udgave, 1. oplag. ISBN: 978-87-7135-112-5.
• Cullberg, Johan: Dynamisk psykiatri – i teori og praksis. Oversat af Andreas Bonnevie. København: Hans Reitzels Forlag, 1984. 5. reviderede udgave, 1999. ISBN: 978-87-412-3092-4.
• Hougaard, Esben et al (red.): Psykoterapiens hovedtraditioner - En indføring i psykoanalytisk, oplevelsesorienteret, kognitiv, systemorienteret og integrativ psykoterapi. Dansk Psykologisk Forlag A/S, 1998. 1. udgave, 6. oplag 2008. ISBN: 978-87-7706-228-5.
• Lingiardi, Vittorio / McWilliams, Nancy: Psychodynamic Diagnostic Manual - Second Edition (PDM-2). New York / London: The Guilford Press, 2017. ISBN: 978-14-625-3055-7.
• World Health Organization (WHO): ICD-10 - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser - Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard, 1994. 1. udgave, 24. rev. oplag 2019. ISBN: 978-87-628-0042-7.

Vinterdepression: Når mørket ikke kun er udenfor

Vinterdepression

(Når mørket ikke kun er udenfor)

Symptomer på vinterdepression (SAD)

Ved vinterdepression forstås en årstidspræget affektiv lidelse (SAD), præget af:

• En sæsonpræget form for depression, som nært følger skift i årstiderne.

• Depressionen har tendens til at begynde på samme tidspunkt eller i samme periode hvert år.

• Typisk begyndende symptomer i efteråret og fortsættende ind i vintermånederne.

Depressive symptomer ved vinterdepression:

• En tung, mørk og dyster fornemmelse i kroppen.

• Nedtrykhted, fortvivlelse, glædestab og interessesvækkelse.

• Nedsat energi, problemer med at komme ud af sengen, tunge lemmer.

• Irritabilitet og koncentrationsbesvær.

• Angst, skyld og lavt selvværd.

• Vægtforøgelse eller sukkertrang.

• Søvnforstyrrelser og problemer med at komme ud af sengen.

• Manglende sexlyst.

Det menes omkring 5 % af befolkningen lider af vinterdepression, og cirka 20 % i en mild grad. Vinterdepression rammer hyppigst kvinder. Lidelsen ses mest hos mennesker, der bor på nordlige breddegradder og steder med mange skydannelser.

Årsagerne til vinterdepression forstås ikke til fulde, men det menes at hænge sammen med manglen på sollys. Faktorer kan være: melatonin (hormonet der forårsager træthed) bliver overproduceret, serotonin (hormonet der påvirker bl.a. humør, appetit og søvn) produceres i for lav grad, mangel på vitamin D, det interne ur kommer ud af takt, fordi sollyset mindskes, og der kan være genetiske faktorer såsom forhistorie med depression, cyklothymi, bipolar affektiv sindslidelse, skizofreni etc. i familien.

Behandling kan inkludere alt fra lysterapi til psykoterapi og medicinering.

[Kilde: Mayoclinic, Kilde: NHS.uk, Kilde: Clevelandclinic]

Depressive lidelser indikerer affektiv dysregulering (besvær med at regulere tristhed "opad") og i de slemme perioder ses tit en lav frustrationstolerance.

Kilderne nævner ikke endnu en mulig årsag til vinterdepression: julen og nytåret. Vinteren rummer to mærkedage, som ofte får folk til at reflektere over deres livstilfredshed på en negativ måde. Folk, der ikke glæder sig til julen, bliver oftere depressive om vinteren. Og de fleste får det bedre, efter nytår er "overstået" - selvom lysniveauet ikke stiger markant. Det betyder, at der er mere på spil end ren reaktion på manglende lys.

Dertil får mørket og det kolde vejr folk til at søge indenfor, hvor man typisk vil være sammen med sine nærmeste foran pejsen. Desuden er der for mange højsæsoner for et hav af julefrokoster. Mange er ensomme, også selvom de har familie og venner. Nogle føler sig udenfor til julefrokosterne, føler sig anderledes. Andre har slet ikke nogen at være sammen med, og derfor er det naturligt at blive deprimeret.

