Lavt selvværd: Når vi ikke føler os "gode nok", som vi er

Lavt selvværd

(Når vi ikke føler os "gode nok", som vi er)

Symptomer på lavt selvværd

Ved lavt selvværd forstås en beskadiget selvagtelse, som overordnet er præget af:

• En manglende evne til at påskønne sig selv.

• En manglende evne til at værdsætte sig selv.

• En følelse af at være utilstrækkelig.

• En følelse af ikke at være "god nok".

• En følelse af at være "forkert".

• En følelse af at være "defekt" eller "i stykker".

• En følelse af at være anderledes på en dårlig måde.

• En følelse af at stikke udenfor eller ikke passe ind i fællesskaber.

• Stærk tendens til at sammenligne sig med andre.

• Indre usikkerhed, tvivl og ubalance.

• Stærk tendens til at være selvkritisk og selvbebrejdende.

• Underkendelse af egne styrker og evner.

• Fokusering på egne fejltagelser, fiaskoer, nederlag og svagheder.

• Tanker om ikke at fortjene lykke eller glæde.

• Katastrofetanker og forventninger om det værst tænkelige.

• Undgåelse af udfordringer eller situationer, hvor man kan blive dømt.

• Stærk indre reaktion på kritik eller negativ evaluering.

• Tendens til at søge bekræftelse hos andre.

• Frygt for at miste relationer, venskaber og bekendtskaber.

• Tendens til at please og være behagesyg.

• Besvær med at sætte grænser og sige fra.

• Tendens til at føle kraftig skam og skyld (jf. masochisme).

• Forringede præstationer på grund af frygt og negativitet.

• Tendens til at føle indre uro.

Selvværd kommer af vores indre tilstand: den handler om den, vi er, om vores identitet, om vores væren, om vores kerne, om vores indre værdier. Når det tilstrækkelige selvværd er dannet, bliver det til en vis grad relativt uafhængigt af omverdenens domme.

Selvværdet udvikles og forandres som resultat af livserfaringer og interaktioner med andre mennesker. Derfor taler jeg om selvværdets "relative" uafhængighed. Mennesket er socialt og har brug for at spejle sig i andre. Vi danner selvværd i samspil med verden, men på et tidspunkt vil selvværdet blive selvregulerende. Hos nogle beskadiges selvværdet under opvæksten eller senere i livet og giver anledning til problemer. Det betyder, at personen regulerer selvværdet "nedad" automatisk og "finder" nye måder at bekræfte sine egne antagelser om sin egen "forkerthed" på.

Hvis følelsen af ikke at fortjene noget godt fortsætter længe nok, kan det blive til en selvsaboterende masochisme. Denne stikker meget dybt og kan skabe en ond cirkel, hvor personen ender med at bekræfte formodninger om egen værdiløshed igen og igen.

Derudover ses, som nævnt, en betydelig usikkerhed hos mennesker med lavt selvværd. Dertil ses en overaktiv skyldfølelse og en kraftig tendens til at sammenligne sig med andre.

Affektivt vil lavt selvværd skabe negative følelser. Den ovennævnte indre kritiker kan skabe betydelig personlig smerte ved at skabe følelser af tristhed, angst, skam eller vrede. Derfor er mennesker med lavt selvværd ekstremt udsatte for at udvikle problemer med depression, dysthymi, angstlidelser såsom især socialfobi, ængstelig personlighedsstruktur, dependens, panikangst, generaliseret angst og separationsangst. I sidste ende kan disse tendenser skabe betydelig ensomhed.

Lavt selvværd indbefatter også ofte identitetsproblemer og kan hermed blive et eksistentielt problem.

Der ses hos nogle mennesker med mindreværdsoplevelser også problemer med affektiv dysregulering og lav frustrationstolerance. I visse tilfælde ses også særlig sensitivitet hos personen.

Lavt selvværd kan også forstyrre personlige forhold, regulere vores adfærd og gøre kommunikation besværlig. Typisk indskrænker personer med lavt selvværd deres egne rettigheder og underlægger sig andres behov. Kommunikationen bliver ikke tillidsfuld og åben, men der dannes uhensigtsmæssige strategier for at få sine ønsker opfyldt. Omvendt ser man også mennesker med lavt selvværd, som begynder at tromle andre ned, når der er uenigheder. Med andre ord påvirkes konflikthåndtering i begge uhensigtsmæssige retninger, når der er lavt selvværd på spil.

På grund af følelsen af utilstrækkelighed ses der også en tendens til at fremhæve sine egne fysiske fejl. I værste fald bliver det til kropsdysmorfi, som fx kan udvikle sig til diverse spiseforstyrrelser såsom bulimi og anoreksi.