Behandling af vinterdepression

Vinterdepression tolkes mest konstruktivt som en reaktiv eller exogen depression (hvor reaktionen skyldes årstiden, vejrskiftet, sollysniveauet eller højtiden). Nogle ville tolke det som en ren kemisk faktor (dvs. endogen depression), men det anser jeg i mange tilfælde som reduktionistisk og forsimplet. Nøglespørgsmålet er ofte: Handler det kun om niveauet af lys?

Efter min mening er det langt størstedelen af de reaktive depressioner, som behandles bedst ved brug af psykoterapi, men i dette tilfælde ofte i samspil med melatonin og vitamin D, såvel som bedre udnyttelse af sollyset.

Jeg anbefaler normalt ikke, at folk med det samme går til lægen for at få serotoninpiller (SSRI). Vinterdepression minder om fødselsdepression , idet der bestemt er nogle kemiske ændringer, men hvor personen oftest ville få mere ud af at sætte ord på sine oplevelser og få redskaber til at håndtere symptomerne, end de for eksempel kan få ud af ren medicinering. Medicinering roder med den kemiske balance på en måde, der skal tages seriøst. (Dermed ikke sagt, at der ikke findes tilfælde, hvor antidepressiva kan bruges fordelagtigt.)

Jeg har aldrig set et eksempel på vinterdepression, hvor der ikke var forudgående problemer: for eksempel angst, øvrig tendens til depressivitet eller lavt selvværd, relationsproblemer eller øvrige faktorer, der klart påvirkede og forværrede tilstanden. Hermed ikke sagt, at der ikke findes eksempler, der kun skyldes ændringer i lysniveau.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Mentale problemer og symptomer: En komplet indholdsfortegnelse

Mentale problemer og symptomer

(En komplet indholdsfortegnelse)

Denne blog har efterhånden en stor mængde blogindlæg, som handler om psykopatologi, diagnostiske kategorier, symptomer og problemer. I denne oversigt har jeg samlet links til dem alle, i alfabetisk rækkefølge, så der findes en slags "indholdsfortegnelse", som er let tilgængelig og nem at finde rundt i. Jeg har her i maj 2025 tilføjet ultrakorte beskrivelser af de forskellige problemer.

Liste over psykiske problemer

I denne blog er følgende former for psykopatologi og beslægtede symptomer beskrevet:

A

Adfærdsforstyrrelse: Når den unge gør oprør.

Beskrivelse: Rebelsk, hensynsløs og grænseoverskridende adfærd hos børn og unge.

ADHD og ADD: Opmærksomhedsunderskuds-/hyperaktivitets-forstyrrelse

Beskrivelse: Forstyrrelse af især koncentration, hukommelse og motivationssystemet.

Affektiv dysregulering: Når vi ikke kan styre vores følelser effektivt

Beskrivelse: Problemer med at kontrollere følelseslivet, både i opad- og nedadgående retning.

Affektiv sindslidelse: Når vores stemningsleje bestemmer (overkategori)

Beskrivelse: Påvirket stemningsleje eller humør enten i depressiv eller manisk retning.

Afhængighed og misbrug: Når vi ikke kender vores begrænsninger

Beskrivelse: Addiktiv eller overforbrugende adfærd af diverse midler eller substanser.

Agorafobi: Når vi frygter at gå udenfor hjemmet

Beskrivelse: Voldsom frygt for at færdes i verden (især uden hjælp).

Alexitymi: Når vi ikke kan sætte ord på følelser

Beskrivelse: Problemer med at mærke, identificere og beskrive følelser og behov.

Alzheimers sygdom: Når vores hjerne er i forfald

Beskrivelse: Degenerativ form for demens med særlige kendetegn.

Angst: Når halen logrer med vagthunden (overkategori)

Beskrivelse: Stærk nervøsitet, der ofte påvirker krop og sind negativt.

Anomi: Når vi bliver fremmedgjorte fra samfundet

Beskrivelse: Eksistentiel mangeltilstand, hvor vi føler os frakoblet samfundet.

Anoreksi: Når vi vægrer os mod at spise

Beskrivelse: Modvilje mod at spise og uhensigtsmæssig fasten.

Aspergers syndrom: Når vi fungerer anderledes end andre

Beskrivelse: Mildere autisme, der ofte medfører social kluntethed og behov for rutiner.

Atypisk intelligens: Når vores intelligensprofil er anderledes

Beskrivelse: Statistisk unormal fordeling af styrker og kompetencer.

Autisme-spektrum-forstyrrelse: Når hjernen stiller særlige krav

Beskrivelse: Neurodivergent forstyrrelse af forskellig grad, der påvirker mange faktorer.

B

Bipolar affektiv sindslidelse: Når vi pendulerer mellem ekstremer

Beskrivelse: Skift mellem humørtilstande, der enten forekommer stærkt sænket eller hævet.

Bulimi: Når vi overspiser og udrenser

Beskrivelse: Spiseforstyrrelse med eventuelle spiseanfald og selvinduceret udtømning.

C

Cyklothymi: Når humøret svinger for meget

Beskrivelse: Humørsvingninger af markant karakter med hypomane eller subdepressive perioder.

D

Demens: Når hjernen begynder at svigte os

Beskrivelse: Degenerativ lidelse, hvor især hukommelse og problemløsning påvirkes.

Dependent personlighedsstruktur: Når vi bliver afhængige af andre

Beskrivelse: Neurotisk afhængighed af andre mennesker i hverdagen.

Depersonalisations-derealisations-syndrom: Når uvirkeligheden melder sig

Beskrivelse: Uvirkelighedsfølelser, der knytter sig til oplevelsen af selvet eller omverdenen.

Depression: Når tristheden trækker os i kulkælderen

Beskrivelse: Affektiv sindslidelse, præget af især tristhed, nedtrykthed og energitab.

Dissociativ amnesi, fugue etc.: Når vi er "ude af os selv"

Beskrivelse: En række dissociative problemer: især fortrængte episoder med fraspaltning af bevidsthed.

Dissociativ identitetsforstyrrelse: Når personligheden spaltes

Beskrivelse: Multiple og distinkte personligheder i samme person.

Dyssocial personlighedsstruktur [psykopati]: Når vi ikke kan føle empati

Beskrivelse: Personlighedsforstyrrelse præget af manglende empati, egoisme, hensynsløshed.

Dysthymi: Når depressionen er kronisk, men mildere

Beskrivelse: Vedvarende og vedholdende, men lidt mildere variant af depression.

Dødsangst: Når vi frygter livets afslutning

Beskrivelse: Overdreven frygt for at dø og tanker om døden.

E

Eksamensangst: Når vi bliver bange for at klare os dårligt

Beskrivelse: Stærk frygt for at gå til mundtlig eller skriftlig eksamen (blive bedømt).

Eksistentielle problemer: Når udfordringerne stikker dybt (overkategori)

Beskrivelse: Uhensigtsmæssig flugt fra universelle menneskelige grundvilkår.

Elektiv mutisme: Når barnet er tavst

Beskrivelse: Valgfri stumhed hos børn, der nægter at tale i bestemte sammenhænge.

Emotionelt ustabil personlighedsstruktur/borderline: Når vores følelsesliv er uden på tøjet

Beskrivelse: Personlighedsforstyrrelse præget af pludselige humørskift, rodede relationer etc.

Encoprese: Når barnet "giver slip"

Beskrivelse: Udladning af afføring på upassende tidspunkter (hos børn).

Enkelfobi: Når vi frygter konkrete situationer og objekter

Beskrivelse: Intens frygt i forbindelse med særlige sammenhænge eller begivenheder.

Enoklofobi: Når vi frygter menneskemængder

Beskrivelse: Frygt for at befinde sig i menneskemængder.

Ensomhed: Når isolationsfølelsen trænger sig på

Beskrivelse: Forarmede eller manglende interpersonelle relationer, der udløser nedtrykthed.

Enuresis: Når barnet har "uheld"

Beskrivelse: Vandladning på upassende steder og tidspunkter hos børn.

Evasiv/ængstelig personlighedsstruktur: Når aggression undertrykkes

Beskrivelse: Aggressionshæmmet overfølsomhed for kritik, nederlag og skuffelse.