Fordi mennesker med neurodivergens, fx autisme eller AD(H)D, ofte føler sig malplacerede, forkerte og anderledes på den dårlige måde, er de i farezonen for at udvikle et lavt selvværd, som vil være med til at forværre deres øvrige problemer.

Der ses også en tendens hos mennesker med traumer eller PTSD til at udvikle et lavt selvværd eller opleve en eventuel forværring af et eksisterende lavt selvværd.

Selvværd inkluderer (ifølge min optik) også selvfølelsen, altså den følelse man har, når man er helt alene (uafhængigt af andres opfattelse). Hvis man har lavt selvværd, vil man være plaget af skyld. Hvis selvfølelsen også er lav, er man præget af skam. Denne er meget psykodynamisk funderet og ses ofte som en eksistentiel faktor, der "stråler op nedefra".

Selvværd og selvtillid er ikke det samme. Selvværdet er fundamentet for selvtilliden. Selvtillid handler om, hvad vi kan præstere, hvad vi kan mestre. Selvtillid er mere ekstern og overfladisk, mens selvværd er mere internt og dybdegående. Selvværd er en fornemmelse af at have intrinsisk værdi (altså: værdi bare i kraft af sin eksistens), mens selvtillid er fornemmelsen af at have instrumentel værdi (altså: værdi, fordi man kan udrette noget særligt og tjene særlige funktioner).

Man ser meget sjældent eksempler på mennesker med højt selvværd, som har lav selvtillid, men man ser det omvendte meget ofte. [Kilde: my.uq.edu.au; jf./kf. Heimann/Fruergaard (2009): Kap. 5, s. 120]

Det er et massivt fremskridt i ICD-11, at selvværd figurerer som et målepunkt inden for vurdering af personlighedsvanskeligheder og -forstyrrelser. Her udsiges det, at en sund personlighed har et selvværd, som reguleres fornuftigt uden at være hverken for lavt eller for højt (oppustet). Selvværdet skal have en realistisk forankring for ikke at udvikle sig patologisk. [Bach/Simonsen (2023): Kap. 3, s. 55, 61-62; jf. Kap. 2, s. 23]

I visse tilfælde ses lavt selvværd som et resultat af udsættelse for forskellige slags chikane i opvæksten, deriblandt mobning, psykisk vold, stalking eller manipulation.

Behandling af lavt selvværd

Lavt selvværd er en ekstremt hyppig problematik i et terapilokale. Men ofte kommer klienten ind med en anden problematik, som er beslægtet, for eksempel en af de ovenstående, eksempelvis angst, depression, stress eller relationsproblemer. God psykoterapi kan ændre tilstanden helt fundamentalt.

Selvværd er blevet et fluffy begreb. Men det behøver det ikke at være.

Personligt angriber jeg problemet på en meget teknisk måde. Det øger normalt prognosen for et godt resultat. I min optik handler behandlingen ikke om selvkærlighed. At elske sig selv er et heldigt biprodukt ved god terapi, men ikke målet. Målet er snarere selvaccept. Især i form af at korrekt identificere og gribe de selvkritiske tankespiraler og med tiden omstrukturere dem. Hernæst er der altid et kommunikativt element, der kan opretholde det lave selvværd: personer med lavt selvværd er altid ringe til at sætte sunde grænser. Og selve denne problematik hænger altid sammen med problemer med at mærke sine rettigheder på passende vis. Lavt selvværd kan både give anledning til at man lader sine egne grænser overskride såvel som en tendens til at overskride andres grænser.

I selvværdsarbejdet bliver der tit gravet en masse ting frem, der skal processeres og omkanaliseres. Der er skjulte styrker bag alle svagheder. Disse skal med tiden give anledning til en indre værdsættelse og påskønnelse, men at stikke fjer op i bagdelen gør os ikke til en høne. Resultatet skal opstå organisk og kræver ofte konfrontation af frygtinducerende elementer i verden.

Selvværd starter med accept, der bliver til respekt. Herfra kan selvkærligheden opstå.

Gå til mentale problemer.

Gå til blogforside.

Gå til min hjemmeside.

Anvendt litteratur

• Bach, Bo / Simonsen, Sebastian: ICD-11: Personlighedsforstyrrelser - En klinisk vejledning. Hogrefe Psykologisk Forlag, 2023. 1. udgave, 1. oplag. ISBN: 978-87-7135-112-5.
• Heimann, Bo / Fruergaard, Ivan: Nærværets kraft - og kunsten at lede sig selv. København: Nordisk Forlag A/S, 2009. 1. udgave, 1. oplag. ISBN: 978-87-03-04139-1.