F

Fibromyalgi: Når smerterne er kroniske og generelle

Beskrivelse: En kronisk smertelidelse, der kobles til psykiske dispositioner.

Forstyrret spisning: Når vores spisning bliver uhensigtsmæssig

Beskrivelse: Spisning, der er problematisk, uhensigtsmæssig eller for indsnævret.

Færdighedsforstyrrelse: Ordblindhed, staveblindhed og talblindhed

Beskrivelse: Neurodivergente udfordringer med bestemt og vigtig indlæring.

Fødselsdepression: Når det er mere end "baby blues"

Beskrivelse: Nedtrykthed og tristhed hos en forælder i forbindelse med fødsel.

G

Gaming-afhængighed/spilafhængighed: Når computerspil fylder det hele

Beskrivelse: Uhensigtsmæssige vaner med addiktiv adfærd ifm. computerspil.

Generaliseret angst: Når angsten er "frit flotterende"

Beskrivelse: Multirettet nervøsitet, bekymring og indre uro.

H

Hafefobi: Når vi frygter fysisk berøring

Beskrivelse: Ubehag ved andre menneskers berøring.

Helbredsangst: Når vi frygter at være syge

Beskrivelse: Overdrevet fokus på risikoen for at være syg.

Histrionisk personlighedsstruktur: Når vi er nødt til at være i centrum

Beskrivelse: Personlighedsforstyrrelse, præget af egocentrisk, dramatisk og hysterisk adfærd.

Hjertesorg: Når vores hjerte er blevet knust

Beskrivelse: Smerte og sorg i forbindelse med tab af en relation eller flere relationer.

Hudplukning: Når vi ikke kan lade være med at pille i huden

Beskrivelse: Hudlæsioner, der skyldes neurotisk plukken og pillen.

Hukommelsesproblemer: Når genkaldelsen og koncentrationen svigter

Beskrivelse: En påvirket eller ikke optimal funktionalitet af erindring eller fokuseringsevne.

Hypomani: Når humøret går opad på en uhensigtsmæssig måde

Beskrivelse: Opstemthed og opløftethed, der udspiller sig på problematisk vis.

I

Identitetsproblemer: Når identiteten er for "løs" eller "fast"

Beskrivelse: Følelsen af at mangle en indre kerne, være tom eller for omskiftelig.

Indre uro: Når vi ikke kan hvile i os selv

Beskrivelse: Indre urolighed, manglende indre balance og problemer med at være i sig selv.

Imposter-syndrom: Når vi frygter afsløring af inkompetence

Beskrivelse: Frygt for at være ukvalificeret til sine roller.

K

Kleptomani: Når tingene ryger i tasken

Beskrivelse: Impuls til at stjæle ting i butikker eller fra mennesker.

Konversionstilstand: Når kroppen udtrykker psyken

Beskrivelse: Psykosomatisk dannelse af fysiske symptomer.

Kropsdysmorfi: Når spejlet forvrænger

Beskrivelse: Et urealistisk og negativt selvbillede, der fordrejes af personen.

Kønsdysfori: Når vores biologiske køn føles forkert

Beskrivelse: Dybdestikkende ubehag ved at være født som mand eller kvinde.

L

Lav frustrationstolerance: Når vi ikke kan tåle modgang og stress

Beskrivelse: Lav tolerancetærskel for modgang, frustration og modstand.

Lavt selvværd: Når vi ikke føler os "gode nok", som vi er

Beskrivelse: Indre selvkritik, usikkerhed og følelse af manglende værdi.

Livskrise: Når normale livsændringer skaber psykisk nedfald

Beskrivelse: Sammenbrud af eksisterende værdier og fordring om genfødsel.

Ludomani: Når spillet bliver lidt for sjovt

Beskrivelse: Afhængighed af hasardspil.

M

Mandela-effekten: Når kollektiv erindring er fejlagtig

Beskrivelse: Det fænomen, at vi i grupper nogle gange husker forkert.

Mani: Når det gode humør tager overhånd

Beskrivelse: Løftet humør og grundstemning, der kan medføre dårlige beslutninger.

Manipulation: Når vi spiller "skak" i vores relationer

Beskrivelse: Forsøg på at tage kontrol over en anden person og drage fordel.

Masochistisk karakter: Når skyld bliver til selvsabotage

Beskrivelse: Selvsaboterende og -udslettende adfærd, der soner skyld.

Mentaliseringsproblemer: Når vores sociale kognition er udfordret

Beskrivelse: Over- eller underdrejet evne til at forstå andre og sætte sig i andres sted.

Mobning: Når det kun er sjovt for de andre

Beskrivelse: Et mønster af bevidst krænkende og sårende adfærd udført mod et offer.

Motionsafhængighed: Når vi bliver besatte af motion og træning

Beskrivelse: Kompulsiv afhængighed af at dyrke motion og træne.

Motivationsforstyrrelse: Når vi ikke kan få "motoren i gang"

Beskrivelse: Problemer med at komme igang; indlede, planlægge og gennemføre opgaver.

N

Narcissistisk personlighedsstruktur: Når storladenheden opsluger os

Beskrivelse: Forstyrrelse, præget af oppustethed, egoisme, hensynsløshed og manipulation.

Neurasteni: Når depressivitet er somatopsykisk

Beskrivelse: Kronisk udmattelse og træthed med depressivitet som ledsager.

Neurodivergens: Når hjernen fungerer anderledes (overkategori)

Beskrivelse: Atypisk hjernefunktionalitet, der giver en række udfordringer.

O

Obsessiv-kompulsiv tilstand, OCD: Når indre kaos fører til ydre kontrol

Beskrivelse: Forstyrrende tvangstanker og tvangshandlinger.

Omsorgssvigt: Når omsorgspersonerne fejler

Beskrivelse: Grundlæggende svigt fra barndommen.

Oppositionel adfærdsforstyrrelse: Når trodsigheden taler

Beskrivelse: Modsatrettet og krigerisk reaktion på krav hos børn.

P

Panikangst: Når alarmsystemet overopheder

Beskrivelse: Anfald af voldsom angst, der sætter hele systemet i alarmberedskab.

Parafili: Når vores seksualitet afviger fra normen

Beskrivelse: Atypisk seksuelle tilbøjeligheder, på godt og ondt.

Paranoid personlighedsstruktur: Når vagtsomhed er en grundindstilling

Beskrivelse: Overdrevet årvågenhed, mistroiskhed og vagtsomhed.

Passiv-aggressiv personlighedsstruktur: Når kampen foregår indirekte

Beskrivelse: Indirekte oprør gennem skjult sabotage og modstand.

Patologisk sorg: Når smerten ikke kan slippes.

Beskrivelse: Forlænget sorgreaktion på tab eller knust hjerte.

Personlighedsforstyrrelse: Når vores personlighed mangler fleksibilitet (overkategori)

Beskrivelse: En række forstyrrelser af personlighedens normale fleksibilitet.

Pica: Når vi indtager det uspiselige

Beskrivelse: Kompulsiv indtagelse af skadelige eller uspiselige ting.

Posttraumatisk belastningsreaktion, PTSD: Når såret ikke kan hele

Beskrivelse: Forlænget reaktion på chok eller traumer, der påvirker nervesystemet.

Psykisk vold: Når mishandling er mental og emotionel

Beskrivelse: Adfærd, der udvirker skade på modtagerens sind, følelser og selvværd.

Psykose: Når vores virkelighedsfornemmelse bryder sammen

Beskrivelse: Vrangforestillinger og hallucinationer.

Pyromani: Når verden skal sættes i flammer

Beskrivelse: Fascination af ild og impulsiv lyst til at starte ildebrande.

S

Samlermani/hoarding: Når vi finder tryghed i tingene

Beskrivelse: Uhensigtsmæssig tendens til at gemme og opmagasinere ting.

Seksuel forstyrrelse: Når vi plages af de ting, vi ikke taler om

Beskrivelse: Problemer, der nedsætter seksuel nydelse eller præstation.

Selvmordstanker: Når tankerne kredser om en afslutning

Beskrivelse: Besættelse af tanker om at afslutte livet.

Selvskade: Når psykisk smerte omdannes til fysisk smerte

Beskrivelse: Adfærd, der intentionelt skader egen krop.

Separationsangst: Når ængstelighed bliver til omklamring

Beskrivelse: Frygt for at blive forladt og tendens til omklamring.

Skilsmissens psykiske nedfald: Når der er smerte, bitterhed og stress.

Beskrivelse: Analyse af skilsmissen og reaktioner på skilsmisse.

Skizo-affektiv forstyrrelse: Når skizofreni og affektive lidelser mødes

Beskrivelse: Samtidig eksistens af affektive og skizofreniforme symptomer.

Skizofreni: Når forstyrrelsen bliver fundamental

Beskrivelse: En klynge psykotiske, affektive, motoriske og adfærdsmæssige problemer.

Skizoid personlighedsstruktur: Når vi trækker os ind i vores eget univers

Beskrivelse: Tilbagetrækning, indre fantasiflugt, emotionel kølighed etc.

Skizotypisk sindslidelse: Når excentricitet begynder at ligne skizofreni

Beskrivelse: Ejendommelighed, excentricitet og mindre skizofrene træk.

Skopofobi: Når vi føler ubehag ved stirren

Beskrivelse: Frygt og ubehag i forbindelse med øjenkontakt og stirren.

Skyld og skyldbetonede lidelser: Når vi hjemsøges af samvittigheden

Beskrivelse: De tre former for skyld og de respektive trusler.

Socialfobi: Når vi bliver ængstelige for at "præstere" socialt

Beskrivelse: Frygt for at præstere i forskellige forbindelser (f.eks. eksamen, småsnak, indkøb).

Spiseforstyrrelse: Når problemer påvirker spisningen (overkategori)

Beskrivelse: En række problemer med spisning.

Stalking: Når vi udsættes for overvågning og uønsket kontakt

Beskrivelse: Overvågning, kontaktforsøg, chikane og den uro, der følger med.

Stress: Når der er for meget på tallerkenen

Beskrivelse: Overbelastning af systemet, når der er for meget at se til.

Særlig sensitivitet: Når vi er ekstra følsomme og reaktive

Beskrivelse: Særlig følsomhed over for påvirkninger med emotionelle og kognitive følger.

Søvnforstyrrelse: Når vi oplever problemer med søvnen

Beskrivelse: Forskellige problemer, vi kan have med søvnen.

T

Tankemylder: Når hjernen kører på højtryk

Beskrivelse: Tornadotanker, der drøner derudad.

Tilpasningsreaktion: Krisen, som følger forandringen

Beskrivelse: Omstillingskrise, der følger store forandringer i livet.

Tourettes syndrom: Når vi har vokale eller motoriske "tics"

Beskrivelse: Stresspåvirkelig form for neurodivergens, med ufrivillige bevægelser og udbrud.

Traume: Når vores psykiske forsvar gennemtrænges

Beskrivelse: Chok/traume-påvirkning af systemet på nuancerede måder.

Trikotillomani: Når vi får impulsen til at plukke hår

Beskrivelse: Tendens til at plukke hår på sig selv, når udsat for kedsomhed eller angst.

Tvangshandlinger: Når tvangen er indvendig

Beskrivelse: Kompulsive handlinger, der har til formål at neutralisere angst.

Tvangspræget personlighedsstruktur: Når kontrollen tager overhånd

Beskrivelse: Rigid, perfektionistisk, ubeslutsom og kontrolpræget personlighedsforstyrrelse.

Tvangstanker: Når tankerne trænger sig på

Beskrivelse: Angstvækkende, påtrængende og stærkt ubehagelige tanker, der kommer igen og igen.

U

Udbrændthed: Når gnisten slukkes for alvor

Beskrivelse: Indre dødhed og demotivation, der følger alvorlig stress.

Utryg tilknytning: Når mistilliden viser sig i relationer

Beskrivelse: Relationsproblemer, der særligt viser sig ved uenighed i nære relationer.

V

Vinterdepression: Når mørket ikke kun er udenfor

Beskrivelse: Depression, der aktiveres om vinteren.

Tusinde tak for besøget, i øvrigt.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.